Basstraps - et par spørgsmål..

Bygning og akustik, lyddæmpning og -isolering, bass traps, monitorplacering, møbler.
Nyt svar
Medlemsavatar
TJJ
Forum Donator
Indlæg: 218
Sted: Danmark

Basstraps - et par spørgsmål..

Indlæg af TJJ »

Hej alle

Jeg har omsider overgivet mig til at brænde det sidste af mit ‘akustik-skum’ rituelt og har allieret mig med en tømrer - så er der nogen, der kan hjælpe med følgende:

I alle de instruktioner jeg har set i forhold til DIY cornertraps, har trapsene en anseelig størrelse, og jeg har desværre et relativt lille rum - 350 x 280 - at gøre godt med. Det giver lidt udfordringer i forhold til superchunks, som nogle kalder det, hvor der i alle instruktioner er tale om at halvere ulden og så splitte halvdelen til trekanter og stable - hvilket jo er let, men de fylder massivt i rummet.

Så, er der nogen, der ved, om jeg kan slippe afsted med at splitte en gang mere og lave “halve” superchunks (ja det er vel bare chunks, så :lol: ) til hjørnerne, eller bliver det så småt, at det kan være ligemeget?

Desuden, stof til at beklæde fronter: Hvor køber I det? Og hvad skal jeg vælge - gerne meget konkret, tak. Materiale, tykkelse etc. Udseendet er ligegyldigt.

Er der nogen, der har erfaring med - og allerhelst en tegning/instruktion til at lave mobile chunks - for der sidder en dør 15 cm fra det ene hjørne, så kan ikke sætte noget fast op der.

Og det sidste; i et andet hjørne - modsat døren - går der en indmuret skorsten igennem fra gulv til loft, hvilket vil sige, at der reelt er to hjørner i et hjørne, hvis det giver mening. Altså skorstenen er der, hvor corner-trappen egentlig skulle være. Er det så dobbelt op på cornertraps? Eller beklæde skorstenen med noget? Uanset bliver det jo ikke symmetrisk.

På forhånd tak for alle input :)

Stor hilsen Thomas

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35541
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

TJJ skrev: eller bliver det så småt, at det kan være ligemeget?
Der er en vis sammenligning mellem akustisk regulering og tissemænd: småt er bedre end slet ingenting.
Desuden, stof til at beklæde fronter: Hvor køber I det? Og hvad skal jeg vælge - gerne meget konkret, tak. Materiale, tykkelse etc. Udseendet er ligegyldigt.
Jeg fandt noget "rå bomuld" som var meget åbent eller kig evt. på hør, som kan være ret porøst:
https://www.stofdepotet.dk/shop/100%25- ... 0684p.html

Det vigtige er, at det ikke er for lukket og fintmasket.
Og det sidste; i et andet hjørne - modsat døren - går der en indmuret skorsten igennem fra gulv til loft, hvilket vil sige, at der reelt er to hjørner i et hjørne, hvis det giver mening. Altså skorstenen er der, hvor corner-trappen egentlig skulle være. Er det så dobbelt op på cornertraps? Eller beklæde skorstenen med noget? Uanset bliver det jo ikke symmetrisk.
Teknisk set dobbelt op, ja. Symmetri er vigtigt, men det trumfer ikke nødvendigvis at man så skal undvære dæmpning der.

Medlemsavatar
TJJ
Forum Donator
Indlæg: 218
Sted: Danmark

Indlæg af TJJ »

Ha ha ha :lol: - knap så “super” chunks it is then.. Og dobbelt op på traps ved skorstenen, tjek.

Kan stoffet blive for porøst? Jeg mener, de der rockwool-fibre skal jo helst blive derinde, tænker jeg. Og findes der overhovedet et begreb/mål for stof-porøsitet, så jeg ved, hvad jeg skal spørge dumt efter :)

Tak for hjælpen - igen :)

Vh Thomas

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 9657
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Holger skrev: Der er en vis sammenligning mellem akustisk regulering og tissemænd: småt er bedre end slet ingenting.
Hvordan med målene, er længden/størrelsen vigtigere end tykkelsen? :lol:
TJJ skrev: Desuden, stof til at beklæde fronter: Hvor køber I det? Og hvad skal jeg vælge - gerne meget konkret, tak. Materiale, tykkelse etc. Udseendet er ligegyldigt.
Det med stof er der vist flere tråde om emnet der kan søges frem. :)
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 11 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35541
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

TJJ skrev: Kan stoffet blive for porøst? Jeg mener, de der rockwool-fibre skal jo helst blive derinde, tænker jeg. Og findes der overhovedet et begreb/mål for stof-porøsitet, så jeg ved, hvad jeg skal spørge dumt efter :)
Rockwool-fibrene er ikke farlige med mindre du rører ved dem og kradser dig. De er ikke giftige eller lign.

