Hjælp til mix/mastering

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 941
Sted: UdkantsDanmark

Hjælp til mix/mastering

Indlæg af Hugo »

Har bevæget mig ind i en ukendt genre.
Problemet er en subbass (Massive fra NI) som når den er tydelig og dyb nok, får lydbilledet til at flimre, især i mine BD DT 770.
På mine JBL monitors er det ikke så udtalt.
Oven i er masteringen helt ad helvede til. Jeg KAN simpelt hen ikke høre/finde ud af at danne det rette lydbillede.

Forkortet udgave med de mest problemramte områder her:
[soundcloud][/soundcloud]

Hele nummeret kan høres under "Din musik"

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 32310
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

kan du uploade med mulighed for download?

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 941
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Christoffer I. N. skrev:kan du uploade med mulighed for download?
Det ka´ man nu

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 32310
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Får kun lyttet på slavesystemet og hovedtelefoner i aften.
Her er mine observationer efter lyt i hovedtelefoner:

- Det lyder som om at der er stereo-information i bass'en. Dvs. højre og venstre side ikke spiller præcis samme lyd.
(Ja, der ér en trend hvor folk er begyndt at lave stereo-sub. Jeg er ikke fan af den trend)
Hvis ikke du selv har programmeret din lyd fra start til slut, så skal du sikre dig, at (sub)bass er ren mono, dvs. at højre og venstre side spiller præcis samme signal.
Pro Tools kan godt have et Utility plugin indbygget, som sender eksempelvis venstre kanal ud i begge kanaler, og muter højre, eller omvendt.
Du kan til nøds evt. bruge et Mid/Side plugin, og så mute Side, men du mister ofte rigtig meget lydtryk ved det, og der tages ikke højde for de udfasninger der kan opstå. Ved at bruge den ene kanal, højre eller venstre, er man bedre ude over det.

- Jeg har læst lidt med i svarene i din oprindelige tråd (http://lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=6&t=81365) og er enig med Seskho i, at det er en meget bastant lyd. I første omgang ville jeg bare sænke bass'en betydeligt. Jeg stoler ikke på de mix jeg laver i de her hovedtelefoner, men mit bud er at subben skal ~5dB ned, hvis ikke mere.
Det kan du også gøre ved at sætte en simpel EQ på, vælge en low shelf, og sætte frekvensen til ~100-120 hz, og skrue ned.

- Istedet for ovennævnte med EQ synes jeg du skal prøve at loade en vilkårlig nyere, simpel synthesizer. Lav en patch med 1 sinus/sine oscillator, slå filter fra, sætte amp envelope relativt hurtig, dvs.:
Så lav attack som muligt, men undgå en eventuel klik-lyd ved anslag i starten
Decay ligegyldig/kort
Sustain skrues helt op
Release relativt hurtig, så når du slipper tonen stopper lyden tæt på omgående, uden klik-lyd, en meget kort fade ud.
Alternativt kan du prøve med en trekant/tri/triangle waveform, den har lidt flere overtoner.
Denne patch spiller du din eksisterende bass melodi med, og prøver at finde et fornuftigt lydniveau.

- Angående bassens toner, så ligner det at den første tone i klippet er noget lignende et dybt D ~37 hz, det er meget dybt. Jeg arbejder selv primært omkring F# og G. I de genrer jeg hører kommer man mig bekendt oftest ikke under et dybt D# ~39 hz.
Måske kan du overveje at skrive en anden bass melodi, alternativt kan du bruge EQ som jeg skrev længere oppe.

- Ang. sinus-bass'en som jeg foreslog, måden at få den til at blive hørbar kunne eksempelvis være med Drive igennem synthens filter (hvis muligt), det tilføjer oftest subtile overtoner. Alternativt kan du sætte et saturation/distortion plugin på, som vil gøre det samme, altså tilføje overtoner.
Din nuværende bass har allerede en god del overtoner, men jeg synes der er for mange andre "problemer" med den lyd, til at skrue videre på den.
Du kan evt. beholde din nuværende bass imens du laver en lyd, og høre hvordan drive/saturation/distortion vil få sinus'en til at lyde mere hen af den nuværende.

Jeg får selv meget ud af at se den lyd jeg laver på et oscilloskop/waveform view, men jeg er usikker på om det vil være for meget ekstra at putte ind i ligningen hos dig. Hvis du har et plugin med en frekvens analyzer, eksempelvis Fabfilter eller iZotope EQ, så prop den på kanalerne, så du kan se hvordan overtonerne dukker op på din nuværende bass. Derefter på en ren sinus sub bass, der har du kun den ene frekvens der spiller. Måske kan det hjælpe til noget forståelse, men derudover kræver det bare mere øvelse.

