Mixdown niveau fra analog mixer

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Default avatar
Tue Röh
Medlem
Indlæg: 18
Sted: Hørsholm

Mixdown niveau fra analog mixer

Indlæg af Tue Röh »

Hey

Mixer I Logic, masterbussen sendes ud til an analog pult hvor der er ekstra processing. Jeg sætter level på analogmixeren så VU meteret på master kanalen peaker på ca + 4 db. Når jeg så vil tracke master L-R fra pulten tilbage i lydkortet, er input niveauet meget lavt (ca -9 db). Er det den korrekte måde at gøre det på? Så må man jo efterfølgende lave en Master hvor man booster level...

Jeg er jo vokset op i en tid hvor det var vigtigt a gå så tæt på o db som muligt:)

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37950
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Hvad er din ADC i lydkortet kalibreret/trimmet til?

Det har stor indflydelse på niveauet tilbage.

Her fx fra min Lynx HiLo:
"There are four Pro Level settings:
+18 dBu; +20 dBu; +22 dBu; and +24 dBu.

There are four additional levels most often used on Consumer Audio products:
+0 dBV; +2 dBV; +4 dBV and +6 dBV.

Note: These are 0dBFS (full-scale) level settings, as opposed to nominal levels."
Dvs. der mellem de fire settings i hver kategori er op til 6 dB forskel i inputtet (og outputtet med ditto separate indstillinger for DAC).

-9 dBFS peak er ikke meget lavt, men rigeligt højt i 24 bits.

Har du generelt brug for mere, så trim/kalibrer din ADC til formålet.

Du kan godt have asymmetrisk trim, fx +22 dBu på ADC og +24 dBu på DAC for at undgå overstyring.

DAC trim er noget lidt andet at indstille i praksis fordi signalet mindre målbart end med ADC kan risikere at overstyre eller mætte dit analoge gear.

Med ADC fremgår overstyring tydeligt pga. digital PPM i lydkortets software og/eller DAW.

Medlemsavatar
WarmJet
Medlem
Indlæg: 91
Sted: Århus

Indlæg af WarmJet »

Holgers pointer om DAC trim virker fornuftige og noget han har bedre styr på end jeg.
Har du prøvet at sende en 1 khz testone afsted til pulten for at undersøge hvor meget gain der forsvinder eller bliver tilføjet i de forskellige trin? Har du et voltmeter? Så vidt jeg ved svarer +4DB til 1,228 volt, i mange manualer rundes der op til 1,23v, så det regner vi for godt nok til rock.

Hvilken pult er der tale om?

Nu aner jeg ikke om pulten er en nyere tilføjelse eller ikke, men VU metre kan på det meste pro gear kalibreres til den standard man nu vælger. Så hvis deres referencelevel er noget helt andet end standard kan det sagtens se højt ud på vej ud af pulten.
Husk derudover på at VU metre ikke viser peaks på samme måde, de viser et gennemsnit for de sidste 500 milisekunder. Derfor er sinustoner din ven når du skal finde årsagen.

Hvis du konkluderer at du mister seks DB på vej ud er det fordi du på en eller anden måde mister dit balancerede signal.

Dit analoge 0 DB bør være omkring minus 18 i digi, svarer nogenlunde til at de fleste pro pulten har omkring 20-21 DB til clipping fra 0 DB med +4 som operating level.

Default avatar
Tue Röh
Medlem
Indlæg: 18
Sted: Hørsholm

Indlæg af Tue Röh »

Jeg bruger Apollo x16 lydkort, 24/44.1. Overall kan man sætte operational headroom på +20 eller +24 db, jeg bruger +20 db. På hver input kan man trimme -10 db eller +4 db. Jeg bruger +4. Den overstyrer en del hvis jeg sætter den til -10.

Jeg har sat en 1 khz sinus i 0 db ud af Stereo L-R, signalet går ind i kanal 9-10 på mixeren, hvor faderen er bypassed så den står i 0. Der er ingen input gainmulighed på kanalen. Ser ud som om input meteret på kanalen også lige går i 0.

Når jeg sætter master faderen på mixeren helt op (0), går VU meteret langt over de max +5 (nålen kan ikke komme fysisk længere). Til gengæld får jeg (næsten) 0 db i input på lydkortet, hvilket jo er sådan jeg vil have det. Men iflg VU meteret overstyrer jeg jo, så jeg har aldrig master faderen i max når jeg tracker.

Nyt svar