Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Off topic - alt som ikke handler om musik eller studie.
Forumregler
Tænk dig om, tal pænt, men lad også være med at være meget sart. Hvis du skal bruge skældsord, så hold dig til noget Kaptajn Haddock ville have sagt.
Nyt svar
Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg af Christoffer I. N. »

Ja, altså den er jo ikke i biograferne herhjemme før i næste uge. Tilgengæld ligner det at den har haft premiere i Tyskland. Men så skal man vel se den med tysk synkronisering... :shock:

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Promising Young Woman (2020): https://www.imdb.com/title/tt9620292
Ganske underholdende.
Late to the party much? Memento er jo nærmest skoledannende :dollargrin:
Evigt solskin i et pletfrit sind (2004): https://www.imdb.com/title/tt0338013/
Strange Days (1995): https://www.imdb.com/title/tt0114558/
Classics.

Eternal Sunshine fik de fleste (kærestepar) i biografen til at sidde og småtude, da den var færdig. Ret vild oplevelse at se.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Et par film og serier jeg har set på det seneste:

Archive (2020)
2038: George Almore is working on a true human-equivalent AI. His latest prototype is almost ready. This sensitive phase is also the riskiest. Especially as he has a goal that must be hidden at all costs.

6/10 - Spiller ikke helt, bortset fra effekterne som er OK, så hellere sublime Ex Machina


Twin Peaks: Fire Walk with Me (1992)
Laura Palmer's harrowing final days are chronicled one year after the murder of Teresa Banks, a resident of Twin Peaks' neighboring town.

7/10 - Overraskende god, da den blev kritiseret meget i sin tid, men tydeligvis misforstået. Er vild med TV-serien (har ikke set de nye sæsoner dog). En interessant og maveond historie om incest fra begge sider.


The Pale Blue Eye (2022)
A world-weary detective is hired to investigate the murder of a West Point cadet. Stymied by the cadets' code of silence, he enlists one of their own to help unravel the case - a young man the world would come to know as Edgar Allan Poe.

7/10 - Havde forventet mere af Christian Bale, men stadig ganske underholdende. Det er supporting skuespilleren, der løber med al opmærksomheden som Poe.


Treason (2022)
Adam Lawrence was trained and groomed by MI6; his career seems set. When the past catches up with him in the form of Kara, a Russian spy with whom he shares a complicated past, he is forced to question everything and everyone in his life.

5/10 - Argh, flødebolle-helt og ekstremt urealistisk plot. 5 er nok flinkt, men jeg så den faktisk færdig.


Im Westen nichts Neues (2022)
A young German soldier's terrifying experiences and distress on the western front during World War I.

7/10 - man sidder med følelsen af at have set filmen før og det er der en god grund til: alle andre WWI film har rippet dele af plottet fra bogen. Det er jo ikke filmens eller kildematerialets skyld, men det overrasker knap så meget. Ellers fantastisk fra start til slut og 100% deprimerende.


Glass Onion (2022)
Famed Southern detective Benoit Blanc travels to Greece for his latest case.

6/10 - ikke nær så gennemført, sjov eller hyggelig som 1'eren. Missed opportunity, men i det mindste prøvede de noget andet end bare at gentage 1'eren.


The Mist (2007)
A freak storm unleashes a species of bloodthirsty creatures on a small town, where a small band of citizens hole up in a supermarket and fight for their lives.

6/10 - Slutningen er en forbedring af Stephen Kings originalmateriale. Ellers ret B-film og under 6.


Exam (2009)
Eight candidates for a highly desirable corporate job are locked together in an exam room and given a final test with just one seemingly simple question. However, it doesn't take long for confusion to ensue and tensions to unravel.

4/10 - Argh, så utilfredsstillende skrevet og super B-skuespillere. Why, why, why.


See How They Run (2022)
In the West End of 1950s London, plans for a movie version of a smash-hit play come to an abrupt halt after a pivotal member of the crew is murdered.

6/10 - Jeg morede mig mere end forventet. Ganske hyggelig fjolle-detektivfilm i stemning a la Deathtrap (1982).


