Logic åbner ikke andres session

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Medlemsavatar
bryla
Lydmaskinist
Indlæg: 11269
Sted: Esbjerg

Logic åbner ikke andres session

Indlæg af bryla »

Skal arbejde videre med andres Logic sessions men Logic vil ikke åbne .logicx-filerne. De er blevet oprettet og gemt i version 10.2.4 og jeg prøver at åbne dem i 10.3.1.

Filerne er lige store på vedkommendes computer, som de er på ftp-serveren, som der er, når jeg har hentet dem.

Jeg har kun følgende at arbejde videre med:
Skærmbillede 2017-04-06 kl. 17.46.44.png
Skærmbillede 2017-04-06 kl. 17.46.44.png (31.5 KiB) Vist 793 gange
Nogen bud?
skriver noder

Medlemsavatar
Hippo
Synth-hvisker
Indlæg: 1323
Sted: FishCorp

Indlæg af Hippo »

.. blot som et troubleshooting-led, så er det måske værd at zippe filerne før de afsendes, da der ikke er nogen error-correction i ftp protokollen. Så er du i det mindste sikker på overførslen er intakt (da det ellers nægter at lade sig pakke ud).

.. men det kunne nu godt lugte af der er noget andet på spil :(

Kig evt. på http://osxdaily.com/2012/02/05/check-sh ... -mac-os-x/ hvis du vil have en hurtig måde at verificere overførslen ..
Rune Borup :: Producer / Tekniker / Synth-hvisker @ FishCorp

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35300
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Har du prøvet at opnå gennem Alternatives/Backups?

http://logic-pro-expert.com/logic-pro-b ... OZls1J7GV4

Og altid zippe inden overførsel, men det har I vel også.

Medlemsavatar
bryla
Lydmaskinist
Indlæg: 11269
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Vi har ikke zippet denne gang, men vil lige foreslå det.

Kopiering af Alternatives giver sammen fejl.

Hvis det var lykkedes med Alternatives, ville jeg så være sikker på, at alle tempo-ændringer var up-to-date?
skriver noder

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35300
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Altid zippe. Der kan ske mange sjove ting, ikke bare mærkelig ændringer i dataen ved en fejl, men MIME ændringer/meta-data-strip af visse filer bare fordi du lægger det op på serveren.

Medlemsavatar
bryla
Lydmaskinist
Indlæg: 11269
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Prøver! Underligt det ikke sker, når man bare lægger det op i Dropbox. Det er vel også bare en server?
skriver noder

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35300
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Nej, der er forskel på hvordan filer behandles.

WeTransfer zipper i øvrigt selv (efter upload).

Men man bør altid zippe selv inden upload.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 9534
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Billede
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 11 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
bryla
Lydmaskinist
Indlæg: 11269
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Hey alle, tak for svar! Zip virker :)
skriver noder


Caspar9500
Medlem
Indlæg: 466

Indlæg af Caspar9500 »

Bare en kort bemærkning Bryla, hvis du ender i samem situation igen og er i tvivl om filerne er blevet korrumperet, så kan man i os x lave en hash værdi på mappen(med filerne) inden den blev smidt op på serveren, og så igen efterfølgende.

Hvis data ikke har forandret sig skal hash værdien være ens

I terminalen:
shasum -a 256 /stiTilmappen

Medlemsavatar
bryla
Lydmaskinist
Indlæg: 11269
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Tak Caspar! Det vil jeg lige prøve når jeg kommet på den anden side.
skriver noder

Caspar9500
Medlem
Indlæg: 466

Indlæg af Caspar9500 »

Np Bryla,

Jeg har også lavet et script som kan give mapper / individuelle filer en hash værdi, jeg kan godt poste det her hvis det er ok?