- Hvad sker der iøvrigt af ændringer omkring 37 sekunder inde og frem, i det klip du har postet her i tråden? Du har jo stadig en bass på, og dit kick, men peak volume falder en 5-7dB.
Som i, hvilke elementer spiller nu ikke længere?
Bryd gerne ned hvor mange elementer du har til at spille. Har du flere synths der spiller bass, så nævn alle, osv.

- Nu hvor jeg får kigget på waveform niveau, så er det tydeligt at første bass-slag i det postede klip (det omkring dyb D) er hvad der rammer en master limiter (?), og ellers er det kun sporadiske transienter der tæmmes på masteren. Har du automatiseret volume opad på det her første dybe bass slag? I udgangspunktet skal det statiske niveau på faderen være tilpas til de fleste instrumenter, ihvertfald synths, der ikke har været optaget igennem mikrofon foran en forstærker, eller foran en guitar, e.l.

- Når du vil spille flere lyde samtidigt, og især lyde med bass-indhold, så er det aller oftest nødvendigt, at du laver plads til at den ene lyd kan spille bass, og når den er færdig med at spille bass, kan den anden få plads til at spille bass. Enten programmerer/spiller man de forskellige lyde på forskellige tidspunkter, eller også spiller man dem samtidigt, og laver plads med en compressor, multibånds compressor, dynamisk EQ, eller almindelig EQ. Har du adgang til eksempelvis Fabfilter Pro-C 2 compressor, så kan du bruge den feature der hedder Ekstern sidechain. Flere compressorer fra Waves, iZotope m.fl. har også denne feature. Ja de indbyggede i Pro Tools burde også have muligheden.
Jeg kender ikke Pro Tools godt nok til at vide hvad de forskellige ting kaldes, men man sender kick signalet til sidechain inputtet på compressoren på bass sporet.
Normalt ville compressoren reagere når bass'en kommer over Threshold, men istedet aktiveres compressoren når kicket kommer over threshold.
En multibånds compressor gør det samme, der vil man ofte kun dykke det dybeste bånd med kicket, så overtoner i bass-lyden stadig spiller. Jeg bruger ikke multibånds compressorer, så jeg skal ikke kloge mig på hvilke der lyder godt.

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 941
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Tak for hjælpen, med det her + det fra Seskho har jeg jeg fået rigeligt med godnat læsning + test. Der er lige noget der skal synkes her.
Jeg har kun en bas (den rumler rugeligt). Jeg går nok i gang med at finde en anden. Og nej, jeg har ikke opadgående aut. vol. på bas her, først senere og nedadgående.

Mit downmix ser sådan her ud:
Vedhæftede filer
LL.jpg
LL.jpg (289.97 KiB) Vist 345 gange
CS 2.jpg
CS 2.jpg (229.08 KiB) Vist 345 gange
MB.jpg
MB.jpg (237.66 KiB) Vist 345 gange

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 32310
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jeg ville i udgangspunktet pille alt det af masteren, og fokusere på at få det til at lyde godt ved at mixe på de individuelle kanaler, evt. lidt på busser.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 32310
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Og nårh ja, nu hvor jeg har fået bekræftet at du har Pro-C 2 compresseren.
Mht. extern sidechain compression af bass trigget med kick, slå lookahed funktionen til i Pro-C 2 og skru Lookahead paramteret op til max, mener det er 20 ms. Så tager det godt ved, du burde få det mindst mulige overlap, og det er smooth compression selvom du comp'er mange dB. Min favorit algo er Punch, ratio helt op (100:1), attack hurtigst muligt, leg med release så compressionen slipper på en vellydene måde.

Skal du bruge relativt clean parallel-squash compression kan du bruge de samme indstillinger, bare uden brug af ekstern sidechain. Så får du en god pølsewaveform ud af det. Release-tider på 20 ms lyder stadig godt, grundet lookahead (og garanteret også grundet fabfilters meget program dependent design af algo'er).
Altså jeg ved ikke om 20 ms lyder godt på alt, som parallel-comp....


Tilføjelse:
Ang. ekstern sidechain compression med Pro-C 2 i Pro Tools, du skal have Sidechain panelet i bunden åben, som du har på dit screenshot. Øverst til venstre i Sidechain panelet skal du vælge Ext istedet for In. Derudover er jeg ret sikker på at du skal vælge Kick oppe ved Nøgle-ikonet i Pro Tools plugin-vinduet omkring Pro-C 2, der hvor der i dit screenshot står "no key input". Alternativt prøv at søge efter "how to use key input in pro tools" eller erstat med sidechain input eller external sidechain input.

