Holgers Blog

Medlemmernes egne blogs om musik, teknik og hverdag.
Forumregler
Kun 1 blog pr. bruger.
Nyt svar
Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 5191
Sted: Søborg

Re: Holgers Blog

Indlæg af Smittefar »

Birk er en bitch

Vi nåede et birkepollental på 1384 (ja fire cifre) i sidste uge. Det er jo barbarisk. Nu er det nede på mere humane 370.
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37634
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Wow, så bare “høj”.

Ikke så underligt jeg var ved at krepere.

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 5191
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Min kone er græsallergiker (men birk rører hende ikke). Hun er gået i gang med et forløb, hvor hun skal tage en pille hver dag i et par år, men så lover de, at hun er kureret, når hun kommer ud på den anden side.

Hun er på et niveau, hvor vi man på en varm sommerdag, hverken må tænde blæsere eller åbne vinduer i bilen, fordi hun så nærmest kreperer af græspollen. Vi kører ikke ret meget bil midt på dagen om sommeren.
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37634
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Husk at tage immunterapi alvorligt. Tirsbæk her på forummet fik tæt på anafylaktisk shock, da han spiste en af de første piller i forløbet.

Hævet hals/vejtrækningsbesvær, heldigvis er hans kæreste sygeplejerske og kom hjem med en adrenalinsprøjte.

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 5191
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Ja, hun var vist under observation et par timer, da hun tog den første pille, men der har aldrig været noget
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Indlæg: 2968
Sted: Fyn

Indlæg af Mr. Soundman »

Smittefar skrev: tirs 4. maj 2021 14:12 Vi nåede et birkepollental på 1384 (ja fire cifre) i sidste uge. Det er jo barbarisk. Nu er det nede på mere humane 370.
Jeg mindes for nogle år side, at det var oppe og runde 4.000 - puuuuuuuha :puke: Det burde forbydes ved lov :shock:

Medlemsavatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Indlæg: 2968
Sted: Fyn

Indlæg af Mr. Soundman »

Smittefar skrev: tirs 4. maj 2021 14:21 Min kone er græsallergiker (men birk rører hende ikke). Hun er gået i gang med et forløb, hvor hun skal tage en pille hver dag i et par år, men så lover de, at hun er kureret, når hun kommer ud på den anden side.

Hvad hedder den tybe behandling - er det en vaccination? Er der mulighed for bivirkninger?

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37634
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Immunterapi.

Bivirkninger: ekstrem allergi undervejs…

Medlemsavatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Indlæg: 2968
Sted: Fyn

Indlæg af Mr. Soundman »

Har du prøvet sådan noget?

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37634
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Nej, ikke endnu. Men som sagt har Tirsbæk her på forummet, som jeg også kender fra Sonic College.

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 5191
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Holger skrev: tirs 4. maj 2021 15:23 Immunterapi.

Bivirkninger: ekstrem allergi undervejs…
Korrekt, min kone har som sagt ikke haft nogen særlige bivirkninger. Hun har vist været i gang i et halvt år
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6610
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

Holger skrev: tirs 4. maj 2021 11:39 Hypnose er selvsuggestion, dvs. det fungerer kun hvis man vælger at tro på det - hvilket immervæk kræver lav intelligens og/eller meget høj autoritetstro, hvilket efter min mening er to side af samme sag.

Det er derfor alle i hypnoseshows er screenet meget grundigt for hvor autoritetstro de er.

Allergi i sig selv er ikke psykosomatisk, så hypnose kan ikke hjælpe på de fysiske reaktioner, dvs. øjne der løber, næsen der stopper til, astma, hud der bobler, osv.

Men selvfølgelig kunne hypnose hjælpe på hvordan det føles, altså man kunne slappe mere af, hvilket måske kunne reducere de værste symptomer.

Jeg tror den eneste løsning er immunterapi, så det vil jeg snart søge om hos en allergolog.
Jeg anerkender at vi ser meget forskelligt på både hypnose og sygdom. I min verden er alle sygdomme psykosomatiske og jeg mener at alt potentielt kan kureres ved at ændre på tankemønstre. Ikke at det nødvendigvis er let, bestemt ikke.

Hvis man kører et hypnoseshow så screener man da helt klart for individer med let adgang, det er klart! Men opsøger du en regulær understøttende behandling hos en seriøs hypnose terapeut så handler det om at kunne slippe sin egen selvkontrol, hvilket jeg personligt er meget dårlig til og derfor ikke egner mig til hypnotisk terapi.

