Venstrefløjens eventmagere udnytter musikere som gratis arbejdskraft

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
Nyt svar
Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37671
Sted: Fyn

Venstrefløjens eventmagere udnytter musikere som gratis arbejdskraft

Indlæg af Holger »

https://www.information.dk/debat/2019/0 ... 6BEc9ZcdA4

KRONIK
Venstrefløjens eventmagere udnytter musikere som gratis arbejdskraft

Mange med nok så positive politiske budskaber har benyttet sig af kunstnere som frivillig arbejdskraft under valgkampen. Når venstrefløjen ikke betaler for optrædener, støtter den indirekte op om udnyttelsen af arbejderen. Det er kapitalistisk magtmisbrug, skriver sangerinde Mette Hafstrøm Kirkegaard i dette debatindlæg

Medlemsavatar
Graceville
Medlem
Indlæg: 2762
Sted: 2300

Indlæg af Graceville »

Åh, jeg som troede det var højreorienterede hattedamer der udnyttede mig. Eller venstreoreinterede der fik en liberalistisk iværksætteridé uden respekt for det indhold der fremføres, men kun havde tanke for formen.

Hvor har jeg dog spillet mange steder (eller takket nej) hvor jeg via en skrivebordsmanøvre blev frataget hyre, det var jo til velgørenhed, både til gadefester (eksempelvis til fordel for de hjemløse, mens cafeer & boder havde deres heyday), en iværksætters managementbureauopstart med tilbud om en koncertvideo eller promotion. Et andet sted spiller vi gratis fordi "vi ansøgte sent & budgettet er brugt", men njaok, færgebilletten er betalt & vi har et behov for at komme ud, så vi sagde ja.

Det der irriterer mig grænseløst er, at så snart man har sagt ja til at optræde gratis, så har man intet at forhandle med. Man kan blive flyttet tidsmæssigt eller til en anden scene eller få cuttet noget af sin spilletid.

Det gode ved venstrefløjen er, at den har en åbenlys selvkritik, hvilket klummen osse kan være et eksempel på.
Medlemsprofil midlertidig deaktiveret af eget valg

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12758
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Mette (som jeg mødte til et netværksarrangement i november) har en fin pointe her. Jeg har også oplevet forespørgsler om gratis musik. Heldigvis er mange arrangører meget fint modtagelige for det, når man påpeger dobbeltmoralen i f.eks. at lave et 1. maj arrangement, men samtidig ikke føler det nødvendigt at udbetale løn. Konsekvensen kan jo så blive, at der ikke bliver noget musik til arrangementet. Men det lever jeg sådan set fint med ...
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Graceville
Medlem
Indlæg: 2762
Sted: 2300

Indlæg af Graceville »

Der er dertil mange der vil spille gratis for 'lissom at komme ind på markedet'.
Medlemsprofil midlertidig deaktiveret af eget valg

Medlemsavatar
benjisan
Medlem
Indlæg: 3504
Sted: Østerbro, København

Indlæg af benjisan »

Jep.

Og Venstre "glemmer" at betale fotografen for brug af foto: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE7 ... i-annonce/

Og Konservative bruger sang uden få lov først: http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-61712967.html

Det er sjovt hvordan de folk der vedtager lovene ofte har problemer med at overholde dem selv :)

Medlemsavatar
Kimex
Forum Donator
Indlæg: 1535
Sted: Aarhus

Indlæg af Kimex »

Ja det er da for fedtet. Men hvor mange har ikke ageret roadie for band , gratis. Kun for at høste erfaring.
jeg har taget et billede til en cd. Bandet var bestemt ikke rige. og jeg var nybegynder hobby fotograf. Så de fik billedet af mig mod et par cder. Musikkere kommer op i det røde felt over ulovlig download af musik. det kan jeg godt forstå. Det er deres levebrød. Man bør så bare huske aldrig at gemme billeder fra nettet. Det kan også være ulovligt.
Hvis et band ønsker at støtte et politisk parti er det vel deres sag. Det er vel det som kaldes partistøtte. :)

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Mange musikere er nogle klynkerøve. De vil gerne score kassen, når muligheden er der (det er den sjældent). Men lige der er de frie markedskræfter jo fine nok. Men ellers vil de gerne være i foreningen og alt skal køre efter tariffen. Både blæse og have mel i munden.

