Piano-placering

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Medlemsavatar
TJJ
Forum Donator
Indlæg: 218
Sted: Danmark

Piano-placering

Indlæg af TJJ »

Hej alle

Endnu et spørgsmål herfra.

Jeg har lidt problemer med at placere et piano i lydbilledet. Det er et VSTi “The Gentleman”. Er glad for den bløde piano-lyd, som den spytter ud, men er i tvivl med hensyn til panning etc.
Det er en lidt storladen popsang. Intro + vers 1 + chorus 1 er der kun piano som hovedinstrument, og det ligger fint i halvbredt stereo, men når der så kommer stryger-sovs ind fra højre og venstre (cello og viola) fra vers 2 drukner klaveret. Jeg kan godt separere ved at automatisere panning, men virker det ikke mærkeligt, at klaveret pludselig hopper over i venstre side, når et par violaer begynder at hygge sig i højre side? Eller er det sådan, ‘man’ gør?
Og kan jeg endda panne tilbage igen i en ny stille passage, så klaveret atter bliver bredere i lidt tid, hvorefter det atter presses til venstre?
Eller skal piano blive i bredt stereo og eq’es til en fast plads - eller noget helt tredje eller fjerde?
Har også overvejet at automatisere eq, så pianoet bliver tyndere, når strygerne overtager midt-frekvenserne. Men det er vel ligeså mærkeligt, hvis man ønsker bare en anelse realisme? Hvordan gør I?

Ud over de nævnte instrumenter, er der bas, trommer, en del percussion, vokal, kor, så det er egentlig ikke så tæt.

Synes selv, at jeg føler mig nogenlunde hjemme med en rock-instrumentering, men med det her piano-stryger-halløj mangler jeg klart en intuitiv fornemmelse af, hvor jeg skal smide de forskellige elementer. Nok fordi, jeg aldrig har spillet i sådan et set-up. Så alle gode tips, tricks etc. vil blive modtaget med et lille hurraråb :)

Stor hilsen TJJ

Medlemsavatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Indlæg: 2140
Sted: Fyn

Indlæg af Mr. Soundman »

Nu må du ikke læse det her som et facit til dit spørgsmål. Men min umiddelbare tanke, udfra den udfordring du beskriver er, om det eventuelt kunne være en ide at lave pianoets stereobredde smallere - evt. efterhånden som flere instrumenter kommer til fra siderne...? Jeg tænker, at du måske vil få lettere ved at give pianoet sin egen placering i mixet derved.
Senest rettet af Mr. Soundman man 30. dec 2019 11:53, rettet i alt 1 gang.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 9650
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Der er flere ting man kan gøre, hvis du samler pianoet til mono vil bredden af det selvfølgelig forsvinde, men på den anden side vil den også kunne være mere i center (hvis du er nervøs for at panne den ud til en af siderne.

En anden mulighed er at lave automation på dens EQ og Comp, så når flere instrumenter kommer på kan den stikke lidt mere skarpt ud igennem så man stadig kan hører det tydligt selv ved lavere volumen.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 11 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
MrBacon
Medlem
Indlæg: 1612

Indlæg af MrBacon »

Det virker voldsomt, at et par strygere i højre side kan drukne hele pianoet? Jeg plejer at have strygere næsten i mono, hvis piano er bredt - men hvis de ligger i højre side, er de nok det i forvejen

Medlemsavatar
Christoffer I. N.  
Lydmaskinist
Indlæg: 33061
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Pop og realisme passer ikke nødvendigvis sammen.

Derudover får jeg en idé iforhold til dit arrangement. Du skriver at du kan li' den bløde lyd der kommer fra klaveret. Det tolker jeg som at du langt fra spiller fuld velocity. Hvad med at give den lidt mere gas på klaveret, når der kommer flere elementer ind? På den måde udvikler klaveret sig også, i takt med resten af nummeret, og det bliver knapt så statisk.
Med mere definition i anslaget fra højere velocity burde det være lettere at opfatte klaveret.

