Keyboard setup - brug for lidt indspark! :)

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Default avatar
Anders Fisker
Medlem
Indlæg: 151
Sted: Silkeborg

Keyboard setup - brug for lidt indspark! :)

Indlæg af Anders Fisker »

Hej med jer!

Jeg har forvildet mig ud i at spille mere og mere keys i et af mine bands (hvor jeg formelt set er bassist :P ). Dette betyder at mit setup har udvidet sig - og det fungerer egentligt. Næsten.

For man er jo aldrig heeelt tilfreds.

For lige at ridse op:
Jeg har bygget setuppet op om MainStage, der står for at skifte lyde samt laver div synth- og klaverlyde.
Bassynthen bliver leveret af en Moog SlimPhatty (der altså bliver styret via MainStage)
Desuden er der et Hammond lydmodul, der leverer orgel lyde (ligeledes styret af mainstage)

Så langt, så godt. Efter timevis af programmering kører setup'et godt, men der er to ting, der generer mig:

Jeg vil gerne have nogle knapper til mine synthlyde + lækrere lyd - jeg synes tit jeg ender op med de samme mainstagelyde, når det skal gå stærkt i øveren.
Her har jeg forelsket mig lidt i et DSI Mopho x4 keyboard, som sammen med Moog'en burde kunne levere 80% af de lyde, jeg skal bruge.

Mit andet problem er, at jeg ikke stoler 100% på MainStage som lydmodul. Jeg har oplevet et par gange at en lyd hænger, hvilket klares let nok med en killswicth - men det er bare ikke fedt!
Så hvis jeg kan få minimeret brugen af MainStage som andet end et program, der holder styr på mine lyde, så alt kan skiftes på én gang, vil jeg være mere rolig.

Hertil hører, at bandet spiller popmusik arrangeret i medley'er med 20-25 sange i røven af hinanden på 30 minutter. Så der er altså ikke tid til teknisk f*ck-up midt i det hele!!

Nuvel.... Til mit spørgsmål:
Hvis jeg har SlimPhatty og Mopho x4 til at klare mine analoge behov, kunne jeg godt mangle en boks, der kan tage sig af de digitale lyde og her kommer min viden til kort.
Findes der et lækkert, lille, gerne relativt billigt og rackmonterbart modul, der laver fede digitalsynths? Jeg leder altså ikke efter noget, der forsøger at lyde analogt - det er ikke rigtigt nødvendigt :P
Hvis det samtidigt kan spille strings og klaver er det selvfølgelig KUN et plus!

Kigger meget gerne brugt - evt hvis nogen har noget liggende?

Og hvis i synes Mopho x4 er lort, må i selvfølgelig også gerne lige give headsup på det! :D

Det er iøvrigt dette band, der er tale om:

Medlemsavatar
Nicolai
Forum Donator
Indlæg: 2411
Sted: Vejle

Indlæg af Nicolai »

Mht MainStage der hænger, så kan jeg se Frederik vil af med sin Mac Mini, så var det nemmeste da I lavede en back-up løsning internt i bandet :)

Hvad mener du præcist med "Digitale synths"? Det er et vidt begreb og jeg spekulerer på hvilken type lyd du sigter efter. Det kan jo være alt fra gamle DX-7/D-50 lyde til mere moderne ting.

Havde det været mig, havde jeg lavet en løsning med en større Bread&Butter maskine, Motif, Fantom, Kronos eller på budget niveau en JV-1080 med nogle kort (man skal ikke undervurdere dens synth muligheder med bl.a Structure featurene). Så ville jeg programmere nogle alternativer til dine MainStage som du øjeblikkelig ville kunne gribe ud efter hvis din Mac hænger. Samtidig vil de kunne lave en masse som kan karakteriseres som digital synths.

PS: I er fanme fede!!

Kh
Nicolai
[size=85]Jupiter: 8, 6, 4, MKS-80, 8000
Juno: 60, 106, MKS-50
JX: 10, 8p, 3p, MKS-30
JD: 800, 990 Vintage
D: 50, 550
JV: 2080, 1080, 880, 80
SH: 1, 1000, 2000
V-synth, FantomG7
(OB-8, Moog Voyager, Prophet-600, Trident2, PolySix, MS-20m, NordLead2, Virus osv osv)[/size]

Nyt svar