Tråden hvor alle kan undre sig over hvad som helst!
Forumregler
Tænk dig om, tal pænt, men lad også være med at være meget sart. Hvis du skal bruge skældsord, så hold dig til noget Kaptajn Haddock ville have sagt.
Tænk dig om, tal pænt, men lad også være med at være meget sart. Hvis du skal bruge skældsord, så hold dig til noget Kaptajn Haddock ville have sagt.
Re: Tråden hvor alle kan undre sig over hvad som helst!
Bare en enkelt lille detalje, Python har ikke en JIT (som compiler når man starter et script), det er et såkaldt "Interpreted Language", hvor en Interpreter oversætter en linie af gangen, efterhånden som den køres.
Er python det fede sprog til de ting du laver?
Jeg har aldrig brugt det så meget, men når jeg skriver kode så er det jo også til nogle andre ting. Jeg har mest brugt og bruger jævnligt C, C++, C#, Java, Objective C, og Swift. Og ja, det kan være lidt forvirrende at skifte mellem dem
Er python det fede sprog til de ting du laver?
Jeg har aldrig brugt det så meget, men når jeg skriver kode så er det jo også til nogle andre ting. Jeg har mest brugt og bruger jævnligt C, C++, C#, Java, Objective C, og Swift. Og ja, det kan være lidt forvirrende at skifte mellem dem
- Anders
Facebook: [url]http://www.facebook.com/amdrl[/url]
Mit studie: [url]http://beatthemic.com[/url]
Facebook: [url]http://www.facebook.com/amdrl[/url]
Mit studie: [url]http://beatthemic.com[/url]
Python er helt perfekt til mit brug fordi det er tilpas high level og har en masse libraries indenfor mit område (statistik og maskinlæring). Jeg ser ikke mig selv som en programmør, for jeg er ikke god til at skrive pæn kode der er hurtig og elegant. Jeg kaster oftere ting sammen på kortest mulig tid for at køre nogle eksperimenter til en artikkel, eller et POC på mit nye job. Når så ting skal sættes i produktion får jeg hjælp fra vores data engineers som har skills indenfor de ting hvor det halter lidt for mig. Der er stor gensidig respekt, så det er faktisk fedt at arbejde sammen på den måde.amolin skrev: ↑tirs 8. feb 2022 23:13 Bare en enkelt lille detalje, Python har ikke en JIT (som compiler når man starter et script), det er et såkaldt "Interpreted Language", hvor en Interpreter oversætter en linie af gangen, efterhånden som den køres.
Er python det fede sprog til de ting du laver?
Jeg har aldrig brugt det så meget, men når jeg skriver kode så er det jo også til nogle andre ting. Jeg har mest brugt og bruger jævnligt C, C++, C#, Java, Objective C, og Swift. Og ja, det kan være lidt forvirrende at skifte mellem dem
Men python er super langsomt i forhold til de sprog du skriver. Der er rigtig meget at hente hvis man kan konvertere til eks. C++. I vores tilfælde giver det bare ikke mening fordi ting ikke er _så_ tids sensitive igen.
Hvilke typer software er det du programmerer?
Jeg laver mest lidt specielle server side ting, en del TCP kommunikation med custom protokoller og andre lidt underlige ting som mine kunder ofte ikke selv har kompetancer til, da det er lidt unormale ting. For nogle år siden lavede jeg f.eks telefon software som snakkede direkte med forskellige telefoncentraler via TAPI, jeg lavede også en stor IVR (interactive voice respons) server, hvor folk selv kunne skrive COM plugins til.
For tiden laver jeg en app, som arbejder sammen med et stort enterprise system. Den kan hive ting ned, så kan kan bruge den offline til dokumentation, registreringer mm, f.eks. på en supertanker eller en boreplatform, hvor internet er dyrt.
Det mest underlige jeg har lavet var nok da vi skiftede windows login prompten ud, med en stemme aktiveret en. Min daværende chef havde et patent på at genkende folks stemmer med software, og jeg skrev så implementationen så man kunne bruge det i stedet for username/pw til login.
For tiden laver jeg en app, som arbejder sammen med et stort enterprise system. Den kan hive ting ned, så kan kan bruge den offline til dokumentation, registreringer mm, f.eks. på en supertanker eller en boreplatform, hvor internet er dyrt.
