International privatvaresalg - opmærksomhedspunkter?

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
Nyt svar
Medlemsavatar
Mikkel Kå
Medlem
Indlæg: 477
Sted: 4200

International privatvaresalg - opmærksomhedspunkter?

Indlæg af Mikkel Kå »

Jeg er ved at sælge en halvdyr forstærker, og har fået en henvendelse fra en gut i Belgien.

Jeg bliver altid mistænksom, men; han virker rimelig legit, og da det er en forstærker der ikke er så mange til salg af, kan jeg godt forstå hvorfor den kan tiltrække folk udenfor landets grænser. Og så vil jeg jo også bare gerne af med den...


Anyways; Udover fragtomkostning (som han naturligvis skal dække), så er jeg mest bekymret for om han kan trække sine penge tilbage når han har fået varen.
(Som det fremgår er jeg uvant med den slags handler.)

Er det en ubegrundet frygt, eller er det noget særligt jeg skal være opmærksom på, så jeg ikke ender med at brænde nallerne?

Tænker der kunne være nogen herinde, der havde lidt erfaringer og viden på det område...

/Mikkel

Medlemsavatar
gs-dk
Forum Donator
Indlæg: 9676
Sted: Frederiksberg

Indlæg af gs-dk »

I min verden - penge på kontoen eller no deal. Jeg er blevet tørret en gang fra England med en forstærker til en højtaler. Hvis det er igennem eBay eller lignende så ok - men som "privat"....nix.

Medlemsavatar
MrBacon
Medlem
Indlæg: 1636

Indlæg af MrBacon »

Hvordan betaler han?
Hvor sælger du? DBA? Ebay? Amazon?

Du kan jo bare bede ham overføre til din bankkonto, så kan han ikke trække dem tilbage. Betaler han via paypal, kan han gøre indsigelse via dem - den får du så lov at respondere på osv, men paypal er som regel på køberens side.

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1164
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Brug som nævnt bankoverførsel, hvor du kan se beløbet. PayPal er alt for dyr for begge parter. Jeg mener osse at DBA har skrottet dem.
De slemme tricks er at de prøver på at bilde en ind at overførselen går langsom, og viser en et screenshot af en fake indbetalings kvittering.
Det er et no go.
Et andet trick er at de inden du kan se pengene, påstår at de har kommet til at sætte et nul for meget, og ber dig om at sende 10.000 retur.
Osse et no go.
Og så er der den med at den skal sendes til en fætter i et andet land. Allerede her hopper kæden af.
Til sidst, sørg for god kontakt, begge veje, sms eller mail for at opbygge et tillidsforhold og vide hvad den anden part har gang i, og hvor lang handlen er.

Medlemsavatar
Mikkel Kå
Medlem
Indlæg: 477
Sted: 4200

Indlæg af Mikkel Kå »

Annoncen er på dba, og det er der han har kontaktet mig.
Min plan var bankoverførsel. Gider ikke paypal...

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 6752
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Paypal er specielt giftigt ,... men jeg syntes nu også jeg hører om tilbagetræk på alm. konti

Spørgsmålet er vel om der reelt er andre muligheder, ud over western-union eller lign
/Dub

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35621
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

En belgier, der søger på dba.dk?

Medlemsavatar
Arnold
Medlem
Indlæg: 533

Indlæg af Arnold »

Hvis der er tale om en overførsel til din bankkonto, og pengene er modtaget, kan beløbet ikke trækkes tilbage. Skulle afsender føle sig snydt kan vedkommende via sin bank lave en anmodning om returnering med svindel som årsag - hvorefter din bank så skal spørge dig, om du ønsker at returnere beløbet. De kan ikke automatisk sende beløbet tilbage. Skulle det komme dertil, så bare sørg for at have dokumentationen iorden.

Medlemsavatar
Mikkel Kå
Medlem
Indlæg: 477
Sted: 4200

Indlæg af Mikkel Kå »

Holger skrev:En belgier, der søger på dba.dk?
Ja, det var også det fik mine alarmlamper til at blinke i første omgang...

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35621
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Ockhams ragekniv...

Medlemsavatar
Seskho
Medlem
Indlæg: 1343
Sted: Odense

Indlæg af Seskho »

Dba.dk er fyldt med scam købere. De skriver noget lignende at de gerne vil have varen og at de arrangerer transport, så indbetaler de beløbet fra en paypal konto. Typisk på gebrokkent engelsk eller dansk ala google translate. Har prøvet det både med et digitalt trommesæt og et kamera jeg har haft sat til salg (som jeg ikke solgte),

Medlemsavatar
Mikkel Kå
Medlem
Indlæg: 477
Sted: 4200

Indlæg af Mikkel Kå »

Ja det er jeg med på.

Men hvis han laver en bankoverførsel, og pengene fremgår på min konto, og jeg først sender varen derefter, så kan det vel ikke gå galt eller hur?

Medlemsavatar
MarkBass
Forum Donator
Indlæg: 326
Sted: Nyborg

Indlæg af MarkBass »

Holger skrev:En belgier, der søger på dba.dk?
Jeg købte et Bass Alignment Filter til mine B&W 802'er fra en brugt-grej-side i Belgien... Sælger var også mega mistroisk, men det endte med en fin handel :-)

Hvis det er en speciel ting, søger folk jo hvor det er; og google translate virker fint til formålet.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35621
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

True.

Men husk at hvis noget lugter af fisk, så er det nok fordi det råddent.

Medlemsavatar
KTAS
Medlem
Indlæg: 205
Sted: Farum

Indlæg af KTAS »

@Holger, Ja, så har du nok aldrig lugtet tll frisk fisk. Eller prøvet at lave mad med fiskesovs for den sags skyld...

Nyt svar