først og fremmest tak for alle de råd jeg har fået herinde, og specielt tak til Holger som igennem årende har givet mig mange gode råd fra andre forumer som logicprohelp og Gearzluts mm.

Jeg har nu bestemt mig for at oprette mig som bruger herinde således at jeg kan stille spørgsmål direkte, og forhåbentligt svare på en enkelt;).
Mit spørgsmål går i al sin enkelthed på hvordan jeg nemt skaber en reversed reverb som ikke fader ud. Det klassiske eksempel er Aviciis levels, hvor der i break down stykket kun er vokal og reversed reverb som ligger og ulmer i baggrunden.
På nuværende tidspunkt tager jeg mit audio, vender det om, putter reverb på, bouncer det, vender det om igen og tilpasser klippet. Men hvordan ender jeg med et stykke som ikke har en "tail", men som fortsætter? jeg kunne måske sætte en reverb på, som er 100 våd og med lang sustain, men det er ikke lykkedes mig, og der er noget der siger mig at det ej heller er vejen frem. Min mavefornemmelse siger mig at det skal loopes, men i kraft af at halen på reverben er nedadgående, kan jeg ikke skabe et loop der er nogenlunde harmonisk og organisk (i ved hvad jeg mener:).
Masser af gode tanker herfra, og igen mange tak:)
Mvh.
Kristian