Holgers Blog

Medlemmernes egne blogs om musik, teknik og hverdag.
Forumregler
Kun 1 blog pr. bruger.
Nyt svar
Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 33274
Sted: Hørsholm

Re: Holgers Blog

Indlæg af Christoffer I. N. »

Holger skrev:
fre 28. maj 2021 07:31
Jo, har du nogle spørgsmålsideer?
Yes, masser! Et sammensurium af tanker, som vil være mere eller mindre kvalificerede. Jeg skal prøve at strukturere det så godt som muligt - igen udfra min ret sparsomme viden.
Iforhold til dit oplæg bliver det måske mere teknisk forståelse, og knap så brugbart for den almindelige bruger. Tilføj meget gerne hvad du selv synes passer ind.


- "Recombined filter":

Hvad dækker det over? Og/eller: hvad betyder det?
Er det specifikt for compressorer/dynamik redskaber?
Er det forklaring af crossover metode?
Har det noget med lineær og minimum fase at gøre?
Hvordan spotter du at pågældende dims bruger dette? Kan du høre det, kan du se det/analysere dig frem til det? Det er ikke et begreb jeg støder på i manualer, eller andre steder.
Og måske vigtigst for mig at få afklaret: Er der "andre måder at gøre det på" end recombined filtre? Hvis ja, Pros & Cons ved forskellige metoder?
Hvilken metode bruger eksempelvis gode gamle Flux Alchemist?


- Kan der laves et typisk blokdiagram over en (generel?) multibånds processor? Gerne så mange vitale dele som muligt.

- Foregår processeringen parallelt, altså alle bånd arbejder på samme tid, og så samles signalet til slut?

- Filtrerer man både før og efter processeringen? Filtrering som i crossovers.


- Hvad gør man med de overtoner der genereres på et bånd? Her tænker jeg især på multibånds distortions, men man må jo have lidt af samme problematik med compressorer, medmindre de absolut ingen overtoner genererer.
Jeg går ud fra at de filtreres fra, men hvad skaber det af udfordringer?
Kan Oversampling gøre noget brugbart for processen?


- Man har en given almindelig effekt, som man vil implementere i et multibånds miljø. I disse dage somme tider set i multieffekt plugins (eksempler kan nævnes). Hvad er der af faldgruber? Eller ryger det ind under de spørgsmål jeg allerede har stillet, om overtoner, filtrering m.m.? Frequency shiftere må være sjove at holde styr på i sådan et scenarie... :)




Hvis du synes det er en god vinkel at tage udgangspunkt i nogle bestemte processorer, Pro-MB, MD4 HD, Trackspacer, FF Saturn 2, Alchemist e.l., så kunne der evt. laves en "generel" forklaring af processen, og derefter kortere gennemgange af hvad og hvordan pågældende plugins bruger det de nu bruger.


Fuld forståelse for potentiel lang svartid. :-D Hvis du vil, kan du evt. lave det til en separat "multibånds FAQ" tråd, så det får mere opmærksomhed end en post eller to her på din blog.

Og så håber jeg iøvrigt at en god del af mine spørgsmål giver mening, og/eller er brugbare... :)

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35739
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Zikai vandt det svenske Grammis i går for bedste Soul/RnB plade, masteret af yours truly, Holger "von And" Lagerfeldt.

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 2128
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Holger skrev:
fre 4. jun 2021 11:47
Holger "von And" Lagerfeldt
:dollargrin:
MacBook Pro tidlig 2015, 13", High Sierra. Logic 10.4.4
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35739
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Fætter Højben måske! Tak til Sonja Rindom for at have opfundet disse karakteres danske navne.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35739
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Syg varme i studiet nedsætter min produktivitet.

Jeg må krybe til korset og få installeret køling i form af Mitsubishi Hero LN25. Den var den mest stille jeg kunne finde med ned til 19 dB indedel.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 33274
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Hey Holger, hvad for en Maximizer algo bruger du, hvis du bruger Ozone 9 som Limiter? Ozone 9 er på tilbud for tiden..
Og hvornår er den i brug? Hvad gør den bedre for dig end Pro-L 2 (evt. Elephant)?



Og noget andet, i samme plugin. Advanced er ikke på tilbud, men har du prøvet den der Low End focus funktion? Det lyder smart synes jeg, men jeg kunne forestille mig det var for drastisk til det meste af det du arbejder med.

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 8982

Indlæg af Mike-air »

Holger skrev:
tirs 29. jun 2021 21:07
Syg varme i studiet nedsætter min produktivitet.

