Bryla's blog

Medlemmernes egne blogs om musik, teknik og hverdag.
Forumregler
Kun 1 blog pr. bruger.
Nyt svar
Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3388
Sted: Valby ved Kbh

Re: Bryla's blog

Indlæg af tomcat »

Melodierne rammer mig ikke, fra starten. Men når jeg synes jeg kender dig lidt, og så lytter til det nu, beundrer jeg orkestreringen.

Og samspillet o.s.v. Skægt med vibrafonisten –– at han står og vifter med den anden hånd efter hver sektion af anslag.
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Sonoma 14.5. Logic 11.0.1
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
dormin
Forum Donator
Indlæg: 489
Sted: Hammel

Indlæg af dormin »

tomcat skrev: ons 30. nov 2022 17:41 Skægt med vibrafonisten –– at han står og vifter med den anden hånd efter hver sektion af anslag.
Ja, vibrato på et klokkespil ser lidt sjovt ud. 😊

Godt at se at der i øvrigt stadig er liv i @gs-dk. 👍

Det er ikke meget kreditering man får som transkribent/arrangør på disse videoklip hva’ @bryla ?

Default avatar
DanF
Medlem
Indlæg: 57
Sted: Østjylland

Indlæg af DanF »

Dejligt at nogen kan leve af det her i lille Danmark. Hvis det var dig, der havde lavet Totoro orkestreringen, så var det sgu bedre end alle andre udgaver man hører på Youtube.. :thumbup:

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8956
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Det er høj klasse det hele ,.. og Gert Sørensen er ganske rigtig i live ,.. og ultra seriøs som altid
/Dub

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11453
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Tak skal I have!
@tomcat tremolo på klokkespil fåes netop ved at vifte sådan :)
@dormin det er ikke altid krediteringen lige kommer på YT. Selvom jeg får henvendelser gennem det, er det dog ikke en del af min forretningsplan alligevel.
@DanF Tak, det var mig, der lavede Totoro :) Jeg undrer mig egentlig også over, hvorfor ingen rigtig har lavet den på denne måde før.

Og ja, Gert spiller fedt og er fænomenal at arbejde med som altid :)
skriver noder

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10873
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Nu fik jeg også lige lyttet de to videoer, det er godt nok smukt.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 15 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11453
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Tak @Hald !

2022 in review:
12 timers musik er komponeret, arrangeret og orkestreret det seneste år i studiet i Esbjerg til produktioner, indspilninger, film og koncerter på tre kontinenter.

Dette er altså kun et lille udsnit af de 45 nye hylde-centimeters orkesterpartiturer, jeg har produceret og det skarpe øje vil kunne se, hvad næste år byder på af premierer.
MONA LISA OVERDRIVE.jpg
MONA LISA OVERDRIVE.jpg (1.19 MiB) Vist 2238 gange
Bl.a. er der et par projekter som orkestrator for begge Gregson-Williams brødre (vi afsluttede året med en hel uges indspilning både i Abbey Road studie 1 og Air Lyndhurst samtidig – flere indspilninger i januar), James Wan’s kommende horror, M3gan, der kommer i biografen til januar:


samt Hitpig, som kommer senere på foråret:
skriver noder

Medlemsavatar
raoul
Medlem
Indlæg: 2144

Indlæg af raoul »

Du for sej ! :)
Kontoen er frivilligt deaktiveret og kan ikke kontaktes per PM

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11453
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

:)

Ved godt det er sent for julestemning, men fandt denne uge Anders Blichfeldts julealbum, som jeg arrangerede strygere til:

skriver noder

Medlemsavatar
Gothi
Forum Donator
Indlæg: 404

Indlæg af Gothi »

Ud over at dit arbejde virker spændende, er det som om en dedikeret arbejdsglæde og velfortjent stolthed træder tydligt frem i dine rapporter, Bryla, og det er opløftende at bevidne. Fortsæt du dit gode arbejde og dine rapporter. Jeg læser med selv om jeg ikke altid kommenterer. Fortsat god arbejdslyst.

Dbh
Gothi

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11453
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Tak @Gothi ! Prøver at fortælle lidt om, hvad jeg tror folk synes er spændende. Hvis du har nogle særlige ting der interesserer dig om mit arbejde, vil jeg meget gerne fortælle mere specifikt :)

Har lige set det endelige resultat af M3gan i biografen! Hvis man er til Annabelle-agtige film, tror jeg godt man kan lide den. Glæder mig til at høre, hvad lydmaskinisternes dom bliver i den store filmtråd.
skriver noder

Medlemsavatar
Gothi
Forum Donator
Indlæg: 404

Indlæg af Gothi »

Hej igen, Bryla. Kunne da godt tænke mig at høre hvordan du kom ind i filmmusik brancen, hvor du er du skolet i orkestrering/ komposition og hvilke primære stilarter, fx klassisk, Jazz, Folk :-)

Kh
Gothi

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11453
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Det kræver et langt svar! For selvom det bare er 'livets skole' og 'netværk' så er det også dybere end det.