.... eeeeeeller alternativt kommer der lige en af Pro Tools gutterne forbi og forklarer det...

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 941
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Omkring sidechaining:
Jeg har ledt efter det på www, men FabFilter skrev ikke rigtigt noget, men dine oplysninger kan nok bruges.
Jeg kan vælge mellem nogle forskellige busser, så måske skal jeg sætte noget op selv.
Det skal jeg lige sidde og lege lidt med
Tak for hjælpen, :)
Du må videre med dit "nattespam" :lol:

EDIT, og ja, jeg piller alt af masteren...

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 32310
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Elles så PM lige gert/gs_dk, han er Pro Tools superbruger. få ham til at skrive om ekstern sidechain her i tråden.

Medlemsavatar
amolin
Medlem
Indlæg: 887
Sted: Hobro

Indlæg af amolin »

Du skal bruge et aux track i pro tools. smid et send fra din kick til en aux, og i din plugin kan du så vælge den aux i sidechain.
Det er uden at sidde ved pro tools, og med det forbehold at jeg ikke bruger sidechain såå meget igen.
- Anders
Facebook: [url]http://www.facebook.com/amdrl[/url]
Mit studie: [url]http://beatthemic.com[/url]

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 941
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

amolin skrev:Du skal bruge et aux track i pro tools. smid et send fra din kick til en aux, og i din plugin kan du så vælge den aux i sidechain.
Det er uden at sidde ved pro tools, og med det forbehold at jeg ikke bruger sidechain såå meget igen.
Det var lige sådan det var, tak .:)

Medlemsavatar
Seskho
Medlem
Indlæg: 1321
Sted: Odense

Indlæg af Seskho »

Hej Hugo,

Efter min erfaring kan det være besværligt at sidechaine, EQ og comp'e sig ud af en sample eller lyd, der bare ikke passer ind eller fylder for meget.

Nu har jeg selv arbejdet med Massive og kan høre der er en del dimension expander på, som jo er en slags chorus/reverb effekt, der kan give den rette fylde til en ellers tynd synth, ved at sprede den lidt ud i lydbilledet. Lyder rigtig godt til dubstep eller hardstyle, men tænker ikke det er stilen du går efter ;-) Du kan prøve at slå den fra under FX-sektionen, men det kan få den til at virke tør. Ellers drej lidt på dry/wet. Ud fra det jeg har hørt i nummeret tror jeg en blødere ren sinus, med en lidt shaping og distortion, vil passe bedre ind. Din bas har også et meget kort release. Du kan prøve at lave den selv ud fra en ren patch eller klikke dig igennem de forskellige presets til du finder noget, der lyder godt. Jeg ved der er mange gode subs i Massive blandt de medfølgende presets.

Mht. mastering-delen så ville jeg fjerne alt på master kanalen, og helt holde mig fra multiband kompression. Jeg oplever tit at det giver flere problemer end løsninger :-P Personligt bruger jeg flere kompressorer i kæde, eks. en med kort attack til at tage de værste peaks og bagefter en anden med længere attack til at smøre det hele sammen. Man kan sidde og skrue og pille på sin mastering, men det vil aldrig fikse problemstillingerne i det grundlæggende lyddesign og lydvalg. Det er ofte en bedre løsning at gå helt tilbage og ændre/skifte lydene i sine synths eller samples, i stedet for at forsøge at lappe eller hugge til med diverse plugins. Og så er det jo generelt svært at vurdere om det man sidder og laver i mixdelen er rigtigt, hvis man har en limiter eller alt mulig andet gøjl på sin master :)

Medlemsavatar
Rolland
Forum Donator
Indlæg: 773
Sted: Solrod, Denmark

Indlæg af Rolland »

Jeg har ikke lige mulighed for at høre dit track lige nu, men nu hvor du har Fabfilter Pro, har du også EQ’en, Fabfilter Pro Q3?
Den har en meget fed funktion, hvor den med grafik illustrerer de steder, hvor frekvenserne støder sammen, så du kan få ryddet op i sub 100 frekvenserne i dit konkrete tilfælde.
For jeg er nødvendigvis ikke enig i at skære alt væk
ved 100 hz, når det nu er en bass du har kørende.

