Broadcast af TV via trådløs transmission fra sendere placeret på jorden (kaldet 'Digital Terrestrial TV', DTT) ændres igen, her i marts 2020. Det meste af "700 MHz-båndet" overgår fra DTT til mobil-telefoni, så specielt data/internetforbindelser til transportable enheder kan forbedres, med bedre dækning på landsplan samt højere hastighed til flere enheder samtidigt. (Fremover sendes DTT kun som DVB-T2)
Tilladelsen til at bruge "hullerne"/"white spaces" mellem TV-senderne til PMSE/trådløse mikrofoner mm. i dette område forsvinder, når allokeringen skifter fra TV-broadcast til mobil-cellenet fra og med 2020-04-04. Udover mobil-net er der også allokeret/afsat 2 mindre bånd til PMSE ind imellem de nye mobil-bånd, så der vil fortsat være lidt brugbar båndbredde i "700 MHz-båndet" efter 2020-04-03.
De øvrige frekvensbånd til PMSE ændres ikke.
Myndighedens oversigts-side:
Tidligere https://ens.dk/ansvarsomraader/frekvens ... -kystradio
Senere (2023): https://sdfi.dk/digital-infrastruktur/f ... kystradio-
Oversigt fra og med 2020-04-04
- 470-695 MHz, kun i DTV 'white spaces' mellem DVB-T2-sendere, se "klik og se frie bånd"-kort! Max 50 mW ERP
- 695-703 MHz, max 20 dBm/100 mW EIRP/kanal (omregnet 61 mW ERP)
- 733-736 MHz, max 20 dBm/100 mW EIRP/kanal (omregnet 61 mW ERP) <-- Udgået 2022-01-01
- 823-832 MHz, max. ERP varierer for håndholdte sendere (12 & 61 mW ERP), mest 61 mW ERP
- 863-865 MHz, max 10 mW ERP
- 1785,2-1804,8 MHz, kaldes også "1G8", max 12 mW ERP for håndholdt, max 30 mW ERP krops-båret (min beregning fra 13 hhv. 17 dBm EIRP) (Båndet ligger tæt ved DECT-båndet i Europa)
- Det meste af båndet, 826-832 MHz 20 dBm/100 mW EIRP (svarer til 61 mW ERP)
- Resten, 823-826 MHz har en lavere grænse specifikt for håndholdte sendere på 13 dBm/20 mW 'in band' EIRP, men 100 mW EIRP for kropsbåret sender
'TV white spaces' er kun lokale, så hvilke frekvenser der potentielt kan bruges, varierer mellem landsdelene. Derfor kortet. I de øvrige bånd er det kun andre brugeres PMSE-udstyr man skal tage hensyn til og højde for.
---
(Der har været forslag/leget med tanken om at tillade PMSE i båndet 788-791 MHz ifølge https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Tele/ ... r_2019.pdf siden 19, opdateret 30. januar 2019, men det ser ikke ud til at det er blevet til noget.)