Min egen mor, der er en af landets dygtigste psykologer (*Min egen påstand), benytter ofte hypnose som redskab og har adskillige eksempler på lige præcis lindring af høfeber symptomer. Mig bekendt er ingen af hendes klienter blevet decideret kureret, men har dog fået et meget stort boost i livs og søvnkvalitet i pollen sæsonen.

Men ja, det kræver da at man går ind i det med en positiv tilgang, ellers så virker det ikke - men gælder det ikke for de fleste behandlingsformer?

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8659
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Morten B skrev: ons 5. maj 2021 10:12I min verden er alle sygdomme psykosomatiske og jeg mener at alt potentielt kan kureres ved at ændre på tankemønstre. Ikke at det nødvendigvis er let, bestemt ikke.
Yderst Interessant

I min verden forestiller jeg mig at f.eks. røg kan medføre lungekræft, uanset hvad mønster vores tanker følger

Røgens virkning er fysisk

Ligeså rækker min forestillingsevne ikke til at arvelige skavanker kan "tænkes væk" ,.. det er arvemasse

Men anerkender til fulde at man kan nå langt ved at styre sine tanker posetivt og hensigtsmæssigt

Sidstnævnte som værende i grænselandet til begrebet "tro"

Men jeg svækkes og dør jo også fysisk, uanset om jeg ikke tror det, eller kan styre mit tankemønster i den retning

Jeg misforstår sikkert bare din sætning :)
/Dub

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6610
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

DUBTEMPLE skrev: ons 5. maj 2021 10:30

Tror da ikke du misforstår noget, men inden det stikker helt af vil jeg gerne lige pointere at jeg ikke tror på man kan helbrede sig selv fra hverken stråleskader, stiksår eller amputationer.

Jeg tror dog på at man kan speede healings processen op ved f.eks. knoglebrud eller at man kan ændre autoimmune, kroniske og livsstils inducerede lidelser.

Mht. røg, så ja, den har en fysisk skadevirkning på din krop der kan resultere i sygdom. Jeg tror ikke der er mange der er i tvivl om det efterhånden. Men når dine lunger har lidt skade af for meget røg igennem for mange år, kan den skade så mindskes? Ja, det tror jeg på.

Hvis vi drejer den tilbage på allergi, så er det en respons dit system får på en overbelastning fra et bestemt element. Den respons er jeg overbevist om at man kan arbejde med mentalt.

Jeg har intet imod moderne lægevidenskab og interesserer mig enddog meget for det. Brækker jeg en arm tager jeg på hospitalet og beder måske endda om noget smertestillende. Får jeg stress, problemer med fordøjelsen eller allergi, så søger jeg ikke mod Lundbeck og Novo

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8659
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

@Morten B

Tak for uddybning, det var ikke meningen at kapre bloggen, hvor spændende emnet end er så fortjener det dybest set at "stikke af" i en dedikeret tråd hvis det endeligt skal være.

Jeg finder selv ud for indeværende :lol:
/Dub

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37634
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Jeg gik engang til en af Danmarks dygtigste allergologer, Eva Weeke.

Hun havde en pointe, som ikke er helt ved siden af din, Morten: at min allergi ville reduceres af en livsstilsændring, aka. mindre stress/angst fra den hardcore musikverden (som producer).

Altså en mere holistisk erkendelse af vores krop.

Men som du også selv er inde på, er det kun en (lille?) del af løsningen. Allergi, lungebetændelse, prostatakræft, you name it - det kan man stadig ikke tænke væk, omend positiv tænkning måske kan reducere smerter eller forværring af symptomer.

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6610
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

Holger skrev: ons 5. maj 2021 12:34 Men som du også selv er inde på, er det kun en (lille?) del af løsningen. Allergi, lungebetændelse, prostatakræft, you name it - det kan man stadig ikke tænke væk, omend positiv tænkning måske kan reducere smerter eller forværring af symptomer.
You say potato, I say quantum physics :-D

Kan anbefale bogen "The field" af Ann Lynne McTaggert der er et forsknings baseret kig på de potentielle muligheder der ligger i kvante fysik teorien. Velunderbygget hele vejen igennem med solide dobbelt blind forsøg af anerkendte forskere gennem mange årtier, samt forskning fra det amerikanske millitær og Nasa.

Jeg tror ikke jeg kunne heale mig selv fra f.eks. prostatakræft på nuværende tidspunkt, men jeg tror det potentielt er muligt.