Det mest underlige jeg har lavet var nok da vi skiftede windows login prompten ud, med en stemme aktiveret en. Min daværende chef havde et patent på at genkende folks stemmer med software, og jeg skrev så implementationen så man kunne bruge det i stedet for username/pw til login.
- Anders
Facebook: [url]http://www.facebook.com/amdrl[/url]
Mit studie: [url]http://beatthemic.com[/url]
Facebook: [url]http://www.facebook.com/amdrl[/url]
Mit studie: [url]http://beatthemic.com[/url]
Den sidste ting er nok det nærmeste i forhold til det jeg laver, bortset fra at jeg idag arbejder med spatiotemporal data (anomaly detection). Er dog mest interesseret i enterprise systemer (det er den type data og processer jeg har forsket på i 3,5 år nu). Så jeg skal nok tilbage til det på et tidspunkt.amolin skrev: ↑tirs 8. feb 2022 23:45 Jeg laver mest lidt specielle server side ting, en del TCP kommunikation med custom protokoller og andre lidt underlige ting som mine kunder ofte ikke selv har kompetancer til, da det er lidt unormale ting. For nogle år siden lavede jeg f.eks telefon software som snakkede direkte med forskellige telefoncentraler via TAPI, jeg lavede også en stor IVR (interactive voice respons) server, hvor folk selv kunne skrive COM plugins til.
For tiden laver jeg en app, som arbejder sammen med et stort enterprise system. Den kan hive ting ned, så kan kan bruge den offline til dokumentation, registreringer mm, f.eks. på en supertanker eller en boreplatform, hvor internet er dyrt.
Det mest underlige jeg har lavet var nok da vi skiftede windows login prompten ud, med en stemme aktiveret en. Min daværende chef havde et patent på at genkende folks stemmer med software, og jeg skrev så implementationen så man kunne bruge det i stedet for username/pw til login.
Er du så selvstændig, eller er du i et eller andet konsulenthus?
Jeg er selvstændig.
Jeg lever af en blanding af lyd og software
Jeg lever af en blanding af lyd og software
- Anders
Facebook: [url]http://www.facebook.com/amdrl[/url]
Mit studie: [url]http://beatthemic.com[/url]
Facebook: [url]http://www.facebook.com/amdrl[/url]
Mit studie: [url]http://beatthemic.com[/url]
Vi har alle en dunkel side
(jeg ser for mig, rum efter rum, spækket med kostbare mikrofoner)
/Dub
Måske vi har forklaringen her - når jeg kører et python script bliver det compilet via python.exe og intel turbo boost overclocker jo så åbenbart hver kerne oven i købet. Det vil sige 100% load på de 10 hurtigste kerner som alle overclockes.. Så er det måske ikke så mærkeligt at en helt standard AIO ikke kan følge med.
Det er på tide, du opdaterer din køler til AlphaCOOL Eiszeit https://www.alphacool.com/campaign/index/emotionId/2751
Hahaha, good one.
- Anders
Facebook: [url]http://www.facebook.com/amdrl[/url]
Mit studie: [url]http://beatthemic.com[/url]
Facebook: [url]http://www.facebook.com/amdrl[/url]
Mit studie: [url]http://beatthemic.com[/url]
Og med Mikes budget er det jo bare et impulskøbSmittefar skrev: ↑ons 9. feb 2022 11:41 Det er på tide, du opdaterer din køler til AlphaCOOL Eiszeit https://www.alphacool.com/campaign/index/emotionId/2751
https://www.computersalg.dk/i/4108280/a ... er-schwarz
- Anders
Facebook: [url]http://www.facebook.com/amdrl[/url]
Mit studie: [url]http://beatthemic.com[/url]
Facebook: [url]http://www.facebook.com/amdrl[/url]
Mit studie: [url]http://beatthemic.com[/url]
Stop it!!amolin skrev: ↑ons 9. feb 2022 14:30Og med Mikes budget er det jo bare et impulskøbSmittefar skrev: ↑ons 9. feb 2022 11:41 Det er på tide, du opdaterer din køler til AlphaCOOL Eiszeit https://www.alphacool.com/campaign/index/emotionId/2751
https://www.computersalg.dk/i/4108280/a ... er-schwarz
Den går faktisk ikke under stuetemperatur den her, men den har seriøst stor kølekapacitet. Vi har brugt den til at køle 20 kg aluminium fra 180 grader til 50 grader - Det tog lige omkring 30 sekunder :D
Nu er du nødt til at fortælle hvorfor I skulle køle 20 kg aluminium ned?
