Det er jo det aller første "svar" man bliver mødt med i samme øjeblik man stillet et kritisk spørgsmål om demokratiets eksistensberettigelse.Indeed it has been said that democracy is the worst form of Government except for all those other forms that have been tried from time to time.
Citat: Winston Churchill, 1947.
Og ærlig talt, så er jeg godt træt af det for, det er jo fuldstændig forkert. Andre styreformer har været prøvet, ja, men hovedessensen i dem er at de alle kan kategoriseres i tre overordnede kasser:
1. Enevælde
2. Rigmandsvælde
3. Pøbelvælde
Hvad man aldrig har prøvet - nogensinde, som i aldrig før set i historien - er rendyrket ekspertvælde. Her tænker jeg naturligvis ikke på "oplyst enevælde" hvor kongen lænede sig meget opad eksperternes anbefalinger. For kongemagten kunne jo altid nægte at tage eksperternes råd til efterretning.
Jeg tænker heller ikke på Sovjetunionen eller Kina. For selvom der var/er eksperter, er de jo altid underlagt en vis ideologi eller på anden vis underordne sig politik. Og politik har _INTET_ med videnskab at gøre.
Politik handler i sin essens om prioriteter. Hvis vi har 10 mia. kr. at gøre godt med at fordele på finansloven, hvilke prioriteter har vi så? De borgerlige har deres skattelettelser. De røde velfærden. Og hver lejr bruger "videnskab" som argument for at de hver især har ret.
Problemet er at de samtidig er underlagt folkets gunst - eller ugunst. Og det afspejler desværre politikernes beslutninger, reformer og andet.
F.eks. sætter de borgerlige rask væk straffen op og propper flere i fængsel, selvom al videnskab peger på at det har stik modsatte effekt. Det reducerer IKKE kriminalitet, derimod peger samtlige eksperter på at forebyggelse (herunder et stabilt økonomisk grundlag for alle borgere), rehabilitering og ikke mindst behandling af psykiske sygdomme, som de ting som virker imod kriminalitet.
Men det er "ikke godt for retsfølelsen". Dvs. følelser styrer vores politik, ikke fakta. Ikke videnskab.
Og uanset om det er den økonomiske, retslige eller en hvilken somhelst anden politik, bør det først og fremmest være de hårde facts som følelserne må underordne sig.
Når jeg siger det, får jeg altid det samme komplet idiotiske "svar" tilbage:
"Jamen hvis eksperterne skulle bestemme, ville der ikke være velfærd til f.eks. kontanthjælp, pensioner osv.. For eksperterne ville jo sige det er udgifter!"
Der er flere ting i vejen med det "argument":
1. Ja, gu' er de udgifter, det er veje, biler, klima, og alt muligt andet også. "Jamen det koster mere for samfundet end det får igen".
Det gør klima også. Og mange andre ting, og iøvrigt er der intet somhelst belæg for at påstå at et samfund skal være udgiftsneutralt/være i overskud på betalingsbalancen for hver borger. - samfundets overordnede økonomiske grundlag er sådan set det eneste som tæller, hvis vi taler rent økonomisk videnskab. Sålænge samfundsøkonomien er på plads, gør det ikke noget at en eller flere eller endda mange borgere koster mere for samfundet end det får igen. End ikke hvis flertallet af borgerne i et land er "på støtten" vil det gøre noget, sålænge der er penge til det.
2. Eksperter er meget andet end økonomer. Hvad er læger? Eller psykologer? Eller universitetsuddannede filosoffer?
Dernæst er der det tredje argument imod ekspertvælde, som nok er det eneste argument som har validitet i sig:
At også eksperter kan være korrupte eller magtsyge.
Ja, det er et reelt problem, men jeg kan ikke se at det er et større problem end et demokrati hvor folkevalgte rager magten til sig for derefter at tilrettelægge efterfølgende valg så de altid genvinder magten (Polen, Ungarn, USA, Storbritannien mfl. - Slå gerrymandering op eller kig på nutidens Ungarn og Polen som har stort set samme parlamentariske styreform som Danmark).
Folk lægger ellers ret så ofte deres tillid hos eksperterne i dagligdagen. Ja, jeg skal edderman'me ikke nyde noget af at have en håndværker til at skære i mig! Men det er lige præcis dét folk gør, når de fravælger eksperter i politik.
Hvordan et evt. ekspertvælde skal se ud for at mindske korruption og ragen mere magt til sig end nødvendigt, vil jeg dog lade være op til resten af debatten.
Ønsker alle en god diskussion!