Don't Worry Darling (I) (2022)
A 1950s housewife living with her husband in a utopian experimental community begins to worry that his glamorous company could be hiding disturbing secrets.

6/10 - Olivia Wildes kvindechauvinistiske fremtidsparanoia. Den ubehagelig paranoide kvindechauvinisme bag skal ikke forhindre mig i at stadig give selve filmen 6/10, budskabet til trods.


1899 (2022)
Multinational immigrants traveling from the old continent to the new encounter a nightmarish riddle aboard a second ship adrift on the open sea.

7/10 - Når ikke Dark til sokkeholderne, men stadig interessant. Desværre kom der kun 1 sæson, da folk ikke fattede den.


Enola Holmes 2 (2022)
Now a detective-for-hire, Enola Holmes takes on her first official case to find a missing girl as the sparks of a dangerous conspiracy ignite a mystery that requires the help of friends - and Sherlock himself - to unravel.

6/10 - Slet ikke så slem og bedre end 1'eren i min bog. Ok charmerende.


Sicario: Day of the Soldado (2018)
The drug war on the U.S.-Mexico border has escalated as the cartels have begun trafficking terrorists across the US border. To fight the war, federal agent Matt Graver re-teams with the mercurial Alejandro.

7/10 - Ikke helt så spændende som 1'eren, men ekstremt velfungerende action/spænding uden at bryde rekorder.


In the Shadow of the Moon (2019)
A Philadelphia police officer struggles with a lifelong obsession to track down a mysterious serial killer whose crimes defy explanation.

7/10 - Jeg har nok et soft spot for den slags TV-film-ish time travelling sci-fi. Kan godt forstå hvorfor nogle rater den meget lavere, men jeg kunne lide både leadsuespiller og historien.

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Christoffer I. N. skrev: tirs 17. jan 2023 22:13 den har haft premiere i Tyskland. Men så skal man vel se den med tysk synkronisering... :shock:
Tysk-ificerer man stadig de fleste film i Tyskland? Det er godtnok en sær skik.
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

The Guard (2011)

Fåk, den var fed. Havde ikke kæmpe forventninger. Jeg troede instruktør /forfatter John Michael McDonagh var samme mand, som lavede den nye Banshees-film. Som er ret ubehagelig. Men det var dennehér ikke. Bare pissefed. Det *er* heller ikke samme mand: John Michael McDonagh er storebror til Martin McDonagh, som har lavet In Bruges og Banshees m.fl. Lillebror Martin er *producer* på The Guard, mens storebror John Michael selv har lavet historie, manus og instruerer. John Michael er klart et mere luftigt, noget lettere bekendtskab.

Den begynder almindeligt. En strømer i et lillebitte distrikt i Irland passer sit job og er lidt bøllet overfor sin nye assistent som kommer inde fra den store by Dublin. Der sker et mord, som er lidt mærkeligt. Så ankommer Don Cheadle fra udenlandske FBI, fordi der samtidig er noget narko- og våben-smugleri i international størrelse.

Og så er den i gang. Brendan Gleeson –– som lillebror Martin benytter i både In Bruges og den nye Banshees-film –– har et fantastisk samspil med Cheadle.

Helt suverænt og mange små, underspillede jokes. Virkelig morsomt, og jeg kan rigtig godt lide stilen med, at det morsomme ikke bliver bøjet i neon. Det er ikke en Hollywood-film. Man skal selv opdage vitserne, når figurerne driller hinanden.

I øvrigt er filmen elementært spændende. Den scorer højt på IMDb, og jeg er helt enig.
Den bedste McDonagh-film, jeg endnu har set. Ikke så syret som brormand's In Bruges eller Banshees –– jeg kan godt lide, den er noget mere almindeligt skåret. Jeg skal klart se den igen, en dag. Det er jeg ikke sikker på med broderens Banshees, selvom den også er god: den er for ubehagelig. The Guard er lige tilpas balanceret til mig.



MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

A Hologram for the King (2016)

Ligger på DR : https://www.dr.dk/drtv/program/a-hologr ... ing_363588
(jeg véd ikke, hvor længe)

Tom Hanks tager til Arabien. Sand, kameler og sære skikke.
Hyggelig, rolig film.

https://www.imdb.com/title/tt2980210/?ref_=nv_sr_srsg_0
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

tomcat skrev: søn 22. jan 2023 23:50 A Hologram for the King (2016)

Ligger på DR : https://www.dr.dk/drtv/program/a-hologr ... ing_363588
(jeg véd ikke, hvor længe)

Tom Hanks tager til Arabien. Sand, kameler og sære skikke.
Hyggelig, rolig film.

https://www.imdb.com/title/tt2980210/?ref_=nv_sr_srsg_0
"Udløber: 18. feb 2023"

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Christoffer I. N. skrev: søn 22. jan 2023 23:54
tomcat skrev: søn 22. jan 2023 23:50 A Hologram for the King (2016)

Ligger på DR : https://www.dr.dk/drtv/program/a-hologr ... ing_363588
(jeg véd ikke, hvor længe)

Tom Hanks tager til Arabien. Sand, kameler og sære skikke.
Hyggelig, rolig film.

https://www.imdb.com/title/tt2980210/?ref_=nv_sr_srsg_0
"Udløber: 18. feb 2023"
Nåh, okay. Smart, at de skriver det. (det havde jeg egentlig ikke ventet af dem :lol: )
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Seven Psychopaths (2012)

af Martin McDonagh, instruktør og manuskript-forfatter.

Jeg har det lidt underligt med hans film. De er så tossede. Og det er jo herligt. Samtidig er det nogengange trættende, at de er så forudsigeligt tossede. Ikke at jeg kan regne ud, hvad der sker. Mere, at alle figurerne opfører sig lidt skævt. Og når der så ER en figur, der er mere normal, så er det ubehageligt at helt fra starten kunne sidde og sige "du skulle se at komme væk, kammerat" –– for det gør den normale figur sføli ikke.

Nå, men denne hér er een af de bedre. Christopher Walken og den evige Colin Farrell er pisse gode. Det er Sam Rockwell, Woody Harrelson og de andre også.

Men nu trænger jeg også snart til at se en normal film. Hvor folk er bange for at dø, for eksempel når nogen står med et skydevåben og siger han vil dræbe dig.

MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

DC League Of Super-Pets (2022)
er fed. Bedste /mindst ringe superhelt-film i det seneste år. Eller to eller tre.

Er den fejlfri? Nej, slet ikke. Vitserne er i mange tilfælde gode, med masser af henvisninger til gammel kontinuitet og andet sjovt –– men det er f.eks. ubalanceret, når Batman behandles *udelukkende* respektløst. Altså hvor filmen ligeledes gør grin med de andre figurer, men også viser deres beundringsværdige sider. Batman er *kun* en taber. Selv Aquaman bliver ikke nær så latterliggjort.

Der er i hele filmen en del enkelte steder, hvor de forskellige superkræfter ikke fungerer som man vil vente. Men det er vi stakkels publikummer så vant til. Det trækker klart ned, MEN det lykkes *alligevel* for Krypto-filmen at være den super-kraft-film, som lider MINDST af netop denne skavank.

Tempoet er friskt, ikke hele tiden –– der ER et antal steder, hvor det går i stå på umusikalsk vis –– men igen: det er *slet* ikke så slemt som i de seneste par års ubehageligt sjuskede, kedelige, og frem for alt ujævne superhelt-film.

Så, på trods af temmelig mange småfejl, lander League Of Super-Pets alligevel på en flot første-plads.

Det er simpelthen flere år siden, jeg sidst har set så helstøbt et forsøg i genren. Og jeg bryds mig ikke engang særlig meget om denne type animation.


https://www.imdb.com/title/tt8912936/

MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Druk (2020): https://www.imdb.com/title/tt10288566/
Måske lidt hypet, men så alligevel. Vi laver gode film i Danmark, det her er en god film.
Jeg vidste desværre for meget om filmen til at det blev sådan rigtigt spændende.

