Tiltet stereo balance på Denon amp

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Medlemsavatar
pbanner
Medlem
Indlæg: 9

Tiltet stereo balance på Denon amp

Indlæg af pbanner »

Jeg har en fin Denon surround forstærker (surround anvendes ikke pt.), som har et stereo billede som er tiltet mod venstre over tid.
Det skal dog tilføjes at jeg dog ikke frifinder højttalerkablerne eller højttalerne, da alle led kan i princippet have del i ansvaret.

1. Men, hvad kan det skyldes og hvad kan man gøre ved det, udover at kompensere på stereo balance knappen på forstærkeren?
2. Hvordan fejlfindes bedst, findes der nogle specifikke fejlfindings metoder?
3. Hvordan fixer man stereo balancen bedst (udover på forstærkeren)? Findes der audio værktøjer, der man kan bruge til at justere stereo perspektivet præcist?
4. Findes der specifikke metoder til fejlfinding af eventuelle løse forbindelser?

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 32858
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

De her surround receivere har tonsvis af indstillinger. "Nyere" modeller (min er fra 2006, altså ikke ny) skal tilsluttes TV med HDMI ud af receiver for at man får ordentlig beskrivelse af menuernes indhold, det er noget lettere at navigere rundt. Har du tjekket at kanalerne ikke er indstillet forskelligt?
Alternativt kan det være du kan finde en factory reset.
Der ér selvfølgelig analoge forstærkertrin, men jeg har indtrykket af at der er digital kontrol over så godt som alle led i de her receivere, derfor ville det være i indstillinger jeg ville fejlsøge, i første omgang.

Nu hvor du ikke er sikker på hvor i kæden fejlen ligger, så kan du jo prøve at beholde kablerne som de er, og bytte om på venstre og højre højttaler.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35392
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Begynd med at fabriksnulstille den, som Christoffer siger.

Jeg har også en større, nyere Denon surround receiver med en trilliard muligheder.

Medlemsavatar
pbanner
Medlem
Indlæg: 9

Indlæg af pbanner »

Da det er en ældre Denon forstærker (ikke receiver) sendt på markedet i starten af 90'erne, er der næppe mulighed for en fabriksnulstilling mig bekendt.
Det er en DENON AVC-3020 AV Surround Amplifier, som i surround mode kører Pro-Logic surround 5.0/5.1.
Jeg bruger den dog kun som standard amp i stereo/bypass mode med 2 satelitter samt en subwoofer, da jeg har et nyere surround anlæg til hjemmebio.
Så fejlfinding skal findes på den gode gamle analog måde.
Udover at ombytte højttalerne hvilket jeg vil gøre i weekenden, hvad kan man ellers gøre?

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 32858
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

En idé:
Hvad med at bruge surround-udgangene som dit stereosæt?



Jeg fandt den her side, der er en service manual umiddelbart frit tilgængelig, men den kræver at du opretter en gratis bruger. Jeg har ikke oprettet mig, så jeg ved ikke hvordan det foregår.
https://www.hifiengine.com/manual_libra ... 3020.shtml


Jeg tvivler på at kabler eller højttalere fejler noget. Så skulle det være nogle af de få komponenter i delefiltrene. Det ér da en mulighed.
Den letteste måde at isolere fejlkilden er at bytte om på hvilket sæt kabler der sidder i hvilken højttaler. Hvis fejlen ligger i forstærkeren, så skal dit "stereo tilt" flytte sig, når du bytter om på kablerne.
Og ang. kabler, træk nye hvis du kan se hunden har bidt i dem (jeg ved ikke om du har hund.......)

Tilbage til dine oprindelige spørgsmål:
pbanner skrev:
ons 29. jul 2020 21:36
2. Hvordan fejlfindes bedst, findes der nogle specifikke fejlfindings metoder?
I første omgang kan du tage låget af, og se om der er noget visuelt forkert. En lækket kondensator, en brændt diode, osv..
HUSK at der vil være flere sektioner med høj spænding, eller i det mindste høj effekt, nu den skal kunne levere 80 watt i effekttrinnene. Derudover er der selvfølgelig noget 230V. Om der er switchmode forsyning i, skal jeg ikke kunne sige.
Så HVIS du "kigger" på komponenter med apparatet tændt, eller overhovedet i stikkontakten, så vær yderst forsigtig, og rør ikke ved noget du er usikker på om du kan få stød af.
Derudover kan du jo begynde at måle spændinger med et multimeter. Det kan være der står noget om målepunkter i service manualen. Hvor du skal starte aner jeg ikke. Jeg ville nok umiddelbart måle uden signal/musik/lyd igennem forstærkeren. Der kunne godt være forskelle i DC niveau på 2 identiske trin for højre og venstre, når der er den skævvridning du beskriver.

Hvis du beslutter dig for at "kigge" med fingrene, så tag apparatet ud af stikkontakten. VENT EN HALV TIME INDEN du rører ved en vilkårlig komponent. Det kan tage lang tid at aflade kondensatorerne. Alternativt kan du lave en afladnings-ledning med en høj modstand på. Google det hvis det er, på eget ansvar.
pbanner skrev:
ons 29. jul 2020 21:36
4. Findes der specifikke metoder til fejlfinding af eventuelle løse forbindelser?
I forlængelse af svaret lige ovenover, der kan du, med apparatet tændt, dappe lidt på diverse komponenter. Gerne med en genstand der ikke leder elektricitet, dvs. brug ikke dine fingre.


Ang. at lade andre reparere på det, så er der diverse små elektronik-værksteder her og der. Er du i omegnen af Nordsjælland er der et ved Nødebo:
http://www.xn--ndebobredygtigt-2lb41a.d ... 3-14-44-37

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 4743
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Jeg vil sige, at hvis du ikke på forhånd ved hvad du forventer at se, når du åbner forstærkeren, så lad være. Det vil ikke hjælpe dig.

Christoffers råd om at bytte om på kablerne/kanalerne er en god start.

Husk også at fejlsøge tingene foran højtaleren. Har du fået nye møbler i lytterummet? Er der flyttet rundt på dem? Er du helt i orden? Er du forkølet? Har du fået en virus på øret (det er sket for mig)

Endelig, så husk at 90er hi-fi er vildt billigt for tiden. Det er stort, det er tungt, det er billigt, og det har masser af muskler. Jeg tror ikke det kan betale sig at sende den til teknikker.
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Nyt svar