Men ja - den del af musikbranchen minder meget om fotografbranchen. Der er også nogle der tuder over "amatører", der underbyder, gør det gratis osv.

Newsflash - sådan fungerer kapitalismen. Lav et ordentligt produkt - så kan du sælge. Hvis du bliver udkonkurreret af underbydere eller folk, der laver ting gratis, så er du ikke de penge værd, du selv tror, du er værd.

Default avatar
the songcabinet
Forum Donator
Indlæg: 1119

Indlæg af the songcabinet »

Det er blevet almindelig praksis at hustle, selv i offentlige institutioner mv. Musikere er deres egen værste fjende når de ikke selv kender værdien af en optræden eller en service. Det eneste "marked" de kommer ind på er gratismarkedet, fyldt med flere gratis forventninger. Hvem vil begynde at betale en der kunne købes gratis?

Medlemsavatar
mikkels
Medlem
Indlæg: 887
Sted: Farum

Indlæg af mikkels »

Hmm... Jeg synes, den er lidt svær.

Jeg er stor fortaler for, at vi ikke skal sælge os selv for billigt, og at man nogle gange skal "opdrage" sine omgivelser til at forstå den økonomiske værdi af musik.

Men, som skribenten selv skriver i starten, er der her tale om frivilligt arbejde med det formål at støtte en politisk dagsorden eller et parti. Og så bliver det en gråzone. Der er masser af folk, der arbejder frivilligt (læs:gratis) for partierne under valgkampen, så hvorfor er det mere "udnyttelse af arbejderen" at undlade at betale musikerne end plakatophængerne og flyerudlevererne?

Hvis der er tale om et åbent politisk event, kan jeg kun se, at man skal sige ja, hvis man har lyst til at agere blikfang for det parti, og så er det vel ikke pengene, man gør det for, men den politiske dagsorden - ligesom de andre frivillige. Se det som en slags donation. Men hvis man bliver bedt om at underholde til en lukket fest, har det mere karakter af en serviceydelse, og så vil jeg klart tage penge for det.

Medlemsavatar
donnievandango
Medlem
Indlæg: 497
Sted: Fyn

Indlæg af donnievandango »

SustainerPlayer skrev:Mange musikere er nogle klynkerøve. De vil gerne score kassen, når muligheden er der (det er den sjældent). Men lige der er de frie markedskræfter jo fine nok. Men ellers vil de gerne være i foreningen og alt skal køre efter tariffen. Både blæse og have mel i munden.

Men ja - den del af musikbranchen minder meget om fotografbranchen. Der er også nogle der tuder over "amatører", der underbyder, gør det gratis osv.

Newsflash - sådan fungerer kapitalismen. Lav et ordentligt produkt - så kan du sælge. Hvis du bliver udkonkurreret af underbydere eller folk, der laver ting gratis, så er du ikke de penge værd, du selv tror, du er værd.
Jeg er simpelthen så enig her...

Medlemsavatar
Graceville
Medlem
Indlæg: 2762
Sted: 2300

Indlæg af Graceville »

Nu snakker I vist om bryllupsmusik & cover?

Artiklen handler om – går jeg ud fra – etablerede kunstnere der laver deres egen musik.

