Bryla's blog

Medlemmernes egne blogs om musik, teknik og hverdag.
Forumregler
Kun 1 blog pr. bruger.
Nyt svar
Medlemsavatar
Nicolai
Forum Donator
Indlæg: 2679
Sted: Vejle

Re: Bryla's blog

Indlæg af Nicolai »

Christoffer I. N. skrev: ons 27. okt 2021 16:57 Velvidende at der muligvis går noget tid før du ser beskeden, så tillykke med dagen Thomas :denmark:
Måske ser han den til næste fødselsdag :) Tillykke til TB.
[size=85]Jupiter: 8, 6, 4, MKS-80, 8000
Juno: 60, 106, MKS-50
JX: 10, 8p, 3p, MKS-30
JD: 800, 990 Vintage
D: 50, 550
JV: 2080, 1080, 880, 80
SH: 1, 1000, 2000
V-synth, FantomG7
(OB-8, Moog Voyager, Prophet-600, Trident2, PolySix, MS-20m, NordLead2, Virus osv osv)[/size]

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

“Det lyder som filmmusik” – er en beskrivelse jeg ofte får på musik.

Det eneste der dog gør musik til filmmusik er, at det er komponeret til en film. Alt hvad der er stilistisk eller hvilke genretræk og referencer man trækker på, udspringer af en dialog med instruktøren. En dialog som kommer efter at have set filmen mange gange, så man kan snakke med samme forståelse for historien, karaktererne og instruktørens vision. Hvilken genre man lægger sig op af, kan så afspejle bestemte aspekter af historiefortællingen.

Mestendels arbejder jeg med symfoniorkestret, men selv det er i mange afskygninger – både dem der refererer til andet orkesterlitteratur eller dem, der spiller ind i elektronisk, avantgarde eller populær musik. Vokalgrupper i alle størrelser, etnisk musik, rytmegrupper, bigbands og især elektronisk musik er alle en del af den kæmpe palette, der kan bruges til at fortælle en historie bedst muligt med.

Jeg har i sommers hygget mig med at komponere til filmmusikkonkurrencer. Her har man netop ikke nogen dialog med filmskaberen om historien og må bero sig på de mange gennemsyn af filmklippet. I én sådan konkurrence skulle der komponeres til et klip fra Bridgerton. I stedet for at lægge mig op af den ydre fortællingen med reference til hvilken periode, det foregår i, valgte jeg at komponere ud fra karakterernes indre forvirring og tankemylder. Dertil valgte jeg en genre og besætning, der kunne skildre det bedst muligt.


Uden dialogen med instruktøren kan forskellige komponister derfor lave vidt forskellig musik til film, som hver især vægter billederne på en lidt anden måde. Det påvirker selvfølgelig historien og uden instruktøren er det ikke til at sige, hvilken retning bedst klæder instruktørens vision.

I Aarhus Symfoniorkesters filmmusikkonkurrence skulle jeg også komponere uden sparring med instruktøren, men her var spændetrøjen så, at det skulle være for symfoniorkester. Der har jeg så spillet på stilistiske træk for orkestrets referencer indenfor horror/thriller-genren. Hvordan det lyder, kan man høre til finalekoncerten om et par uger.
skriver noder

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Det er lidt for jazzet til at jeg linker det med videoen jeg ser, og lilletrommens ghostnotes er ret voldsomme.

Men jeg kender ikke Bridgerton, så måske det bare passer lige ind i stilen.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Det var netop det, der var min pointe :-)
skriver noder

Medlemsavatar
Gothi
Forum Donator
Indlæg: 344

Indlæg af Gothi »

Er dette dit eneste hardware, Bryla? Jævnfør din profil:

Roland V-Synth XT
Doepfer A-100

Medlemsavatar
Kimex
Forum Donator
Indlæg: 1535
Sted: Aarhus

Indlæg af Kimex »

Gothi skrev: tors 20. okt 2022 13:49 Er dette dit eneste hardware, Bryla? Jævnfør din profil:

Roland V-Synth XT
Doepfer A-100
Er du ironisk ?