Jeg må krybe til korset og få installeret køling i form af Mitsubishi Hero LN25. Den var den mest stille jeg kunne finde med ned til 19 dB indedel.
Du kunne også bare tilbyde en ‘nøgen mastering’ ved siden af den normale? Og hvorfor som en separat service tænker du måske? Fordi jeg har svært ved at tro en nøgen Holger er en 100% rationel Holger. Om du skal prissætte den service lidt højere eller lavere det ved jeg ikke, det afhænger nok lidt af kundens seksuelle præferencer tænker jeg 🤔

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35739
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Business development guldkorn! <3

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 9788
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Jeg troede da allerede at du havde online streamede mastering sessions kørende hos Onlyfans.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 12 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 33274
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Se dét var en onlyfans profil jeg ville smide penge efter :-D


Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35739
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Christoffer I. N. skrev:
man 5. jul 2021 02:02
Hey Holger, hvad for en Maximizer algo bruger du, hvis du bruger Ozone 9 som Limiter? Ozone 9 er på tilbud for tiden..
Og hvornår er den i brug? Hvad gør den bedre for dig end Pro-L 2 (evt. Elephant)?
Man kan shape lidt mere effektivt med Maximizeren, dvs. hvis man gerne vil have mere kontrol over transienterne eller rettere: kompensere for de nu manglende transienter.

Det er primært relevant, hvis jeg skal limitere mere end jeg skal clippe, da det især er transienterne/punchet der jo ryger ved limiting.

Ellers foretrækker jeg ofte en combo af min egen soft clipper efterfulgt af Pro-L 2, men det er sikkert et vane-element - jeg kunne muligvis skifte over til Ozone 9 Maximizer i stedet for Pro-L 2 til det meste, hvis jeg gad.

Maximizeren har nogle ret interessante algos i form af især IRC III og IRC IV, som hver har egne character styles: hhv. Clipping, Crisp, Balanced og Pumping i IRC III, og Classic, Modern og Transient i IRC IV.

IRC III finder jeg mest brugbar, muligvis fordi den er mindre farvende for min ører end IRC IV. IRC IV har et ekstra element i form af hvad jeg gætter på er en slags multibånds limiting indbygget før bredbåndslimitingen, for at reducere intermodulation distortion.

Det gør jo med sikkerhed resten af limitingen "pænere", når man presser rosinen, men ændrer samtidig frekvensbalancen i et nummer mere end traditionel bredbåndslimiting. Når de diskrete bånds detection i IRC IV ikke overstiger en (brugerskjult) grænse, så er IRC IV transparent, dvs. ingen multibåndslimiting, men alene bredbåndslimiting.

Jeg synes det lugter lidt af "mastering assistent" og auto-gøgl, som jeg foretrækker selv at styre med fx en TC MD4 HD inden limitingen.

Kort sagt, som jeg lige husker det, så bruger jeg mest IRC II Balanced og hvis jeg bruger IRC IV er det typisk Transient.
Og noget andet, i samme plugin. Advanced er ikke på tilbud, men har du prøvet den der Low End focus funktion? Det lyder smart synes jeg, men jeg kunne forestille mig det var for drastisk til det meste af det du arbejder med.
Nej, ikke prøvet endnu, da jeg er på RX7 Advanced. Har læst op på den og den virker smart til nogle ting, men gætter på den godt kunne lyde lidt for meget som en gate. Time will tell.


Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35739
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Holger skrev:
tirs 29. jun 2021 21:07
Syg varme i studiet nedsætter min produktivitet.

Jeg må krybe til korset og få installeret køling i form af Mitsubishi Hero LN25. Den var den mest stille jeg kunne finde med ned til 19 dB indedel.
Kan godt anbefale denne aircon. Installatøren sagde også at det var den bedste på markedet, som han kendte til.

Den er som lovet meget stille i quiet mode og kan indstilles på et utal af måder, så man fx undgår kulde hvor man sidder. Der har personsensor, wi-fi, tidsskema, o.a.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35739
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Lidt biz tanker i dag... siden jeg begyndte på mastering lidt efter starten af 2000'erne, så har mit eneste fokuserede mål reelt været at komme til at arbejde på større og større hits.

Det er jo en ret fast eller nem målestok (ikke nemt at opnå, men en klar ting at sigte efter og måle). Med større hits følger som regel endnu mere arbejde, højere indtjening og endnu større hits.

Kun de bedste og mest sikre teknikere får de største hits, så mens det kan virke ensporet, så følger alt andet som regel med af sig selv.