Først og fremmest brugte jeg mine teenageår på at spille jazz og fusion i alle afskygninger. Havde en trio med Nikolaj og Tobias Dall (Tobias som nu er Niels Lan Doky's bassist) og vi spillede alt muligt sammen. Mest Doky Brothers, Chick Corea, Weather Report og selvfølgelig en masse 'bryllupsjazz'. Samtidig dyrkede jeg synthesizeren idet jeg spillede i et lokalt Pink Floyd-kopiband, spillede en smule harmonika i et folkemusik orkester og i musikskolens orkestre lærte jeg mig selv nok slagtøj til at spille pauke, xylofon og alle andre instrumenter til at være en del af janitschargruppen og assisterede i de lokale amatørsymfoniorkestre. I musikskolens harmoniorkestre lærte jeg mig også selv at spille elbas nok til at spille med og selvfølgelig klaver i big bandet. Det var nok ikke uden grund, man grinte lidt og sagde, at jeg var ham, der spillede på alt.

Som 19-årig startede jeg på kons på klaver og fokuserede på jazzen. Til introugen fik jeg at vide, der lige var startet konservatoriets først studerende på filmmusik – Det var Keld Haaning, der siden har lavet rigtig mange forskellige ting, især med Frans Bak. Jeg var helt forundret over, jeg ikke havde hørt noget om den linje, for jeg var begyndt at snuse til film- og tv-musik. Jeg havde købt en enkel orkestreringsbog og et partitur, som jeg prøvede at få til at give mening :)

Filmkomposition var en kandidatuddannelse, så jeg besluttede at bruge min bachelor på at selvstudere så meget som muligt og bruge alle mine bifags- og valgfagstimer på at følge hovedfagseleverne. Det betød jeg 2 gang om året havde en uge med en film scoring lærer fra Berklee, der kom til Esbjerg for at undervise os. De begyndte at pege mig i retningen af orkestrering – intet undervisning på konservatoriet omhandlede orkestrering, det var kun fokuseret på selve det dramatiske i komposition til film.

2010 startede jeg på kandidaten og samme år tog jeg sammen med 7 andre unge komponister til Prag. Vi havde splejset en session, så vi kunne få en halv time hver med deres orkester. Jeg brugte 3 måneder på at studere så meget som jeg kunne for at være klar. De tre måneders selvstudier, mødet med de andre unge komponister, en dag med Nic Raine der gennemgik alle vores partiturer og at orkestret spillede det jeg havde skrevet (altså både de gode og dårlige ting!), er det, jeg har lært allermest af.

Vi gentog dette et par gange de følgende år og en af de unge komponister havde assisteret Jóhann Jóhannsson. På en film han ikke selv havde mulighed for at orkestre, anbefalede han mig. Samme år hev Frans Bak også fat i mig og JJ's assistent - som vel at mærke er Niklas Schmidt - tog også fat i mig til orkestrering.

Alt imens jeg løst og fast orkestrerede forskellige film studerede jeg selv alt det jeg kunne. Jeg fik nogle arrangørtjanser til koncerter i Europa, som gjorde jeg mødte flere filmkomponister, der skulle have orkestreret musik. Blandt andet Don Davis (The Matrix, Jurassic Park 3 bl.a.). Det gjorde så, DR blev opmærksom på mig og derfor har jeg tit fingrene i nogle af deres produktioner.

Efterhånden har jeg en størregruppe komponister og lead-orkestratorer, der bruger mig på deres film samt en håndfuld koncertproducenter der skal have opført filmmusik eller andet (og selvfølgelig mange andre ting, som ikke lige passer i en kasse).

Så jeg har nogle gange været på det rigtige sted og været klar til det og jeg har ikke sagt nej til noget, der ikke lige var, hvad jeg selv havde forestillet mig, jeg skulle lave. Alle de ting, jeg rodede med som teenager er i den grad viden og erfaring, jeg bruger i dag, når jeg skriver for alle mulige besætninger og i alle mulige stilarter.

Orkestrering har jeg så lært af 1: læse orkestreringsbøger 2: studere partiturer 3: se orkestre live 4: få spillet mit musik 5: gode råd fra mere erfarne (ikke nødvendigvis i prioriteret rækkefølge)

Sorry, det blev lidt langt :)
skriver noder

Medlemsavatar
Gothi
Forum Donator
Indlæg: 404

Indlæg af Gothi »

Langt, men godt. Jeg nød fortællingen. Fascinerende.

