Regionskodning, tidsbegrænsning o.lign. - hvorfor?

Optagelse og redigering af video og billeder, lyd til video, Final Cut, Premiere Pro, Pinnacle, m.v.
Nyt svar
Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Regionskodning, tidsbegrænsning o.lign. - hvorfor?

Indlæg af mediumaevum »

Hvad er idéen (læs: begrundelsen) for visningsbegrænsninger på medier - navnlig film, serier og dokumentarer?

F.eks. har jeg aldrig fattet regionskodningen, som eksisterede på datidens medier, DVD'erne. De var simpelthen låst til en bestemt region, og man skulle "hacke" sin DVD-afspiller og sætte den til region 0 for at kunne se alle regioner.

Idag eksisterer regionskodning i bedste velgående, f.eks. kan jeg ikke se BBC iPlayer, fordi jeg ikke bor i Storbritannien.
Jeg kan heller ikke se PBS, Science Channel eller NGC on-demand fordi jeg ikke er i USA.

Man kan sige, at det kan være pga. begrænset serverkapacitet - de kan jo umuligt håndtere hele verden. Ok, fair nok.

Men hvad så med youtube?

Deutsche Welle, som står for bla. ZDF har lavet flere engelsskprogede dokumentarer (dubbed) som de lægger op på kanalen DW Documentary.

Men efter en rum tid bliver dokumentarerne gjort "private", så de ikke længere kan tilgås. Ja, så kommer der nye til. Men youtube kræver mig bekendt ingen tids- eller regionsbegrænsninger. Det er 100 % op til den enkelte uploader at bestemme.

Så hvori kan en begrundelse for at gøre sine videoer utilgængelige for nogle lande, og tilgængelige for andre?
Man må da vel formode at man som indehaver af en kanal er interesseret i så mange seere og dermed subscribers som muligt.

Disse begrænsninger virker i min verden meget snobbede (kun for de særligt "indviede") og fjollet ("bare fordi vi kan"). Men jeg tænker der må være en god grund, men jeg er ude af stand til selv at tænke mig frem til den.

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Indlæg af mediumaevum »

Hov, denne tråd burde nok flyttes til Branche & Teori.

Nyt svar