Caspar9500
Medlem
Indlæg: 466

Indlæg af Caspar9500 »

bare kopier det over i et tekst dokument og gem som *.py
-----------------------------------------------------
#!/usr/bin/env python
from datetime import datetime
import os
from os.path import join, getsize
import sys
from multihash import multi_hash

def dir_report(base_path, reportfilename):
"""Creates a report containing file
integrity information

base_path -- The Directory with the
files to index
reportfilename -- The file to write the
output to"""

with open()reportfilename, 'w') as out:
out.write("File integrity information\n\n")
out.write("Base path: %s\n" % base_path)
out.write("Report created: %s\n\n" % datetime.now().isoformat())
out.write('"SHA-256", "MD5", "FileName", "FileSize"')
out.write("\n")

for root,dirs, files in os.walk(base_path):
write_dir_stats(out, root, files)

out.write("\n\n--- END OF REPORT ---\n")

def write_dir_stats(out, directory, files):
"""Writes status informaiton on all specified files to the report.
out -- open file handle of the report file
dictory -- the currently analyzed Directory
files --- list of files in that directory"""

for name in files:
fullname = join(directory, name)
hashes = multi_hash(fullname)
size = getsize(fullname)
out.write('"%s", "%s", ""%s", %d' %
(hashes[1], hashes[0], fullname, size))
out.write("\n")
if __name__ == '__main__':
if len(sys.argv) < 3:
print "Usage: %s reportfile basepath\n" %
sys.argv[0]
sys.exit[1]

dir_report(sys.argv[2], sys.argv[1])

Medlemsavatar
bryla
Lydmaskinist
Indlæg: 11269
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Caspar9500 skrev:Np Bryla,

Jeg har også lavet et script som kan give mapper / individuelle filer en hash værdi, jeg kan godt poste det her hvis det er ok?
Super fedt!
Vil meget gerne dykke ned i det, men det bliver som sagt, når indspilningerne er i kassen. Tør ikke andet ;)
skriver noder

Medlemsavatar
Luny Tune
Forum Donator
Indlæg: 7045
Sted: Snekkersten

Indlæg af Luny Tune »

Holger skrev:Nej, der er forskel på hvordan filer behandles.

WeTransfer zipper i øvrigt selv (efter upload).

Men man bør altid zippe selv inden upload.
Kan du huske det album du sendte videre til hastemix hos mig for nogle år siden, Holger?

Der blev jeg ringet op af dem, der fik det mixet, da de sad hos masteringteknikeren (og vistnok havde fået et revideret mix tilsendt), og han sagde, at han kunne høre, at der var gået noget tabt i zippen. Jeg svarede, at jeg ikke engang zipper med komprimering, men blot pakker før upload netop for, at der ikke skal opstå noget gøgl undervejs. Jeg spurgte også, om det måske kunne skyldes, at de lyttede fra to forskellige playere, eller sådan noget, men de insisterede på at få det unzipped, og så var teknikeren glad.

Weird stuff, men jeg havde ikke rigtig mulighed for, undersøge yderligere hvad der egentlig var årsagen. Jeg kender ikke hans/deres setup.
SnakeRock - PickYourPriceMastering
Citat Bryla: "Noget jeg absolut ikke er fortaler for er våben, narko og NI's Akoustik Pianos."

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35300
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Luny Tune skrev: Der blev jeg ringet op af dem, der fik det mixet, da de sad hos masteringteknikeren (og vistnok havde fået et revideret mix tilsendt), og han sagde, at han kunne høre, at der var gået noget tabt i zippen.
Det kan ikke lade sig gøre at der "går noget tabt" i zippen. Der heller ikke tale om lossy komprimering, som nogle fejlagtigt tror. Der er en laves MD5 checksum under zipning som checkes ved udpakning, og dataen kan desuden efterfølgende bevises at være 100% identisk ved at foretage en null-test.

Du kan roligt komprimere til ZIP. Hver gang.