Top Gun (1986): https://www.imdb.com/title/tt0092099/
Det er jo nok et gensyn, men jeg kunne ikke huske størstedelen. Jeg overvejede om jeg skulle droppe at se den, og så bare få set Maverick ved lejlighed, men jeg kan jo godt li' noget med noget historie, så sådan her blev det.

The King of Staten Island (2020): https://www.imdb.com/title/tt9686708/
Jeg står totalt af, hvis Pete laver flere film der handler om at han spiller troubled youth der skal ryge fjolletobak.
Ellers en masse gode folk med, og det er fint at det er et tydeligt personligt projekt for Pete, men for mig var den kedelig.

Cube (1997): https://www.imdb.com/title/tt0123755/
De to første udløb på Viaplay, så jeg valgte at gense dem alle 3.
Denne er vel reelt den eneste af dem der er tiden værd. Fed, men meget tydeligt lavbudget.
Fin musik af Mark Korven, sjovt hvordan sample-bibliotekerne er listet i rulleteksterne, man kan finde nogle af lydene på youtube.

Cube 2: Hypercube (2002): https://www.imdb.com/title/tt0285492/
Man kan jo se den for at spotte Psytrance samples. Jeg kan komme på 3 numre sådan lige fra hukommelsen, der sampler fra denne.
Virker vel et stykke hen af vejen som en OK fortsættelse.. Fin musik.

Cube Zero (2004): https://www.imdb.com/title/tt0377713/
Nu skrev jeg fin musik ovenover, det er det absolut eneste denne har bare en lille smule kørende for sig.
Den eneste af de 3 jeg har på dvd, og så tænkte jeg alligevel, at jeg ikke kunne huske den overhovedet. Det kom jeg så i tanke om indenfor de første 5 minutter.
Absolut elendig B (eller Å?)-film, den mest grafiske af filmene hvad angår måder folk dør på, men det er liiige til at overleve, når det ligner man tømmer et par liter ketchup ud på gulvet.
Hold jer væk.

Nobody (2021): https://www.imdb.com/title/tt7888964/
Fed og lidt anderledes action.

How It Ends (2021): https://www.imdb.com/title/tt13648228/
Levede op til mine forhåbninger om en sjov film, lavet under de omstændigheder.

Fury (2014): https://www.imdb.com/title/tt2713180/
7.5/10 fra en halv million stemmer på imdb siger mig, at alle åbenbart synes filmen er god eller meget mere end det.
Den bed godt nok ikke på mig. Distraherende med "Star Wars". Jeg føler så godt som ingenting for karaktererne.
Det er nok bare mig der er sær.

Land (2021): https://www.imdb.com/title/tt10265034/
Absolut i orden, den var god.

Celeste & Jesse Forever (2012): https://www.imdb.com/title/tt1405365/
Ganske sjov, hæver sig lidt over den der standard, forudsigelige, romantiske komedie/drama.

Carol (2015): https://www.imdb.com/title/tt2402927/
Levede op til hypen, god film.

Chaos Walking (2021): https://www.imdb.com/title/tt2076822/
Den her "støj" bliver for støjende for oplevelsen. Kan være det fungerer super i bogform, jeg har ikke læst kildematerialet, det fungerer ihvertfald ikke for mig på film. Umiddelbart et fint univers ellers.

Knives Out (2019): https://www.imdb.com/title/tt8946378/
Godt gensyn, så er jeg klar til Glass Onion indenfor de næste måneder, eller hvornår det bliver..

Ghostbusters: Afterlife (2021): https://www.imdb.com/title/tt4513678/
Jeg forventede noget relativt "børnevenligt", og det blev det også. Jeg tror resten af stuen synes den var mere underholdende end jeg gjorde. Den var fin nok.

Juliet, Naked (2018): https://www.imdb.com/title/tt5607096/
Sjovt og fint lille trekantsdrama, jeg var fint underholdt.

The Girlfriend Experience - sæson 3 (2021): https://www.imdb.com/title/tt3846642/
Har set sæson 1 for hvad der efterhånden føles som mange år siden. Riley var super i den.
Den her sæson er ikke ligefrem en gentagelse, og jeg synes de har taget det i en fed retning med det her tech/"grænsende til sci-fi" præg.
Ret godt IMHO.

