Lydniveau i biograf ?

Live, PA, scenelyd, diskotek, og trådløst udstyr.
Nyt svar
Medlemsavatar
Jenkins
Forum Donator
Indlæg: 1115
Sted: Nordfyn

Lydniveau i biograf ?

Indlæg af Jenkins »

Nogle der ved hvad det gennemsnitlige lydniveau er i biografer ?

Er lige kommer hjem fra Vue i Odense, og set Top Gun 2 .

Og tak skæbne mine øre er helt udkørte . Som i ear fatigue.

Synes generelt lyden virkede okay , men meget trættende niveau og meget ørepircerende .

Måske det høre hjemme i brokke tråden :lol:

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35560
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jeg er i tvivl om hvor tråden egenligt hører hjemme, nu er den kommet under Live lyd, det kan ændres hvis det er..

Det info jeg kan finde om Sal 1, som den går i resten af dagen i omtalte biograf:
https://biografenvue.dk/rosengaard/arti ... sigt-sal-1
https://biografenvue.dk/rosengaard/arti ... urround-71

Jeg kan huske jeg så et bestemt skilt da Atmos blev lanceret, om ekstra højt lydniveau - "Level 6" eller "7" eller noget. Nu er Atmos ikke relevant her, og det er ikke umiddelbart muligt for mig at finde mere info om biografen.

Derudover kunne jeg godt forestille mig, at der var dømt blockbuster-lyd til Top Gun 2. Glæder mig selv til at se den, det bliver dog nok herhjemme.
Jeg har indtryk af, dvs. ikke reel viden om, at biograf-mixet er mere dynamisk end hvad der ender på bluray og evt. streaming. Angående streaming har jeg selv oplevet en enkelt gang, at det var et ekstraordinært dynamisk mix, hvad jeg kunne forestille mig var biograf-mixet. Man kan selv tjekke hvad man synes om dynamikken i Dune (2021) på HBO Max.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Ofte omkring et gennemsnit på 85 db SPL (A) i midten af salen, men kalibreringen svinger og ligeså gør mixene og deres dynamik.

Ved ikke hvor religiøst man følger en standard som fx Leq til selve filmene i Danmark, men til reklamer er det 82 dB Leq (m), dvs. en integreret loudnessmåling for afspilning [ikke programniveau, som fx LUFS (I)].

Peaks kan være langt højere, men gennemsnitlig udsættes man for ca. det lydtryk under afspilning.

Biografmix er normalt mere dynamisk mixede end hjemmeudgivelsen. Og nogle gange er det mixet elendigt og fladt fra begyndelsen i biografen - Top Gun 2 er muligvis et enerverende eksempel på et fladt, aggressivt mix, som gør jeg ekstra dårligt i biffen.

Jeg har altid ørerpropper (lineære) med i biffen, da lydniveauet kan være decideret ubehageligt. Derfor går jeg heller ikke så meget i biffen mere.

77" OLED, 4K billede, mørklægningsgardiner, og 5.1 surround med Audyssey MultEQXT kan jeg komme langt med herhjemme. Og billigere popcorn.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35560
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Iøvrigt savner jeg ofte mere "hypet og moderne" lyd på især musikken brugt i film. Primært det originale musik der laves, selvom jeg ikke ved hvor meget der pilles ved færdige numre, pop/elektronisk/whatever som bruges i film. Med hypet og moderne mener jeg mest, at filmmusikken ofte nærmest er varm eller grænsende til manglende top i en grad jeg ville kalde indelukket.

Men så kan man jo gå i biografen og høre, at det bestemt ikke mangler top, ved det lydniveau.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Nogle bryder sig ikke om Level 7, men det kræver også at anlægget kan levere det uden forvrængning ellers bliver man træt i hovedet.

