Skift af Capacitor/Filterkondensator

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Default avatar
Svantevit
Medlem
Indlæg: 5
Sted: Brønshøj

Skift af Capacitor/Filterkondensator

Indlæg af Svantevit »

Hej i maskineriet!

Jeg oplever en træls summen fra den ene af mine Adam A5X. Jeg tænker, at det er en såkaldt "capacitor", der er død.

Er der nogen herinde, der har erfaringer med at skifte sådan noget? Og, er der nogen, der kan fortælle mig hvor jeg kan købe den "rigtige" capacitor, der ville passe til Adam A5X?

Jeg er ny i denne slags reparationer. Dog tænker jeg, at så længe jeg har målt med et multimeter, at der ikke er spændinger, så skulle udskiftningen være forholdsvis enkel.

Ret mig gerne hvis jeg tager fejl :)

Hav en god dag!

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3826
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

Svantevit skrev: ons 28. apr 2021 12:01 Jeg oplever en træls summen fra den ene af mine Adam A5X. Jeg tænker, at det er en såkaldt "capacitor", der er død.
Ah ja ... hvordan er du kommet frem til den slutning, du er vel klar over at der sidder i nabolaget af 60-70 kondensatorer i en aktiv studiemonitor. Så hvilken skulle det så lige være? MIg bekendt er der ingen passiv deling, men to forstærkere i hver kasse, så der er heller ikke nogen kondensatorer i delefilteret

Så vidt jeg ved så var den introduceret i 2014, så 6-7 års konstant brug burde vel ikke, foranledige en udskiftning af kondensatorer endnu?

Jeg tror mere på at det er en stelsløjfe du er ude i ... og kilden skal findes i dine kablinger og tilslutning til el-nettet.

--sd

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Problemet må være opstået på et tidspunkt, eller hvordan?

Det taler jo lidt imod stelsløjfe, medmindre du har ændret på kabler og hvad Søren ellers foreslår. Men derudover er Sørens scenarie bestemt ikke usandsynligt.

Og som Søren også er inde på, det bliver en jungle at finde den kondensator der er død eller halvdød.
Så den letteste måde er at se grundigt på eksempelvis toppen af elektrolyt-kondensatorerne (de ser sådan her ud: https://en.wikipedia.org/wiki/Electrolytic_capacitor), og se om der er gået hul på toppen, eller om den buler opad.

Medlemsavatar
Michailov
Medlem
Indlæg: 310
Sted: Sjælland

Indlæg af Michailov »

Med ovenstående in mente så kan lidt almindelig,fejlfinding være på sin plads.
Format sikre dig det ikke er kabler mv. så træk alle stik på nær strøm ud. Kommer fejlen? Hvis ja så er det elektronik i monitoren.
Kommer fejlen med det samme, går der 5-10 minutter, er det konstant eller periodisk.
Lyder det som 50 hz summen (eller en faktor heraf) eller er de5 nærmest hvid støj?

Hvis fejlen kun opstår med kabler i, er det så efter stand-by eller ved højt lydtryk osv osv.
modsat hvad mange tror så har I nok ret!

Default avatar
Svantevit
Medlem
Indlæg: 5
Sted: Brønshøj

Indlæg af Svantevit »

Hej igen, tak for de mange svar!

Det lyder som en 50 Hz summen. Fejlen opstår lige så snart, jeg tænder min monitor - den skal bare have strøm og så summer den, konstant.

Den summende lyd forsvinder ikke, når jeg tilslutter min monitor til lydkortet. Den er som sagt konstant.

Mit monitorsæt er fra 2012. De har dog ikke været brugt superflittigt, må jeg blankt erkende. Over de sidste to år er jeg flyttet 3 gange. Jeg har sat dem til, men lyden irriterer mig så meget, at jeg hurtigt slukker dem og dropper det. Nu må jeg gøre noget ved det.

Hvis det var et stelsløjfe-problem, så burde begge monitors vel summe?

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3826
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

Svantevit skrev: tors 29. apr 2021 11:15 Hvis det var et stelsløjfe-problem, så burde begge monitors vel summe?
Kun hvis de sidder i samme fase forsyningsmæssigt, ligesom de jo rent faktisk kan sidde omvendt i stikket, hvad siger det til at du skifter det ene stik 180 grader, brummer de begge to eller ophørte de begge, så snart de blev hevet af lydkortets fase?

Nu siger du så at det er ikke hele tiden de bliver brugt, ja så kan du godt være på rette spor med at en af kondensatorerne har lækket, især hvis de har været ude for store temperatur udsvingninger.

Men den første ting du bedes afprøve, må trods at være at lade skærmen flyde på begge jacks/phono stik i den ende som rammer højttaleren:

Prøv at kigge de eksempler her igennem:
Vedhæftede filer
n110fig4a.png
n110fig4a.png (612.38 KiB) Vist 372 gange

Default avatar
Svantevit
Medlem
Indlæg: 5
Sted: Brønshøj

Indlæg af Svantevit »

Tak, Søren!

