Christoffers tanker

Medlemmernes egne blogs om musik, teknik og hverdag.
Forumregler
Kun 1 blog pr. bruger.
Nyt svar
Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 34904
Sted: Hørsholm

Re: Christoffers tanker

Indlæg af Christoffer I. N. »

Lavede en Blocks patch igår/tirsdag, først lavet processering på den i dag.
Jeg brugte 3 af den samme type oscillator fra Toybox Nano Pack, den har en masse Mod inputs, blandt andet til PWM. Så jeg fik lavet en patch, hvor man kun hører outputtet fra den ene, den anden modulater PWM på den ene, og den tredje modulater volume på den anden, skaleret igennem en VCA. ... Tror jeg vist nok.
Det er heller ikke så vigtigt hvordan patchen blev lavet, det er mere det med at prøve synth funktioner af, som ikke så tit er i brug, PWM, Sync m.m.
De to Mod oscillatorer var vist detuned en smule, og justering af start-fasen på alle 3 var vigtigt for at ramme den rigtige lyd. Det er det generelt, når jeg bruger detunede oscillatorer, med en "retrig" opførsel, istedet for random/freerunning trig.

Da jeg nåede til at optage lyden opdagede jeg, at jeg fik sådan en træls ~7000 samples lang puls/udsving ved udklingning, så for en gangs skyld måtte jeg finde et dybt lowcut frem til at slutte patchen af med. Dog ikke før compressorer, jeg er virkelig glad for det anslag Pro-C 2 Punch og Pumping modes giver.
Her efterfølgende har jeg tænkt over, at det nok er 3 all pass filtre i Volcano 3, 2 af dem modulated med en sync'et LFO, der har lavet den her udklingnings puls.

Og så skrev jeg i min seneste lange post om, at jeg prøvede også at bruge iZotope RX til kreativ brug.
Jeg lyttede min test-optagelse igennem i RX, det er for både at se og høre resultatet. Jeg forelskede mig i en af de 16 udgaver jeg havde optaget, legede med de-click/crackle, og kunne konstatere, at RX syntes størstedelen af toppen på den her modificerede square-wave var ren klik-støj, heh.
Så prøvede jeg Partials & Noise delen af Spectral Repair. Jeg erindrer ikke, at det er den jeg er blevet glad for før, men den virker da godt nok fedt til tilfældige glitch effekter. Husk dog at eksportere med lidt mere headroom end de -1dB jeg oftest bruger.

Her er den færdigprocesserede lyd:





Og her er samme lyd med 3x Spectral Repair:


Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 34904
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Et lille tip til brug af Fabfilters Envelope Generator:
Jeg lavede en FM bass i U-He Bazille, den er god til at lave fede anslag, med hurtige pitch og/eller fase envelopes. Ofte kan den dog finde på at lave noget ringning i toppen, især med FM. I dette tilfælde har jeg min transient der er full range, resten af lyden skal ikke bruge ~2k og op.
Jeg plejer at ha' god held med Fabfilter Volcano 3, med en hurtig envelope, som åbner for transienten, og lukker af for resten med passende timing.
I dette tilfælde mistede jeg dog mit fede klik fra transienten. Så slog jeg High Quality til, og så var klikket tilbage, og der blev lukket godt af for det snavs jeg ikke gad i toppen.

Denne Volcano sidder rimelig tidligt i kæden, så ringningen bliver ganske kraftigt forstærket i eksemplet her i posten.
Ringningen er iøvrigt primært i mono, da jeg denne gang eksperimenterede med Polyverse Manipulator på hele lyden, og efterfølgende lavede stejl filtrering af Side signalet i Pro-Q 3.
Jeg plejer at splitte lyden op i flere frekvensbånd, og lave den stereo jeg vil på hvert bånd, ofte Manipulator på den lave del, da jeg synes den lyder lækkert på de der lave mellemtone ting, og så Soundtoys Little Microshift på top-delen, mode 1 eller 3. ... Efterfulgt af en gate, nu den skal støje sådan........

Her er det færdige resultat:

2022-10-21 - FM Bass G 172 bpm - test.wav
(195.21 KiB) Downloadet 43 gange



Og her er omtalte Volcano slået fra:

2022-10-21 - FM Bass G 172 bpm - test u Volcano.wav
(190.81 KiB) Downloadet 41 gange


Så for en gangs skyld havde jeg brug for noget oversampling. Det var dejligt at kunne løse problemet, iøvrigt uden nævneværdig ændring af cpu-forbrug.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 34904
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jeg har langt om længe fået lavet en ny musikalsk videolog. Den kan høres her:




Det startede ud som en test af Lexicon PCM Room rumklangen, og den glæder jeg mig til at lege meget mere med. Generelt har jeg fået brugt PCM plugins'ne alt for lidt, i de lige under 10 år (! :shock: ) jeg har haft dem.
Alle 5 lyde sender til rumklangen, og jeg synes det preset jeg fandt, Platinum Hall med øget decay-tid, lyder ganske godt.

Efter jeg er kommet lidt igang med Lexicon plugins'ne de sidste par måneder, og efter at ha' læst lidt i UAD-manualen til deres Lexicon 480L, er det gået op for mig, at Lexicon tingene generelt kan tweakes meget mere end bare de parametre der er valgt på "forsiden" af plugin'et. Der er sjovt nok en mening med, at alle PCM plugins har en Edit knap nede i hjørnet.. :)

Derudover fik jeg i ovenstående video prøvet af at lave en synth patch, i dette tilfælde i U-He Bazille, som outputter forskellige lyde i højre og venstre side, som så kan styres mere eller mindre fælles i synthen, processeres forskelligt udenfor synthen, og eventuelt samles senerehen. Den teknik kommer jeg også til at dykke meget mere ned i. Her blev de to lyde delt op med volume envelopes i Volcano 3, så når én spiller, tier den anden stille, og omvendt. Separat processering, blandt andet med Tone Projects Kelvin, fint at få brugt den lidt igen, og til slut samlet på en gruppe.

Der står mere om processering, beskrivelser af lydene, farvekoder m.m. i beskrivelsen på Youtube. Og undskyld for den elendige auto-fokus.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 34904
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Noget af denne aften blev brugt på, endnu engang, at lege med PWM modulation i U-He Zebra synthen. Jeg har leget med teknikken over de seneste par måneder, efter jeg fandt ud af, at dét værktøj også var i værktøjskassen. Altså, PWM modulation af en vilkårlig waveform, ikke bare sqaure waves.

Det kom sig af, at jeg nok for alvor kom i tanke om det her nummer, Pyramid fra Technossomy, udgivet i 1996, i forbindelse med denne tråd:
viewtopic.php?t=84228
Og mit bidrag til tråden:
viewtopic.php?p=737033#p737033

Her er hoppet direkte til breaket 5 minutter inde, hvor lyden er så godt som isoleret. Den spiller gennem en stor del af nummeret:





Og her er den sekvens jeg satte sammen. Glidende, retrigged S&H modulation af et par filtre i Zebra, panning, og PWM position, derudover flanging i Fabfilter Volcano, en parallel distortion send med lidt kort rumklang, chorus og UAD Big Muff (Bermuda Triangle), samlet på en gruppe og sendt til en dejlig Lexicon PCM Random Hall. Det tørre signal er filtreret for sig selv på en ny gruppe. Klippet viser de forskellige dele. Der står lidt mere på Soundcloud.


Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 34904
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jeg har forberedt mig på, at denne uge skal bruges på at prøve ting, der måske skal købes til black friday.

... Og så starter jeg sjovt nok ud med, at prøve en synth som ikke kommer på tilbud, nemlig U-He's wavetable synth Hive:
https://u-he.com/products/hive/

Grunden er dog, at jeg håber på at få 25% rabat på et eventuelt køb hos dem, som de plejer at give, når de i løbet af December sender en "feedback" mail ud. Det er langt fra alle af den slags spørgeskemaer jeg gider at svare på, men jeg gør det altid når Urs og co. spørger, fordi de er et godt og fair firma, der laver nogle virkelig gode ting.
Jeg fik endnu endnu engang læst i manualen, i løbet af weekenden - læse i manualer er sådan noget jeg gør for at hygge mig - og studsede over det her med "per note/polyfoniske" modulation kilder. Jeg burde også kunne bruge det i de andre synths jeg har fra dem, ihvertfald Bazille, Diva og Zebra, men jeg har ikke prøvet endnu. Bazille og Diva er ofte for krævende til at jeg laver de store polyfoniske patches, hvis der skal være plads til effekter og andre instrumenter, så jeg har øvet mig i at lave monofoniske patches. Men det med per note modulation er super oplagt til en wavetable synth, tilfældig panning af hver voice, offset wavetable position, lidt detuning, og meget andet.

Jeg fik brugt ~4 timer med Hive igår, og den lever fuldt ud op til forventningerne. De lyver ikke, når de skriver at den er let for cpu'en. Den bruger vel ca. 1/10-1/5 cpu pr. voice, iforhold til når jeg bruger et wavetable modul i Reaktor Blocks. Det ligner også at toppen gengives mere clean, uden at jeg har studeret det ordentligt. Det er oplagt at tænke, at man løber tør for eksempelvis LFO'er, eller envelopes, men fedt hvordan Shape sequenceren kan stå for en kort plucky envelope, på den måde tror jeg faktisk man har rigeligt af modulation. Jeg kunne godt bruge stejlere filtre, men så igen er det jo ikke det oplagte sound design tweaker monster, selvom man sagtens kan få noget komplekst ud af den.
Så jeg krydser fingrer for at det bliver muligt at skaffe den med lidt rabat.

I dag vil jeg demoe Schulz Audio Oszillos Mega Scope, et ganske lækkert oscilloskop:
https://schulz.audio/products/oszillos-mega-scope/

Samme firma er iøvrigt lige kommet med et Juno chorus, til en god intro-pris. Det skal nok blive set nærmere på i løbet af ugen.

Medlemsavatar
Gothi
Forum Donator
Indlæg: 329

Indlæg af Gothi »

Jeg er også meget glad for Hive, især til Pads. Derudover optræder Repro One på flere af vores track som bass synth. Chancerne for at gå galt i byen med Uhe er små. Ved man hvad man har brug for, er der ofte en perle at finde i hans spændende arsenal.

God fornøjelse
Gothi

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8271
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Ud fra demoer er Hive og Ace dem af deres synths der virker mest tillokkende IMHO

De har vist været på tilbud via Native Instruments for noget tid siden, ved ikke om det bliver gentaget
/Dub

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 34904
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jeg har brugt hans synths siden 2007, og Bazille har været min go to synth i vel 4-5 år nu. Det jeg rigtig godt kan li' er, at når man lærer noget nyt i én af hans dimser, oftest synths, men også effekterne, så er funktionerne eller i det mindste tanken bag tingene den samme, så det kan overføres til det den anden synth nu kan. Derfor er jeg dejligt hurtigt kommet igang med Hive.

DUBTEMPLE skrev: ons 23. nov 2022 10:48 ..
De har vist været på tilbud via Native Instruments for noget tid siden, ved ikke om det bliver gentaget

Jeg hoppede på Dark Zebra (høhø..) i Januar 2021, da U-He tingene blev NKS kompatible og der derfor var god rabat, siden mindes jeg ikke der har været udsalg på U-He, udover den årlige feedback rabatkode.
Det er igen også noget af det jeg kan li' ved firmaet, det er en rimelig transparent prisstrategi. Køb billigst til intro pris.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 34904
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jeg ville ellers gerne opdatere bloggen månedligt, så nu 3 måneder senere er det da vist ved at være på tide.
Ligesom sidste år omkring den her tid, er jeg igang med at blive bekendt med nyt grej. Sidste år var det især Fabfilter Volcano 3, som nu er et af mine mest brugte plugins.
I år er det U-He Hive wavetable synthen, og Blue Cat's Late Replies delayet.

Late Replies har jeg i de her første par måneder udelukkende brugt for feedback loop sektionen. Det specielle ved det her delay plugin er, at det tillader at loade andre plugins, i input, output, i pattern sektionen, og ikke mindst i feedback loopet.
De fleste der har brugt et delay har nok prøvet, at der er highpass og lowpass filtre indbygget, måske endda i feedback loopet. Hver gang signalet passerer igennem loopet, bliver lyden så filtreret yderligere.
I Late Replies har man så denne mulighed, med alle plugins.
En favorit kæde her er Fabfilters EQ, efterfulgt af UAD Raw, en emulering af ProCo Rat distortion pedalen. Eventuelt lidt chorus fra Soundtoys Little Microshift. Det lyder helt vildt godt, og sluger intet cpu. Fuldt ud på højde med vellydende delays fra UAD, U-He m.fl.
Alle normale features virker i de plugins jeg har prøvet, temposynkronisering i Native Instruments Reaktor, Fabfilters XLFO'er, osv. Jeg har ikke prøvet om midi passeres til de loadede plugins, der er en hel sektion om midi i Late Replies manualen, som jeg ikke er dykket ned i.
Andre sjove kæder er granular plugins, eksempelvis fra Reaktor Blocks. Reverbs, korte eller lange, eller korte spøjse delays fra Valhalla Supermassive, osv.
En af de seneste idéer jeg har prøvet var AAS Objeq Delay, der i sig selv er et delay plugin. Jeg bruger dog aldrig delay delen, den er i arsenalet fordi der er nogle af de samme physical modelling muligheder, som i deres Chromaphone instrument. Altså, send en lydkilde igennem Objeq, og det aktiverer en resonator, beams, trommeskind o.l., der tunes til den frekvens man nu vil.
Der er mulighed for 2 feedback loops i Late Replies, med mulighed for feedback panning, altså at signalet panoreres yderligere i den valgte retning, for hver gang signalet passerer. Så jeg loadede en Objeq i hver sit feedback loop, pannede dem til hver sin side, og tunede dem til noget der passede til den valgte akkord. Der var vist også en rumklang involveret i begge loops.
Det kræver noget tilvænning at arbejde med de her feedback loops, for at have en idé om hvad resultatet bliver, men udover de åbenlyse, som eksempelvis 100% wet chorus ind i 10 sekunders rumklang, efterfulgt af en hidsig distortion, e.l., så er det ganske ligetil at lave noget der lyder virkelig godt.
Blue Cat Audio laver generelt nogle ganske interessante plugins.

Som skrevet i indledningen, så lærer jeg også Urs Heckmanns wavetable synth, Hive, at kende. Jeg har skrevet om den i nogle af de seneste posts her på bloggen, men jeg kan lige opsummere.
Noget af det der først gjorde mig interesseret, var modulators med mulighed for per voice indstilling. Eksempelvis en LFO der sættes til random glide. Per voice, sat til panning, vil betyde at man får en tilfældig panorering for hver tone man spiller. Det kan så bruges til så godt som alle parametre, wavetable position, detuning, cutoff, envelope decay/sustain/release, osv...

Normalt giver wavetable synths mulighed for at scrolle igennem frames/waveforms i én akse, normalt op til 256 frames.
Hive giver mulighed for 2 akser. Der er bestemt andre softsynths der også giver den mulighed, men Hive tager det lige et notch op. Normalt spredes de her akser så op i noget logisk, eksempelvis et 4x4 grid, eller max 16x16, til 256 frames. I Hive man kan selv vælge hvor mange akser der skal deles op i, fra 1 til 16.
Det har jeg udnyttet den seneste tid, hvor jeg har lavet nogle wavetables selv.
4 PWM lyde lavet i U-He Zebra, hver lyd i 32 frames, samlet i én stor wavetable. Så længe man har samme antal frames pr. lyd, så giver det mening at opdele i det antal lyde man nu har.
I denne uge har jeg lavet 2 FM wavetables i U-He Bazille, med 3 udgaver i hver. FM introduceres fra 0 til 100% over 16 frames, altså 48 frames i alt pr. wavetable. Første udgave er den "rå" lyd, dvs. Bazille processeret af ting og sager, filtre, compressor m.m. Første variation er så samme lyd med noget parallel distortion fra Kush Audio Pusher (og lidt ting før og efter Pusher), samlet med den rå lyd på en gruppe.
Anden variation er igen Pusher, ændret på filtre før og efter, ændret indstillinger i Pusher osv., men man kunne også sagtens vælge en anden distortion dims til denne variation.
På den måde får man 3 udgaver af samme sted i FM modulationen, som man kan sweepe igennem, med envelopes, lfo'er, eller hvad man nu vil bruge.
Jeg har valgt at arrangere det på denne måde, med den rå lyd i midten, og så de distortede udgaver i hver sin retning:

Hive XY Grid.png
Hive XY Grid.png (5.89 KiB) Vist 528 gange

Har man spørgsmål til det med at lave wavetables, eksempelvis til brug i Hive, men også til andre synths, så fyr løs. Jeg har efterhånden brugt en del tid på emnet.


Slutteligt, bare lige en bemærkning til den test jeg lavede, hvor jeg prøvede de to FM wavetables sammen. Jeg brugte UAD Raw til parallel distortion, og hørte først at den choke'ede på en fed måde når den oversvømmes af sub, her fra et stejlt low shelf boost. Jeg fik så den idé også at booste et high shelf ind i den, og det gav en super fed hiss. Efterfølgende er jeg kommet på, at jeg da skal lave den slags boosts i Volcano filteret, så der kan modulates.
Jeg har ikke lige lyttet nu her ved postning, men her er nogle optagelser af samme patch. Jeg ændrer intet fra gang til gang, tilfældighederne er indbygget i synth patchen og efterfølgende processering. Jeg bruger en smoothed square LFO til at åbne og lukke for de to 2 wavetables, så når den ene spiller, er den anden muted, og omvendt.
Nårh jo, allersidste bemærkning. Det Reverb filter i Hive er for fedt. :-D



Medlemsavatar
raoul
Medlem
Indlæg: 1985

Indlæg af raoul »

Dine lydeksempler siger altid Error ?

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 34904
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

raoul skrev: tirs 4. apr 2023 22:21 Dine lydeksempler siger altid Error ?
Hejsa, og tak for tilbagemeldingen! Hvilken browser bruger du? Jeg har oplevet at stream af eksempelvis wav ikke virker i visse browsere. I Chrome virker det hele fint for mig.
Der er en mp3 embedded langt nede i denne post - "Audio" BBKode (WAV/AIFF/MP3/AAC filer) sektionen - så kan du se om du kan streame mp3:
viewtopic.php?t=81639

Alternativt kan du altid downloade, eller streame url'en på anden måde.

Medlemsavatar
raoul
Medlem
Indlæg: 1985

Indlæg af raoul »

"Audio" BBKode (WAV/AIFF/MP3/AAC filer)
Den vil den gerne afspille
safari Mac

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 34904
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

raoul skrev: tirs 4. apr 2023 22:32 "Audio" BBKode (WAV/AIFF/MP3/AAC filer)
Den vil den gerne afspille
safari Mac
Tak! :)
Jeg har lavet denne tråd om emnet:
viewtopic.php?t=84986

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 34904
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Endnu engang er det ved at være et par måneder over den tid, hvor jeg gerne ville opdatere bloggen.
Jeg har fundet på lidt teknikker hist og her, og brugt nogle andre tilgange der gør nogle ting hurtigere.

Indtil for nyligt har jeg jo primært lavet wavetables ved at behandle samtlige frames "ordentligt", og individuelt. Klippe det rigtige start og slut tidspunkt, faste læsere vil måske svagt kunne huske noget om "1024 samples....". Det gælder jo stadig, men den seneste tid har jeg sørget for korrekt oscillator tuning, og så optaget det fade/sweep/whatever modulation, sørget for at start af første frame er fornuftig, og ladt modulationen vare rigeligt tid, så sidste frame kan klippes hvor det nu passer. Den anden dag gjorde jeg det med et FM stab i Bazille, som blev væsentligt lettere på cpu'en ved at kunne loade samme lyd i Hive. Det blev vist til omkring 40-50 frames, jeg ender med at bruge de første 90-95%, og så er det ligegyldigt at sidste frame slutter brat, når den ikke bruges. Tuningen er stadig i orden, og Hive interpolater fint fra frame til frame, så der er absolut intet i vejen med den tilgang. Tidsforskellen er her, at jeg finder den modulation der skal optages, jeg optager den, klipper til det korrekte antal samples, eksempelvis 45x1024 = 46080 samples, navngiver filen korrekt, kopierer den over til Hive's wavetables, og tager den i brug.
Ved den gammeldags metode ville jeg bekymre mig om at alligne FM frames med hinanden. Begynd lige at lege med en FM modulation, og så finder man hurtigt ud af, at man mangler en zero crossing, eller der kommer en "FM pukkel" et andet sted end før, eller noget tredje, listen er grænsende til endeløs. Er jeg hurtig og ikke mindst klar i hovedet til den slags, så plejer ren wav redigering at tage 1-3 minutter, per fil. Lad os sige vi laver et almindeligt rundt tal som 32 frames. Det betyder 1 times rent klippe-arbejde. Den tid er så sparet, ved at optage modulationen.
Fredag fik jeg lavet 3 wavetables på hver 251 frames, det ville ha' taget en fuld arbejdsdag at redigere den slags. Istedet tog det den tid det tager at ændre automationen af Samplerate Reduktion, som var hvad jeg optog denne gang. Sinus grundtonen på de ~43 hz filtrerede jeg helt væk, så der kun var SR lyden, som kan bruges til en "effekt" wavetable, det har jeg ikke leget med før.
Her er et par udklip af den patch jeg fik lavet med Samplerate wavetable, denne gang fik jeg brugt Hive's Comb og Reverb filtre, og en smule efterprocessering:

2023-05-19 - SR WT FX test 1 rec 1-1 - 1m06s.wav
(364.05 KiB) Downloadet 42 gange
2023-05-19 - SR WT FX test 1 rec 1-1 - 1m54s.wav
(363.45 KiB) Downloadet 4 gange

Tilbage til det jeg skrev i starten, om nye teknikker. Jeg har ikke set andre gøre det, altså vil jeg tillade mig at sige jeg selv har fundet på det, selvom der med garanti er andre der har gjort det før.
Jeg fandt på at lave et standard synth stab tunet til en given tone, i g mol kunne det være et f, eller c, eller andet der passer ind. Lyden skal gerne være en waveform der indeholder nogle overtoner, altså ikke bare en sinus.
Lav det her lille slag som man nu synes, måske lukke lidt for filteret i slutningen, lave en god transient, hvad man nu plejer at gøre med synth percussion, som er det jeg indtil videre bruger teknikken til.
I den efterfølgende processering bruger jeg 1 eller flere filtre der kan audiorate modulates, filter cutoff er vist det eneste parameter jeg har prøvet at modulate. Den audiorate LFO der modulater filterets frekvens skal så tunes til en anden tone der passer ind i den valgte akkord, det oplagte kunne være et g.
Man kan sagtens bruge samme tone til kildelyd og modulation, det giver ofte en knap så kompleks klang, er min umiddelbare erfaring.
Herefter har man så - stadig - alle de samme muligheder man har for at lukke filtre, eller måske bruge en Envelope til at skrue helt ned for audiorate filterets dry/wet mix i de første millisekunder, så man får den gode transient fra kildelyden igennem.
Til alt det her, der er Fabfilters Volcano 3 filter virkelig en lækker og ligetil arbejdshest. Husk "High quality" oversampling, som beskrevet i en tidligere post. Grafikken i plugin'et kan ikke følge med på de her hurtige ting, men det er meget tydeligt at høre de forskellige ændringer på LFO, envelopes, Mod amounts m.m.
Den dag jeg fandt på den her teknik, prøvede jeg det bare af med lyde fra Bazille. En måned senere prøvede jeg det så igen, denne gang med wavetables fra Hive, og også sammen med AAS Objeq, igen tunet til noget der giver mening.
Så synes man at man har ramt loftet hvad angår traditionel synth percussion, så er her et nyt, så godt som uendeligt loft.
Havde jeg en hardware modular med et par filtre, nogle envelopes, vca'er og nogle oscillatorer, så var jeg gået amok.
Her er 2 udklip:

2023-04-04 - Perc F G rec - 00s.wav
(139.3 KiB) Downloadet 4 gange

Derudover går der også tid med at nærme mig en blanding af Dub Techno, Prog/Deep/Tech House og Balearic/Deep/lavere tempo Trance som jeg kan li', til mit Laguna Blue projekt, og komme op med flere vanvittige ting man kan i Blue Cat's Late Replies. S&H Smudge fra Fabfilter Saturn 2 i feedback kæden passer godt sammen med granular ting og sager..

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2539
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Seje effekter! Det er jo lige til at smide ind i et sci-fi spil.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 34904
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Joachip skrev: søn 21. maj 2023 15:21 Seje effekter! Det er jo lige til at smide ind i et sci-fi spil.
Tak. Det er et område jeg forhåbentligt kommer til udforske lidt mere, det med wavetables lavet med henblik på lydeffekter, hvor tuning ikke nødvendigvis er i højsædet.
Her spiller jeg vist C0, eller noget i den stil, og bruger de sidste 20-30 frames der vælges tilfældigt af en random glide LFO, så det er ganske lav frekvens samplerate reducer der er i brug her. Angående navngivningen af filen, så burde det her ha' været rec 2, nu rec 1 var samme tone, bare noget kortere. Så lavede jeg 2 andre varianter, hvor C0 glidede op til F0 og G0, og yderligere 2 varianter der glider den anden vej. Så kom jeg på at jeg ville ha' et længere stab, det blev så til rec 1-1.
[wavetable ramble]
Til alt andet end dyb bass er det meget let og ligetil at få god opløsning i wavetables, udover at jeg ikke ved hvad hardware-firmaerne (Novation m.fl.) gør iforhold til deres waves der er 128 samples pr. frame. Med de 1024 samples/~43 hz ved 44.1kHz samplerate, der skal man jo under det detunede F for at miste opløsning. Standard formatet er 2048 samples, ved 96kHz som Galbanum pakken er (https://www.galbanum.com/products/archi ... eforms2010) var vi vist lidt højere i frekvens, men tilgengæld har man op til 48 kHz at arbejde med, istedet for de 22 kHz ved 44.1kHz samplerate.
Hvordan synths'ne opfører sig, når der loades en anden samplerate som wavetable fil ved jeg ikke, det ideelle ville vel være at skære hvad projektets samplerate nu dikterer fra i outputtet af synthen, og ikke tidligere i kæden. Men nu jeg tænker mig om, bliver det vel gjort nærmest så tidligt som muligt, da filtre m.m. vel er dikteret af projektets samplerate.. Det er noget med at de to farvelade modes i Hive oversampler filtrene. Fisk, jeg er ikke synth programmør.
[wavetable ramble slut]
Kogt ned kan det jo siges sådan her, at man får den oprindelige lyd af wavetablen ved at spille den ved samme frekvens som den er lavet ved, i mit tilfælde F0 -24 cents/de 43 hz.
Derfor er det nok sjovest for mig fremadrettet at bruge eksempelvis samplerate reduktion i de laveste frekvenser, og ikke starte fra 11kHz og ned, eller hvad jeg nu lavede i første fil.
Det er sådan nogle ting man kan sidde og tænke en masse over, eller bare lave nogle filer, og forstå det noget hurtigere ad den vej.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 34904
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

I denne uge er jeg kommet lidt videre med det her "FX wavetables" koncept. Det virker helt vildt godt.

I modsætning til almindelig wavetable brug, hvor man har en waveform der ofte er brugbar over en oktav eller to, eller meget mere, så er der her nærmest kun et spænd på en halv oktav, måske lidt mere. Ligesom når man leger med pitch i en sampler, eksempelvis trommelyde tåler ikke store spring i pitch, men lidt op eller ned kan gøre underværker.
Jeg vil næsten også hellere kalde det sampling det her, det minder ihvertfald en del om det. De her frame size bidder, 2048 eller 1024 samples, gør også, at det lyder sådan lidt loopy/grainy 90'er agtigt, på en mega fed måde.

Jeg har i noget tid manglet det her "level up" hvad angår lydeffekter. Late Replies delayet kan med garanti også noget dér, men det er jo bare en feedback kæde. Jeg manglede noget dybere, det har jeg fundet her. Hive gør det let at give lydeffekterne det ekstra liv og bevægelse.
Indtil videre har alt jeg har prøvet virket super, det må være et tegn på at jeg absolut ikke har prøvet nok. Jeg skal ha' prøvet nogle hjemmelavede synth trommer loadet som wavetable, og se om det også kan virke.

Nyt svar