Vælger du terrænbatts eller lign., så fnulrer de heller ikke eller separeres over tid. Dvs. der er intet at være bange for når du vælger stof.

Testen til om stoffer er OK er om du kan puste på stoffet og mærke at der kommer lidt luft igennem på bagsiden.

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1130
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

https://www.stofogstil.dk/metervarer

Her har jeg/vi købt meget, de har alt. Biligt og dyrt

Medlemsavatar
TJJ
Forum Donator
Indlæg: 218
Sted: Danmark

Indlæg af TJJ »

Cool, tak :)

Jamen så har jeg vist ikke flere undskyldninger - så snart jeg er færdig med en vokal, skal der bygges :)

Stor hilsen Thomas

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2142
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Jeg mener vi skaffede mit i Stof2000
https://stof2000.dk/metervarer/bomuldslaerred ...... i mit tilfælde blev det: https://stof2000.dk/bomuldslaerred-gots ... hvid-1lb-m

Det fungerer. Der kommer ikke rockwool ud på mit gulv, men dæmpeeffekten er som den skal være, så det er heller ikke for fint.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
TJJ
Forum Donator
Indlæg: 218
Sted: Danmark

Indlæg af TJJ »

Cool, tak :-)

Medlemsavatar
TJJ
Forum Donator
Indlæg: 218
Sted: Danmark

Indlæg af TJJ »

Mange gode instruktionsvideoer herinde btw - det er cool :)

Har dog lige et ekstra dumt spørgsmål: Kan ikke helt blive klog på Clouds; er det ”bare” en bredbåndsabsorber, som jeg hænger op i loftet? Skal en cloud hænge frit svævende, eller er det ok med en ramme med luft bag? Og kun over mix-position eller også over positionen, hvor der optages vokal? (har kun et enkelt rum at lege med)

Jeg ved, der er en dedikeret cloud-instruktion tråd, men billederne er væk - og derudover ser det ud til, at der er mange forskellige løsninger, og at det i øvrigt er lavt prioriteret generelt? Jeg havde tænkt cornertraps som det vigtigste, bredbåndsabsorbere på reflektions-punkterne som det næste og dernæst cloud, hvis det er nødvendigt?

Loftet er et (grimt) træpanel-loft fra 70’erne - mener ikke, at der er uld op til etageadskillelsen, så måske jeg bare skulle flå det ned og få lidt mere højde - der er 245 nu.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 33081
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Tak for at gøre mig opmærksom på, at mine billeder er væk i min cloud tråd. Jeg burde meget gerne stadig ha' billederne, så min tråd bliver nok opdateret.

Jeg søgte lige videre. Her er Hans' tråd, det også ser fint ud.
http://lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=15&t=76092

Og min tråd, hvor jeg nok lige får genuploadet billeder:
http://lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=15&t=45601

Du spørger til hvordan de skal monteres. Så lidt træ/metal/ophængnings materiale som muligt.
Og ja, det ér bare bredbånds absorber hængt i loftet. De fleste af os har jo begrænset lofthøjde, og så giver det lidt sig selv hvor lavt clouden kan hænge, og hvor tyk clouden er.
5 cm terrænbatts med ~10 cm luft bag vil helt klart have en effekt, men 10 cm terrænbatts med 10-20 cm luft bag vil selvfølgelig være mere effektivt.

At gå efter førstereflektions punkter er et super udgangspunkt, dvs. en relativt stor cloud over din mix/lytteposition.

Angående din optage position, står du symmetrisk et sted i rummet, altså ca. lige langt fra hver sidevæg?
Det jeg vil frem til er, at hvis du står i et hjørne, og sætter ekstra absorbere op der, så kommer du til at dæmpe skævt, mere i den ene side end den anden side af rummet.

