Lydindretning af bar

Live, PA, scenelyd, diskotek, og trådløst udstyr.
Nyt svar
Default avatar
masamazonas
Medlem
Indlæg: 4

Lydindretning af bar

Indlæg af masamazonas »

Hej
Jeg skal åbne en mindre bar, og blandt en hel del andre ting, er jeg ved at finde ud af at indrette lyddelen til musikafspilningen. Selve afspilningen bliver fra pladespiller(e) der er koblet til en Allen & Heath-mixer.
Baren ligger i en ældre kælder med relativt lavt til loftet og en del kroge og nicher. Jeg har stort set besluttet mig for at bruge fem par kompakte Dali-højttalere (en blanding af Spektor 2, Concept 2, Zensor 3, Lektor 2) til formålet. Så er jeg så heller ikke kommet længere. Jeg har kun erfaring hjemmefra med et almindeligt stereo set-up med ét par højttalere (det er min foretrukne lydoplevelse derhjemme).

Så mit spørgsmål lyder: Hvad får jeg brug for af forstærkere for optimal effekt, og hvordan kobler jeg det hele bedst sammen?

Det er vigtigt for mig, at man får en god lydoplevelse, da der vil være fokus på "god musik". Jeg vil gerne have at man skal kunne høre musikken også ved lavere afspilning (derfor valget af disse højttalere), og engang imellem skrue lidt højere op, uden det selvfølgelig skal brage igennem med disse små højttalere.

På forhånd mange tak!

Default avatar
masamazonas
Medlem
Indlæg: 4

Indlæg af masamazonas »

Jeg glemte at nævne: Jeg er i den grad "på budget". Skal nok ud at finde sagerne brugt. Går efter en god løsning, men også en billigere :)

Medlemsavatar
marco
Forum Donator
Indlæg: 857
Sted: Aalborg

Indlæg af marco »

Jeg er ret sikker på, at du vil blive glad for at gå med aktive højtalere. Der findes masser på brugsmarkedet i alle prisklasser.

Bøvlet med forstærkere og sammenkoblingen bliver sgu bøvlet. :)

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2214
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Lige en løs tanke: Jeg kunne godt være bekymret for, at så mange højttalere måske kommer til at lyde diffust i forhold f.eks. bare et stereo-par.

Og en anden fordel ved kun at have to, er at det ikke bliver lige højt i hele baren, så dem der vil have musikken højere kan rykke tættere på højttalerne... eller længere væk, hvis de bare vil snakke.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Default avatar
EmilEmil
Medlem
Indlæg: 348
Sted: 2200

Indlæg af EmilEmil »

Hejsa
Jeg er lydtekniker, og er ikke helt enig i ovenstående. Jeg ville bestræbe mig på at få et så ens lydniveau som muligt i hele lokalet. Og syntes umiddelbart at det lyder fornuftigt at sætte 5 sæt højtalere op. -Selvom om du går op i at der er god lyd, og at din musikalske profil er vigtigt, så er det sgu de færreste der går på bar for at sidde stille og lytte til musik. Hvis du skal drive 5 sæt højtalere kunne det være et bud at købe nogen af Thomanns egne 4-kanals forstærkere, de er ret gode når det kommer til ydelse ifht pris.

https://www.thomann.de/dk/forstaerkere. ... ilter=true

Alt efter hvordan baren ser ud, så kunne du evt vælge at have L i højtalerne ned langs den ene side, og R i den anden side af rummet.

Det er også en mulighed at koble flere højtalere på samme forstærker, men der skal du lige have styr på hvordan du kobler det ifht antallet af ohm du sætter efter din højtaler, og hvis højtalerne ikke er ens, er det nok svært at få dem til at spille lige højt. Det kan du slippe udenom hvis du har en forstærker-kanal til hver højtaler med en seperat volumen kontrol på forstærkeren.

Ifht til Aktive vs passive højtalere, så ville jeg personligt gå efter passive højtalere, da du slipper for at trække både strøm og signal til hver enkelt højtaler. Desuden er et højtaler signal lidt mindre følsomt overfor støj en et linje signal.

Hvis du decideret vil lave en "lytte-bar" så tror jeg det er et helt andet lydanlæg du skal op i for at tiltrække kunder der gerne vil opleve musikken på et helt særligt anlæg. -der er vist lige åbnet en bar der hedder BIRD på gl kongevej i kbh, hvor jeg mener de har et eller andet vildt anlæg, men har ikke selv været der.

