Spørgsmål omkring at sælge på Ebay

Salg af udstyr.
Nyt svar
Default avatar
Telstar
Forum Donator
Indlæg: 354

Spørgsmål omkring at sælge på Ebay

Indlæg af Telstar »

Vedr. emballage
Har indtil videre holdt mig til DBA eller lign, når jeg skulle sælge mine synths mv. Men kunne godt have lyst til at tage springet, og annoncere på Reverb, Ebay mv. Men så skal man jo til at sende til udlandet.
Jer der har prøvet det, hvordan pakker i jeres ting? Jeg har ikke et helt skab fyldt af papkasser og tonsvis af bobbelplastik, så hvordan griber man det an?
Når jeg selv har købt en synth i udlandet, kommer den som regel godt pakket, ofte i en kasse indeni en kasse, med masser af bobbelplastik, skumfiduser etc. Er der et sted man kan købe den slags emballage, eller er der steder som kan pakke mine synths "professionelt"?
Btw. jeg bor i København. :-)

Vedr. ansvar
En anden ting er, at jeg har hørt nogle skræmmehistorier, om hvordan købere har fusket. Dvs. de har købt en brugt synth, så selv kommet til at ødelægge den, og derefter påstået at det skete i transporten. Hvordan kan man som sælger sikre sig imod den slags? Eller kan man overhovedet det? Jaja, det har været sjovt nok at være køber i mange år - nu kommer jeg så på den anden side af bordet. :-D

Medlemsavatar
bluefonia
Forum Donator
Indlæg: 1308
Sted: Kerteminde, - sådan ca.

Indlæg af bluefonia »

M.h.t. emballage: Har ikke sendt synths, men guitarer.
Jeg gik ind i den lokale musikforretning og fik en tom guitar/synth papkasse eller to og noget bobleplast. Problemet er bare, at der stort set ikke er nogen fysiske musikforretninger tilbage i hele DK. Alternativt kan du gå ind i en hvidevareforretning. De har masser af kraftig papemballage og så er det hjem og tilpasse med hobbykniv og tape.
Hvordan sikre man sig på ebay? Det er flere år siden, jeg har solgt på ebay, og dengang var problemet med snyd ikke så stort, som det tilsyneladende er nu - jeg oplevede det ihvertfald ikke snyd. Til det skal også tilføjes, at jeg ikke solgte specielt kostbare ting.
Mit bedste råd vil være at tjekke den potentionelle købers historik. Sørg for at han/hun har mindst 5 handler med topratings - ikke som sælger, men som køber - det giver i det mindste et fingerpeg. Husk, at ebay i mange tilfælde tager købers parti, hvis der opstår tvister...
Sørg også for at få en god dialog med køber, og den skal foregå via ebay, - ikke privat mail/sms - så kommunikationen kan dokumenteres. Hvis en køber ikke stiller spørgsmål inden køb, så ville alarmklokkerne nok ringe hos mig.
Mac Mini M1 16Gb · MacBook Air · Quantum 2626 · Adam A7X · Logic Pro X · Golden Age Premiere PRE 73 & EQ 73

Medlemsavatar
makrel
Medlem
Indlæg: 78
Sted: foran en masse knapper

Indlæg af makrel »

Hvis du skal sælge noget der er lidt nichevareagtigt, er ebay super. Alternativet er at du må vente i årevis på at den rigtige køber dukker op i DK.
Jeg var engang heldig at købe en af de store ruller bobleplast hos et flyttefirma.
hej hej

Medlemsavatar
Inthebox
Medlem
Indlæg: 49
Sted: Silkeborg

Indlæg af Inthebox »

Jeg har solgt rigtig meget på eBay.de. Jeg har aldrig haft problemer med svindel.
Jeg henter papkasser i REMA 1000 og bruger sammenkrøllet avispapir som fyld, når jeg dobbelt-pakker.
Skærer næsten altid pappet til.

Fordelen ved eBay er at du har et kæmpe marked. Ofte får du en højere pris for dit gear, end du ville få i dk.
Ulempen er de høje afgifter. eBay tager 10% på en "Buy it now" vare, og PayPal tog ca. 4% i en blanding af afgift og dårlig konverteringsrate. I dag varetager eBay selv betalingsdelen, med nogenlunde de samme afgifter.
Men altså, du afleverer 14% af beløbet, når du sælger på eBay.

Jeg har aldrig selv brugt auktionsformen. For risky, synes jeg. Måske andre har bedre erfaringer.

Hep

-Lars

Medlemsavatar
bluefonia
Forum Donator
Indlæg: 1308
Sted: Kerteminde, - sådan ca.

Indlæg af bluefonia »

Jeg har brugt aktionsformen på eBay. Man kan selv sætte en mindstepris - så får man jo best of both worlds
Mac Mini M1 16Gb · MacBook Air · Quantum 2626 · Adam A7X · Logic Pro X · Golden Age Premiere PRE 73 & EQ 73

Medlemsavatar
jenslyd
Forum Donator
Indlæg: 116
Sted: Odense

Indlæg af jenslyd »

Tip: Hvis du skal sende synther, så henvend dig i din cykelforretning og hør om de har nogle papkasser fra børnecykler, de passer perfekt til synther.

Default avatar
Telstar
Forum Donator
Indlæg: 354

Indlæg af Telstar »

Tillader mig lige at genoplive denne tråd med et spørgsmål mere:

Når i skal sende til udlandet, hvem bruger i så?

Jeg skal sende en synth der vejer 20 kg, og har en værdi på omkring 20.000,-
Lige nu er Postnord mit bedste bud. Der kan jeg sende fuldt forsikret. Eneste ting, er at de angiver 20 kg som deres max, men strengt taget vejer min synth (inkl. papkasse) 20.5 kg. Ved ikke om det kan blive et issue.

Medlemsavatar
makrel
Medlem
Indlæg: 78
Sted: foran en masse knapper

Indlæg af makrel »

I den situation plejer jeg at bruge pakke.dk, hvilket er gået fint altid pånær én gang, hvor pakken gik via UPS til USA, hvilket gik helt galt - selv om den destination ellers har fungeret fint ellers. (skriv aldrig et tarifnummer på en tolddeklaration til USA selv om speditøren beder om det)
Hvis din pakke vejer 1/2 kg for meget, vil jeg næsten garantere dig at Postnord nægter at røre ved den.
hej hej

Nyt svar