Medlemsavatar
TJJ
Forum Donator
Indlæg: 218
Sted: Danmark

Indlæg af TJJ »

Tak for svar, Christoffer :)

Ahh, altså sådan at forstå, at over mix-position også er et første-reflektionspunkt - det havde jeg så lige misset :)
Ok, jeg vil satse på at hænge sådan en op også :)

Ja, det er tanken at optage-position - primært vokal og akustisk guitar - bliver symmetrisk i rummet, så dæmpning med en ekstra cloud over vokalisten vil i givet fald være symmetrisk. Kan det give mening at sætte op?

Og nu jeg har fat i noget god erfaring: I væggen modsat mix-position er der et relativt stort vindue med en dyb karm. Dette skal ikke bruges til noget, så havde tænkt at lave en ramme og fylde den med terrænbatts ude ved kanten af karmen; altså en meget stor bredbåndsabsorber i nogle felter med luft bagved ind til ruden - eller forklaret på en lettere måde; at blænde vinduet af med uld + stof.
Lyder det fornuftigt, eller skal jeg bevare det som en enkelt glat flade?

Vh Thomas

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 33081
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

TJJ skrev:Ahh, altså sådan at forstå, at over mix-position også er et første-reflektionspunkt - det havde jeg så lige misset :)
Præcis. Der er også et reflektionspunkt i gulvet, det er bare ikke til at absorbere. De fleste af os har monitors stående på et bord, og så er der reflektion fra bordet. Osv...
Har du prøvet spejl-tricket? Det giver et andet perspektiv på opfattelsen af reflektioner, synes jeg.
Det er selvfølgelig lidt omstændigt at hænge sit lille spejl op i loftet....... :-D

TJJ skrev:Ja, det er tanken at optage-position - primært vokal og akustisk guitar - bliver symmetrisk i rummet, så dæmpning med en ekstra cloud over vokalisten vil i givet fald være symmetrisk. Kan det give mening at sætte op?
Yes, det giver fint mening.
Der er nogle herinde der har lavet mobile absorbers, som kan rykkes hen og skærme af når der skal optages. Jeg kan ikke lige finde tråden. Det er heller ikke sikkert at det vil fungere hos dig, men til reelle indspilnings-rum kan det være en fed løsning.


Jeg ville gerne svare på dit spørgsmål om at blænde vinduet af, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal rådgive omkring det. Det er svært at sige om det at proppe 30 cm rockwool ind i sådan et hul, eller hvor dybt der nu er fra væg til vindue, vil skævvride mere end at holde det uberørt.

Medlemsavatar
MarkBass
Forum Donator
Indlæg: 323
Sted: Nyborg

Indlæg af MarkBass »

Christoffer I. N. skrev: Har du prøvet spejl-tricket? Det giver et andet perspektiv på opfattelsen af reflektioner, synes jeg.
Det er selvfølgelig lidt omstændigt at hænge sit lille spejl op i loftet....... :-D
Hvis man tager et barberspejl af den slags der kan vippe, og afmonterer foden og taper det fast på et kosteskaft med gaffatape, så er det super nemt at finde reflection point; også i loftet..

Medlemsavatar
TJJ
Forum Donator
Indlæg: 218
Sted: Danmark

Indlæg af TJJ »

Ja, har tænkt mig at bruge spejltricket - kunne jeg vel egentlig gøre fra såvel optage-positionen som mixpostitionen, men så ender det nok med, at jeg tapeserer det hele til med traps, for det er et ret lille rum :)
Optager i øvrigt også min rørforstærker (elguitar) derinde nogle gange, men optager kun med en enkelt mikrofon helt oppe ved gitteret, så synes ikke, jeg har problemer med rummet i den henseende.

Smart med barberspejl-kosteskaft-tricket, tak :)

Nej, jeg kan heller ikke blive klog på det vindue, men tror, at jeg dækker det delvist af med 100 mm traps - så det passer med førstereflektions-punkter på den væg. Før var der et rullegardin + et hjemmelavet tæppe-gardin + en trap, der bare var smidt lidt tilfældigt ind i midten; det fungerede - ikke overraskende - på ingen måde, så alt er formentlig en forbedring :)

Vh Thomas

Medlemsavatar
TJJ
Forum Donator
Indlæg: 218
Sted: Danmark

Indlæg af TJJ »

Har nu fået styr på superchunks og skal til at lave nogle rammer med terrænbats.

