Del dine videoprojekter her

Optagelse og redigering af video og billeder, lyd til video, Final Cut, Premiere Pro, Pinnacle, m.v.
Nyt svar
Medlemsavatar
Jenkins
Forum Donator
Indlæg: 849
Sted: Nordfyn

Del dine videoprojekter her

Indlæg af Jenkins »

Tænkte når vi nu har fået denne del af forummet om vi så ikke skulle starte en tråd hvori vi deler vores video projekter

så del endelig løs !

Måske denne tråd kunne gøres sticky ?




Jeg lægger ud her med de to video jeg har lavet de sidste to dage



Første video er optaget ved de strand jeg bor lige op ad:



Anden video er optager i dag i Otterup på nordfyn



Af udstyr bruger jeg flg:

Samsung S8

Zhiyun Smooth 4 gimbal

Filmic Pro kamera app

Adobe Premier til klip, editing og colorgrading

Musikken kommer delvis til at komme fra egen produktioner og ellers bruger jeg Epidemic til at finde passende lyd

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Hej Bjørn

Ganske god ide. Der er så meget at lære og holde styr på - og personligt føler jeg mig helt på bar bund - og generelt utilfreds med, hvad jeg selv laver.

Jeg bruger det så kun til nogle af mine egne musikvideoer, som man kan se i tråden her:
http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php ... 16#p669216 - nogle er sammensat af købevideoclips fra videoblocks.com - mens den jeg f.eks linker til, er lavet med iPhone og nogle småprogrammer - man er også velkomne til at kommentere videosiden der selvfølgelig.

Da musikken er mit fokus, så har jeg lavet nogle "dogme"-regler om, at det ikke må tage for lang tid, at lave videosiden - generelt maksimalt kun, hvad der svarer til en dags arbejde at skyde - samt en dags arbejde at redigere. Hvilket i sig selv fremprovokerer fejl :-P Og så prøver jeg at undgå, at investere penge i den del i det hele taget - både hard og software. Nå - det kan vi altid tale om.

Til din første første video har du allerede fået kommentar om den skæve horisont. Der er også nogle synlige "hop" selvom, der er brugt gimbal - måske ekstra softwarekorrektion kan nuppe det sidste?
Det er meget lækkert med - hedder det krydsopløsning? - når der klippes.
Nu er jeg klar over, at det bare er en test. Men jeg savner selvfølgelig en historie eller grund til at se den - det er jo reelt set bare dækbilleder.

I video nummer 2 synes jeg stadig horisonten hælder lidt?
Der er et eller andet ved klippeflowet, der ikke er helt rytmisk. (jeg ved det er pissesvært - det bøvler jeg virkeligt med selv). Noget af det er også hastighed i selve klippet vs. musikken. F.eks der hvor der klippes mellem noget rødt parasol-agtig konstruktion og så næste klip, hvor bilen kommer ind i klippet.
Der er stadig også noget "gyngehest" op og ned i optagelserne, som gimbal'en ikke synes at udligne.
Igen savner jeg en historie.
Og colourgrading ... hvis den er i effektafdelingen som her, så synes jeg den skal understøtte "budskabet" - som der måske ikke rigtigt er noget af - derfor så virker det bare, som et tilfældigt instagramfilter, der er valgt. Men i min verden skal farveholdningen for det meste bare være flot og i balance - og ikke tilte ud i noget effekt-agtigt. Det er sikkert et emne med stærke holdninger. :-P

Håber ikke det virker for negativt. Men meget af det bunder ud i, at en god video fortæller en historie - og alt, hvad der foregår i den, understøtter den historie - det er klippeteknikken, rytmik og flow, farveholdning og en masse andre ting.

Jeg har selv tidligere arbejdet som alm. fotograf i mange år. Men levende billeder er stort set en helt anden og meget mere kompleks disciplin. Jeg har fået virkelig meget respekt for dem, der mestre dette, ved selv at prøve kræfter med det.

Default avatar
bredal187

Indlæg af bredal187 »

Jeg syntes godt nok at dit billede lagger / hopper i den sidste video. Men fin tissemand den statue er udstyret med :thumbup:

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 4728
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Mine projekter handler mest om musik - jeg har lavet en del tutorials, men der handler videodelen mest om et screen grab eller at stille et kamera i hjørnet og ikke rigtig gøre noget med det.

