Bør jeg registrere min musik hos nogen?

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
Nyt svar
Medlemsavatar
cygge
Medlem
Indlæg: 205
Sted: Horsens

Bør jeg registrere min musik hos nogen?

Indlæg af cygge »

Hej Hestenettet. Jeg er i øjeblikket i gang med at lægge sidste hånd på en plade med et ualmindeligt fjollet musikprojekt, og så snart vi er tilfredse med masteren ryger hele lortet op på streaming-platformene, hvorfra det øjeblikkeligt bliver ignoreret af alt og alle.

Men selvom vores kernepublikum kan tælles på få hænder, så kan man jo alligevel ikke lade være med at drømme. Hvad nu hvis vi på forbløffende vis havde ramt tidsånden perfekt med en af sangene, og den pludselig går mere eller mindre viralt? Rige bliver vi sgu' aldrig af royalties fra Spotify, men hvis den eksploderer i popularitet, og P6 smider den i fast rotation i deres kendte "Hjerneblødning i lydform"-program, hvad så?

Hvad jeg vil frem til er: jeg kan jo registrere musikken ved KODA (som jeg endnu ikke er medlem af), og jeg kan registrere den ved Gramex, og så videre. Hvis jeg nu vil have en minimal grad af "beskyttelse" af min musik, som jeg ikke selv skal håndhæve, er der så noget I kan anbefale mig at gøre? Eller skal jeg bare være realistisk og indse, at det sgu' alligevel ikke kommer længere end vores venners Sonos One i køkkenet når de er skidefulde?
Arm'n, prøliåhør her iggå!

Default avatar
Peter F-J
Forum Donator
Indlæg: 187
Sted: København NV

Indlæg af Peter F-J »

Haha, det er sgu god humor det der. Men jeg synes da klart I skal KODA registrere jeres værk(er). Hvad er argumentet for ikke at KODA registrere det? Prisen på medlemsskabet? Der er vist så vidt jeg ved tale om et 650 kr. engangsbeløb. Hvis I har lagt meget tid og energi i jeres værk, synes jeg 650 kr. for livslangt medlemsskab er en nobrainer :)

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8693
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Koda er ikke alles kop the ,.. de vil også potentielt blande sig i ens dispositioner og råderum

Nærmest som om de SELV ejede din musik

En mellemløsning kunne være at registrere hos Koda under "Creative Commons", der findes I tre niveauer såvidt jeg husker.

Dette er den mindre rigide og mere åbne løsning, (collabs, cover, osv), hvis der alligevel ikke jages mammon, men man dog ønsker credit og eksponering, samt en vis sikring mod "tyveri" og misbrug af ens værker

I sin strengeste variant skal folk have specifik tilladelse for at bruge værket, således så man kan undgå at det bliver misbrugt i f.eks. en porno-film, eller en valg-reklame for Paludan eller Enhedslisten 🙂

Google er din ven

https://www.koda.dk/medlem/registrering ... ve-commons
/Dub

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Indlæg af mediumaevum »

Jeg ved ikke nok om Koda til at mine ord om dem skal vægtes særlig højt, men ud fra de historier jeg har læst gennem årene virker det ikke som om Koda er musikernes ven. Du risikerer også din musik og alle dine videoer på youtube fjernet i de tilfælde hvor Koda og youtube/google ikke kan blive enige. Det er sket en gang før.

Du kan aldrig undgå piratkopiering, heller ikke som medlem af Koda. Men du kan altid selv anmelde på f.eks. Youtube hvis din musik bruges uden din tilladelse.

Den bedste måde at tjene penge på din musik er slet ikke gennem royalties, men ved at lave aftaler med tredjeparter om brug af dine værker.

Jeg har f.eks. selv tjent lidt penge på både musik og animation ved at det blev købt til noget specifikt brug. Det er helt klart den vej jeg vil råde dig til at gå.

Så bestemmer du nemlig 100 % selv vilkårene for anvendelse.

Nyt svar