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Meter I Sekundet



Jeg er faktisk ikke så meget fan af den der afart af folkekomedie som de gamle Lex&Klatten/Det Brune Punktum folk har kastet sig over i efterhånden nogle årtier. Kæresten og jeg gik ind og så Paprika Steens "Fædre og Mødre" for nylig, og selv om der da var stof i den til et par samtaler drysset ud over de næste dage, så var vi også ret enige om, at den største værdi ved udflugten var at vi havde støttet den lokale frivilligt drevne biograf her i Sorø. Det er så også et ædelt formål i sig selv. Selve filmen kunne vi snildt have ventet med til den kom på streaming, eller bare have sprunget over.

Nu er det så Hella Joof der har kastet sig over Stine Pilgaards roman. Langt hen ad vejen er det endnu en af de der nye folkekomedier. Men selv om bogen er en rimelig let sag, så er den også meget meget velskrevet, med en genkendelig egen sprogtone. Og den sprogtone genskabes sådan set fint. Det føltes som en genkendelse af den efterhånden 2-3 år gamle læseoplevelse at se filmen.
Pilgaard er lykkedes med at lave nogle virkelig fine beskrivelser og sprogperler. Det bliver nok tydeligst i hendes sangtekster og i hendes brevkassesvar, hvor det hele ligesom bliver koncentreret i præcise sprogbilleder. Som højskolelærer kan jeg bevidne, at "Fortabt Er Jeg Stadig" lynhurtigt er blevet en ægte fællessangsbanger, og det med god grund. Det er en pissefed sang, og det samme gælder egentlig også meget af resten af hendes sange, der indgår på en meget selvfølgelig måde i filmen, måske endda endnu mere selvfølgeligt end i bogen.
Og igen, som højskolelærer, kan jeg ikke se mig fri for at genkende det miljø der kærligt satirisk portrætteres i filmen.
Jeg fortryder ikke at jeg har set den. Jeg gætter på at mine kolleger også har gjort det, og jeg vil gerne kunne være med i snakkene på lærerværelset om den. Som ren filmoplevelse kunne jeg dog nok godt have ventet til den blev tilgængelig på en laptopskærm med forbindelse til en streamingservice.

**********
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »



Næstnyeste oplevelse i Victoria Teateret var Den Store Stilhed

Ret intenst kammerspil, der ved hjælp af relativt små greb får fortalt en meget rørende og ret barsk familiehistorie. Ikke det store tju bang nummer, men mere en fortælling der kunne skjule sig i enhver familie man møder på gaden. Det tilføjer nogle interessante dimensioner at langt det meste foregår i et dansk nonnekloster anno 2023 - en ukendt verden for de fleste. Og så ville jeg ikke nødvendigvis i en film som denne forvente et sådant dramaturgisk greb som et plottwist, så det kommer til at stå meget stærkt, når det så kommer.

Jeg kendte ikke skuespillerne på forhånd (på nær Karen Lise Mynster), men de leverer virkelig godt.

Det er jo altid en overvejelse værd om man skal se film i biffen eller om man skal streame dem derhjemme. Der er i og for sig ikke noget i denne film, der ikke lige så godt kunne opleves hjemme i stuen, men der er selvfølgelig noget vundet i at man ikke bliver distraheret af udefrakommende lys, at lyden får lov at fylde nok til at man hører alle de små detaljer (og der er et meget fint soundtrack til denne i øvrigt ret stille film), osv. Først og fremmest ville jeg dog nok vælge at se den i biografen for at støtte produktionen af gode, danske independent film.

**********
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Ret fedt interview med hr von Trier –– på dansk, m. engelske undertekster.

I øvrigt er lyden god. Man kan høre alt, hvad han siger. Og der er *ikke* plasket nævenyttig musik ind under.


https://channel.louisiana.dk/video/lars ... Lp-EZvxLhY
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Ant-Man and the Wasp (2018)

Den var ikke så stupid, som jeg havde regnet med. Jeg er *meget* positivt overrasket. Den var svær at komme i gang med. Holdt to pauser, hvor jeg var nødt til at lave noget andet, fordi ... i begyndelsen ER den lige så åndssvag, som jeg forventede.