Personligt har jeg kun oplevet det ordentligt i Apollon i Struer, andre biografer jeg har været i afvikler filmene ved betydeligt lavere lydtryk og fejler stadig. Jeg var faktisk okay tilfreds med den nye BigBio i Holstebro, men har vist ikke set nogle større film derinde som jeg kan vurdere det ordentligt på endnu.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Er vi enige om at "Level 7" svarer til 85 dB SPL average? Kan ikke helt finde officiel info.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Holger skrev: tirs 21. jun 2022 10:22 Er vi enige om at "Level 7" svarer til 85 dB SPL average? Kan ikke helt finde officiel info.
Ja 85 dB SPL: https://simpledcp.com/sound-levels-in-cinema/

Jeg undrer mig lidt over at det ikke er nemt at finde noget officelt omkring det.

De fleste der skrev omkring Level 7 i gamle dage antydede at andre biografer i sammenligning afviklede deres audio ved level 4,5-5 sammenlignet, men det virker bare som en fjollet scala... lidt ligesom folk der siger at deres bil eller tv kan spille højt da det kan skrue op til 35... 35 what?
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
tomcat  
Forum Donator
Indlæg: 3232
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Jeg har mere end een gang indenfor de første fem minutter af en premiere-film gået ud og fortalt, at det er så højt, at det allerede gør ondt i ørene. Og er flere gange blevet overrasket over, at den piccolo (eller hvad de hedder) som jeg har henvendt mig til, faktisk med det samme skruer ned. Seneste gang var i Imperial i Kbh.
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Default avatar
EmilEmil
Medlem
Indlæg: 391
Sted: 2200

Indlæg af EmilEmil »

tomcat skrev: tirs 21. jun 2022 10:52 Jeg har mere end een gang indenfor de første fem minutter af en premiere-film gået ud og fortalt, at det er så højt, at det allerede gør ondt i ørene. Og er flere gange blevet overrasket over, at den piccolo (eller hvad de hedder) som jeg har henvendt mig til, faktisk med det samme skruer ned. Seneste gang var i Imperial i Kbh.
Jeg har også oplevet det modsatte, at det var super lavt, og teenageren bare skruede random op. Super underligt at det ikke er stramt kalibreret!

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

tomcat skrev: tirs 21. jun 2022 10:52 Jeg har mere end een gang indenfor de første fem minutter af en premiere-film gået ud og fortalt, at det er så højt, at det allerede gør ondt i ørene. Og er flere gange blevet overrasket over, at den piccolo (eller hvad de hedder) som jeg har henvendt mig til, faktisk med det samme skruer ned. Seneste gang var i Imperial i Kbh.
Jeg var flippet skråt hvis det skete når jeg er i biografen, men jeg vælger ofte Level 7 for at få oplevelsen som den var designet til at skulle opleves.

Nogle mener at det er alt forhøjt når der kommer jetfly, helikoptere eller skud, eller man ser en film hvor en stor metalbro bliver bukket midt over, men hvilken del af at den slags lyde er høje i virkeligheden forstår folk ikke. Jeg har heldigvis ikke fortalt min kone at der findes en funktion på TV der hedder "Formindsk høje lyde" da det bare bliver mega klamt efterfølgende.

Jeg foretrække dynamikken, men det kræver noget af anlægget i salen.

Dog tænker jeg at hvis de blot skruer ned, så har de ikke en fast kalibreret lydstyrke. Hvad hvis alle gjorde det med temperaturen i en biograf. suk..

Min værste biografoplevelse til dato var i en biograf i Høje Tåstrup hvor jeg så Hulk.. Det virkede som om deres anlæg var tunet til én sub frekvens, og den hørte vi så i gennem hele filmen uanset hvad der skete, det var mega skod.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

tomcat skrev: tirs 21. jun 2022 10:52 Jeg har mere end een gang indenfor de første fem minutter af en premiere-film gået ud og fortalt, at det er så højt, at det allerede gør ondt i ørene. Og er flere gange blevet overrasket over, at den piccolo (eller hvad de hedder) som jeg har henvendt mig til, faktisk med det samme skruer ned. Seneste gang var i Imperial i Kbh.
Samme her. Jeg har simpelthen svært ved at tro på det skulle være så højt bevidst/kalibreret. Altså, det må gerne være højt, men ikke så det gør ondt - så er noget sgu galt.