Medlemsavatar
Gothi
Forum Donator
Indlæg: 344

Indlæg af Gothi »

Kimex skrev: tors 20. okt 2022 16:38
Gothi skrev: tors 20. okt 2022 13:49 Er dette dit eneste hardware, Bryla? Jævnfør din profil:

Roland V-Synth XT
Doepfer A-100
Er du ironisk ?
Nope. Jeg har ikke læst hele denne tråd, men tjekkede Brylas profil for at se om han bruger HW synths. På VI-Control er der i hvert fald nogle filmmusikere, som stort set kun bruger software, hvilket synes at bero på, at de bruger ofte store samplepacks til deres orkestrale kompositioner. Var blot nysgerrig.

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Gothi skrev: tors 20. okt 2022 13:49 Er dette dit eneste hardware, Bryla? Jævnfør din profil:

Roland V-Synth XT
Doepfer A-100
Ja, det er det eneste jeg har. Jeg bruger det dog desværre aldrig :-( Har også en masse software synths og samplers og bruger heller ikke nogle af dem andet i denne her Spitfire konkurrence :-( Det er ellers sjovt at lege med.
skriver noder

Medlemsavatar
Gothi
Forum Donator
Indlæg: 344

Indlæg af Gothi »

Horses for courses, Bryla. Jeg kender godt det med at have synths stående og glo 4eva. Jeg købte en flot sort Nordlead 2 i 2020, som bare står og ser fed ud. Nu har jeg sat den til salg.

Det virker som om at du er godt beskæftiget. Er du en af de heldige, som kan leve af det? (Jævnfør diskussionerne på VI-Control).

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8689
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Roland V-Synth XT og Doepfer A-100

Egentlig fine valg, når det er som det eneste synth

Mangel på tid er en pest
/Dub

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Gothi skrev: lør 22. okt 2022 08:18 Det virker som om at du er godt beskæftiget. Er du en af de heldige, som kan leve af det? (Jævnfør diskussionerne på VI-Control).
Jeg ved ikke hvilken diskussion, du refererer til eller hvor heldigt det er, men jeg lever mere end fuld tid af symfonisk orkestermusik*. Det er lidt et kludetæppe, men det er:
- komponere musik til film, tv og koncerter
- orkestrere filmmusik til film
- arrangere filmmusik der skal opføres til koncerter
- arrangere populærmusik hvor artister skal opføre det med symfoniorkester

Komposition er den mindste del af mit virke. Orkestrering er altså den musik, der indspilles til at lægges på filmen. Det er få danske produktioner, der har råd til det, så arbejdet ligger rundt i Europa, London og LA, hvor jeg orkestrerer for både store og små produktionsselskaber.
Dertil er der mange koncerthuse, der vil opføre filmmusik i koncertsalen. Blandt andet kommer der på DR2 i aften en koncert med tegnefilmsmusik. Fordi noderne ikke findes længere, ikke er til at få fat i eller ikke vil være retvisende arbejder jeg med at rekonstruere partitur fra indspilninger. Det er bl.a. DR, der laver det og der er andre selskaber i Europa, der tilbyder sådanne koncertpakker.
Så er der populærkoncerterne – dem der bl.a. arrangører nok kendetegnes ved juleshows. Her skal en popartist synge en popsang akkompagneret af et symfoniorkester. Så er det min opgave at konstruere arrangementet omkring det.
Så er der også albumindspilninger og indspilninger af backing tracks til turnéer, men de er så forskellige, at de ikke kan bundles i en kategori.

*symfonisk orkestermusik betyder ikke klassisk. Det kan være klassisk, men er lige så meget elektronisk, avant garde, jazz, renæssance, you name it. Jeg kommer bare ind på projekter, når det er orkestret, der skal spille det.
skriver noder

Medlemsavatar
Gothi
Forum Donator
Indlæg: 344

Indlæg af Gothi »

Ved ikke hvor aktiv du er på VI-C, men det er tilsyneladende en tilbagevendende diskussion om man kan leve af at være komponist, og her siger nogle, at held også betyder noget for at trænge igennem branchen, såsom at være på rette tid og sted, hvor tilfældige møder med branchefolk kan få stor betydning.