Det kræver simpelthen noget tilvænning at acceptere, at hovedpersonen er Fedtmule-fjollet og lader ting ske som om han er dum. Og så to minutter senere er han kvik og problemløsende.

Indrømmer, jeg havde helt forventet, at det var endnu een af disse film, som taler ned til tilskueren. Og det er den sådan set også. Men *slet* ikke så meget som jeg havde troet. Jeg har ikke set den før nu, selvom jeg elsker superhelte og filmen er fra 2018. Fordi jeg havde oprigtigt regnet med, at den var lige så debil og blottet for humor som Guardians of the Galaxy og ligeså ujævn og dårligt fortalt som den første Ant-Man.

Jeg tog fejl:
det er faktisk en god film.

Musikken er virkelig ringe og samlebånds-irriterende, nøjagtig som i de andre Marvel-film. Det generer hele filmen i gennem. Det er mig en stadig kilde til forundring, at bagmændene opererer med enorme budgetter til højkvalitets-stunts og fed CGI, men ikke vil bruge små-penge på ordentlig musik.

Men, bortset fra dét, er det en udmærket børne-film. Ja, man skal acceptere, at ethvert plot-punkt bliver forudholdt to eller flere gange. Som for eksempel, at Scott ikke må få en pastil. I en voksen-film ville vi havde set det een gang. Og så vil man regne med, at publikum husker det lige bagefter, når det lille korn folder sig ud til et fuldvoksent punkt i fortællingen.



Men Disney, der jo desværre ejer Marvel nu, vil være helt hundrede halvtreds procent helvedes sikker på, at ingen i salen føler sig dumme –– så vi skal belemres med at se forudholdet gentaget flere gange. Den slags er hele filmen fuld af. Det må man tage med.

Selve historien er sådan set holdbar nok. Og skuespillerne gør hvad de nu kan med manus. Kunne det havde været bedre? Ja, det kunne det edder perkme godt. Men det er okay til prisen. Så længe prisen er lav.

Jeg er klar til at se 3'eren. Er en sætning, jeg søreme ikke havde regnet med at høre fra mig selv.

Yet here we are.

MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Eraser (1996)

Arnold fra før han blev sjatpisser.

Fed retro-action. Ikke så meget vrøvl. Forrædderne og ex-sovjetterne er lede og skruppelløse, 'Nold og Vanessa Williams er gode og seje. Intet nyt under solen, alt fungerer. Gode stunts, skurkene får tæv. Top-tunet genre-kræs.


MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

The Rock (1996)
https://www.imdb.com/title/tt0117500/

Ikke sofistikeret, ikke nyskabende. Standard i genren action, våben, gidsler, spænding til det sidste. Een af dé film, nok omtrent alle har set – hvis man overhovedet ser action-film.
Nu var det længe siden, jeg sidst såe den. Dette gensyn kunne den sagtens holde til.

Connery, Cage og Harris yder alle tre fine præstationer. Samtlige bi-roller er også fint afviklet. God instruktion. Eminent klipning. Bæ kedelig musik, og alt for meget af den.

Fortjent høj IMDb karakter.

MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Top Gun: Maverick (2022): https://www.imdb.com/title/tt1745960/
En væsentligt bedre film end den første.
Visuelt gør den her for mig, hvad Dune gjorde på lydsiden for mig. Der bliver lige steppet up. Virkelig fede billeder.
Jeg skrev om at se 1'eren, for at få mest muligt af historien med. Det er nok mest på et følelsesmæssigt plan. Der bliver brugt tilpas med tid i denne på at kæde sammenhænge sammen.

Suspekt - sæson 2 - Skal du med? (2023)
Ligeså godt som første sæson, og ikke bare en gentagelse. Dygtige gutter.

She's Funny That Way (2014): https://www.imdb.com/title/tt1767372/
Ret sjov og mærkelig, dejlig absurd. Nok ikke for alle.