Medlemsavatar
tomcat  
Forum Donator
Indlæg: 3232
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

EmilEmil skrev: tirs 21. jun 2022 10:56
tomcat skrev: tirs 21. jun 2022 10:52 Jeg har mere end een gang indenfor de første fem minutter af en premiere-film gået ud og fortalt, at det er så højt, at det allerede gør ondt i ørene. Og er flere gange blevet overrasket over, at den piccolo (eller hvad de hedder) som jeg har henvendt mig til, faktisk med det samme skruer ned. Seneste gang var i Imperial i Kbh.
Jeg har også oplevet det modsatte, at det var super lavt, og teenageren bare skruede random op. Super underligt at det ikke er stramt kalibreret!
Ja, præcis. Sært, at gæsterne –– betalende gæster –– til de allerførste visninger i realiteten er beta-testere. Som om, der ikke findes en "voksen" i store biografers ledelse, som sørger for dén slags. *Før* offentlig premiere.
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
tomcat  
Forum Donator
Indlæg: 3232
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Holger skrev: tirs 21. jun 2022 11:31
tomcat skrev: tirs 21. jun 2022 10:52 Jeg har mere end een gang indenfor de første fem minutter af en premiere-film gået ud og fortalt, at det er så højt, at det allerede gør ondt i ørene. Og er flere gange blevet overrasket over, at den piccolo (eller hvad de hedder) som jeg har henvendt mig til, faktisk med det samme skruer ned. Seneste gang var i Imperial i Kbh.
Samme her. Jeg har simpelthen svært ved at tro på det skulle være så højt bevidst/kalibreret. Altså, det må gerne være højt, men ikke så det gør ondt - så er noget sgu galt.
Nej, det kan vel heller ikke rigtig være bevidst/kalibreret så højt. Dels ville det forudsætte, at den der varetager kalibreringen er inkompetent/halvdøv –– og dels ville piccoloen vel ikke ha' umiddelbar adgang til drejeknappen. (de gange, jeg har gået ud og sagt det, har det givet resultat omgående. Som om, fyren bare åbner en dør og stikker lappen ind og drejer volumen ned ligesom på et stereoanlæg.)
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
tomcat  
Forum Donator
Indlæg: 3232
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Hald skrev: tirs 21. jun 2022 11:21 Jeg har heldigvis ikke fortalt min kone at der findes en funktion på TV der hedder "Formindsk høje lyde" [..]
:dollargrin: ha ha
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Jeg må tilstå at jeg også synes lyden ofte er for høj i biografer. Ikke altid, men vel cirka hver 2. gang jeg har været der. Og det er sgu for meget.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Hald skrev: tirs 21. jun 2022 11:21Jeg har heldigvis ikke fortalt min kone at der findes en funktion på TV der hedder "Formindsk høje lyde" da det bare bliver mega klamt efterfølgende.
I stedet for at compe/limitere ned, så synes jeg det kan fungere bedre med den alternative metode med Audyssey: upward comp/upward dynamisk EQ.

Egentlig piller det helt vildt ved lyden fordi det laver en dynamisk smiley/loudness kurve, men der er flere settings af intensitet at vælge i mellem.

Det gør det muligt at se en film med relativt lidt komprimering af de høje lyde, men i stedet primært upward dynamisk EQ på de svage passager. Det fixer det klassiske problem med for lav dialog i svage passager.

Derudover kan man stadig sætte alm. downward comp/lim på, men det lyder knap så naturligt.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Men hvis jeg lader en enhed hos mig ændre lyden kan jeg jo ikke sidde og bitche over mixet, som jo er halvdelen af "glæden" ved at se noget.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -


Medlemsavatar
K-Bee
Medlem
Indlæg: 840
Sted: Kbh

Indlæg af K-Bee »

Så Top Gun 2 i Imperial. Det var højt. Meget højt. Flere måtte holde sig for ørene, og det kan bestemt ikke være meningen.