Jeg er med på, at der skal være 100 mm luft bag en 100 mm trap, men kan ikke finde et entydigt svar på: Er det bedst, at de hænges op ‘svævende’, eller kan jeg lave rammen 100 mm dyb, så træet går helt ind til væggen med hulrum bag?

Det sidste er det nemmeste at udføre, synes jeg, men kan se, at nogle bruger afstandsklodser i stedet, så trappen “svæver” et stykke ud fra væggen - eller loftet. Gør det nogen forskel, om luften er “spærret inde” i rammen eller ej? Eller er det måske i forhold til resonans mellem træ/væg, at der kan være et issue?

Vh Thomas

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 4833
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Det er klart bedst, at luften har fri passage bagved. Det kan man dog også gøre ved at skære huller i træet med et kopbor, så træet stadig går helt ind til væggen - træet er bare 'perforeret'.
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Smittefar skrev:Det er klart bedst, at luften har fri passage bagved.
Hvorfor egentligt det? :)

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 9657
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Jeg tænker at man undgår at bassen går i panik hvis man prøver at holde den låst inde. :lol:

Ej, der kan potentielt komme reflektioner ind fra siden, som kan blive dæmpet fra bagsiden hvis der er åbent.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 11 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Jeg tænker en lydstråle, der passerer skråt igennem det lyddæmpende materiale og fiser direkte ud af "sideudgangen", laver mere ballade ude i rummet end en tilsvarende lydstråle, der reflekterer inde bagved i minimum to punkter for derefter at passere det lyddæmpende materiale nok en gang inden det kommer ud i rummet igen?

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 9657
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

SustainerPlayer skrev:Jeg tænker en lydstråle, der passerer skråt igennem det lyddæmpende materiale og fiser direkte ud af "sideudgangen", laver mere ballade ude i rummet end en tilsvarende lydstråle, der reflekterer inde bagved i minimum to punkter for derefter at passere det lyddæmpende materiale nok en gang inden det kommer ud i rummet igen?
Good point, spørgsmålet er om traps som har "filtreret" lyden, vil filtrere noget andet lyd væk i anden forsøg, eller kun dæmpe yderligere.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 11 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 4833
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Jeg kan ikke sige andet, end at det er noget, jeg har læst mig til.

Det er vel et spørgsmål om, at hvis luften er lukket inde, så kan trykbølgen ikke passere helt igennem, fordi der opbygges tryk bag absorberen.
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Ja - det bliver nok rimeligt hurtigt komplekst - hvor meget hul skal der være for at lette trykket (< - den store materiale :lol: ) osv

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 33081
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Hvis du meget gerne vil lave "udluftning" på rammerne, så kan du eksempelvis finde inspiration her:
http://lydmaskinen.dk/viewtopic.php?p=313354#p313354

Hvis du spænder stoffet ud omkring denne træramme, så hele absorberen bliver 20 cm tyk, istedet for at sætte trærammen direkte på siden af rockwool, så kan du jo være ligeglad med hvor flot eller grimt du får savet eller boret hullerne i træet.
Kop-bord, stiksav, sandpapir..

Jeg har ikke hul i mine træsider.

Medlemsavatar
TJJ
Forum Donator
Indlæg: 218
Sted: Danmark

Indlæg af TJJ »

Mange tak for jeres svar :)

Hmm - ja argumenterne for både det ene og det andet giver umiddelbart mening :) Tror, jeg går med det lille flertal og de svævende. Eller helgarderer med de perforerede rammer for virkelig at forvirre lydbølgerne :-D

Christoffer I. N. skrev:Hvis du meget gerne vil lave "udluftning" på rammerne, så kan du eksempelvis finde inspiration her:
http://lydmaskinen.dk/viewtopic.php?p=313354#p313354
.
En mega-cool løsning, de er flotte - så meget tålmodighed har jeg dog ikke, men god inspiration :)

Nyt svar