Cool job. Får helt lyst til at spørge om du også har leveret til Night of the Proms? Jeg synes for det meste de klarer orkesteromskrivninger af pop-sange temmeligt godt. Her er det OMDs uforglemmelige vals, der lige bliver løftet et par trin højere på stigen.


Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Gothi skrev: lør 22. okt 2022 11:26 her siger nogle, at held også betyder noget for at trænge igennem branchen, såsom at være på rette tid og sted, hvor tilfældige møder med branchefolk kan få stor betydning.
For mig har det handlet om altid at levere det bedste resultat og så har det egentlig kørt på anbefalinger.

Har ikke lavet nogle hollandske koncertproduktioner for artister.
skriver noder

Medlemsavatar
Gothi
Forum Donator
Indlæg: 344

Indlæg af Gothi »

Tak for svar :-)

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Det er mega spændende arbejde du laver Bryla, men selv om jeg ikke kan læse en node er det med største respekt og fascination jeg følger dig. 😊
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Kimex
Forum Donator
Indlæg: 1535
Sted: Aarhus

Indlæg af Kimex »

Gothi skrev: tors 20. okt 2022 17:06
Kimex skrev: tors 20. okt 2022 16:38
Gothi skrev: tors 20. okt 2022 13:49 Er dette dit eneste hardware, Bryla? Jævnfør din profil:

Roland V-Synth XT
Doepfer A-100
Er du ironisk ?
Nope. Jeg har ikke læst hele denne tråd, men tjekkede Brylas profil for at se om han bruger HW synths. På VI-Control er der i hvert fald nogle filmmusikere, som stort set kun bruger software, hvilket synes at bero på, at de bruger ofte store samplepacks til deres orkestrale kompositioner. Var blot nysgerrig.
Når jeg spørger er det fordi at det længe har været mit indtryk at Bryla arbejder med orkestermusikkere. Men jeg har fulgt forummet længere end dig.
Godt Bryla selv kunne forklare det.

Medlemsavatar
Gothi
Forum Donator
Indlæg: 344

Indlæg af Gothi »

Kimex skrev: lør 22. okt 2022 16:22 Når jeg spørger er det fordi at det længe har været mit indtryk at Bryla arbejder med orkestermusikkere.
Den er jeg med på, men Bryla har vel nogle redskaber, når han fx skal lave et orkester-arrangement til en vise eller pop-sang? Jeg tænker at live orkestret involveres efter arrangementet er lavet og ikke under?

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

@Gothi @Hald det er dejligt at høre, der er interesse. Det er få, der interesserer sig for film/orkestermusik på den måde, så I må endelig sige til, hvis I har spørgsmål. Man behøver ikke kunne læse noder ;-)

Til dit spørgsmål om redskaber, så bruger jeg et nodeskrivningsprogram der hedder Sibelius. Jeg ved efterhånden hvordan et partitur lyder, så hvis det ser ud, som jeg vil have det, er det i orden.

Til indspilningssessions kommer orkestret først ind på dagen, så det er vigtigt, det er skrevet rigtigt fra starten. Det er det også til koncerter, men der har man typisk et par øvedage, hvor orkestret kan få det på plads. Det betyder dog ikke, der er usikkerhed noget sted i produktionen inden første prøve. Tværtimod er ventetid dyrere.
skriver noder

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

bryla skrev: lør 22. okt 2022 11:02 ... Blandt andet kommer der på DR2 i aften en koncert med tegnefilmsmusik. ...
Godt Totoro ikke var meget længere, så havde jeg da fået våde kinder.
Erindrer ikke at ha' hørt Madagascar-musikken før, men det der perc værk i starten mindede mig med det samme om andet fra ham, Inception o.l.
Også godt at se Gert igen.
Det hele lød godt.