Her er en live video fra mit band - Der er brugt to GoPro kameraer på stationære positioner, og så er det redigeret i Resolve. Der er alt for lidt lys til at de der GoPros laver noget rigtig pænt, men det var ikke lige en option at sætte mit DSLR fast i loftet.



Her er en video, jeg har lavet til mit arbejde. Jeg har styret kameraet, lavet voice-over, indspillet baggrundsmusikken og redigeret videoen i Reaper - Det er også mig, der har udviklet apparatet og processerne, men det er en anden historie :dollargrin:

Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Smittefar skrev:Mine projekter handler mest om musik - jeg har lavet en del tutorials, men der handler videodelen mest om et screen grab eller at stille et kamera i hjørnet og ikke rigtig gøre noget med det.

Her er en live video fra mit band - Der er brugt to GoPro kameraer på stationære positioner, og så er det redigeret i Resolve. Der er alt for lidt lys til at de der GoPros laver noget rigtig pænt, men det var ikke lige en option at sætte mit DSLR fast i loftet.



Her er en video, jeg har lavet til mit arbejde. Jeg har styret kameraet, lavet voice-over, indspillet baggrundsmusikken og redigeret videoen i Reaper - Det er også mig, der har udviklet apparatet og processerne, men det er en anden historie :dollargrin:

Fedt.

Jeg synes live-videoen fungerer godt. Lyden er ikke overdrevet poleret - mangler måske lidt mellemtone - men giver absolut et godt live-indtryk.

Jeg fatter hattenål af, hvad der egenligt foregår i video nummer to :dollargrin:

Men musikken passer godt til flowet og balancen mellem speak og musik er også god.
Jeg vil tro, at det er en demonstrationsvideo, der sidder i skabet (jeg kan ikke tage stilling til det faglige/tekniske i det).

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 6572
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Det eneste jeg kan byde på lige nu er lidt test af HDR-AZ1

Til gengæld er udsigten flot, Kører fra Mo I Rana og ind over den svenske grænse :-)

(tænker mig der snart bliver skudt lidt 4K med det ny FZ82)

Vedhæftede filer
03072018070303.jpg
03072018070303.jpg (47.95 KiB) Vist 1361 gange
Senest rettet af DUBTEMPLE man 25. feb 2019 21:22, rettet i alt 1 gang.
/Dub

Medlemsavatar
benjisan
Medlem
Indlæg: 3311
Sted: Østerbro, København

Indlæg af benjisan »

Jeg tester mit "nye" Panasonic GH5 i øjeblikket:

https://vimeo.com/319011197

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 6572
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

benjisan skrev:Jeg tester mit "nye" Panasonic GH5 i øjeblikket:

https://vimeo.com/319011197
Post gerne lidt :-)

Kom der nogensinde et ordentligt "focus fix" til GH5 ?
/Dub

Medlemsavatar
benjisan
Medlem
Indlæg: 3311
Sted: Østerbro, København

Indlæg af benjisan »

Der kommer lidt mere når jeg får tid :)

Der er kommet nogle firmware opdateringer til GH5 som har gjort den bedre til at autofokusere i video mode. Bemærk at det primært kun er der problemet ligger -ikke i forhold til at autofokusere generelt.
Dog vil fokusering aldrig blive lige så god som den fx er på Canon kameraerne, men det er heller ikke så vigtigt for mig, da jeg for det meste alligevel bruger manuel fokus. Jeg kan dog godt se at det er vigtigt for vloggerne, da Panasonic GH5 er et af de foretrukne vlog kameraer derude.
Til gengæld så er GH5 overlegent i forhold til billedkvalitet og på billedstabilisering, som jeg håber man kan se på min video :)

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 4728
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

SustainerPlayer skrev:
Fedt.

Jeg synes live-videoen fungerer godt. Lyden er ikke overdrevet poleret - mangler måske lidt mellemtone - men giver absolut et godt live-indtryk.