Jeg tror ikke man skal forvente, at det er markedskræfterne der er i spil, men mere en kultur af festarrangører (i bred forstand) som ikke budgeterer musikere. Jo, markedskræfter i den forstand, at der er virkelig mange der tror de er på nippet til et gennembrud (jeg er 44 & stadig i den der forbandede upcoming kategori) & derfor glædeligt stiller op gratis fordi det er fedt med lidt fest for en halvtør trekantssandwich & 5 ølbilletter. Men det er mere i vækstlaget. Mette i artiklen har garantrissert gået på konservatoriet & har enkeltmandsfirma & fakturerer jævnligt men undrer sig så over spørgsmålet om hun kan stille op gratis, lissom Mondrup på første maj.
Medlemsprofil midlertidig deaktiveret af eget valg

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Graceville skrev:Nu snakker I vist om bryllupsmusik & cover?
Nej - det er såmænd helt generelt (for mit vedkommende).

Artiklen i OP prøver jo så mere at opstille vinklen om at "venstrefløjen" skal stå til ansvar over for dens "lighedsbegreb".

Nu er jeg jo sådan en gammel kyniker, der generelt ikke synes, der er stor forskel på højre- og venstrefløj i dansk politik. Hverken i real-politisk udkomme eller generel opførelse. Så det er ikke noget, der ryster min grundvold.

Just say no.

Men der er langt større problemer i vores samfund ... med stort set samme udgangspunkt.

Hele det der "arbejd gratis" sniger sig jo ind alle steder. I det offentlige er man også meget fokuseret på, hvad "frivillige" og "ildsjæle" kan levere - efterhånden som man sparer det hele væk. Man opretholder efterhånden en stor del af "arbejdsstyrken" via "aktivering" eller hvad man lige i øjeblikket vælger, at kalde den anerkendte mulighed for at underbetale folk. Det resulterer så i den dårligere service og manglende effektivitet pga manglende kontinuitet og de korttids "ansattes" manglende ejerskab af foretagendet - imens de få tilbageværende almindeligt ansatte i hobevis går ned med stress, hvis de orker at prøve at tage ansvar for tingene.

På mirakuløs vis kan DJØF-drengene og pigerne altid fremvise nogle lækre powerpoints om, hvorledes vi alle sparer en masse penge på, at ingenting hænger sammen eller bliver lavet længere. Næ du - vi kalder det at "optimerer" og "vækste" - og hvis du er tvivlende eller stiller spørgsmålstegn ved cirkusset, så er du jo tydeligvis ikke "omstillingsparat".

Og når bunden så er nået, så kan man jo altid outsource opgaven til det private, fordi det offentlige jo tydeligvis og bevislig ikke kan løfte opgaven. Så bruger man ufattelig mange ressourcer på udbudsrunder, hvor virksomhederne underbyder hinanden - og man derved flytter hele problematikken ud på (en del af) det private arbejdsmarked. (Der er faktisk virksomheder, der ikke vil være med til det - stor respekt for dem).

Borgerindragelse og selvbetjeningsløsninger - det lyder så besnærende. Det første er ensbetydende med, at der ikke bliver ryddet ordenligt op og gjort rent længere. Det andet, at den menneskelige kontakt kontakt med dertil hørende empati og løsninger er afskaffet. Beep dit sygesikringskort og velkommen til. Hvis der er noget galt, så tryk på knappen for hjælp. Den er der inden for 10 - 14 dage - fordi nærmeste og eneste servicemedarbejder er 58,2 km væk i dette øjeblik. Men inden længe er vi klar med en robotdroneAI-løsning, der vil gøre det meget bedre.

Det var bare det jeg ville sige. Jeg løber en tur senere.

Medlemsavatar
Graceville
Medlem
Indlæg: 2762
Sted: 2300

Indlæg af Graceville »

Det er nedslående kynisk, men jeg er stort set enig.
Medlemsprofil midlertidig deaktiveret af eget valg

Medlemsavatar
Graceville
Medlem
Indlæg: 2762
Sted: 2300

Indlæg af Graceville »

Så denne her i en af mine frivilligjobs engang:

"Volunteers don't get paid because they are worthless, but because they are priceless"

Der brækkede jeg mig en lille smule i munden.

Frivilligjobbet gjorde dog, at jeg rent faktisk begyndte at komme til jobsamtaler.
Medlemsprofil midlertidig deaktiveret af eget valg

Nyt svar