Lyd til TV

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1943
Sted: UdkantsDanmark

Re: Lyd til TV

Indlæg af Hugo »

Når man åbner en ny session i PT ser det sådan ud. Det har en amatør som jeg ikke været opmærksom på


EDIT:
Kan jeg lave en ny session i 24 bit, eksportere tracks fra den session som er i 32 bit float over, og få det til at fungere?
Vedhæftede filer
Untitled-1.jpg
Untitled-1.jpg (87.24 KiB) Vist 251 gange
Aldrig har så stor en idiot haft så lidt forstand på så mange plug-ins

https://soundcloud.com/user-469072941

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37674
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Det fylder mere på disken, men du får ikke bedre kvalitet af optagelsen.

Lad mig prøve at forklare:

En ADC, dvs. analog til digital converter, som sidder på inputtet i dit lydkort er 24 bit. Det er den som laver det analoge signal, fx fra mikrofonen eller guitaren om til et digitalt signal, som kan læses af computeren.

Reelt er støjgulvet lidt højere pga. egenstøj i komponenterne, så du får måske i bedste tilfælde 20-22 bits ud af dit lydkorts ADC. Så 24 bits = 20-22 bits i praksis, hvilket også forklarer hvorfor der ikke findes praktisk brugbare 32 bit ADC'er til musik.

Dette konverterede signal sendes nu digitalt videre fra lydkortets driver til din DAW (Pro Tools).

Hvis du optager signalet ned i en 24 bit fil, altså integer/fixed, så har du således allerede en container der kan holde mere end hvad det bedst mulige signal du kan få ind er, altså de ca. 20-22 bits i praksis.

Hvis du "optager" ind i en 32 bit float fil får du stadig max 24 bit lyd ned i filen. Der kommer ikke magisk flere detaljer med, hverken før, under eller efter. Da selve optagelsen altid max er 24 bit fixed, så optager du altså ikke reelt i float - du smider et 24 bit fixed signal ned i en 32 bit float fil med 8 uudnyttede bits.

Fordelen ved en float fil (i dette tilfælde en 32 bit float) er at de ekstra 8 bits kan bruges som headroom, dvs. du efterfølgende kan processere destruktivt i selve filen og overskride headroom eller du kan skalere selven filen op og ned med teoretisk mindre kvantisering undervejs. Float = flydende komma, dvs. en måde at skalere dataen op og ned.

Under selve indspilningen er det ADC'ens eget headroom der sætter grænsen. Ingen float fil i den anden ende kan gøre noget ved overstyring eller headroom i selve indspilningen.

LIgeledes kan en float fil baseret på en optagelse fra en ADC ej heller hive detaljer frem fra et for lavt optaget signal. Det er for evigt tabt i ADC'ens støjgulv.

Anyway, når din 24 bit fil så processeres med et plug-in på kanalen i Pro Tools - eller skrues op eller ned - så bruger Pro Tools og alle andre DAWs automatisk 32 bit float eller 64 bit float til at gøre dette med. Så din 24 bit fil bliver uanset hvad internt ændret til floating point under de fleste beregninger.

Stillwell Audio Bitter plug-in kan vise hvilke bits der bruges og hvornår. Husk at fordi bits lyser op, så betyder det ikke at der var reel data, men bare at bitsne nu er i brug (fx efter skalering). Så et 16 bit eller 24 bit signal der processeres eller bare ændres 0.1 dB vil lyse op som 32 bits eller højere internt.

Til sidst når du bouncer hele mixet ned, ja så vil du typisk skulle gå fra det interne 32 eller 64 bit float i summingen ned til en 16 eller 24 bit integer fil igen. Denne gang med dithering for at minimere kvantiseringsstøj fra de bits man "smider væk".

Ditheringer aperiodiserer denne kvantiseringsstøj og gør signal under støjgulvet delvist hørbart igen, så en 16 bit dithered fil reelt kan lyde som fx 18 bits.

En 24 bit kan også du godt dither, men forskellen mellem en dithered og udithered 24 bit fil er ikke hørbar under normale omstændigheder.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37674
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Hugo skrev: man 12. apr 2021 22:33
EDIT:
Kan jeg lave en ny session i 24 bit, eksportere tracks fra den session som er i 32 bit float over, og få det til at fungere?
Dunno. Men ingen grund til at eksportere eller konvertere noget, du kører bare de sessions færdige. At filerne er float betyder intet for dit final bounce, hverken i kvalitet eller eller muligheder for format/bitdybde på dit nedmix.

Pro Tools er lidt speciel, da det er den eneste DAW jeg kender, som insisterer på at man skal vælge bit dybde for en session.

De fleste DAWs kan køre med blandede dybder, 16 bit, 24 bit eller autokonverterer float til 24 bit.

Men fremover synes jeg du bare skal vælge 24 bit, men med mindre du laver megen destruktiv processering direkte i filerne og risikerer at overstyre.

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1943
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Okay, mange tak.
Så ikke noget problem som jeg læser det, andet end pladsspild, og jeg har plads nok.
Så vil jeg ikke gøre noget for at ændre det eksisterende (kæmpe arbejde), men ændre det fremover.

Tusinde mange tak for hjælpen. Nu ka´ mit hovede heller ikke rumme ret meget mere :)
Aldrig har så stor en idiot haft så lidt forstand på så mange plug-ins

https://soundcloud.com/user-469072941

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37674
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Correctemundo, men læs lige min forrige post én gang til. Den tog langt tid at skrive og du falder meget, meget nemmere i søvn. Zzzz ;-)

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1943
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

@Holger
Har læst den 3 x
Jeg er jo en gammel mand som hele tiden glemmer hvad der stod 3 liner oppe :lol:
Aldrig har så stor en idiot haft så lidt forstand på så mange plug-ins

https://soundcloud.com/user-469072941

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Jeg vil mene 24 bit burde være præcist nok til alle.

Faktisk er det så præcist at hvis man skulle måle afstanden til månen, så ville man højst ramme 23 meter forkert. :dollargrin:
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Nyt svar