Jeg fatter hattenål af, hvad der egenligt foregår i video nummer to :dollargrin:

Men musikken passer godt til flowet og balancen mellem speak og musik er også god.
Jeg vil tro, at det er en demonstrationsvideo, der sidder i skabet (jeg kan ikke tage stilling til det faglige/tekniske i det).
Tak tak.

Jeg giver gerne en uddybende forklaring på lab videoen ved lejlighed.

Sent from my ONEPLUS A5010 using Tapatalk
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 6572
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

benjisan skrev:Der kommer lidt mere når jeg får tid :)

Der er kommet nogle firmware opdateringer til GH5 som har gjort den bedre til at autofokusere i video mode. Bemærk at det primært kun er der problemet ligger -ikke i forhold til at autofokusere generelt.
Dog vil fokusering aldrig blive lige så god som den fx er på Canon kameraerne, men det er heller ikke så vigtigt for mig, da jeg for det meste alligevel bruger manuel fokus. Jeg kan dog godt se at det er vigtigt for vloggerne, da Panasonic GH5 er et af de foretrukne vlog kameraer derude.
Til gengæld så er GH5 overlegent i forhold til billedkvalitet og på billedstabilisering, som jeg håber man kan se på min video :)
Super !!!

Har selv haft GH5 under overvejelse, som kombi,.. still/motion

Har nu fået set dit fine materiale fra fælled parken på en ordentlig skærm, LÆKKERT !!!! :thumbup:
/Dub

Medlemsavatar
benjisan
Medlem
Indlæg: 3311
Sted: Østerbro, København

Indlæg af benjisan »

Tak! Er også selv godt tilfreds. Hemmeligheden er en god farveprofil på kameraet og en grading man kan li' :)

Medlemsavatar
Jenkins
Forum Donator
Indlæg: 849
Sted: Nordfyn

Indlæg af Jenkins »

SustainerPlayer skrev:Hej Bjørn

Ganske god ide. Der er så meget at lære og holde styr på - og personligt føler jeg mig helt på bar bund - og generelt utilfreds med, hvad jeg selv laver.

Jeg bruger det så kun til nogle af mine egne musikvideoer, som man kan se i tråden her:
http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php ... 16#p669216 - nogle er sammensat af købevideoclips fra videoblocks.com - mens den jeg f.eks linker til, er lavet med iPhone og nogle småprogrammer - man er også velkomne til at kommentere videosiden der selvfølgelig.

Da musikken er mit fokus, så har jeg lavet nogle "dogme"-regler om, at det ikke må tage for lang tid, at lave videosiden - generelt maksimalt kun, hvad der svarer til en dags arbejde at skyde - samt en dags arbejde at redigere. Hvilket i sig selv fremprovokerer fejl :-P Og så prøver jeg at undgå, at investere penge i den del i det hele taget - både hard og software. Nå - det kan vi altid tale om.

Til din første første video har du allerede fået kommentar om den skæve horisont. Der er også nogle synlige "hop" selvom, der er brugt gimbal - måske ekstra softwarekorrektion kan nuppe det sidste?
Det er meget lækkert med - hedder det krydsopløsning? - når der klippes.
Nu er jeg klar over, at det bare er en test. Men jeg savner selvfølgelig en historie eller grund til at se den - det er jo reelt set bare dækbilleder.

I video nummer 2 synes jeg stadig horisonten hælder lidt?
Der er et eller andet ved klippeflowet, der ikke er helt rytmisk. (jeg ved det er pissesvært - det bøvler jeg virkeligt med selv). Noget af det er også hastighed i selve klippet vs. musikken. F.eks der hvor der klippes mellem noget rødt parasol-agtig konstruktion og så næste klip, hvor bilen kommer ind i klippet.
Der er stadig også noget "gyngehest" op og ned i optagelserne, som gimbal'en ikke synes at udligne.
Igen savner jeg en historie.
Og colourgrading ... hvis den er i effektafdelingen som her, så synes jeg den skal understøtte "budskabet" - som der måske ikke rigtigt er noget af - derfor så virker det bare, som et tilfældigt instagramfilter, der er valgt. Men i min verden skal farveholdningen for det meste bare være flot og i balance - og ikke tilte ud i noget effekt-agtigt. Det er sikkert et emne med stærke holdninger. :-P

Håber ikke det virker for negativt. Men meget af det bunder ud i, at en god video fortæller en historie - og alt, hvad der foregår i den, understøtter den historie - det er klippeteknikken, rytmik og flow, farveholdning og en masse andre ting.

