Så hvis man øger gennemsnittet, bliver variansen mindre, og når variansen er mindre, er der færre uheld.SustainerPlayer skrev:https://www.trafitec.dk/sites/default/f ... astsik.pdf
"Vejstrækninger med stor spredning på hastigheden – altså forskel på de langsomme og hurtige biler – har flere uheld end strækninger med lille hastighedsspredning. Det skyldes, at strækninger med stor hastighedsspredning har flere overhalinger, ujævn kørsel, vognbaneskift m.m."
"På strækninger, hvor hastighedsgrænsen er hævet til 130 km/t, viser foreløbige tal fra slutningen af 2004, at gennemsnitshastigheden stort set er uændret i forhold til samme periode året før. Der er sket et fald i antallet af bilister, der kører over 140 km/t, og ligeledes er der færre, der kører under 110 km/t. Det betyder alt i alt, at hastighedsspredningen er mindsket."
"Hastighedens spredning har betydning for sikkerheden, men den præcise sammenhæng mellem middelhastighed, spredning og sikkerhed er kompleks. Mindre spredning øger sikkerheden. Det betyder, at tiltag på vejstrækninger, som reducerer middelhastigheden, har ringe effekt, hvis hastighedsspredningen samtidig øges. Derfor bør der være fokus på hastighedsharmonisering."
Men når gennemsnittet øges, er indsatsen samtidigt også betydeligt højere.En stigning fra f.eks. 100 km/t til 120 km/t udløser ca. 45% mere bevægelsesenergi – eller sagt på en anden måde – hastighedsstigningen betyder, at et køretøj bliver 45% mere deformeret og ødelagt ved en kollision.