Afspille 7.1.4 Dolby Atmos fra Apple Music

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Default avatar
andøh
Medlem
Indlæg: 265

Afspille 7.1.4 Dolby Atmos fra Apple Music

Indlæg af andøh »

Jeg ved at der findes en generel Dolby Atmos tråd herinde, men jeg jeg synes at dette problem er så stort, at det fortjener sin egen...

Jeg er ved at bygge et 7.1.4 Dolbys Atmos studie. Hvis nogen er nysgerrige på hvordan og hvorfor, så kommer der selvfølgelig en byggetråd - men lige nu handler det om nedenstående problemstilling:

Når man gør sig den umage at etablere et Dolby Atmos studie med 11 højtalere, subwoofer og dertilhørende convertere, controller og kalibreringssystem - alt sammen i en kvalitet velegnet til mix - så vil man selvfølgelig også gerne kunne afspille andres Dolby Atmos-mix på sit system. Det er en relativ ny teknologi, og det er i mine øjne helt afgørende at kunne lade sig inspirere af andre, så man kan danne sig et indtryk af hvad der fungerer mix-wise (og hvad der ikke gør).

However…

Som flere af jer sikker ved er det i OS Monterey blevet muligt at afspille Dolby Atmos direkte fra Music-app’en, men kun som en biaural rendering i headphones (samt i de indbyggede højtalere på visse nyere MBP). Det er ikke muligt at afspille Dolby Atmos-materiale i et “rigtigt” Atmos system, f.eks. 5.1.2, 7.1.4 eller 9.1.4.

Det er underligt for i “Indstil lyd og MIDI” i OS kan man konfigurere en række surround-systemer, herunder også et 7.1.4-system hvor man benytter sit lydkorts udgange (i mit tilfælde et RME Fireface 802 med en RME ADI 8 converter). Men Apple Music “ser” ikke dette, og kan kun afspille 2 kanaler, dvs. en biaural (stereo) rendering af Dolby Atmos. Jeg har læst flere tråde på Gearspace og i Dolbys egne fora, og har også haft en direkte (og god) dialog med Dolby Labs som bekræfter at den er god nok: Man kan ikke afspille musik i Dolby Atmos direkte fra sin computer over i et lydkort (!).

Den eneste workaround jeg kender til på nuværende tidspunkt er at streame musik til en Apple 4K TV-boks, og herfra sende signalet videre via HDMI til en (minimum) 11.1 AV receiver, der så kan konvertere til ubalanceret analog, hvorefter alle 12 kanaler skal tilbage til lydkort og/eller monitor controller (og konverteres igen). Det er jo håbløst omstændigt og dyrt, og i mine øjne en kæmpe stopklods i forhold at udbrede Dolby Atmos som et mere almindeligt format. Det svarer jo til ikke at kunne afspille andres stereomix på sine monitors, uden skulle købe en Apple TV boks og en hifi-receiver…

Så mine spørgsmål er vel:

1) Kender nogen af jer til andre workarounds?

2) Er der nogen der ved om Apple har planer om at MacOS / Apple Music i nærmeste fremtid skal understøtte afspilning til flere outputs?

3) Er der nogen der ved om det er en hardwarebegrænsning som gør at MacOS / Apple Music ikke kan afspille til flere outputs?

4) Hvorfor kan man konfigurere et 7.1.4-system i “Indstil lyd og MIDI” når man ikke kan bruge det?

5) Findes der en HDMI --> analog converter uden indbygget forstærker og en masse indstillinger? Bare en boks der kan decode Dolby Atmos fra et HDMI-signal?

Jeg ved at I er eksperterne! Tak!

Default avatar
andøh
Medlem
Indlæg: 265

Indlæg af andøh »

Her kommer en foreløbig update og en løsning til de interesserede...

Efter at have trawlet nettet igennem de sidste par dage (mest nætter :) ) har jeg fundet ud af flere ting:

1) Det er et problem som alle, der er i samme situation som mig, har. Med samme situation mener jeg folk som har etableret / er ved at etablere et Dolby Atmos Studie, men som ikke har et budget på +50.000 kr. til en decoder (som f.eks. denne: https://www.arvus.com/atmos-h2-4d.html) for at kunne lytte til andres Atmos-mix.

2) Der er forskellige workarounds som både involverer hhv. software og hardware, herunder løsningen med en AV-receiver som jeg skriver om i mit første indlæg. Fælles for dem alle er at de ikke er optimale og at de kræver ret omfattende konfigurering.
Nogen har også haft held til afspille 7.1.4 direkte fra Music-app'en ved at slette "fsCachedData" and "SubscriptionPlayCache" fra Library/Caches/com.apple.Music. De rapporterer dog mange bugs, og i mange tilfælde "folder" Music-app'en 7.1.4-formatet ned til almindelig 5.1 surround. Hos mig virker det slet ikke, men jeg har fundet en anden løsning som indtil videre kører stabilt.

3) Min løsning er at lave et virtuelt lydkort med Rogue Amoeba Loopback med 12 kanaler (7+1+4). Hvis jeg konfigurerer dette til 7.1.4 i "Indstil lyd og MIDI" og vælger det til Lyd Ud i Music-app'en, så får jeg alle 12 kanaler seperat, som jeg så kan route videre over i mit RME Fireface 802 + converter (man kan teste det med Dolbys testfiler i Music-app'en). Det virker som tidligere nævnt ikke hvis jeg sender direkte til mit RME uden Loopback imellem, så det må have noget at gøre med hvad Musik-app'en "ser". Jeg tror at en lignende løsning er mulig med Dante Virtual Soundcard.


Blot en hurtig update. Sig til hvis I har spørgsmål eller andre løsninger....

Nyt svar