Men ja, stress og angst er helt sikkert to faktorer der kan forværre de fleste af de små-skavanker man bærer rundt på. Høfeber og allergi kan også blive meget påvirket af den kost man spiser, har selv set en meget stor forbedring hos min kone i forbindelse med vi langsomt er skiftet til mere vegetarisk kost. Ikke at det nødvendigvis lige er fordi det er vegetarisk, jeg tror mere hun undervejs har fået sorteret et eller andet fra der har provokeret høfeberen... Samtidig med hun er begyndt at interessere sig for positive bekræftelser selvfølgelig :wink: (Kan anbefale "Helbred dit liv" af Louise Hay hvis man er interesseret i at eksperimentere med den del).

Anyway, der er ikke en gylden behandling eller livsstils ændring, det handler om at kigge på alle muligheder og kombinere dem hvis man kan er jeg overbevist om.

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10297
Sted: Oslo

Indlæg af Mike-air »

Holger skrev: tirs 4. maj 2021 08:55 Har også fået genskabt https://soundclass.dk - hvis nogen leder efter kurser eller undervisning i Logic Pro X, lydteknik, mixing, mastering, m.v..
Mega fedt! :clap:

Senere kunne du eventuelt også overveje MOOC's ved siden af? I løbet af corona har vi ændret et af vores master-kurser til at være en MOOC i stedet. Det har været en ganske stor success, fordi folk med fast arbejde pludselig kunne tage et enkelt master kursus on demand.

Og så er der den fordel at når først selve udviklingen af materialet er "færdig", så har man i virkeligheden en ganske skalerbar platform med meget lave omkostninger. I teorien kunne du køre vejledningen på et subfora på lydmaskinen. Eller en klon for den sags skyld.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37634
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Jo tak, @Mike .

Mht. MOOCs, så har jeg overvejet det kort. Det er absolut en reel, relevant forretningsmodel eller promotionmodel.

Jeg gik dog selv væk fra ideen igen, da jeg ikke ønsker at åbne op for den type kurser, men i stedet fortsat ønsker at holde det mere personligt og fokuseret via enkeltundervisning/masterclass.

Min primære biks er mastering, og der er en vis synergieffekt mellem de to forretninger, dvs. onlinemastering.dk og soundclass.dk hvad angår både prissegment og eksklusivitet.

Måske ændrer det sig en dag, hvis hele min forretningsmodel ændrer sig, fx når jeg bliver 70 og ikke kan arbejde så meget mere med lyd i studiet.

Så kunne jeg gå all-in på undervisning og konsultation, herunder MOOCs.

For at komme med et skræmmeeksempel:

Jeg kan se hvordan en tekniker, som fyrer den ene hyperbolske og halv-misforståede YouTube video ud efter den anden, laver en del MOOCs , og det underminerer den sidste rest af troværdighed han måtte have, når han peddler dem.

Det virker desperat, og understreger at det kniber lidt med at få nok betalte opgaver i det job, han egentligt skulle forestille at være dygtig til.

Og jo mere desparat han bliver, jo mere desperat bliver markedsføringen og overdrivelserne (og misforståelserne) i kurserne.

Det samme kan jeg se er sket med en amerikansk tekniker, og det koster virkelig dyrt på rygtet i en lille branche, hvor ret meget rider på troværdigheden, når overdrivelser eller clickbait bliver dagens ret.

For MOOCs løber kun rundt hvis der er relativt mange tilmeldte, for det er sådan prisen holdes nede, og det kræver reklamer og promotion på sociale medier og YouTube.

Intet galt i det, men det koster typisk på en anden konti.

Alternativt kan man lave MOOCs helt gratis, altså alene som indirekte promotion af ens primære biks og for ren goodwill. Det synes jeg til gengæld giver mere mening, men det kan jo også føles lidt ærgerligt for ens betalende kunder, hvis man giver (for) meget gratis væk.

Min Gear Grotto kanal er lidt et forsøg på det sidste, altså goodwill, og ikke mindst fordi jeg er en stor nørd, der selv elsker at dykke ned i et eller andet snævert emne. Helt minus vrøvl, overdrivelser og clickbait.

Lydmaskinen er lidt i samme kategori, altså en blanding af goodwill og nørderi. Reklameindtægterne er relativt begrænsede, så meget direkte økonomi er der ikke i Lydmaskinen, men lidt har også ret.

Hvad tænker du om den vinkel jeg beskriver her, altså pros/cons mht. branding og synergi?

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10297
Sted: Oslo

Indlæg af Mike-air »

Holger skrev: fre 7. maj 2021 16:27 Jo tak, @Mike .