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 457
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Jeg forestiller mig, at en biograf som Imperial har ordentligt styr på kalibreringen af deres certificerede lydanlæg i salen. Jeg tænker også, at de har styr på, hvilket lydniveau filmen anbefales at blive afspillet på i certificerede sale.
Mit gæt er, at du har fået den oplevelse, som filmskaberen har ønsket at give dig. Det er muligvis stadig urimeligt højt, men ikke desto mindre, det lydniveau producenten mener er det rigtige.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Min holdning er også at pistolskud er urimelig høje, så bliver de gengivet bare nogenlunde er oplevelsen mere autentisk. 😂
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
K-Bee
Medlem
Indlæg: 840
Sted: Kbh

Indlæg af K-Bee »

petal skrev: tors 23. jun 2022 14:37 Jeg forestiller mig, at en biograf som Imperial har ordentligt styr på kalibreringen af deres certificerede lydanlæg i salen. Jeg tænker også, at de har styr på, hvilket lydniveau filmen anbefales at blive afspillet på i certificerede sale.
Mit gæt er, at du har fået den oplevelse, som filmskaberen har ønsket at give dig. Det er muligvis stadig urimeligt højt, men ikke desto mindre, det lydniveau producenten mener er det rigtige.
Da skal nok passe. Men i så fald er der stor forskel på hvad instruktørens/producentens ønsker er og publikums selvsamme. En stor del syntes tydeligvis det var for højt. Man kan så spørge sig selv hvorfor der er så stor forskel på filmskabere og publikum i den henseende. Lydniveauet i biografer er jo gradvist blevet højere i løbet af årene. Jeg husker ikke det var så højt til Terminator 2 i 1991. Eller Avatar i 2009.

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

petal skrev: tors 23. jun 2022 14:37Jeg forestiller mig, at en biograf som Imperial har ordentligt styr på kalibreringen af deres certificerede lydanlæg i salen.
Det håber jeg at de har fået. Jeg har ikke været der siden 00'erne, men dengang var det ganske skidt og ulineært. Boost ved 40-80 Hz, hul mellem 80 og 200 Hz. Jeg kendte endda en af afviklerne og tilbød at hjælpe, men han sagde de var bundet på hænder og fødder pga. deres certificering. Cinemaxx på Fisketorvet havde til gengæld vildt god lyd.

Men altså, det er meget lang tid siden jeg har været i biffen andet end sådan helt sporadisk. Jeg vil nærmest antage at mange ting har ændret sig siden da.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
Jenkins
Forum Donator
Indlæg: 1115
Sted: Nordfyn

Indlæg af Jenkins »

Tak for alle de uddybende svar !

Hsr heller ikke selv været i biografen siden jeg var inde ig se joker . Det vsr også højt , men slet ikke på niveau med det her . Men det med det er mwget dynamisk giver mening , her var det bare overdrevet .

Og er med på , som @Hald siger , med de prøver at efterligner virkeligheden. Men nu har jeg skudt en del med både rifler og pistol , og der bruger jeg ALTID høreværn :lol: Det har jeg ikke lyst til at føle er nødvendigt i en biograf .

Og nu heller ikke fordi jeg som sådan er sart , bemærkede bare den øretrættende effekt præcis den film her havde på mig

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Der er jo også to faktorer i hvor hurtigt man får trætte ører:
1) Lydniveau
2) Varighed
Og nogen film prøver så desperat at underholde publikum, at de prøver at opretholde et konstant klimaks hele vejen. Man får aldrig tid til at trække vejret. Den slags film er også trættende for ørerne - også selvom det måske kun er halvhøjt det meste af tiden.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Nyt svar