Her er mit svar fra en anden tråd angående at komme i gang som producer:
Kære XXX (fjernet hvis ikke han gider nævnes herinde)
Jeg har været i branchen i 20 år. De fleste jeg kender har ingen uddannelse. Det betyder ikke at de ikke er dygtige musikere.
F.eks kender jeg en producer/guitarist som kan høre alle akkorder i hele verden i første hug han lytter, men ikke bruge notation

Her er mine råd til hvordan du kommer i gang og det er lidt sat op, så andre kan følge med:
1) Cv. Som så meget man tager penge for, handler det om hvad man kan. Produktet. Hvad "sælger" du? Det betyder at du er nødt til at have noget, som andre kan lytte på. Et cv, nogle referencer, noget som gør, at folk har en klar definition af hvad din lyd indebærer. Altså hvad får man hvis man bruger dig som producer? Det skal du have audio på, der giver svar med få lyt.
2) Reklame. Du skal sprede det glade budskab. Nu har du et produkt, en sound. Den skal du sørge for at præsentere for potentielle kunder. Det kan være alt her fra lydmaskinen, til andre sociale medier og meget meget andet. Den del alene kræver timevis af læsning, kurser og møder. Det er bare at være pågående, uden at være en belastning. Det værste jeg ved er når folk forsøger at pitche dem som artist til mig, ved at fyre en salgssmøre af. Vær dig selv. Et menneske. Det er trods alt et menneske de skal arbejde med.
3) Aftaler. Når kunderne er begyndt at komme ind i "butikken" så sørg for at levere det aftalte til tiden, overholde hvad du lover og vær ærlig hvis der er noget du ikke ved. Ellers er du færdig på relativ kort tid, da branchen stadig er lille nok til, at folk kan huske dig i mange mange år.
4) Projekter. Da folk ikke så nemt kommer af sig selv mere, eftersom man kan lave det meste derhjemme, så kan det være en god idé at starte et projekt op. Bruge dette projekt til at vise hvad du kan. Hvis det hitter, ringer telefonen af sig selv. Eller hvis det får opmærksomhed på andre måder, f.eks nomineringer eller priser. Find en du tror du kan få til at være en færdig pakke, der kan præsenteres og sælges, samt vise hvad du kan. Det er babysteps indtil man har bevist sig selv.
5) Remixkonkurrencer er fint nok. Men for at være helt ærlig, så er det SÅ få der får en karriere ud af det, i det lange løb. Men det holder en i gang og rammer man rigtigt, så kan det blive rigtig sjovt. Desuden kan du få ret meget trafik din vej, da folk søger på de forskellige artister og det dukker op på din soundcloud, youtube kanal osv, med den originale artist som tag.
6) Forlag. Få nogle sange færdige. Det værste er hvis man "bare" har en masse beats. Man er ikke producer fordi man laver beats. Det er folk nødt til at forstå en gang for alle. Man er producer hvis man kan skabe et færdigt produkt. Derfor skal du bevise at du KAN skabe et færdigt produkt. Få nogle sange færdige. Disse sange kan bruges til at få opmærksomhed fra et forlag, som ved en signing, kan få placeret disse sange. Det hjælper også på at brande dig og dit produkt. Samt det er en blåstempling af en som en der kan levere.
7) Netværk. Meld dig til KODA kurserne eventuelt. Der er også sangskriver camps. Få dit netværk op at køre. Den bedste reklame er postiv omtale fra folk man har samarbejdet med. Det kan også være at du på et kursus eller en camp, møder nogle der kan løfte dig endnu mere.
Der var en start. Følger man de råd, burde man være nogenlunde i gang. Husk at man altid kan skrive og spørge om råd direkte i min blog herinde.
Er man medlem af DPA kan man få mig som mentor. Det koster ingenting. Og jeg er pissegod til det