Det er ofte samme type personer som påstår, at en null test ikke er et bevis. Eller at fx 1-1 = 0.001, om du vil. Og sjovt nok også samme typer som påstår, at to forskellige hard diske lyder forskelligt, at Shakti-sten, porcelænskabelholdere og svensk strøm påvirker lyden. Find selv på flere.
Weird stuff, men jeg havde ikke rigtig mulighed for, undersøge yderligere hvad der egentlig var årsagen. Jeg kender ikke hans/deres setup.
Nu ved jeg ikke hvem vedkommende er, men her er min ucensurede rant:

Årsagen er vedkommendes manglende forståelse for elementær matematik og fysik. Det har ikke noget med setuppet at gøre, men er en uvidenskabelig insisteren på - ofte med delvis rod i manglende selvtillid eller et forsøg på selvhævdelse - at deres hørelse er af en overnaturlig karakter. Det kan jo være en hurtig, men usympatisk metode at gøre andre usikre, hvis vedkommende selv er lidt på gyngende grund rent forståelsesmæssigt.

Disse typer kan aldrig bestå en ægte, kontrolleret blindtest udført af tredjemand, og for at undgå den situation vil de oftest helt afvise at en blindtest i det hele taget kan bruges som bevis.

Det er vigtigt at understrege, at disse personer ironisk nok godt kan være dygtige til deres arbejde ellers, dvs. selve lydbehandlingen. Men de blander noget alvorlig confirmation-bias eller placebo-effekt ind i tingene og udviser store mangler i deres tekniske forståelse på visse områder. Og intet ønske om at tage ved lære, men i stedet fortsætter med at udøse deres pseudovrøvl over kunder og i diverse fora.

En wanna-be mastering engineer (han er nu ude af branchen så vidt jeg ved, men huserer vist stadig som selvudnævnt Hi-Fi ekspert) bad engang om et offline mixdown til en test. Jeg sagde, at I lige dette tilfælde ville der ikke være forskel på offline eller realtime. Der kan nemlig godt være forskel afhængig af automation-presset, offline renderingssettings i visse plug-ins og naturligvis usynkroniserede eller random effekter, men i dette tilfælde var der ingen af disse ting i spil.

Jeg sendte offline mixet og han sagde at han tydeligt kunne høre artifakter (der var naturligvis ingen artifakter i). Så bad han om realtime mixet og jeg sendte samme fil, men navgivnet som realtime. Nu kunne kan høre kæmpe forskel, da var filen perfekt/varmere i lyden.

Så afslørede jeg at det var samme fil, men så påstod han, at der måtte være sket noget med i lyden i den første zipning. Det kan som bekendt ikke lade sig gøre med MD5 checksum, men så forslog jeg en null test som yderligere bevis. Filerne nullede selvfølgelig med 0 residue, men det mente han heller ikke var et bevis (simpel matematik fail).

Han bad derfor inderligt om en rigtige realtime og offline fil og jeg sendte selvfølgelig samme filer for tredje gange, denne gang navngivnet REAL REALTIME m.v. og så hørte jeg ikke mere fra ham.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 9534
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Holger skrev: Nu ved jeg ikke hvem vedkommende er, men her er min ucensurede rant:
Billede
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 11 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35300
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Det har naturligvis ikke en dut at gøre med den kære Luny aka. Torben, bare for en god ordens skyld :-D

Min rant var kun rettet mod en bestemt type, som jeg desværre har oplevet forplumre debatten og forvirre uskyldige kunder eller forumbrugere på især udenlandske fora.

I det konkrete tilfælde kunne vedkommendes udtalelse jo få Torben til at fremstå i et ufavorabelt lys over for mixkunden fordi det ville give indikationen af at Torben havde brugt en forkert zipning/fremsendelsesmetode. Det var slet ikke tilfældet og det er dårlig stil i min verden. Nu tror jeg ikke det på nogen måde var et issue her, men det kunne man godt forestille sig i andre situationer.

Det er en ærlig sag hvis man ikke forstår eller har misforstået noget (og i processen har bidraget med forkert info i en debat eller til en kunde). Det er sket for de fleste, inkl. mig selv naturligvis, da jeg var i (begyndelsen af en) læreproces (som bekendt aldrig helt stopper). Så må man til gengæld også gøre sig den ulejlighed at tage ved lære eller indrømme ens begrænsninger og holde kæft fremover.