En anden ting: Strygere i siderne er ikke bare for høje iforhold til hvad der reelt er plads til?

Tynde ud i klaveret, når der kommer flere elementer til, er også et brugbart bud, som du selv var inde på, men jeg ville nok selv tænke i de omvendte baner, at tynde ud i de nye elementer. Selvfølgelig alt med måde.

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12266
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Uanset, når du arbejder med noget der skal lyde som akustiske instrumenter, så er det en halvsløj ide at automatisere panoreringen. Panorering vil man gerne bruge til at emulere noget virkelighed fra en sceneopstilling, og det er de færreste orkestre der flytter flyglet ud til siden af scenen når omkvædet sætter ind.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12266
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Når du anfører at strygerne drukner klaveret, så mistænker jeg at de spiller det samme/på de samme slag i takten? Det kan være en ide at arbejde med arrangementet, så klaveret og strygerne får uafhængige roller, og kommer til at adskille sig fra hinanden ved at spille på forskellige tidspunkter. Man kan f.eks. lade klaveret spille underdelinger (1/4-dele, 1/8-dele e.l.) og lade strygerne spille klangflader. Hvis det altså passer til sangen.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
TJJ
Forum Donator
Indlæg: 218
Sted: Danmark

Indlæg af TJJ »

Tak for de mange gode svar :)

Piano og strygere spiller ikke det samme, men jeg kan helt sikkert arbejde mere med at adskille anslagene + øget velocity på piano efterhånden. To super gode råd.
Og jo, måske lader jeg også strygerne blive lidt for dominerende, når de kommer væltende.. det er jo fristende :)

Automatiseret piano-panning er hermed aflivet, tak David, men hvis jeg skal emulere en (unplugged) sceneopstilling, vil jeg vel aldrig have pianoet i bred stereo til at begynde med, eller? Jf. de andre råd i tråden her, vil det så være bedre at snævre pianoet ind og panne det 35 til venstre hele vejen igennem? Det ville vel være mere realistisk, men synes jo så, at det kommer til at lyde lidt bart i begyndelsen, hvor der kun er piano og vokal.

Stor hilsen TJJ

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12266
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

TJJ skrev:Automatiseret piano-panning er hermed aflivet, tak David, men hvis jeg skal emulere en (unplugged) sceneopstilling, vil jeg vel aldrig have pianoet i bred stereo til at begynde med, eller? Jf. de andre råd i tråden her, vil det så være bedre at snævre pianoet ind og panne det 35 til venstre hele vejen igennem? Det ville vel være mere realistisk, men synes jo så, at det kommer til at lyde lidt bart i begyndelsen, hvor der kun er piano og vokal.
Jvf. Christoffers råd, så behøver realismen ikke nødvendigvis være 100% i pop. Hvis det var en klassisk plade med strygerorkester og klaver, så ville jeg helt sikkert gå efter en klaverplacering ca. i midten (hvor et solistisk flygel typisk vil være placeret på en scene) med strygerne uden om. Men i tilfældet popmusik, så vil jeg gå efter realisme på den parameter, at klaveret bliver stående samme sted under hele sangen, men gerne tillade at det produceres så det fylder noget mere i udstrækning end et gængs koncertflygel gør i den fysiske virkelighed.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
TJJ
Forum Donator
Indlæg: 218
Sted: Danmark

Indlæg af TJJ »

Tjek - det giver mening.. og kan allerede konstatere, at det fungerer meget bedre med mere separation af anslag og lidt mere power + nogle lidt lysere toner hist og pist. Det er jo komposition - og det ville jeg også have gjort på guitarer, som er det instrument, jeg føler mig mest hjemme på - så det burde jeg jo nok selv have tænkt; Fix it at the source :)
Men var helt viklet ind i panning og eq-halløj, så tak for at flå mig ud af forvirringen og back to basics :)

Stor hilsen TJJ

Nyt svar