Den 50hz summen er konstant - uanset om de er tilsluttet lydkortet eller ej. Jeg har forsøgt at vende stikkene, skifte stikkene og intet virker. Det gælder både mine balancerede XLR Han --> Jack Han og selve strømkablet. De sidder i samme fase. Jeg tænker ikke, at det giver mening at undersøge eksemplet, når det ikke kan have med kablet at gøre?

Den ene monitor er "rask", den anden er "syg" - uanset hvad jeg gør.
Senest rettet af Svantevit tors 29. apr 2021 14:30, rettet i alt 1 gang.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jeg kom lige på noget der måske er relevant for tråden.
Har du fået en af de nye elmålere der selv rapporterer forbrug?

Det ville dog være mærkeligt at det så kun påvirker den ene monitor. Men alligevel.

Læs mere her:
viewtopic.php?f=15&t=72340

Default avatar
Svantevit
Medlem
Indlæg: 5
Sted: Brønshøj

Indlæg af Svantevit »

Christoffer I. N. skrev: tors 29. apr 2021 14:30 Jeg kom lige på noget der måske er relevant for tråden.
Har du fået en af de nye elmålere der selv rapporterer forbrug?

Det ville dog være mærkeligt at det så kun påvirker den ene monitor. Men alligevel.

Læs mere her:
viewtopic.php?f=15&t=72340
Jeg er lige flyttet i ny lejlighed, hvor vi selv skulle rapportere. Det kan ikke være det, men tak for forslaget :)

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3826
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

Svantevit skrev: tors 29. apr 2021 14:30 Tak, Søren!

Den 50hz summen er konstant - uanset om de er tilsluttet lydkortet eller ej. Jeg har forsøgt at vende stikkene, skifte stikkene og intet virker. Det gælder både mine balancerede XLR Han --> Jack Han og selve strømkablet. De sidder i samme fase. Jeg tænker ikke, at det giver mening at undersøge eksemplet, når det ikke kan have med kablet at gøre?

Den ene monitor er "rask", den anden er "syg" - uanset hvad jeg gør.
...og du har også byttet rundt på de to xlr->jack ledninger - der er noget der undrer mig her ... der er ingen jack indgang på højttaleren på de billeder jeg har kunnet google mig frem til, kun et XLR hun bøsning ... hvorfor bruger du så "-->" når du rent faktisk kører den modsatte vej?

Det bedtyder at du går ind og prøver at køre balanceret ud af dit lydkorts jack-bøsninger, hvad sker der hvis du benytte dig af phono'erne som sidder ovenover ... og ja det er så ikke længere balanceret ... men jeg tror heller ikke højttalere og lydkort er over 5 meter fra hinanden.

Det er så heller ikke klart om du ikke har en fejl i dit lydkorts udgang ... eller var det undersøgt?

Så er der endnu en ting, du lige skal prøve, har du jordledning på alt ... Så prøv at hiv, den af på stikket der forsyner den brummende højttaler.

Men du har været hele mytologien igennem der bliver gennemgået her?:



--sd

Default avatar
Svantevit
Medlem
Indlæg: 5
Sted: Brønshøj

Indlæg af Svantevit »

Ok.

Der er XLR hun i Adam a5x. Mit lydkort er et apollo twin.

Uanset om jeg har tilkoblet min monitor lydkort eller ej, så summer den omkring de 50hz.

Jeg har prøvet at "fodre" min ene monitor (den der summer) med et strømkabel m. og uden jord. Summen forsvinder ikke.

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3826
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

adam-audio-technologies-pwm-amplifier-768x512.jpg
adam-audio-technologies-pwm-amplifier-768x512.jpg (52.43 KiB) Vist 316 gange
Har du prøvet at tage "brummeren" ind i et andet rum og født den med en ledning sat i din telefon?

Hvis ikke, ja så åbner du dem og ser det ud til at strømforsyningen sidder på samme kort som forstærkerne som dog sidder modulært nede i hjørnet, men du vil nok kunne låne forstærker modulerne ovre fra den raske af for at se om det hjælper på en flytning af årsagen ... men da vi har med en klasse D forstærker at gøre, så skifter man jo relativt højfrekvent pulsbredden så pauser og toppe på et signal der så udjævnes til slut mod udgangen, som er det egentlige analoge signal.

Ikke fordi jeg tror det hjælper, som jeg forstår forstærker princippet, ja så må brummen være introduceret i tæt forbindelse med indgangen ... og muligvis af strømforsyningen inde i den defekte højttaler.

--sd
Senest rettet af Søren Dyhr tors 29. apr 2021 22:03, rettet i alt 2 gange.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Og hvis du når så langt at du kan kigge på elektronikken, så kig som sagt efter det åbenlyse, visuel fejlfinding. Ligner toppene af kondensatorerne hinanden, osv.
Hvis du er i tvivl om noget så tag evt. billeder.

Nyt svar