Moms på royalties?

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
Nyt svar
Medlemsavatar
Iboga
Medlem
Indlæg: 55
Sted: Sydsjælland

Moms på royalties?

Indlæg af Iboga »

Jeg har en virksomhed, hvor jeg b.la. modtager mine KODA-indtægter og royalties.

Jeg er ret sikker på, at jeg indtil videre skal bogføre mine KODA-indtægter uden moms (se evt. denne artikel, hvis du har boet under en sten: https://www.koda.dk/om-koda/nyheder/nyt ... indtaegter).

Det jeg imidlertid er usikker på er, hvorvidt mine royalties skal bogføres med eller uden moms?
Jeg læser lidt forskelligt hist og her, og jeg er ikke rigtig blevet klogere.

Er der nogen herinde der kan forklare mig det?

Default avatar
Peter F-J
Forum Donator
Indlæg: 187
Sted: København NV

Indlæg af Peter F-J »

Sådan lige umiddelbart synes jeg det tyder på, at der skal afregnes moms af royalties:

https://skat.dk/skat.aspx?oid=1978061

Er det indenlandske transaktioner vi taler om? Sender du faktura på de royaltybetalinger du modtager?

Medlemsavatar
Iboga
Medlem
Indlæg: 55
Sted: Sydsjælland

Indlæg af Iboga »

Peter F-J skrev: søn 23. jan 2022 13:56 Er det indenlandske transaktioner vi taler om? Sender du faktura på de royaltybetalinger du modtager?
Det er udenlandsk. Fra et selskab der hedder Record Union (Sverige). Jeg fakturere dem ikke. Jeg anmoder blot om udbetaling, når der står plus på min konto hos dem. Jeg har forsøgt at forhøre mig hos Record Union, men er desværre ikke blevet klogere.

Default avatar
Peter F-J
Forum Donator
Indlæg: 187
Sted: København NV

Indlæg af Peter F-J »

Ok, og du er over registreringsgrænsen på 50.000 kr. i evt. momspligtige indtægter i din virksomhed? Bare lige for at være sikker, fordi hvis ikke er det sådan set underordnet om transaktionerne er momspligtige eller ej :)

Default avatar
Morten Bjørn
Medlem
Indlæg: 970
Sted: Copenhagen

Indlæg af Morten Bjørn »

Det er meget nemmere at forhøre sig hos skat.

jeg er ikke sikker på du kan bogføre og modregne i din virksomhed. KODA royalties er jo eksempelvis altid personlig indkomst.

Men hør skat ad, de må vide det.

Medlemsavatar
Iboga
Medlem
Indlæg: 55
Sted: Sydsjælland

Indlæg af Iboga »

Peter F-J skrev: søn 23. jan 2022 14:18 Ok, og du er over registreringsgrænsen på 50.000 kr. i evt. momspligtige indtægter i din virksomhed?
Ja min virksomhed er momsregistreret. Det kan man btw. godt være selvom man befinder sig under de 50.000 kr. :)

Medlemsavatar
Iboga
Medlem
Indlæg: 55
Sted: Sydsjælland

Indlæg af Iboga »

Morten Bjørn skrev: søn 23. jan 2022 14:26 jeg er ikke sikker på du kan bogføre og modregne i din virksomhed. KODA royalties er jo eksempelvis altid personlig indkomst.
Som jeg forstår det, så kan jeg sagtens modtage mine KODA-indtægter via min virksomhed. Se evt. her: https://www.koda.dk/medlem/udbetaling/o ... virksomhed

Men det var sådan set heller ikke det der var mit spørgsmål :)

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37674
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Iboga skrev: søn 23. jan 2022 13:50 Jeg har en virksomhed, hvor jeg b.la. modtager mine KODA-indtægter og royalties.

Jeg er ret sikker på, at jeg indtil videre skal bogføre mine KODA-indtægter uden moms (se evt. denne artikel, hvis du har boet under en sten: https://www.koda.dk/om-koda/nyheder/nyt ... indtaegter).

Det jeg imidlertid er usikker på er, hvorvidt mine royalties skal bogføres med eller uden moms?
Jeg læser lidt forskelligt hist og her, og jeg er ikke rigtig blevet klogere.

Er der nogen herinde der kan forklare mig det?
Der er moms på salgsroyalties, ja. De stammer fra momspligtige indtægter, dvs. salg af musik (fysisk eller streaming).

Nu skriver du "bogføre", men det kræver at du lægger moms på, når du fakturerer i DK, eller at du oplyser reverse charge til udlandet.

Hvis du bare modtager nogle indbetalinger fra Sverige uden at sende en faktura, så må vi antage, at der ikke moms inklusive i beløbet, men det er reverse charge, dvs. omvendt betalingspligt for virksomheden i Sverige.

