Forskel på Dynaudio BM og LYD

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Medlemsavatar
cygge
Medlem
Indlæg: 228
Sted: Horsens

Forskel på Dynaudio BM og LYD

Indlæg af cygge »

Hej alle. En skøn ven har opgraderet sit monitor-setup, og har lånt mig hans gamle ADAM S3A. De lyder ufatteligt godt, men når jeg har A/B-testet dem mod mine trofaste Dynaudio BM5A (den originale) er det tydeligt, at selvom ADAM'erne er utroligt gode til mellemtone, og på papiret spiller dybere end Dynaudio'erne, så er sidstnævnte langt mere åbne og "luftige" i toppen og mere "bombastiske" (læs: sjove) i bunden. Især luften i toppen tror jeg, jeg ville have svært ved at undvære.

Men mødet med den præcise (og afslørende) mellemtone har alligevel sat nogle tanker i gang. Navnlig, om det er på tide at skifte til nogle nyere monitors med bedre enheder. Jeg er jo glad for Dynaudio-lyden, og skæver lidt til Dynaudio LYD7, som jo er en (meget) nyere familie end BM-serien... men man kan jo ikke læse sig til hvordan de lyder, eller hvad forskellene reelt er på dem i klang. ChatGPT påstår, at LYD er mere "utilgivende" og analytiske, og at de både spiller dybere og mere mellemtone-fokuseret end BM, hvilket lyder præcist som hvad jeg er ude efter, men ChatGPTs omgang med fakta er også notorisk ringe. Så derfor:

Er der nogen af jer, der har lyttet til både BM- og LYD-serien side om side, eller kender forskellene på dem, og måske kan sige lidt subjektivt eller objektivt om dem? Og er der mon andet, jeg skal have på radaren, hvis målet er:
  • en kompakt near-field monitor
  • fornuftig basrespons (~40Hz ville være dejligt)
  • luftig og "åben" top
  • præcis mellemtone, hellere mere end mindre
  • en pris under 10k/par
Jeg håber, nogen kan hjælpe. Jeg har også drømt om LYD48, hvilket naturligvis er en helt anden prisklasse, men så kunne jeg jo spare op...
Arm'n, prøliåhør her iggå!

Medlemsavatar
Arnold
Medlem
Indlæg: 572

Indlæg af Arnold »

Jeg skulle udskifte mine BM5A(mkI) for et par måneder siden. Så her er lidt input fra mig :-)
Målet var, at finde noget i lidt samme lydmæssige "boldgade" for jeg har været ret tilfreds med dem.

Overvejede BM5A MKIII - men endte med LYD7. Hvis du er vant til lyden
fra BM5A vil du straks føle dig "hjemme" - jeg havde forestillet mig,
at jeg skulle bruge en del tid på justering og tweaking - men de spillede super, næsten
"right out of the boks" - der er mulighed for at indstille monitorens bas, lydprofil, afstand til væg, m.m. på bagsiden.

(Jeg har dog ikke haft BM5 og LYD7 sat direkte op overfor hinanden - så A/B kan jeg ikke sige så meget om).
Men altså - har ikke fortrudt skiftet til LYD7 - jeg syntes især vokal er blevet nemmere at mixe.
De næste måneder vil så vise, om resultatet også bliver derefter :-)

(Før du overvejer Thomann for Dynaudio, så kig hos Cyberfarm
hvor jeg købte mine - super service og hurtig levering til samme pris :-))

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2791
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Et gæt: Måske er diskanterne i de der Adam S3A højttalere meget retningsbestemte.
Har du prøvet at sørge for, at de peger direkte imod dit ansigt?
Måske kommer der mere luft i toppen på den måde.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 38232
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Bånddiskanter i Adam, mon ikke det er forklaringen?

Medlemsavatar
cygge
Medlem
Indlæg: 228
Sted: Horsens

Indlæg af cygge »

Arnold skrev: man 14. apr 2025 19:36 Jeg skulle udskifte mine BM5A(mkI) for et par måneder siden. Så her er lidt input fra mig :-)
[...] har ikke fortrudt skiftet til LYD7 - jeg syntes især vokal er blevet nemmere at mixe.
Jamen, det er jo det perfekte input. Tusind tak! Det lyder som om jeg er på vej den rigtige retning. :)
Joachip skrev: tirs 15. apr 2025 14:52 Et gæt: Måske er diskanterne i de der Adam S3A højttalere meget retningsbestemte.
Har du prøvet at sørge for, at de peger direkte imod dit ansigt?
De står i en ligebenet trekant, vinklet bagud så diskanten er i direkte skudlinje for mine ører. De burde være sat rigtigt op. Men den nuværende ejer havde mig med til et shootout mellem disse, et sæt Neumann KH150, og et sæt Ex Machina Ganymede. ADAM'erne var klart de svageste i de øvre frekvenser, så måske er det bare sådan, de er.
Holger skrev: tirs 15. apr 2025 20:00 Bånddiskanter i Adam, mon ikke det er forklaringen?
Jeg troede netop, at bånddiskanterne skulle spille utroligt højt og bredt op i frekvensspektrummet?
Arm'n, prøliåhør her iggå!

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 38232
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Kan egentlig godt lide den lidt støvede lyd, men synes ikke det er specielt analytisk.

Medlemsavatar
cygge
Medlem
Indlæg: 228
Sted: Horsens

Indlæg af cygge »

Holger skrev: ons 16. apr 2025 16:12 Kan egentlig godt lide den lidt støvede lyd, men synes ikke det er specielt analytisk.
Tjoeh. Jeg var egentlig også rigtigt glad for ADAM'ernes lyd indtil jeg begyndte at lytte til klassisk. Især på Mozarts Requiem (Wiener Philharmoniker, 1987) var Dynaudioerne decideret overlegne, og gav både en meget større rumfornemmelse samt lyden af folk, der trækker vejret, nusser med nodepapir og så videre. Det var udslagsgivende for, at jeg vil fortsætte med noget i samme stil. :)
Arm'n, prøliåhør her iggå!

Nyt svar