Hér er lidt om frequency collison / frequency masking:


Pøj pøj med projektet...!
https://3oland.lnk.to/3olandArtist - 3oland.com - Logic 10.5, MBP Mid 2012 2,9 GHz Intel Core i7, 8GB, 1TB SSD, OSX 10.15.4, FireFace 400

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 941
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Seskho skrev:Hej Hugo,

Efter min erfaring kan det være besværligt at sidechaine, EQ og comp'e sig ud af en sample eller lyd, der bare ikke passer ind eller fylder for meget.

Nu har jeg selv arbejdet med Massive og kan høre der er en del dimension expander på, som jo er en slags chorus/reverb effekt, der kan give den rette fylde til en ellers tynd synth, ved at sprede den lidt ud i lydbilledet. Lyder rigtig godt til dubstep eller hardstyle, men tænker ikke det er stilen du går efter ;-) Du kan prøve at slå den fra under FX-sektionen, men det kan få den til at virke tør. Ellers drej lidt på dry/wet. Ud fra det jeg har hørt i nummeret tror jeg en blødere ren sinus, med en lidt shaping og distortion, vil passe bedre ind. Din bas har også et meget kort release. Du kan prøve at lave den selv ud fra en ren patch eller klikke dig igennem de forskellige presets til du finder noget, der lyder godt. Jeg ved der er mange gode subs i Massive blandt de medfølgende presets.

Mht. mastering-delen så ville jeg fjerne alt på master kanalen, og helt holde mig fra multiband kompression. Jeg oplever tit at det giver flere problemer end løsninger :-P Personligt bruger jeg flere kompressorer i kæde, eks. en med kort attack til at tage de værste peaks og bagefter en anden med længere attack til at smøre det hele sammen. Man kan sidde og skrue og pille på sin mastering, men det vil aldrig fikse problemstillingerne i det grundlæggende lyddesign og lydvalg. Det er ofte en bedre løsning at gå helt tilbage og ændre/skifte lydene i sine synths eller samples, i stedet for at forsøge at lappe eller hugge til med diverse plugins. Og så er det jo generelt svært at vurdere om det man sidder og laver i mixdelen er rigtigt, hvis man har en limiter eller alt mulig andet gøjl på sin master :)
Hej Seskho
Glæder mig at du bekræfter en mistanke jeg har haft; at synths/instrumenter skal være i orden fra starten. Man kan ikke få noget godt ud af noget skidt.
Jeg har allerede skiftet bassen, og jeg er osse ved at gennemgå de andre synths.

Rolland skrev: Hej Rolland, tak for input. Jo jeg er bekendt med grafikken i Pro Q3, det jeg ikke er bekendt med, det er hvordan jeg rydder op.
Det er (som regel) bass og kick der støder sammen, og hvis jeg cutter en af dem ved f. eks 150-200 hz, mister de fylde.

Medlemsavatar
Rolland
Forum Donator
Indlæg: 773
Sted: Solrod, Denmark

Indlæg af Rolland »

citat: Hej Rolland, tak for input. Jo jeg er bekendt med grafikken i Pro Q3, det jeg ikke er bekendt med, det er hvordan jeg rydder op.
Det er (som regel) bass og kick der støder sammen, og hvis jeg cutter en af dem ved f. eks 150-200 hz, mister de fylde. citat slut

Hej Hugo, jeg vil anbefale at du ser videoen, som jeg linkede til i tråden hér.
Youtube foreslår sandsynligvis nogle relaterede videoer - De viser alle hvordan du gør i Fabfilter Pro Q3.

Det er virkelig nemt at gå til.
https://3oland.lnk.to/3olandArtist - 3oland.com - Logic 10.5, MBP Mid 2012 2,9 GHz Intel Core i7, 8GB, 1TB SSD, OSX 10.15.4, FireFace 400

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 941
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Hej Rolland
Har set videoen plus et par stykker til.
Det er faktisk lykkedes mig at få renset for overlappende frekvenser.
Jeg tror i det hel taget at jeg har fået lavet et mix der er lidt bedre en det forgående :)

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 941
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Jeg vil blot lige sige tak til alle som har hjulpet mig her. Jeg kan godt høre forskel nu, det er blevet en del bedre, men stadig med plads til store forbedringer. Jeg er godt klar over at man ikke lære den slags på en dag, men jeg har virkeligt fået nogle gode værktøjer at arbejde med. :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 32310
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Super!

Lytter gerne igen, hvis du deler et nyt mix.

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 941
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Christoffer I. N. skrev:Super!

Lytter gerne igen, hvis du deler et nyt mix.
Har opdateret tracket http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=6&t=81365

Nyt svar