- mediumaevum
- Medlem
- Indlæg: 3656
En lidt undren i forhold til korrelation og kausalitet:
Al videnskab siger, at der er en vis risiko forbundet med at leve usundt. F.eks. spise fed og kalorierig mad = øget risiko for livsstilssygdomme.
Dvs. der er en korrelation mellem usund mad og sygdom. Men den er ikke 100 % - vi taler her om en 30-50 % øget risiko.
Med andre ord: Hvordan ved man, at det er den usunde mad, der giver f.eks. overvægt og livsstilssygdomme, og ikke generne?
Kan de gener, der f.eks. giver trang til usund mad, ikke også i sig selv give overvægt og øget risiko for livsstilssygdomme - således at man får disse sygdomme, uanset hvordan man lever sit liv?
Med andre ord: Kan denne kausalitet udspringe fra noget helt andet end maden, og hvordan ved man at det ikke er tilfældet?
Al videnskab siger, at der er en vis risiko forbundet med at leve usundt. F.eks. spise fed og kalorierig mad = øget risiko for livsstilssygdomme.
Dvs. der er en korrelation mellem usund mad og sygdom. Men den er ikke 100 % - vi taler her om en 30-50 % øget risiko.
Med andre ord: Hvordan ved man, at det er den usunde mad, der giver f.eks. overvægt og livsstilssygdomme, og ikke generne?
Kan de gener, der f.eks. giver trang til usund mad, ikke også i sig selv give overvægt og øget risiko for livsstilssygdomme - således at man får disse sygdomme, uanset hvordan man lever sit liv?
Med andre ord: Kan denne kausalitet udspringe fra noget helt andet end maden, og hvordan ved man at det ikke er tilfældet?
Eksperimentielt design:mediumaevum skrev: ↑ons 9. feb 2022 16:18 En lidt undren i forhold til korrelation og kausalitet:
Al videnskab siger, at der er en vis risiko forbundet med at leve usundt. F.eks. spise fed og kalorierig mad = øget risiko for livsstilssygdomme.
Dvs. der er en korrelation mellem usund mad og sygdom. Men den er ikke 100 % - vi taler her om en 30-50 % øget risiko.
Med andre ord: Hvordan ved man, at det er den usunde mad, der giver f.eks. overvægt og livsstilssygdomme, og ikke generne?
Kan de gener, der f.eks. giver trang til usund mad, ikke også i sig selv give overvægt og øget risiko for livsstilssygdomme - således at man får disse sygdomme, uanset hvordan man lever sit liv?
Med andre ord: Kan denne kausation udspringe fra noget helt andet end maden, og hvordan ved man at det ikke er tilfældet?
https://en.wikipedia.org/wiki/Design_of_experiments
Baseret på dybdegående kendskab til et område vælger man de faktorer som har interesse, og opstiller et randomiseret kontrolleret forsøg. Her vil man så bruge nogle statistiske redskaber som eks. lineær regression til at analysere forholdet mellem flere faktorer: https://en.wikipedia.org/wiki/Linear_regression
Korrelation er blot et statistisk redskab som lader os beregne en koefficient for forholdet (under antagelse af at der er et lineært forhold) imellem to variable. Korrelation angives ikke i procent, da værdien også kan være negativ (det var et af de spørgsmål jeg opstilte sidst du spurgte). Nedenfor kan du se eksempler på forskellige styker af korrelation mellem X og Y aksen (bunden viser korrelation når forholdet er ikke-lineært).
Man er naturligvis ikke sikret at man har alle relevante faktorer med i sine eksperimenter, og derfor gælder det også at jo mindre dybdegående kendskab man har til det man undersøger, jo større er chancen for at tage fejl.
- mediumaevum
- Medlem
- Indlæg: 3656
Takker for info, @Mike-air.
Jeg forstår dog ikke de ikke-lineære mønstre i bunden. Hvorfor antager de de den slags former?
Og så bryder jeg mig generelt ikke om wikipedia artikler (den du linkede til med lineær regression).
Problemet med wikipedia er, at de forudsætter et ekspert-i-matematik-begreber-kendskab for overhovedet at læse de første 2 linjer.
Hvorimod sider som f.eks. lex.dk somregel forklarer det mere i lægmandssprog.
https://denstoredanske.lex.dk/regressionsanalyse
- Virker mere forståelig.
