Kære Lydmaskinister,
Det glæder mig at kunne forælle at vores seneste skabelse hos Gyraf Audio, G25'eren med kodenavnet "VocalShape", er blevet nomineret til en ægte TEC Award i kategorien "Mikrofonforstærkere". Denne nominering er en drøm, der går i opfyldelse for mig, og jeg ville sætte stor pris på jeres støtte, dvs hvis nogen af jer vil stemme på mig..
Om G25 "VocalShape"
G25 er en omhyggeligt udvalgt all-in-one rørbaseret channelstrip, specifikt optimeret til at optage vokaler. Den kombinerer de bedste funktioner fra flere af vore tidligere designs:
- Mikrofonforstærker (inspireret af G9)
- Lineær tilt tonekontrol (fra G23)
- Vari-mu kompressor (baseret på G22)
- Frekvensselektiv clipper (afledt fra G21)
Produktlink: https://www.gyraf.dk/g25-vocalshape-recording-channel/
Selv om den primært er designet til vokaler, har vi skam også monteret et instrument-stik på forpladen, da G9-preamp'en lyder utrolig godt på basguitar og visse synthesizere.
Afstemningen - hvordan
Afstemningen åbner i dag, den 12. december, og sådan her ka du komme til at stemme på mig:
- Registrer dig for at få lov at stemme på https://voting.broadjam.com/vote/tec_industry.php
- Naviger til kategorien "microphone Preamplifiers"
- Find Gyraf G25 "VocalShape" og sæt dit kryds
- Husk at trykke "Submit" nederst på hver side i både denne og i andre kategorier du I stemmer på, for at sikre, at dit valg tælles med!
- Til sidst, når du er færdig, er det vigtigt at du klikker på linket "View Summary/Record Vote" øverst eller nederst på siden til venstre.
Bemærk: Din stemme registreres IKKE, medmindre du husker at klikke på dette link.
Hele afstemningsprocessen skulle tage mindre end tre minutter, afhængigt af jeres interesse i at stemme i de andre kategorier. Og selvom de beder om jeres e-mailadresse for at registrere, har jeg ikke oplevet forsøg på spam derfra, så jeg tænker det er relativt ufarligt
En personlig note
At vinde en TEC Award har været en drøm for mig siden en gang i 1980'erne, da jeg første gang hørte om at TC fik en. Det her er min anden nominering (den første var for G23-S i 2020, som jeg ikke fik..). Jeres støtte ville betyde utroligt meget for mig og alle hos Gyraf Audio (som alle også er mig).
Disclaimer: Af hensyn til ærlighed&gennemsigtighed vil jeg gerne erkende, at jeg som designer og en del af Gyraf Audio har stærke kommercielle interesser i at vinde denne pris. Men jeg tror faktisk også oprigtigt på kvaliteten og innovationen i G25 og er stolt af det, vi har skabt for vores teknikere og kunder.
Tak fordi du overvejer denne anmodning. Din stemme, hvis du vælger at give den, bliver værdsat i meget høj grad!
Venlige hilsner,
Jakob Erland
Gyraf Audio
Aarhus
Gyraf G25 TEC-nomineret!
Fedt, Jakob. Den fortjener en stemme herfra.
Tak, allesammen - ny krydser jeg bare fingre.. Afgørelsen falder d. 23 januar under NAMM i Los Angeles - jeg håber at være så fuld til uddelingen at jeg ikke ka' holde takketale alligevel (som nomineret har man vist fri bar)...
/Jakob E.
/Jakob E.