Tror I Biden og Putin har styr på akustikken?

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Medlemsavatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Indlæg: 2987
Sted: Fyn

Tror I Biden og Putin har styr på akustikken?

Indlæg af Mr. Soundman »

Jeg synes tit lyden er elendig, når jeg Skyper med folk... De sidder måske med billige indbyggede kameraer og mikrofoner, og så er det bare tit så tydeligt, at rumakustikken er fuldstændig rædselsfuld og virkelig ødelægger meget for lyden... og så sidder folk tit alt for langt fra deres mikrofon, mumler alt for lavt osv... og for ikke at tale om middelmådig billedkvalitet og knas på forbindelsen osv...

Og prøv bare at tænk på lyd- og billedkvaliteten, når professionelle journalister rapporterer på store landsdækkende TV-medier via Skype fra et eller andet sted ude i den store verden... - lydteknisk elendigt på alle måder.

Som lydinteresseret kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvad den lydtekniske standard mon er, når de helt store drenge skal Skype:

Billede

Billede


Hvor høj tror I den professionelle standard er på det lydtekniske, når stormagternes overhoveder holder sådanne virtuelle møder, hvor de lige skal klare hele verdenssituationen og en hel krig muligvis er på spil? Er det med 20k mikrofoner, akustisk toptrimmede rum, high-end støjfri elektronik, top-proffe lydteknikkere på sidelinjen der instruerer dem i forvejen og løbende drejer på knapper under vejs, en helt særlig satellitforbindelse med en teknologisk standard der ligger en generation foran det vi andre bruger til daglig når vi Skyper transatlantisk...?

Mon entusiaster som os, hvis vi var med på en lytter inde i rummet, ville tænke "aaaarrhh det der kunne jeg da have fået til at lyde bedre..." ?

Prøv f.eks. at se det bord, som Putin sidder ved på billedet ovenfor... Det ligner da virkelig noget, der kan give en hel masse uønsket lydreflektion. Der er jeg da sikker på, at de fleste LM'ere lige ville have rullet lidt rockwool udover før mødestart... (og så en pæn borddug ovenpå - som kan ånde selvf.) :)

Medlemsavatar
Pastorius
Forum Donator
Indlæg: 1473
Sted: Sorø

Indlæg af Pastorius »

Jeg arbejder i en international virksomhed (3-400.000 ansatte) der også inden Corona har brugt videokald intensivt.

Min konklusion er at det er tilfældigt eller i bedste fald individuelt, hvis nogen har skænket det en tanke hvordan akustikken og lydkvaliteten er, og det er ikke nødvendigvis noget der er brugt energi på, selv når vi kommer op på de højeste ledelsesniveauer - hvor der ellers i andre tilfælde er brugt professionelle produktionsselskab til produktion af intern kommunikation.

Der spildes ufattelig meget tid, på møder i ringe kvalitet og ringe onlinefaciliteter generelt.

Selv bruger jeg en Jabra skilpaddedims til mine møder (eller et fornuftigt headset), og selvom det ikke hjælper meget på akustikken, så er tilbagemeldingen faktisk at det giver god og klar lyd.
--
Robert

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37674
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Der står en retningsbestemt mikrofon til højre for Putin. Tror den + lidt indbygget rumklangs-/støjreduktion i systemet giver en OK lyd.

Aner ikke hvordan dimsen foran Biden lyder, men lyden er nok ikke perfekt.

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3232
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Lidt sidespring

Jeg har ikke kigget/lyttet så nøje efter i tv. Men blot i almindelige tlf-samtaler er en del mennesker's "mikrofon-teknik" så uovervejet, at jeg jævnligt har bedt min samtale-partner holde telefonen, så mikrofonåbningen ikke er lige ud for deres mund. (ved mobil-tlf. Ved fastnet-telefoni har jeg ikke bemærket problemet.)