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Christoffer I. N. skrev: lør 22. okt 2022 22:32 Godt Totoro ikke var meget længere, så havde jeg da fået våde kinder.
Erindrer ikke at ha' hørt Madagascar-musikken før, men det der perc værk i starten mindede mig med det samme om andet fra ham, Inception o.l.
Også godt at se Gert igen.
Det hele lød godt.
Tak, Christoffer - det er godt at høre! Har desværre først set Ghibli film de sidste to år, så har ikke samme relation til dem, som de fleste fra barndommen. Men det er stærkt, hvad det kan gøre.

Gert – og hans makker Jakob Weber på slagtøj – er helt fantastiske og vidunderlige at skrive for! Det er sjældent man skriver "smæk med dør" og de så finder en rigtig dør!
skriver noder

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

“Får du bare en melodi, du skal skrive for orkestret?” – Det er et af de spørgsmål, jeg mest får om min rolle som orkestrator. En sjælden gang sker dette, men det meste af tiden har filmkomponisten skrevet en demo med orkester på computeren, som instruktøren har godkendt.

Min opgave er at oversætte demoen til et orkestralt partitur for den besætning, der skal indspilles. Det er meget praktiske løsninger, der skal findes; hvis komponisten har skrevet fem toner til 4 musikere, hvis der er noget, der ikke er praktisk at spille på instrumentet, som man ikke kan vide ud fra computeren eller hvis der er noget, der passer bedre på andre instrumenter i situationen.

Det gælder også om at forudse hvordan indspilningen forløber. Ofte bliver musikken ikke spillet mere end 5 gange, så det er vigtigt, at første gennemspilning er retvisende for kompositionen. Jeg kommer tit med forslag til orkestrale forbedringer, som kan forbedre musikken uden at ændre på den dramaturgiske effekt. Det er også orkestratoren, der kan forberede, hvad der skal indspilles separat eller måske slet ikke og det er en god idé at have tænkt over, hvad der kan volde problemer og have alternativer i baghånden.

Hver komponist er forskellig og hver film er forskellig, så det handler om at kunne sætte sig ind i musikkens referencer og respektere dens vision. Man kan ikke bare lave det om, fordi man selv synes, det ville være bedre.

I Aarhus Symfoniorkesters filmmusikkonkurrence skrev jeg min musik og var min egen orkestrator. Jeg brugte begge hatte til at påvirke hinanden. Mens jeg komponerede havde jeg hele tiden i tankerne, hvilke musikere jeg skrev for og hvordan det ville fordele sig for dem. Jeg brugte også partituret til orkestrale forbedringer, som jeg implementerede i kompositionen, så demoen blev fuldt orkestreret.

Med 1.000-vis takters musik på flere projekter med enkelte komponister kommer jeg dybt under huden på mange forskellige komponisters hoveder, så der er heftige vink til thrillergenrens mestre og du kan høre hvordan det lyder næste weekend i Aarhus 🙂
Vedhæftede filer
klienten.png
klienten.png (3.34 MiB) Vist 2074 gange
312277368_10159286029683892_3527889764798070502_n.jpg
312277368_10159286029683892_3527889764798070502_n.jpg (326.4 KiB) Vist 2074 gange
skriver noder

Medlemsavatar
Gothi
Forum Donator
Indlæg: 344

Indlæg af Gothi »

Det er meget spændende, Bryla. Tak for at dele det.

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Gothi skrev: søn 30. okt 2022 13:22 Det er meget spændende, Bryla. Tak for at dele det.
Det var så lidt! Glad for at høre, du synes, det er spændende :-)
skriver noder

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Ny lille bid filmmusik fra min side. Denne gang en suite fra Apollo 13, komponeret af James Horner:
skriver noder

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Lidt mere af Horners musik, jeg har arrangeret:
skriver noder

Nyt svar