Jeg har selv tidligere arbejdet som alm. fotograf i mange år. Men levende billeder er stort set en helt anden og meget mere kompleks disciplin. Jeg har fået virkelig meget respekt for dem, der mestre dette, ved selv at prøve kræfter med det.
Tak for dybdegående feedback!

Checkliste udfra dette:

Få styr på warpstabillizer

Øvelse i “ninjawalk” så den ikke bevæger sig så meget op og ned

Blive bedre til storytelling !


Ang gimbalen.. Har lidt problmer med af få den kalibreret helt.

Den svinger altså ca 1 grad på y aksen. Og justere jeg så det og arbejder den lidt rundt er der så pludselig den grad til forskel den anden vej ..

Hmm.. prøver at se hvordan det udarter sig. Det er jo altså ikke en gimbal til 10.000kr.

Men kan også være uerfaring Medal vægte og kalibrere den endnu :?

Default avatar
Clemme
Medlem
Indlæg: 604
Sted: Vanløse

Indlæg af Clemme »

Jeg har lavet dette projekt sammen med en tidligere kollega. Det hele er klippet sammen ud fra en masse private optagelser af lægen Rasmus Movin. Jeg har lavet speak, klip og mix.


Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

benjisan skrev:Der kommer lidt mere når jeg får tid :)

Der er kommet nogle firmware opdateringer til GH5 som har gjort den bedre til at autofokusere i video mode. Bemærk at det primært kun er der problemet ligger -ikke i forhold til at autofokusere generelt.
Dog vil fokusering aldrig blive lige så god som den fx er på Canon kameraerne, men det er heller ikke så vigtigt for mig, da jeg for det meste alligevel bruger manuel fokus. Jeg kan dog godt se at det er vigtigt for vloggerne, da Panasonic GH5 er et af de foretrukne vlog kameraer derude.
Til gengæld så er GH5 overlegent i forhold til billedkvalitet og på billedstabilisering, som jeg håber man kan se på min video :)
Tak for kigget.

Det har en dejlig skarphed og dit valg af farveholdning er lige i øjet.

Jeg ville have elsket, hvis focus var flyttet fra planterne til menneskene i baggrunden i løbet af skuddet, der ved ca. 2:14 - det shot lægger så meget op til det. :-P

Mht. billedstabilisering må jeg indrømme, at jeg har ca. 0 erfaring. Men hvis det er det bedste, er jeg nok ikke helt imponeret (det er muligvis bedre end "de andre") - men ok - det er en gimbal nok stadig overlegen?

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

DUBTEMPLE skrev:Det eneste jeg kan byde på lige nu er lidt test af HDR-AZ1

Til gengæld er udsigten flot, Kører fra Mo I Rana og ind over den svenske grænse :-)
Har ikke kigget det hele igennem - det er en ret lang sekvens. Men det ser ud til at klare det til UG. Jeg har jo efterhånden set en del GoPro-footage. Og det ser ud til, at den her klarer det bedre?

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Jenkins skrev:
Tak for dybdegående feedback!

Checkliste udfra dette:

Få styr på warpstabillizer

Øvelse i “ninjawalk” så den ikke bevæger sig så meget op og ned

Blive bedre til storytelling !


Ang gimbalen.. Har lidt problmer med af få den kalibreret helt.

Den svinger altså ca 1 grad på y aksen. Og justere jeg så det og arbejder den lidt rundt er der så pludselig den grad til forskel den anden vej ..

Hmm.. prøver at se hvordan det udarter sig. Det er jo altså ikke en gimbal til 10.000kr.

Men kan også være uerfaring Medal vægte og kalibrere den endnu :?
Har du prøvet at skyde med dens egen app?

Har du prøvet både manuel og automatisk kalibrering?

Er telefonen uden cover, når du har den gimbalen?

Medlemsavatar
benjisan
Medlem
Indlæg: 3311
Sted: Østerbro, København

Indlæg af benjisan »

SustainerPlayer skrev:Tak for kigget.