Det betyder at det er deres ansvar at afregne moms i Sverige. Systemet er lavet for at lette likviditetsbyrden og for at mindske momssvindel ved B2B handel, som I foretager jer her.

Dog har jeg aldrig set eller hørt om en virksomhed der ikke bad om en faktura, men dem om det.

Hiver du din KODA ind i din virksomhed, så skal du umiddelbart køre med splitmoms, dvs. dit momsfradrag bliver proportionalt lavere. Jeg ved ikke om der er en bagatelgrænse, men spørg din revisor.

Det er der mange der ikke gør og SKAT kan ikke selv finde ud af det, så mange ignorerer det uden problemer.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37674
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Iboga skrev: søn 23. jan 2022 14:31uote]
Som jeg forstår det, så kan jeg sagtens modtage mine KODA-indtægter via min virksomhed. Se evt. her: https://www.koda.dk/medlem/udbetaling/o ... virksomhed
KODA roder måske lidt rundt i det her eller en bedre infoside ville være rart.

I linket står der, at det skal være et selskab, dvs. fx et ApS. Et selskab er ikke en enkeltmandsvirksomhed, hvilket de fleste musikere har, og hvilket du også har.

Samtidig står der, at selskabet skal være 100% ejet af en selv, hvilket jo udelukker mange selskaber, som netop er ejet i fællesskab, jft. anparter eller aktier.

På den anden side står der, at det er et krav at "selskabet" har en erhvervskonto. Det er ikke et krav for enkeltmandsvirksomheder fra SKATs side.

Om det er KODA der tror det, eller det er et random krav de har sat op - eller en komplet misforståelse - det ved jeg ikke. Fx kunne det være at KODA roder rundt i begreberne selskab/virksomhed.

Det er helt lovligt at bruge sin private konto til sin virksomhed, så længe det er en enkeltmandsvirksomhed. At nogle banker så kræver det er en anden sag, det har intet med hverken loven, SKAT eller KODA at gøre.

Det kunne være rart at vide om KODA har styr på sagerne, men det virker ikke helt sådan på mig.

Default avatar
Peter F-J
Forum Donator
Indlæg: 187
Sted: København NV

Indlæg af Peter F-J »

Iboga skrev: søn 23. jan 2022 14:27
Peter F-J skrev: søn 23. jan 2022 14:18 Ok, og du er over registreringsgrænsen på 50.000 kr. i evt. momspligtige indtægter i din virksomhed?
Ja min virksomhed er momsregistreret. Det kan man btw. godt være selvom man befinder sig under de 50.000 kr. :)
Helt enig. Det havde været et mere relevant spørgsmål at stille istedet for :). Derudover lyder det til at Holger har fat i den lange ende også ift. momsen. Jeg er i hvert fald enig i, at der som udgangspunkt er omvendt betalingspligt på levering af B2B ydelser fra og til et andet EU land. Så sådan lige umiddelbart tror jeg ikke, der kommer nogen og siger du har glemt at afregne moms af det der. Hvordan de så løfter momsen i Sverige uden at have en faktura ved jeg ikke, men det må de jo så selv ligge og rode med!

Medlemsavatar
Iboga
Medlem
Indlæg: 55
Sted: Sydsjælland

Indlæg af Iboga »

Tak for jeres svar.

Mit generelle indtryk af KODA er, at de ikke er så tydelige i deres kommunikation.
Det er forholdsvis ofte, at jeg har fået forskellige forklaringer, alt afhænglig af, hvilken medarbejder jeg har snakket med på det pågældende tidspunkt.

Måske jeg i stedet bare skal tage kontakt til SKAT.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37674
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Tilgiv min kynisme, men min erfaring siger mig, at du får mindre ud af at kontakte SKAT.

Deres svartid på bindende svar - sidst jeg checkede - var 3-6 måneder.

Telefonisk kommer du svært igennem (typisk 45 min - 1 time ventetid), sidst jeg prøvede lykkedes det mig ikke i løbet af 14 dage.

Men hvis du kommer igennem, så er der næppe nogen der kender det præcise svar på dine forskellige spørgsmål, og deres gæt er ikke gyldige eller bindende. 100% sutteklud.

Det skal derfor være et såkaldt bindende svar for at du faktisk kan bruge det til noget i praksis.

Mht. momsdelen er din revisor det bedste bud, og jeg tror han vil sige det samme som jeg har forklaret.

Mht. selskab/enkeltmandsvirksomhedsudbetaling fra KODA, så er det KODA du skal have fat i igen - gerne en jurist.

Nyt svar