I det her tilfælde en idé je fik i weekenden. U-He Uhbik G granular pitch shifter har nogle fede klange med grain size parameteret. Det kan lave så absurd korte tider at resultatet ikke tilnærmelsesvis minder om hvad man har fodret den med.

Uhbik G er nok den af Uhbik'erne jeg har brugt allermest. Scale over til højre gør at man kan pitche 4 oktaver ned, ved at sætte den til 0.25, istedet for de standard 1.00, og så skrue pitch shift ned med -12. Minus-delen af Scale spiller lyden baglæns (igen, kraftigt påvirket af grain size).
Desværre skal man shifte lidt op eller ned, før man får den her granular virkning, den er bypassed med semitone/pitch på 0, i midten.
Så jeg brugte først 1 Uhbik G, scale -1, pitch ned 3 halvtoner. Grain size så styret fra Reaktor Blocks via midi learn - se evt. min gamle video om emnet, embedded nederst i denne post.
Derefter en meget lignende Uhbik G, scale -1 (så grains er i den ideelle verden forlæns igen, men ikke sådan rigtig alligevel, nu grain sizes aldrig vil være perfekt tilpasset hinanden), pitch op 3 halvtoner, Grain size vist nok omkring 7.5, ingen modulation på denne.
Derefter mere gøgl med granular processering i Output Portal, Delay med modulation i Unfiltered Audio Sandman Pro, m.m.
En note herfra til andre der kan finde på at lege med pitch shiftere på fullrange lyd, i 44.1kHz og de her "lavere" samplerates. Jeg pitcher altid ned først, og op efterfølgende. Grunden er, at man ellers vil miste opløsning i toppen. En fullrange lyd først pitchet op 1 oktav, derefter pitchet ned 1 oktav vil ha' alle frekvenser over 11k skåret væk.
Gør man det den anden vej, først ned, derefter op, vil man ha' bevaret toppen (udover eventuelle lydmæssige artifacts fra pitch shifterne). Lad os sige de laveste frekvenser ligger omrking 30 hz. De bliver så pitchet ned til 15 hz, og derefter op igen. Igen er det med at kende sine plugins, men jeg har aldrig oplevet at miste bund. For hurtig/lille grain size kan dog sagtens smadre bunden, hvis den bliver kortere end de der 20-50 millisekunder.
Jeg fik vist ikke skrevet hvad jeg syntes om resultatet. Det virkede perfekt, og jeg glæder mig til at prøve mere af den slags af.
Min gamle video om modulation af plugins med midi learn: