Hvilke parametre afgør, hvordan en el-guitar lyder?

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Medlemsavatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Indlæg: 2985
Sted: Fyn

Hvilke parametre afgør, hvordan en el-guitar lyder?

Indlæg af Mr. Soundman »

Jeg synes, det her er en must-see-video, hvis man interesserer sig for el-guitarens lyd:



Det er en fyr, der på meget nørdet vis eksperimenterer for at finde ud af, hvilke parametre på en el-guitar der afgør, hvordan den lyder.

Det er selve guitarens konstruktion han kigger nærmere på i videoen - ikke amp, speaker, mikrofon, pedaler osv.

Han går meget langt, for at teste... :)

Hvis man skal tro hans resultat, så har materialer og form af krop og hals ikke megen betydning for lyden.

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8689
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Ikke overraskende ,.. lyden sidder mestendels i strenge og pickupper

Træsorten har dog indflydelse på guitarens sustain, der forlænges med hårdheden, samt muligheden for at
forarbejde et plant, langtidsholdbart, slidstærkt, og temperatur-stabilt gribebrædt,... er jeg ret sikker på

Evnen til at holde stemningen sikkert også lidt , sammen med især stemmeskruerne selvfølgelig

Men om selve guitaren er lavet af en haveflise, en acrylplade, plastik, eller et skærebrædt fra køkkenet, betyder ikke meget for lyden
/Dub

Medlemsavatar
LarsRøv
Medlem
Indlæg: 321
Sted: Dopenhagen

Indlæg af LarsRøv »

Min lidt kontroversielle indstilling til det er at forstærker og pedaler står for langt største del af lyden så pick up og træ sort kan være røv lige meget.
Selv raket videnskab er ikke raket videnskab!
www.assrecords.dk

Medlemsavatar
Sjamus
Forum Donator
Indlæg: 447
Sted: Skanderborg området

Indlæg af Sjamus »

Har ikke set videoen, men læst tråden. Synes der mangler den vigtigste parameter her. Guitaristen :-)

Medlemsavatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Indlæg: 2985
Sted: Fyn

Indlæg af Mr. Soundman »

Sjamus skrev: søn 26. mar 2023 23:37 Har ikke set videoen, men læst tråden. Synes der mangler den vigtigste parameter her. Guitaristen :-)

Videoen drejer sig specifikt om el-guitarens konstruktion - form, materieler, pickups osv. - og der ses her bort fra bl.a. guitaristen.

Medlemsavatar
thniels
Forum Donator
Indlæg: 12
Sted: St. Darum

Indlæg af thniels »

Jeg synes nu ikke helt man kan se bort fra *guitaristen* i denne sammenhæng. Det er jævnligt oppe at vende i Guild of American Luthiers, hvordan netop guitarens konstruktion har stor betydning for guitaristens *opfattelse* af spilleoplevelsen, ikke blot subjektivt - simpelthen i kraft af den gode fornemmelse og dermed bedre fremførelse - men også mere objektivt i kraft af instrumentets modspil og helt ned til ergonomi og spilbarhed. F.eks. hvordan legato kan være forskellig i sin eksekvering fra palisander til ibenholt. Ikke bedre, blot anderledes.

Et mere konkret eksempel på netop det, stammer fra en Mesa Boogie forstærker 30 år tilbage. Den havde et lidt generende latens-problem, hvor der fra anslaget var en mærkbar forsinkelse inden lyden kom ud af højttaleren. Det endte imidlertid med, uagtet at fænomenet i mine øren var temmelig irriterende, at jeg faktisk spillede anderledes for at kompensere. Nogle ville måske synes "bedre" :-).

Så, jeg synes godt at man kan påstå at instrumentet påvirker musikeren og derigennem klangen.
-- Thomas Nielsen

Medlemsavatar
mik_c
Medlem
Indlæg: 974
Sted: Vesterbro

Indlæg af mik_c »

Selvfølgelig påvirker det hvordan man spiller på det og hvordan oplevelsen er .. men nu er du igang med at omdefinere hvad der tales om for at få det til at passe ind i din argumentation.

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Selvfølgelig har musikeren meget (og sikkert mest) at sige for resultatet. Giv en komplet elendig guitar til Mike Stern, og det vil være federe at høre på end mig (ikke-guitarist) med den bedste guitar i byen. :dollargrin:

Hvis man skal lave en lidt videnskabelig test af noget, er man nødt til at holde sig til ting der kan måles og vejes - og ikke f.eks. hvor god en musiker er. (Hvordan måler man det? Og er vi overhovedet enige? Nej vel?)

Jeg har hørt om videoen, men ikke fået set den endnu.

Det er altid sundt at aflive et par myter en gang imellem. At man måske så bliver mere motiveret af at spille på en guitar man virkeligt kan lide, er jo så også en faktor i det større puslepil, men det er jo igen nok lidt ud over hvad videoen handler om.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
keen
Medlem
Indlæg: 1577
Sted: Aarhus, næsten.

Indlæg af keen »

Jeg kan ikke spille én akkord på en guitar, men jeg elsker sådan en omgang nørderi. Han har også lavet tilsvarende videoer om netop sustain og hvorfor forstærkere lyder som de gør. Især den om forstærkerne er spændende:





Én af kommentarerne siger det meget godt. :)
''I am just a performer, I know nothing about circuits but in one summer I reversed engineered the whole guitar industry and made it open source to everyone''
Microsoft Certified og Apple fanboy!

Medlemsavatar
keen
Medlem
Indlæg: 1577
Sted: Aarhus, næsten.

Indlæg af keen »

Og endnu en om højttalere med fokus på guitarlyd:

Microsoft Certified og Apple fanboy!

Nyt svar