Avid Mbox studio erfaringer?

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Medlemsavatar
Jan Møller
Medlem
Indlæg: 150
Sted: 8930

Avid Mbox studio erfaringer?

Indlæg af Jan Møller »

Hej :-D
Da jeg står for at skulle udskifte både audio interface samt monitor-controller har jeg lidt kig på Mbox Studio. Jeg kunne også godt tænke mig en Pro Tools licens. Derfor har jeg kig på dette tilbud https://www.thomann.de/dk/avid_mbox_studio.htm men vil gerne høre om der er nogle der har nogle erfaringer med det? Det skal køre sammen med en Mac Mini m2.

Mvh. Jan
VH. Jan Møller

Default avatar
Briannielsen79
Medlem
Indlæg: 376

Indlæg af Briannielsen79 »

Jeg kører med MacBook M1 og Avid Mbox Studio. Jeg veksler lidt mellem at sælge eller ej. Jeg kører Logic og ikke ProTools, hvilket i den grad besværliggør support fra DERES side. Jeg kan ikke sige, at det har været en fantastisk oplevelse. Det er nemt for dem at pege på, at det må være andre steder, den er galt med (f.eks Logic eller min Kemper som fungerede fint med andre interfaces osv).

Jeg har oplevet en del frustration - især i starten -, som de ikke har kunnet hjælpe med/villet hjælpe med/havde ekspertisen til at hjælpe med. RME er en helt helt anden sag. Så deres support får ikke plus fra min side.

Der er stadig et par ting, der ikke fungerer. Bl.a s/pdif in/out til reamping igennem min Kemper. Og det er umiddelbart ikke min Kemper, da den har virket med andre interfaces. Men osse andre ting virker stadig ikke. Noget er fikset med seneste opdatering. Bl.a at de fleste LED’s lyste rødt - som i overstyring -, selvom alt var skruet ned. I Logic var der ingen røde advarsler. Kun på Mbox Studio. Det kunne de ikke hjælpe med. Det måtte være Logic, sagde de. Men nu er det væk efter sidste opdatering.

Det kan være ret svært at komme i kontakt med dem i henhold til features, man mener de burde arbejde på at inkorporere i interfacet. Det er simpelthen ikke til at finde ud af, om de kigger med på deres digitale communities. Der er osse meget lidt support at hente der i øvrigt.

Og så har jeg aldrig forstået, hvorfor der ikke er ansat folk i disse firmaer, som har en - for mig at se - større forståelse for at designe UI’s meget mere brugervenlige. Den måde som både RME’s og Avid’s software fungerer på er alt for komplekst. Det er muligt, at mange elsker det. Men det kan gøres meget mere enkelt i min verden. Jeg er ikke fan af kompleksiteten i routing-designet. Men er det bare nemt for én, så er det jo fint. Fra et pædagogisk perspektiv forstår jeg dog ikke, at man ikke kan gøre det bedre; endsige skrive manualer der ikke kræver ekspertise. Det kan sgu ikke være så svært.

Deres manual er virkelig dårlig. Den er til gengæld virkelig mangelfuld. Forvent ikke at noget forklares i dybden. Jeg har aldrig oplevet en SÅ ringe manual til lydudstyr. Og når man tænker på, at det kan gå hen og blive kompliceret med routing osv, så forstår jeg det ikke. For mig virker det til, at de generelt bare er ligeglade.

For mig er størrelsen på enheden et “problem”. Den fylder meget på bordet. Men har man plads, er det ikke et problem selvfølgelig.

Det mere positive:
- Preamps og lyd er i top.
- Der er mange cool features. Bl.a Bluetooth er super fedt. Det har jeg brugt en del gange.
- Byggekvalitet er super. Ikke noget at klage over der.
- Fedt at have en decideret knap på interface, der åbner software control. Den bruger jeg hele tiden.
- Bliver ikke varm eller noget.
- De to store drejehjul er gode og en af årsagerne til, at jeg købte det.
- Det fungerer egentlig upåklageligt (Udover de ting i starten, som de ikke har kunnet hjælpe med at løse). Det er i det henseende super stabilt. MIT er stabilt i hvert fald.
- Det store display er godt.

Generelt er der mange gode ting at sige. Er det perfekt? Langt fra. Men det har potentiale - i min verden - til at blive tæt på perfekt. Hvis de sidste ting jeg ikke kan få til at fungere, kom til at virke, så ville jeg give det topkarakterer. Men det kan jeg simpelthen ikke, når der er noget i deres interface, som de siger, man kan; men som bare ikke virker (hos mig i hvert fald).

Desuden “mangler” jeg én ting. Jeg er vild med en feature på Arturias Audiofuse, hvor man kan kontrollere balancen mellem det du lytter til og det du spiller. Det ville være “nemt” for Avid at smide den feature ind. De har jo nogle knapper, der er dedikerede til at man kan tildele dem nogle features. De features er dog for mig ligegyldige. I stedet kunne de tilbyde, at den knap kunne over-write det store volume-hjul som mastervolume og blive til et balance-hjul i stedet. Det burde dælme kunne laves. Men igen….jeg aner ikke, om de overhovedet tjekker deres kunders ideer. ELLER om det reelt er for besværligt.

Så min holdning til Mbox Studio er, at man nok burde købe noget andet. Jeg er ikke stor fan af firmaer, som virker ligeglade med deres kunder. Mbox Studio virker heller ikke optimalt hos mig, hvilket trækker rigtig meget ned; men det er nogle features, der ikke virker. Men generelt: Vælg noget andet.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10873
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Hehe.. Jeg havde faktisk lidt på fornemmelsen. Men hvis det nu kører fint i Protools kan det være at du (Jan) skulle smide et bud til Brian 😅
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 15 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Jan Møller
Medlem
Indlæg: 150
Sted: 8930

Indlæg af Jan Møller »

Hej og tusind tak for fedt input :-D

Jeg går i tænkeboks kan jeg mærke. Jeg skal bruge en afløser til mit gamle ff800 og min gamle Presonus monitor controller som begynder at blive lidt underlig, Kunne det være i samme boks ville det være fedt. Og så er det også Pro Tools licensen som er med i tilbudet der frister lidt. Jeg vil gerne op og køre noget USB-c eller thunderbolt som m2'eren kan trække da firewire jo nok ender med ikke at virke :( . Det kan være jeg skal gå efter noget - evt brugt - Apollo Twin X i stedet og holde mig til Cubase som er min main DAW. Men anyways tak for grundigt svar :-D
VH. Jan Møller

Default avatar
Briannielsen79
Medlem
Indlæg: 376

Indlæg af Briannielsen79 »

:-D Jeg har faktisk haft det til salg, men har valgt at pille det ned fra dba. Langt de fleste ting, jeg skal bruge, fungerer upåklageligt. Har valgt at leve med det indtil videre og se om AVID ikke med tiden får ryddet op i de sidste ting. Fordi ellers er det jo et ganske fint lydkort. Det kan dog alt for meget til mig :lol:

Deres support….du milde kinøjser :roll: Det er godt nok amatøragtigt. Har oplevet det samme med Steinberg og Cubase for et par år tilbage. Derfor stoppede jeg med at smide penge efter dem. Havde været loyal Cubase-kunde i 10 år og købt det nye hver gang. Så faldt de af på den ift. support nærmest over night. Slut med at snuppe mine penge. Måtte kontakte dem offenligt på Facebook for at få svar efter flere måneders forgæves forsøg. Jeg har lidt samme fornemmelse, at det er sidste gang jeg køber noget fra AVID.

Nyt svar