Det har en dejlig skarphed og dit valg af farveholdning er lige i øjet.
Velbekomme. Og tak for rosen :)
SustainerPlayer skrev:Jeg ville have elsket, hvis focus var flyttet fra planterne til menneskene i baggrunden i løbet af skuddet, der ved ca. 2:14 - det shot lægger så meget op til det. :-P
Absolut! Helt enig! Det var første dag jeg havde kameraet i hænderne og skulle bare hurtigt ud og teste det. Havde jeg haft mere tid var jeg gået ud og havde lavet bedre skud, men nu var det nu engang det der kom med på optagelserne, og var så glad for billedkvaliteten at jeg havde lyst til at dele resultatet. En anden gang, når jeg har mere check på kameraet, vil jeg fokusere meget mere på skuddene og historiefortællingen -det slækker jeg alt for meget på her. Havde faktisk også mine tvivl om hvorvidt jeg gad lægge den op. Det er jo ikke fordi det er super interessant at se på 3 minutters tilfældige vinterbilleder :)
SustainerPlayer skrev:Mht. billedstabilisering må jeg indrømme, at jeg har ca. 0 erfaring. Men hvis det er det bedste, er jeg nok ikke helt imponeret (det er muligvis bedre end "de andre") - men ok - det er en gimbal nok stadig overlegen?
En gimbal vil til enhver tid være bedre og ellers er et stativ også at foretrække.

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Jeg har anskaffet en Osmo Mobile 2 til min iPhone. Efter at have set et hav af testvideoer af den og de forskelige konkurrerende modeller på youtube. Ud fra det faldt jeg lidt for, at mange nævner den er mest stabil og at den medfølgende app klarer 98% af opgaverne fint. Specielt trackingfunktionen synes at være den bedste på markedet. Og så kan man selvfølgelig bruge andre kompatible kameraapps med den.

Den er ikke nær så fancy, som mange af de andre. Men jeg er lidt mere til bread'n'butter med god performance.

Har kun skudt nogle få klip indtil i dag, hvor jeg lige har været ude og terrorteste den med over 90 skud :-P

Det skal jeg nok spare jer for. Men hvis det går efter planen bliver en stor del af det til musikvideoen til min juli-udgivelse.
Indtil videre ligger telefonen og overfører klippene. :-P

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Clemme skrev:Jeg har lavet dette projekt sammen med en tidligere kollega. Det hele er klippet sammen ud fra en masse private optagelser af lægen Rasmus Movin. Jeg har lavet speak, klip og mix.

Tak for kigget.

God speak. Ærgeligt med den lave opløsning - men det er vel pga. org. materialet?

Det er en sej omgang. Krig er noget lort. Godt der eksisterer folk med evner og villighed som Movin.
Den skulle være obligatorisk at se, hvergang småfulde danskere danser rundt til "Jutlandia".

Default avatar
Clemme
Medlem
Indlæg: 604
Sted: Vanløse

Indlæg af Clemme »

Tak for rosen.

De forskellige klip er digitaliseret smalfilm og er ikke en proces jeg har væres involveret i, så jeg skal ikke kunne sige om opløsningen kunne have været højere.

Jeg er helt enig. Krig er bare noget lort selvom man kan påstå at det for civilbefolkningens bedste, er det ofte denne det går værst ud over. Specielt børnene.

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 2410

Indlæg af mediumaevum »

Jenkins skrev:Tænkte når vi nu har fået denne del af forummet om vi så ikke skulle starte en tråd hvori vi deler vores video projekter

så del endelig løs !

Måske denne tråd kunne gøres sticky ?




Jeg lægger ud her med de to video jeg har lavet de sidste to dage



Første video er optaget ved de strand jeg bor lige op ad:
Fed tråd!

Jeg kunne rigtig godt lide den første video, gode optagelser og musikken passede godt ind.
Jeg kunne godt lide klaverspillet.

Anden video brød jeg mig ikke så meget om, men det skyldtes mest af alt musikken, som ikke er min genre, men mig om det.
Det er helt sikkert udmærket for andre.