Caspar9500
Medlem
Indlæg: 466

Indlæg af Caspar9500 »

Lige en kort kommentar ift. Data intregitet og MD5.

En MD5 hash værdi regnes ikke længere for at være "collision-resitant" inde for kryptografi / IT sec. Mere om det her: http://www.win.tue.nl/hashclash/On%20Co ... tevens.pdf

Dvs at det er muligt at beregne den samme hash værdi ud fra forskellige inputs, og dermed ikke en garanti for at data ikke er modificeret når man måler data på to forskellige stadier. Tilgengæld kan variationer i MD5 værdier afslører hvor i data ændringerne er foregået.

Så hvad kan man så gøre? Tja man kunne overveje at beregne en SHA256 værdi i stedet for :)

SHA256 regnes stadig for at være "collision-resistant", men tager dog lidt længere at beregne end MD5.

I osx er den nemmeste måde at skrive: "shasum -a 256 ~/mappe/filnavn.zip" i terminalen, hvis det blot er en enkelt fil som der skal beregnes en værdi på

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35300
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Her er der dog ikke tale om sikkerheden af MD5 som password scrambler, der fx bliver udsat for et kontrolleret hackerangreb.

Selvom der hele tiden udvikles mere sikre krypteringsmetoder, så synes jeg det er vigtigt at holde fokus på den konkrete situation her:

Som checksumgenerator ved almindelig zipning er MD5 et troværdigt og sikkert værktøj, der eliminerer dataintegritetsfejl. MD5 bruges også i pakning af DDP'er.

Sandsynligheden for en tilfældig kollision selv i 128 bit udgaven og for en ændring i dataen for en given pakket folder er lig med nul. Nul komma nul komma numsehul.

Og er man paranoid, så laver man en efterfølgende null test.

Hele konceptet om, at lyden kan ændre sig efter zipning er grotesk, men nem at tilbagevise med en test.

Caspar9500
Medlem
Indlæg: 466

Indlæg af Caspar9500 »

Er helt enig I at der er er godt stykke fra at forsøge at ændre data, og få det til at se ud som om det stadig er det samme data, men teoretisk set så kan det altså godt lade sig gøre at genere to ens MD5 værdier selv data er ændret.

Så hvis man vil gå med liv og seler hedder det altså sha256, synes du burde tjekke pdf'en ud

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35300
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Yes, har "læst" (aka. prøvet af læse den, da det meste er over mit hoved) PDF'en og nogle andre mere letforståelige artikler om emnet. Der findes også en ret spændende og letforståelig Numberphile episode om hvordan NSA knækkede lignende systemer.

MD5 checksum til filpakning af ZIP af en kendt folder er fortsat en 100% troværdig løsning til eksemplet i tråden her.

Sandsynligheden for at data arbitrært skulle ændres og checksummen arbitrært var den samme i en enkelt på forhånd given pakning ville nærmest svare til at du kastede en dartpil på et verdenskort, tog en tilfældig bog fra din reol i hånden og rejste til destinationen i et fly, bad en taxichauffør kører dig et tilfældigt sted hen i en lille flække på landet, og når du stod ud af taxien og gik ind på en tilfældig restaurant, så sad der en mand i samme tøj som dig, med samme DNA som dig, og læste i den samme bog. Eller noget i den stil.

Er vi enige om at vi taler 1:340.282.366.920.938.463.463.374.607.431.768.211.456?

Nå, nu gik der total nørd i den :-D

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Holger skrev:... at du kastede en dartpil på et verdenskort, tog en tilfældig bog fra din reol i hånden og rejste til destinationen i et fly, bad en taxichauffør kører dig et tilfældigt sted hen i en lille flække på landet, og når du stod ud af taxien og gik ind på en tilfældig restaurant, så sad der en mand i samme tøj som dig, med samme DNA som dig, og læste i den samme bog.
Det er så irriterende, når det sker!

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35300
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Haha

Nyt svar