Samme i bevægelses-verdenen –– dans, yoga, håndstand og den slags –– jævnligt har oplevet, at gruppeleder ikke selv kan høre, hvor skidt det lyder, når sådan en påspændings-mik er vinklet til LIGE ud for vedkommendes mund, samt meget tæt på + gainet op. Så det overstyrer og "eksploderer" grimt, hver gang en ny verbal instruktion gives.

Begge typer situation er vildt nem at forbedre: mikrofon drejes, så den er enten oppe eller nede, bare ikke *lige* ud for munden.

Det er meget påfaldende generelt, synes jeg, at vi i kulturen som helhed opdrages til at ignorere dårlig akustik. Der er f.eks. også mange caféer, hvor der er brugt $ $ på møbler og belysning, men hvor hårde, lige-vinklede overflader gør, at man (jeg) har vanskeligt ved at nyde min +40 kroners-kaffe p.g.a. akustikken.

Nå, tilbage til Putin og Biden . .
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
thniels
Forum Donator
Indlæg: 12
Sted: St. Darum

Indlæg af thniels »

Pastorius skrev: ons 8. dec 2021 09:25Selv bruger jeg en Jabra skilpaddedims til mine møder (eller et fornuftigt headset), og selvom det ikke hjælper meget på akustikken, så er tilbagemeldingen faktisk at det giver god og klar lyd.
Vi har faktisk præcist samme problem på min arbejdsplads. Eksplosionen i videomøder har skærpet kravene til [forventningerne til] headsets, men desværre har fokus alene været på hovedtelefonerne, mens mikrofonerne er blevet hængende ved det gamle. Det er allehånde dyre mærker der bruges, men enten er mikrofonerne for støjende, for frekvenssmalle eller har forkert karakteristik - der er virkelig langt i mellem den klare lyd. Skilpadderne er typisk noget bedre og demonstrerer ret godt, at det [ofte] ikke er softwaren der er problemet. Selv er jeg gået over til at bruge en udtjent Zoom H2 jeg havde liggende, som mikrofon til møder.

Hov, det var slet ikke det jeg ville sige. Vi har to typer mødelokaler hos os. Alle skulle angiveligt være akustisk optimerede, men den ene type har alle en glasvæg til en side, en laminatvæg til den anden, og to ende vægge i armeret beton. Hvad optimeringen her kan tænkes at bestå i, er lidt af en gåde. Sikkert er det, at lokalerne ikke overraskende kun nødigt bruges til videomøder.
Senest rettet af thniels ons 8. dec 2021 11:30, rettet i alt 1 gang.
-- Thomas Nielsen

Medlemsavatar
Pastorius
Forum Donator
Indlæg: 1473
Sted: Sorø

Indlæg af Pastorius »

thniels skrev: ons 8. dec 2021 11:25
Pastorius skrev: ons 8. dec 2021 09:25Selv bruger jeg en Jabra skilpaddedims til mine møder (eller et fornuftigt headset), og selvom det ikke hjælper meget på akustikken, så er tilbagemeldingen faktisk at det giver god og klar lyd.
Vi har faktisk præcist samme problem på min arbejdsplads. Eksplosionen i videomøder har skærpet kravene til [forventningerne til] headsets, men desværre har fokus alene været på hovedtelefonerne, mens mikrofonerne er blevet hængende ved det gamle. Det er allehånde dyre mærker der bruges, men enten er mikrofonerne for støjende, for frekvenssmalle eller har forkert karakteristik - der er virkelig langt i mellem den klare lyd. Skilpadderne er typisk noget bedre og demonstrerer ret godt, at det [ofte] ikke er softwaren der er problemet. Selv er jeg gået over til at bruge en udtjent Zoom H2 jeg havde liggende, som mikrofon til møder.
Jeg har to Jabra-dimser. Den ene er god (750) den anden er ubrugelig (510 - eller nok en tidligere model).
--
Robert

Nyt svar