Nu hvor jeg har lavet mastering på fuld tid i snart 20 år og der er 200+ guld og platinplader i sækken, så sætter jeg ligeså meget pris - eller måske mere - på at få de fede indie projekter ind.

Måske hænger det delvist sammen med at jeg oprindeligt kom fra den mindst respekterede afdeling i musikbranchen: tyggegummipop. Samme fede følelse af at have krydset over, som da Zikai vandt for årets R&B/Soul udgivelse til det svenske Grammis i år, da det også ligger langt fra mine (officielle) musikrødder.

Når jeg på seneste har arbejdet med en lang række indie og med et latterligt ord "credible" kunstnere, så er det rigtig god følelse, udover at det også lyder godt. Har bl.a. masteret for Mina Okabe, Freja Kirk, Lydmor, Mattis, Aksglæde, Kellermensch, Bastiaan, m.v.

Et meget tilfredsstillende job i det hele taget pga. variationen. I morgen skal jeg lave svenske John De Sohn, som har en stor fast fanskare verden over i den mere kommercielle pop/dance crossover genre. Lidt senere et nyt dansk hip hop projekt på Sony, og dakke-dak i form af Ude Af Kontrol. Fredag en Texansk countrysangerinde og en masse andet blandet.

Det var bare det jeg ville sige, hej!

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 2128
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Fåk, det lyder som et godt liv, Sir Holger :-) Og du har s.v.j.v. arbejdet hårdt for det, hele vejen.
Der er i øvrigt lige et par navne dér, jeg skal have checket ud.
MacBook Pro tidlig 2015, 13", High Sierra. Logic 10.4.4
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1259
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Ja, de rige har mange glæder og de fattige har mange børn :dollargrin:

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35739
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Tre børn, tre grise, tre høns, tre ænder, to katte, en hund og en gås (resten er fløjet).


Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 6803
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Lyder som afvekslende arbejde
/Dub

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 8982

Indlæg af Mike-air »

Har du nogen planer eller ideer om andre upgrades til dit studie? Eller har du efterhånden fundet et sweetspot som giver dig alle de muligheder du behøver indenfor de efterhånden mange forskellige genrer? :-)

Og et andet spørgsmål;
Laver du templates eller noter til dig selv, for at huske hvordan du best mulig håndterer noget bestemt?

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35739
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Er så meget på plads at jeg nærmere bruger mindre og mindre gear... ;-)

Og absolut, jeg optimerer konstant mit workflow:

Alt er lagt i templates, presets, databaser (til recall) og jeg tager noter om det meste; fra setups til emailkommunikation.

Bruger keycommands til apps og OS, og custom shortcuts når jeg skriver, fx translaterer '##' til https://onlinemastering.dk/download/ hvis jeg ikke bruger min standardmail hvor jeg bare editerer et link.

Jo mindre tid jeg skal bruge på setup og rutineting, jo mere tid kan jeg koncentrere mig om at få lavet egentligt arbejde., når jeg endelig laver noget (aka. ikke sidder på Lydmaskinen eller sparker til grise).

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 33274
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Tillader mig lige endnu et limiter-relateret spørgsmål, nu hvor Fabfilter også har udsalg.
Jeg har Pro-L, og skal snart eksperimentere med at lave overkodylt bankehøjt bass-præget musik. Dvs. der skal nok limiteres, clippes osv. af flere omgange på busser m.m.
Er Pro-L 2 en væsentlig forbedring hvad angår algoritmer? De andre nye features lyder fede og blah, men altså, fancy features i en limiter der ikke lyder bedre end den forrige, er ikke meget bedre end den forrige..
Hvilke algos bruger du i Pro-L 2?
Og evt. nogle tips til tweaking? Du gav en fin tweaker-guide tidligere her på bloggen. For de interesserede, har jeg gemt disse 3 links:
viewtopic.php?p=677622#p677622
viewtopic.php?p=677683#p677683
viewtopic.php?p=677721#p677721



Og så et tillægsspørgsmål til Fabfilter. Jeg skal også bruge noget dynamisk EQ. Det bliver enten Pro-Q 3 eller Pro-MB. Jeg er i udgangspunktet fint tilfreds med Flux Epure kombineret med Ozone Elements EQ'en (stejle filtre og eventuelt linear phase), så jeg behøver jo sådan set ikke en ny EQ. Men jeg hælder selv mest til Pro-Q 3.
Har du en mening om hvad jeg skal vælge?

Nyt svar