Overføre Akai sampler data til DAW?

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Default avatar
Telstar
Forum Donator
Indlæg: 354

Overføre Akai sampler data til DAW?

Indlæg af Telstar »

For mange år siden havde jeg en Akai S-1100 sampler. På den kunne man lave digital backup til DAT bånd. Og nu vil jeg så gerne overføre disse bånd (samples, keymapping mv) til mit DAW, så jeg kan afspille på den.
Nogen der ved hvordan denne overførsel ville kunne lade sig gøre?

Jeg fandt denne tråd, men det så ikke godt ud (og tråden er også gammel).
https://www.kvraudio.com/forum/viewtopic.php?t=260004

Sidste udvej ville nok være at skaffe en Akai sampler, som kan læse det format. Men selv hvis jeg loader data ind i en sådan sampler, kan jeg ikke gennemskue hvordan jeg skal få det videre overført til mit DAW.

Jeg er på Cubase/Mac.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37670
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Du kan overføre DAT til din DAW. Lån en DAT afspiller og optage digitalt ind i lydkortet. Sandsynligvis 16 bit 48 kHz. Derefter tilbage ind i Akaien eller evt. bare direkte fra DAT ind i Akaien. Azimuth kan nok blive lidt tricky… og svært at confirme nemt når der ikke er tale om lyd, men data.

Nu ser det ikke ud til du har Akaien mere og så giver det ikke mening at afspille den data fra DAWen, som du skrev.

Mente du at konvertere udvalgte dele af dataen til direkte afspilbar PCM (lyd)?

Det tvivler jeg på du nemt kan gøre. Selvom der sikkert ligger noget brugbar rådata i dumpet, så mangler der garanteret korrekt formatterede headers og anden nødvendig formattering til at det nemt kan konverteres.

Hverken med ESC eller Barbabatch eller andet Schweizerknivsagtigt... det skal sandsynligvis gennem en matchende Akai sampler først. Eller en eller anden kodehaj kan måske skralde det ud af dataen, men tror det bliver pænt svært (eller dyrt).

Hvis du finder en anden løsning, så post den gerne her.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jeg har ikke læst tråden ordentligt igennem.
Og jeg har heller ikke styr på følgende produkter, men Chicken Systems laver diverse programmer og løsninger til samplere:
https://www.chickensys.com/

Måske kan det bruges.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37670
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Akai S-1000 er på listen, men der står ikke noget om DAT RAM data... men proprietært er det. Så godt bud.

Default avatar
Telstar
Forum Donator
Indlæg: 354

Indlæg af Telstar »

For at være mere præcis: jeg vil overføre/konvertere de Akai soundsets (programmer/samples mv) til min computer, således at jeg kan loade dem op i en software sampler, og bruge dem på samme måde som jeg gjorde på Akai'en dengang.

Jeg kontaktede Chickensys (tak for tip, Christoffer), og de svarede hurtigt:
"We've had that question posed to us many times over the past 25 years, but the answer is no. We aren't familiar and won't be with tape media. But what you can do is load the data into an Akai and save it to regular hard disk, THEN it can be accessed.".
Kan ikke huske det lige nu, men de Akai's brugte vel noget rimelig forældet harddisk. Så jeg ved ikke på stående fod, hvordan jeg skulle læse sådan en harddisk på min Mac.

Men ... kan allerede se nu, at det bliver for bøvlet. Det data er ikke livsvigtigt. Syntes bare det kunne være sjovt, hvis der var en relativ nem måde at få det over i mit nuværende DAW. Det lader ikke til det. 🙂
Tror bare jeg overfører (data backup audio'en) fra DAT til lydfiler på min Mac. Så har jeg dem liggende for eftertiden, og hvis jeg nogensinde skulle få et kritisk behov for de samples, ved jeg at det trods alt kan lade sig gøre.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Mit bud er at det kan være almindelige IDE harddiske, forgængeren til SATA, som vi bruger nu (hedder dog nok sata 4 eller 6 eller noget... sidst jeg tjekkede var sata 3 vist det nyeste, tallet hænger mig bekendt kun sammen med hastigheden..)
IDE diske kan proppes i et USB kabinet, jeg har muligvis adgang til sådan et kabinet, til IDE. Det er nok kun USB2.
Det fungerer som en helt almindelig ekstern harddisk. Om der er noget specielt at forholde sig til på Mac ved jeg ikke, det er jo nok FAT16 eller FAT32, hvis det er en harddisk der har skullet virke i 90'erne...
Jeg er allerede langt ude hvor jeg ikke kan bunde, iforhold til gisninger og mere eller mindre kvalificerede gæt. Nogle andre kan eventuelt spæde til med info.

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 457
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Altså, jeg synes at have bemærket at gamle Akai samplere kan købes for næsten ingen penge i disse dage, hvis man holder lidt øje. Og mange af dem er i dag udstyret med "Floppy Drive Emulator USB", så du kan loade og gemme dine lyde på almindeligt usb stick. Det er selvfølgelig en lidt bøvlet vej, men ikke umulig :)

Default avatar
Telstar
Forum Donator
Indlæg: 354

Indlæg af Telstar »

petal skrev: tirs 6. dec 2022 05:14 Altså, jeg synes at have bemærket at gamle Akai samplere kan købes for næsten ingen penge i disse dage, hvis man holder lidt øje. Og mange af dem er i dag udstyret med "Floppy Drive Emulator USB", så du kan loade og gemme dine lyde på almindeligt usb stick. Det er selvfølgelig en lidt bøvlet vej, men ikke umulig :)
Jo tak. Har set nogle til 1500,- men det er lige dyrt nok syntes jeg. Men vil da holde øje. Havde selv en S-1100 indtil nogle år siden. Den havde et dårligt display, hvilket mange af dem er plaget af. Et nyt display koster 7-800.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37670
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Hvis det bare er en engangsting er der garanteret en eller anden som har og kan hjælpe..

Nyt svar