On a side-note, glem ikke akustikken, den vil være den allerstørste faktor ifht hvordan dine gæster oplever lyden på din bar. Hvis du er sætter en masse lyddæmpende materialer op, vil det generelle støjniveau være lavere, folks snakken vil føles mere afdæmpet, og musikken vil spille en vigtigere rolle.

Hilsen
Emil

Default avatar
Michael Østerz
Medlem
Indlæg: 101
Sted: Lyngby RADIO

Indlæg af Michael Østerz »

Hej du

Skriv til mig på PM

Jeg har lavet sådan noget i 30 år og alle løsningsforslag, uden at kende opgaven 100% må siges at blive generelle.

Mvh

Østerz
Clubbing med ordentligt budget ? - Så er det her !

Default avatar
masamazonas
Medlem
Indlæg: 4

Indlæg af masamazonas »

Tak til alle der har svaret!

Emil: Først og fremmest tak for at du tog dig tid til et uddybende svar. Du har ret i din formodning om, at det ikke er en decideret lyttebar, og nej, de færreste går jo på bar for den oplevelse. Vigtigst for mig er dog "bare", at man kan (/har muligheden for at) høre musikken ordentligt/klart, også derfor jeg ville sætte så mange par op. Det har altid ærgret mig, når musikken har været god på en bar, at man ikke rigtig har kunnet høre den alligevel, at den er gledet helt i baggrunden for snak og støj. Jeg håber at kunne ramme en nogenlunde balance. Personligt er musikken for mig et ligeså afgørende element som selskabet for den gode stemning. Ang. aktive højttalere, var det ekstra kabel også min anke.

I dag er vi så gået igennem baren igen, og er nu blevet enige om, at 4 par bør være nok. 2 par til "område 1" - det "store rum" 32-35 m2 inkl. barområde, og 2 par til "område 2" noget gennemgangsareal (hvor der også er siddepladser), samt en niche med siddepladser (i alt omkring 23 m2). I det store rum ville det give mening at have L og R i hver sin side. De andre 2 områder er opdelte, hvert par for sig. Hvis jeg skulle have seperat kontrol over volumen, ville det være nok med disse 2 områder. Det er (måske) endda nok med 3 par, da nichen kunne undlades, men jeg vil hellere købe ind til 4 par, så jeg ikke løber tør for lyd :)

Jeg kan se, at der er noget lang ventetid på de thomann-forstærkere. Er der noget tilsvarende du kan anbefale? Og er det forstået rigtigt, at jeg behøver to 4-kanals forstærkere til de 4 par? Og skal de to forstærkere så kobles sammen eller skal de to XLR-kabler fra mixeren deles ud i 4? Som sagt har jeg vitterlig ingen erfaring udover et par højttalere til én forstærker, og selvom jeg er gået meget op i lydkvaliteten derhjemme, har jeg aldrig nørdet videre fra dette setup, så tilgiv mig dumme spørgsmål :)

Default avatar
masamazonas
Medlem
Indlæg: 4

Indlæg af masamazonas »

Ang. akustik. Er der nogen kreative forslag til hvad man kunne gøre? Væggene er sten/beton, blanding af jævn og ujævn. Det giver en lækker tekstur og udseende, men er måske ikke så godt for akustikken.

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2214
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

EmilEmil skrev: tirs 5. okt 2021 11:12On a side-note, glem ikke akustikken, den vil være den allerstørste faktor ifht hvordan dine gæster oplever lyden på din bar. Hvis du er sætter en masse lyddæmpende materialer op, vil det generelle støjniveau være lavere, folks snakken vil føles mere afdæmpet, og musikken vil spille en vigtigere rolle.
Den detalje vil jeg forresten godt sætte en god tyk streg under. For nogen år siden startede der en café med en musiksk profil i mit lokalområde, og jeg nævnte for dem hvor vigtigt det er af ovenstående årsager, hvilket jeg tror fik dem til at gøre lidt mere ud af det.

Og det har vist sig at være en success! Alle kan høre hinanden og musikken på én gang, og det er faktisk som om god akustik også øger fornemmelsen af hygge.

Dæmpematerialet har de sådan set bare sat så det dækker hele loftet. Jeg tror det er Troldtekt eller noget lignende. (Det ligner sådan noget sammenpræsset græs/siv.)
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Nyt svar