Hvordan dit marked fungerer, og hvordan der er synergieffekter mellem dine aktiviteter ved du absolut bedst :-) ingen grund til at sætte alt over styr fordi en eller anden idiot i Norge syntes det er en god ide.

Mht. De her overdrivelser som bliver gjort i MOOCs på området: Det er jo helt klart en retning man nok ikke skal gå i.. De studerende har en tendens til at tro alt man siger er den endegyldige sandhed, hvilket kan bide en i røven senere.. Det jeg selv gør er at sige: Det her er én version, eller én måde at gøre det på, men der er andre fagfolk som vil gøre det anderledes som for eksempel - fordelen ved denne metode er _.

Ulempen ved at gøre det modsatte er at man skaber en masse _ som ikke kan tænke selv. Og det skaber et kedeligt miljø, og muligvis en negativ indflydelse på branchen. Og i dit eksempel også dit renomé.

Jeg ville nok ikke lave en MOOC gratis- for det kan enhver idiot, og så har man allerede sat linjen lavt. Folk gider ikke bruge de samme ressurser på at gennemføre et kursus hvis det er gratis og uden deadlines/bare kan startes let på ny. Jeg tror jeg har 5 kurser igang ligenu, som jeg ikke helt gider fuldføre fordi jeg ikke kan se vigtigheden af resten af pensum, og fordi det ikke koster noget.

Måske du skal samle erfaringer i de 1:1 sessions du har, og samle et pensum og nogle emner som giver mening, og så se på det efterfølgende? I vores tilfælde var der allerede et helt kursus med pensum og slides, som ‘bare’ skulle digitaliseres = et par uger og så har du en MOOC. Men hvis man modsat starter fra scratch så er det lidt mere langhåret.

Samtidigt mener jeg heller ikke du bør bruge en rød øre på at markedsføre det overhovedet. Er det godt, så vil rygtet sprede sig via 1:1, boards og reviews.

Det var mine 5 bas-ører.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37634
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Jeg har allerede kompletundervisningsmateriale, samlet gennem år på Sonic College faktisk

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10297
Sted: Oslo

Indlæg af Mike-air »

Holger skrev: lør 8. maj 2021 09:28 Jeg har allerede kompletundervisningsmateriale, samlet gennem år på Sonic College faktisk
Så er det jo på plads 👌 Men ved nærmere eftertanke; måske der er bedre ROI ved dit nuværende setup. Jo mere tilgængelige dine unikke kompetancer bliver, jo mindre er de vel også værd.

Men der er vel heller ikke noget galt med at brainstorme lidt og diskutere ideer 🤷‍♂️

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37634
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Præcis, jeg elsker den slags ping pong.

De fleste af mine koncepter er noget jeg er blevet inspireret til, den dybe tallerken er jo allerede opfundet. ;-)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Hey Holger, jeg fik en idé den anden dag.

Holger skrev: tors 15. apr 2021 12:37 MD4 HD
...
5 Band Compressor
.. Den er af recombined filter typen...
Quoted fra denne tråd: viewtopic.php?f=1&t=82525

Jeg mindes at have læst dig, eller evt. en anden, skrive for flere år siden om "recombinere" i multibånds effekter.

Min idé var sådan set bare, om du kunne lave en "nørde-guide" til multibånds processorer? Jeg ved godt det kommer til at tage timer at skrive noget relativt fyldestgørende.

Jeg har flere spørgsmål til emnet, måske kunne de bruges som indgangsvinkel, hvis ikke de bare bidrager til større forvirring.. :-D

Og alternativt kunne det være et emne til en gear grotto video.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37634
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Jo, har du nogle spørgsmålsideer?

Jeg er oprigtigt interesseret fordi jeg nogle gange glemmer at jeg måske tage noget viden for givet.

Til gengæld kunne sådan en gennemgang hurtigt køre af sporet med alt muligt generelt comp relateret...

Måske en fokus på de forskellige implementeringer og forskelle i bare et udvalg af enheder:

TC MD4 HD (multibånd lineær fase recombined filters)
FF Pro-MB (dynamisk EQ eller mere klassisk IIR eller FIR recombined multibånd)
soothe2 (multibånd resonans suppressor)
TrackSpacer 2.5 (auto multibånd sidechain comp)

Måske lidt om de forskellige muligheder og specielle features som upward comp/de-expansion, parallel, m.v.

Overvejer også at inkluderer en enkelt af de hersens "intelligente" dimser, selvom jeg ikke er en stor fan, fx Leapwing DynOne, som har fokus på parallel MB.

Nyt svar