Orkidé-tyven/Adaptation. (2002): https://www.imdb.com/title/tt0268126/
Så er der spøjs rollercoaster af følelser og alt muligt. Kan ikke huske om jeg synes det var for mærkeligt, eller godt.

I kærlighed og modgang/Leap Year (2010): https://www.imdb.com/title/tt1216492/
Bop bop, fin nok.
Man skal nok ikke forvente det store.

Worth (2020): https://www.imdb.com/title/tt8009744/
Interessant emne, og godt udført.

Altid nær dig/Nowehere Special (2020): https://www.imdb.com/title/tt11286640/
Endnu en irsk film. Denne gang noget der for alvor var tiden værd.

Once (2007): https://www.imdb.com/title/tt0907657/
Tredje musik-film jeg ser fra John Carney, og også den ældste af dem. Det med alderen kan man godt mærke. Det bliver meget indie og håndholdt, men ganske god film.
imdb skriver "musical" i beskrivelsen, det skal man bestemt ikke lade sig skræmme af. Ja, der bliver fortalt historie igennem musik i korte dele af filmen..

The Fighter (2010): https://www.imdb.com/title/tt0964517/
Så var det her en noget bedre film med Amy. Den kan godt anbefales.

Ingrid Goes West (2017): https://www.imdb.com/title/tt5962210/
Eneste kritik herfra er, at det måske bliver lidt ensidigt. Men det ville være en anden historie. De gør det alle godt, især Aubrey.

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Broken Flowers (2005)

Jeg kan ikke lide, når der ikke er slutninger på fortællinger. Men jeg kan godt lide at kigge på Bill Murray's sjove og dybsindige fjæs.



En stille og rolig film. Det meste af handlingen foregår mellem personerne, i deres samtaler. Og i de mange små, nærende pauser. Historien er ikke stillestående, men behageligt langsom. Når man ikke er i humør til optempo, er den fin.

Hvis man er til Murray –– ellers skal man nok holde væk. Han er 85 % af filmens samlede aktiver. Jeg tvivler på, jeg ville have kunnet lide den med enhver anden skuespiller i rollen. Filmen ville formentlig være for skrøbelig og spinkel. Men Murray leverer sit livs præstation. Indrømmet, det synes jeg han har gjort flere gange.

https://www.imdb.com/title/tt0412019/?ref_=vp_close
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Har ikke set den, men den er i dag på DR tv.
Den fik en hel del omtale, synes jeg, jeg kan huske fra den gang. De viste et meget karakteristisk klip i DR's film-orientering.
Vedhæftede filer
Screen Shot 2023-03-06 at 14.43.05.png
Screen Shot 2023-03-06 at 14.43.05.png (120.66 KiB) Vist 1042 gange
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Jeg så den for et par måneder siden. Det er noget af en rutsjebanetur, på den fede måde. Den kan du roligt sætte dig til at se.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Blev af en kollega gjort opmærksom på serien Chuck.

Det er lidt sådan noget B-hold skuespillere, men den er sjov og der er action, det kræver ikke mange anstrengelser at se dem.

Er for øvrigt altid glad for at finde sådan en type serie man ikke kendte til, hvor man finder ud af at der er mange sæsoner.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

david mondrup skrev: man 6. mar 2023 17:55 Jeg så den for et par måneder siden. Det er noget af en rutsjebanetur, på den fede måde. Den kan du roligt sætte dig til at se.
Napper den nok i morgen. 8-)
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Hald skrev: tirs 7. mar 2023 12:12 serien Chuck.
altid glad for at finde sådan en type serie man ikke kendte til, hvor man finder ud af at der er mange sæsoner.
Kender ikke serien –– men kender søreme godt den særlige glæde, du beskriver :)
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3231
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Marlowe (2022)

Spøjs film. 



Dårligt:
person-instruktionen er lysende ringe. Som om, man har været aldeles ligeglad med, at spillerne ikke endnu har haft tilstrækkelig mange gen-optagelser til at der opstår den dér kemi, vi alle sammen genkender intuitivt, når vi ser det i en film som er vellykket.

Og klipningen er dilettanttisk, helt amatør-agtig.