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11453
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Sidste uge opførte NDR Radiophilharmonie filmen 'Das Wunder von Bern'. En fodboldfilm om Tysklands VM-triumf i 1954. Jeg havde redigeret, arrangeret og forberedt nodematerialet (synkroniseret partitur og fulde stemmemateriale til hele symfoniorkestret + lille jazz-combo) så det kunne spilles live til filmen.
324591018_881856716352190_8221303401291592260_n.jpg
324591018_881856716352190_8221303401291592260_n.jpg (992.29 KiB) Vist 1856 gange
Soundtracket er skrevet af Marcel Barsotti men der skulle også spilles al kildemusik.
skriver noder

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11453
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Og så landede Riget Exodus på DRTV hvor alle fem episoder af tredje sæson er klar. Jeg orkestrerede Joachim Holbeks score til indspilning i Budapest. Vi havde to dages sessions og indspillede remote hos Eddie Simonsen i Mainstream/Zentropa og havde audiomovers connection fra Budapest og direkte talkback.

Havde også fornøjelsen af at Eddie demonstrerede mig sit mix af første afsnit i atmos, surround og stereo :-)

Lidt billeder af studie og noder:
Vedhæftede filer
DD13E6CC-C97F-4872-AD7A-94CEF4D8A4E8.JPG
DD13E6CC-C97F-4872-AD7A-94CEF4D8A4E8.JPG (263 KiB) Vist 1815 gange
49C0E2B8-226B-46B8-9564-31FA31F9840F.JPG
49C0E2B8-226B-46B8-9564-31FA31F9840F.JPG (259.63 KiB) Vist 1815 gange
skriver noder

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11453
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Den kendte scene fra Joker hvor han danser på badeværelset:
skriver noder


Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11453
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

:) Har lige haft et par stille uger efter at have indspillet et album med trailermusik i Abbey Road. Næste projekt de kommende uge skal også indspilles der :)
skriver noder

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37951
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Jeg er ret vild med at følge med i bloggen her, utroligt inspirerende.

Default avatar
DanF
Medlem
Indlæg: 57
Sted: Østjylland

Indlæg af DanF »

Fedt at læse, tak for det!

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11453
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Det er jeg glad for at høre :) Vil prøve at inkludere lidt flere tekniske informationer om indspilninger, proces og hvad der ellers måtte have lydmaskinist interesse.

Siden starten af 2022 har jeg så småt indarbejdet et sirligt system af 3 Stream Decks, Keyboard Maestro, Hazel og andet små-automatiserende, som virkelig letter min hverdag gevaldigt. Måske ikke så sexet, men en ting der gør, man virkelig føler sig effektiv, og man kan fokusere mere på det musikalske.
skriver noder

Medlemsavatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Indlæg: 3054
Sted: Fyn

Indlæg af Mr. Soundman »

bryla skrev: fre 10. feb 2023 13:07 :) Har lige haft et par stille uger efter at have indspillet et album med trailermusik i Abbey Road. Næste projekt de kommende uge skal også indspilles der :)

Det lyder super spændende!

Er det første gang, du er derover og indspille?

Hvad har din rolle været ifm. indspilningerne - komponist / arrangør / performer ?

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11453
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Mr. Soundman skrev: søn 12. feb 2023 13:57
Er det første gang, du er derover og indspille?

Hvad har din rolle været ifm. indspilningerne - komponist / arrangør / performer ?
Jeg skal desværre ikke derover til indspilninger. Jeg har lavet et par projekter, der blev indspillet derovre før.

Til denne slags projekter er jeg orkestrator som en del af et mindre orkestratorhold. Typisk foregår det sådan at komponisten sidder i LA og hver gang vedkommende for godkendt et stykke musik, bliver demoen sendt til lead-orkestratoren (som i mine tilfælde enten sidder i LA eller London). Leaden fordeler musikstykkerne til orkestratorerne - vi er 3-4 stykker på et projekt.

Så er opgaven at skrive komponistens demo ud på noder og orkestrere det effektivt for symfoniorkestret. Det drejer sig om at gøre musikken så lækker som mulig og tro mod komponistens vision. Hvis der er ting, der kan skrives, voices eller planlægges bedre, har orkestratoren bedre erfaring med dette end komponisten og laver sådanne rettelser. Hvis der er ting, der kan tilføjes, foreslår orkestratoren også det. Så skal det noteres så tydeligt, at det kan spilles igennem og lyde godt i første gennemspilning - indspilningen skal bruges på at musicere og ikke på at rette. Sidst men ikke mindst skal det afleveres hurtigt, så nodeskriveren kan nå at skrive stemmer ud.

Lead'en plejer at være den eneste, der sidder med til indspilninger og så kan vi andre sidde standby for eventuelle rettelser til næste dag.

På Riget var jeg fx lead, da jeg var den eneste. Her stod jeg altså for al produktionen af orkestermaterialet og min assistent stod for nodeskrivningen.

Håber det giver mening :)
skriver noder

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8956
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Imponerende så gennemarbejdet og tilrettelagt

Det duer jo heller ikke at samle så mange musikere og andre fagfolk i den dyre ende på håbet om at det måske lykkes på et tidspunkt 🙂

Ja, tit handler det at være pro om at kunne levere inden for en deadline uden slinger

Tak for at dele
/Dub

Nyt svar