Sub

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Default avatar
Madsfisker
Medlem
Indlæg: 5

Sub

Indlæg af Madsfisker »

Hej venner!

Jeg har et par Focal cms65. Lækre højttalere! :)

Jeg pønser på at købe en sub til - er der nogen der har noget der kunne være fedt til dem?

Eller skal jeg absolut købe en sub fra focal til 10 klik?

Det er første gang jeg kigger på SUB, så al hjælp er kærkommen!

Tak og god weekend :-D

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 9745
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Hvor stort er dit studie og hvordan sidder du og hvilken dæmpning har du i det?
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 12 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Madelaire  
Forum Donator
Indlæg: 692
Sted: Sydfyn

Indlæg af Madelaire »

Jeg går i øjeblikket i samme overvejelser. Hos mig står det mellem at supplere mine nuværende nearfields med en sub eller at købe nye højtalere, som kan give mig en ekstra oktav i bunden...
et råd jeg er stødt på undervejs, som lyder fornuftigt er at matche på Max SPL, sådan så de følges nogenlunde ad ved forskellige lydstyrker og subben ikke distorter før højtalerne og vice versa. Om det giver mening i praksis ved jeg ikke, men nu er det givet videre :)

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 4882
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Jeg købte selv en M-audio Sub til ca. 2000 kroner og prøvede at bruge den sammen med mine Adam A7 - Det blev jeg sgu aldrig rigtig gode venner med. På det tidspunkt, var mit rum ikke nær så godt akustisk som nu, så den rumlede en del, og man kunne altså også godt høre, at når subben overtog, så var det en billigere højttaler, der spillede. Lyden var ikke nær så fast og klar - men igen, mit rum understøttede ikke fast og klar sub.
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 33213
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Der er flere aspekter i det for mig.
Jeg kan se dine nuværende Focal går ned til 45 hz.

Den ene vinkel: Du skal efter min mening forlænge en oktav ned med en sub, for at det giver ordentlig mening. Hvis du får en sub der er nogenlunde lineær ned til 40 hz eller deromkring, så er det ikke godt nok, efter min mening.
Arbejder du eksempelvis med Trap/Dubstep/Drum & Bass/Tung hiphop/andet bass-dreven, med subs nede omkring et dybt D, så kan jeg godt forstå hvorfor du synes CMS 65 ikke er tilstrækkelige i den ende af spektret.

Den anden vinkel: Du kan få en del headroom forærende i dine CMS 65, ved at bruge en sub der filtrerer signalet til dem. Det er nok noget af det jeg er gladest for ved min opstilling (PMC DB1SA og K+H O800). Hos mig gav det virkelig overskud til PMC'erne at få rullet subben af. Ja så er jeg selvfølgelig også glad for at min sub kan gengive 20 hz. Jeg arbejder oftest omkring et dybt G, de der 49-50 hz, men det er også dikteret af mit rum, som efter mine drømme bestemt ikke er optimalt. Det dybe D# er rullet en del af, og allerede ved F er der en hørbar dæmpning iforhold til G.

Har Focal en sub der er designet til CMS 65? Det ligner at Sub6 er lavet til storebrødrene.

Derudover, hvis du overvejer at smide 10k for en sub, så ville jeg også overveje andre muligheder:
Sælge CMS 65, og købe en større model som ikke kræver sub
Subpac?
Audeze, HEDD e.l. highend studiehovedtelefoner

Jeg ville elske at have samme kvalitet monitors som mine nuværende PMC'er, lineært ned til ~30 hz, og så ingen sub. Men den slags penge hænger ikke lige på de træer jeg har udenfor vinduerne... :)

Derudover er jeg enig i det meste der er skrevet her i tråden. Hvis dit rum er relativt lille, og ubehandlet, så skaber det nok bare flere problemer at få en sub.

Default avatar
Madsfisker
Medlem
Indlæg: 5

Indlæg af Madsfisker »

Woops, fik ingen notifikationer, så jeg missede lige der var blevet svaret.

Jeg har et relativt velbehandlet lokale og ret god og død lyd at mixe - det er dog relativt stort bag mig.

Jeg tracker og mixer i øjeblikket noget nyklassisk, hvor vi har en TUNG bund fra en korg ms-10, der bare er ret svær at vide hvordan lyder, fordi jeg ikke rigtigt kan høre den ordentlig. Derfor talte jeg med min ven om at anskaffe os en sub, som vi kunne have til de focal-monitors. Som jeg også skriver, har jeg ikke kigget så meget på subs før, men ville bare gerne have lidt sparring! :) Tak for det.

Sub6'eren havde vist en lillebror der udgik - sikkert fordi Sub6'eren er ligeså god som alle reviewer den til, så de måske solgte som varmt brød? Jeg ved det ikke.

Det var heller ikke nødvendigvis fordi jeg tænkte på at bruge 10klik, det var mere om det var den løsning der er.. Altså - om subben er specifikt matchet til eller om det gav mening at kigge andre veje også, og hvorfor ikke søge disse veje på maskinen

Nyt svar