Godt:

Selve optagelserne. Altså kamera-arbejdet. Det er helt vildt godt. Stemning fanges, lys udnyttes. Flotte små kørsler, hedder det vist.
De meget flotte kulisser og interiører. Der, ligesom påklædning og biler etc, er virkelig vellykket.



Så man har detteher lidt sære fænomen, at filmens rå-optagelser er rigtig flotte, en nydelse i sig selv at kigge på. Og så på den anden side er klipning helt tydeligt ufærdig. Eller bare dårligt lavet –– og at der så ikke er nogen i hele produktionskæden, der har sagt "hør! ,det skal lige laves ordentligt."

En anden ting, der er sær, er naturligvis castingen. (naturligvis, hvis man er bekendt med figuren og universet) . Da jeg hørte at man har Liam Neeson som Marlowe, lød det mærkeligt. Men jeg giver den en chance –– for den slags er ikke en eksakt videnskab. Der er set sære ting før, som har vist sig at fungere godt.



Således ikke hér: Neeson er ligeså malplaceret, som det lyder. For velfærds-slidt og duknakket til at illudere realistisk i Marlowe's hårde liv. Alene alle de cigaretter, han skal inhalere, ser tydeligt ud som noget, han ikke kan lide. Jeg kan heller ikke lide cigaretrøg –– men hvis man ikke kan se ud som om, man nyder det, skal man ikke tage rollen. Eller instruktøren skal påpege det, første gang. Sådan så der bliver lavet optagelser hvor han trækker vejret gennem pinden og nyder det.

Diane Kruger spiller filmens femme fatale. Det skal tydeligt se ud som om, der er dampende, hed amorin-suppe mellem hende og Marlowe-figuren. Det er tåkrummende. For det fungerer slet ikke. Kruger er for gammel til graden af vamp, som manuskriptet kræver. Foruden at de har givet hende make-up og frisure som skal hun spille Bedstemor And. Hun kan formodentlig godt levere spillet, og Neeson nok også, selvom også han er for gammel. Men i denne film bliver det til et postulat. Det omvendte af "show, not tell".

Igen: det kan enten være mangelfuld instruktion, mangel på antal takes indtil det virker, mangelfuld klipning. Eller lidt af det hele. Der mangler en samlende hånd, topstyring fra en dygtig executive producer eller lignende.



Manuskriptet. 

Der er overraskende mange gode replikker. Flere gange smiler jeg, fordi to figurer udveksler one-liners, der lever fuldgyldigt op til de oprindelige romaner (og deres filmatiseringer) –– disse gode replik-skifter gør så bare, at det utroværdige skuespil udstilles hårdt: figurerne bliver til kolde, to-dimensionale plakater, der taler robotsprog til hinanden fra hver sin væg. De bliver alt for sjældent levende på den måde, som lokker tilskueren til at tro, at man sidder og ser på virkelige personer.

Jessica Lange's rolle fungerer bedre end de andre: hun har åbenbart så mange kilometer under kjolen, at hun næsten på egen hånd får kemien til at flyde i scenerne med Neeson –– desværre har heller ikke Lange fået tilstrækkelig instruktion –– eller tilstrækkelig klipning, eller hvad det nu er, der er gået galt.

En sær samlet oplevelse. Habilt standard-plot, flotte locations, dygtig og tids-rigtig kostumiering (hedder det dét?) ,og *virkelig* lækker kameraføring. Desuden er musikken overraskende god.



Men filmen flyder ikke sammen til en helhed. Det virker som om, at det er en sidste skitse før den endelige version, at vi sidder og kigger på. Som om, projektet løb tør for financiering eller et eller andet. Og at man derfor udsender en ufærdig udgave.


______
Se den, hvis du er Marlowe-fan og har savnet figuren, ligesom jeg har.
 Nyd den for optagelserne. Nyd manuskriptet. Glem resten.

 Og så i morgen kan du skænke dig en whisky og sætte en *god* Marlowe-film på. Selvom du har set den før. Som har alle de samme fordele som denne 2022-udgave, og ingen af dens mangler. (okay, så måske nogen ANDRE slags mangler)


MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Nyt svar