Hackere på spil - læs

Kom med forslag til eller stil spørgsmål om selve forummet.
Nyt svar
Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 36871
Sted: Fyn

Hackere på spil - læs

Indlæg af Holger »

Hvad sker der
Et par medlemmer på Lydmaskinen er berørt af, at de genbruger deres kodeord på flere hjemmesider. Det betyder at deres Lydmaskinen-profil kan blive hacket og poste spam uden de ved det.

Sådan kan du sikre dig
Vi anbefaler, at du skifter kodeord engang imellem. Især hvis dit kodeord er genbrugt andre steder. Brug altid et unikt kodeord per website og evt. kodeordshuskeren 1Password.

Check selv
Du kan checke om din(e) email(s) er berørt på siden her:
https://haveibeenpwned.com/

Og dit kodeord her (bemærk at Have I Been Pwned er sikker og troværdig):
https://haveibeenpwned.com/Passwords

Administrator kan også kontaktes på holger at pag.dk for hjælp.

Mere info
Teknisk set fungerer hacket ved at din email og tilhørende kodeord er blevet opsnappet i forbindelse med et større hack på nettet. Det kan være flere år gammelt.

Derefter er din kombination af email og kodeord senere blevet leaked eller købt af andre hackere. Som noget relativt nyt er de begyndt at målrette mod phpBB fora (som fx Lydmaskinen).

Hvis din email og kodeord er det samme på Lydmaskinen som i det oprindelige hack, så kan de gå ind i din Lydmaskinen-profil og ændre din signatur, links og poste spam på vegne af dig.

Du kan sikre dig bedre ved at logge ind og ændre dit kodeord. Hvis du fortsat oplever problemer, så kontakt Holger på holger@pag.dk

Nyt svar