Her er min film om Jylland, med optagelser fra Hjerl Hede og Ådalsstien ved Sevel.
Bemærk slottet, "Ådal Slot", som jeg kalder det, som ligger på et bjerg ved ådalsstien... der er bare dét, at der hverken er bjerg eller slot i virkeligheden, ren VFX, men det er også det eneste VFX i filmen.

Optagelser er taget med et Sony handycam i 2010-11, klippet sammen til en film 7-8 år senere.
Musikken er egen komposition, Jutland Hymn, for orkester.

Jeg bruger primært Blender og GIMP til videoredigering.


Medlemsavatar
kandersen
Forum Donator
Indlæg: 853
Sted: ejby, lille skensved (Køge)

Indlæg af kandersen »

benjisan skrev:Jeg tester mit "nye" Panasonic GH5 i øjeblikket:

https://vimeo.com/319011197
Vanvittig fede undervands videoer du har. For +10 år siden var jeg selv på dyk i Ægypten de samme steder. Har været i Ægypten mange gange flere forskellige steder, alle gange på livaboard. Nøj hvor jeg savner det. . Maldiverne har jeg dog til gode, endnu.

Anyway.. har du aldrig lys med ned når du dykker?

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

mediumaevum skrev:
Fed tråd!

Jeg kunne rigtig godt lide den første video, gode optagelser og musikken passede godt ind.
Jeg kunne godt lide klaverspillet.

Anden video brød jeg mig ikke så meget om, men det skyldtes mest af alt musikken, som ikke er min genre, men mig om det.
Det er helt sikkert udmærket for andre.

Her er min film om Jylland, med optagelser fra Hjerl Hede og Ådalsstien ved Sevel.
Bemærk slottet, "Ådal Slot", som jeg kalder det, som ligger på et bjerg ved ådalsstien... der er bare dét, at der hverken er bjerg eller slot i virkeligheden, ren VFX, men det er også det eneste VFX i filmen.

Optagelser er taget med et Sony handycam i 2010-11, klippet sammen til en film 7-8 år senere.
Musikken er egen komposition, Jutland Hymn, for orkester.

Jeg bruger primært Blender og GIMP til videoredigering.

Tak for kigget. Kan godt huske at have set den før.

Jeg tænker, at klippeflowet ikke helt yder musikken ret. Nogle steder bliver der klippet lidt spøjst i forhold til rytmen - eller klippene er for lange.

De mange stilbilleder (kan godt se, at de er levende - men de virker næsten sådan) ville have godt af en Ken Burns effekt. Det holder interessen ved lige - og får ikke billedsiden til at virke som om, at den er gået i stå.

Effektslottet passer fint ind - jeg ville ikke tænke, at det ikke var virkeligt.

Nu er det mange år siden, jeg sidst har prøvet GIMP. Er der kommet decideret videoeditering der? Eller er det frame by frame?

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 2410

Indlæg af mediumaevum »

SustainerPlayer skrev: Tak for kigget. Kan godt huske at have set den før.

Jeg tænker, at klippeflowet ikke helt yder musikken ret. Nogle steder bliver der klippet lidt spøjst i forhold til rytmen - eller klippene er for lange.

De mange stilbilleder (kan godt se, at de er levende - men de virker næsten sådan) ville have godt af en Ken Burns effekt. Det holder interessen ved lige - og får ikke billedsiden til at virke som om, at den er gået i stå.

Effektslottet passer fint ind - jeg ville ikke tænke, at det ikke var virkeligt.

Nu er det mange år siden, jeg sidst har prøvet GIMP. Er der kommet decideret videoeditering der? Eller er det frame by frame?
Ok, jeg skal prøve at huske på det med klippelængden i fremtiden. Tak for tippet.

GIMP har ikke som sådan videoredigering, jeg bruger det mest af alt til tekst (laver tekst til et billede, med alpha-baggrund), da Blender's videoredigeringsprogram ikke har mulighed for tekst, medmindre man renderer det som en scene for sig, hvilket tager ekstra renderingstid, og generelt er for besværligt når der skal klippes med fade-effekter.

Blender er et helvede uden lige, til videoredigering, men jeg gider ikke betale flere hundrede kroner for et videoredigeringsprogram.

Nyt svar