Jeg forstår dog ikke de ikke-lineære mønstre i bunden. Hvorfor antager de de den slags former?
Og så bryder jeg mig generelt ikke om wikipedia artikler (den du linkede til med lineær regression).
Problemet med wikipedia er, at de forudsætter et ekspert-i-matematik-begreber-kendskab for overhovedet at læse de første 2 linjer.
Hvorimod sider som f.eks. lex.dk somregel forklarer det mere i lægmandssprog.
https://denstoredanske.lex.dk/regressionsanalyse
- Virker mere forståelig.
Altså i illustrationen ovenfor er det bare ment som et eksempel på hvorfor pearson-korrelation ikke altid er det bedste redskab.mediumaevum skrev: ↑ons 9. feb 2022 20:44 Takker for info, @Mike-air.
Jeg forstår dog ikke de ikke-lineære mønstre i bunden. Hvorfor antager de de den slags former?
Og så bryder jeg mig generelt ikke om wikipedia artikler (den du linkede til med lineær regression).
Problemet med wikipedia er, at de forudsætter et ekspert-i-matematik-begreber-kendskab for overhovedet at læse de første 2 linjer.
Hvorimod sider som f.eks. lex.dk somregel forklarer det mere i lægmandssprog.
https://denstoredanske.lex.dk/regressionsanalyse
- Virker mere forståelig.
Indenfor statistik arbejder man med forskellige sandsynlighedsfordelinger, som er baseret på hvordan ting ser ud i naturen: lang historie kort, så følger eksempelvis tid (hvor længe noget tager) ofte en eksponential-fordeling.
Tid kan derfor have et eksponentielt forhold til andre ting (som eksempelvis er normal-fordelt), og derfor log-transformerer man oftest tid i en korrelations-analyse: har man ret, så bliver det lineært igen, og man kan se om der er korrelation.
Med hensyn til når du støder på en artikkel du ikke forstår: Her kan du med fordel notere de forskellige begreber og slå dem op én for én, indtil du forstår hvad de forskellige dele i en artikkel betyder. Det er ikke rigtigt mit problem
Vi havde bygget en maskine, og det den skulle kunne (blandt andet) var at varme et kammer forholdsvist hurtigt op til ~200 grader og køle ned igen. Den forrige version kunne faktisk varme ret hurtigt op, men det tog evigheder at køle ned. Så vi fik bygget et kammer i aluminium med indstøbte 2500W varmelegemer og kølekanaler. Det tog så vidt jeg husker ca. 15 minutter at varme op til 200 grader, men nedkøling ved at sende stuetemperatur vand gennem kølekanalerne gik brutalt hurtigt. Det lykkedes mig dog også at få Eiszeits kølevandstemperatur op på 42-43 grader. Vi brugte maskinen til at nanostrukturere sprøjtestøbningsværktøjer.Mike-air skrev: ↑ons 9. feb 2022 15:19Nu er du nødt til at fortælle hvorfor I skulle køle 20 kg aluminium ned?
- Christoffer I. N.
- Lydmaskinist
- Indlæg: 35560
- Sted: Hørsholm
Den sidste sætning dér er en god spiritusprøve..Smittefar skrev: ↑ons 9. feb 2022 23:44Vi havde bygget en maskine, og det den skulle kunne (blandt andet) var at varme et kammer forholdsvist hurtigt op til ~200 grader og køle ned igen. Den forrige version kunne faktisk varme ret hurtigt op, men det tog evigheder at køle ned. Så vi fik bygget et kammer i aluminium med indstøbte 2500W varmelegemer og kølekanaler. Det tog så vidt jeg husker ca. 15 minutter at varme op til 200 grader, men nedkøling ved at sende stuetemperatur vand gennem kølekanalerne gik brutalt hurtigt. Det lykkedes mig dog også at få Eiszeits kølevandstemperatur op på 42-43 grader. Vi brugte maskinen til at nanostrukturere sprøjtestøbningsværktøjer.
25. Oktober 2022 - ny musikalsk videolog - Mørkt og minimalt, 5-lags soundscape
-
Jeg er betatester for BABY Audio.
-
Jeg er betatester for BABY Audio.
Dine 3 Noctua i bunden blæser nedad, dem burde du vende om så de blæser opad, som dem i toppen. Så får du ens flow.
Aldrig har så stor en idiot haft så lidt forstand på så mange plug-ins
https://soundcloud.com/user-469072941
https://soundcloud.com/user-469072941