benjisan skrev:TJJ skrev:Egentlig er jeg også ligeglad med, hvad der er værst - pointen var blot, at det kan være vanskeligt at bruge skadevirkninger ved rygning som argument for et forbud mod noget i en kultur, hvor alkohol - lad os så bare sige et af de suverænt mest skadende stoffer/rusmidler (så vi undgår flere afveje i debatten) - er lovligt.
Og det er jo lige præcis det jeg synes er interessant i forhold til det du siger, for hvad skal vi bruge som målestok for hvad man skulle overveje at forbyde (og evt vælge ikke at forbyde længere)? Er det socio-økonomiske parametre? Er det folkesundheden? Hvad er det? Og nej, jeg køber bare ikke idéen om at det ren og skær hetz mod en bestemt folkegruppe.
For jeg kan godt
se nogle pointer i at læne sig hen imod et forbud (uden decideret at være 100% for det) i forhold til andre ting. Og det er sagt som mange årig fest -og hyggeryger. Jeg kan se pointen i at lige så snart du ryger så skader du principielt dig selv og din krop. Det gør du bare ikke med hverken slik, kage, alkohol osv på samme måde. Ja klart, hvis du har et overdrevet forbrug, så kan du skade dig selv med hvad som helst, men at forbyde kage og slik fordi nogle folk er svært overvægtige, eller forbyde alkohol fordi nogle folk bliver alkoholikere, det synes jeg er skudt ved siden af. Flertallet af folk kan stadig finde ud af at nyde alkohol og andre "usunde" ting uden at det påvirker deres helbred, deres omgivelser og liv på anden måde.
Lige så snart du begynder at ryge fast, så påvirker du dit helbred fra dag 1. Og derfor synes jeg at pointen om folkesundhed stikker dybest her. For vi kan se at lige så snart man begynder at drage andre aspekter ind i diskussionen, så ender det i tal-fifleri og personlige erfaringer osv. Og så bliver det sgu en anelse mærkeligt at diskutere om hvorvidt vi skal spare penge eller om det i virkeligheden er fordi at mit barn gerne vil ha' moster Ane i så mange år som muligt og at moster Ane desuden har et godt og langt liv.
Ja, der er mange ting i vores liv der påvirker vores helbred, levetid, livskvalitet og vores samfund i positiv og negativ retning. Det er svært at ramme den gyldne linje for hvad der giver mening og ikke mening i forhold til folks ve og vel og for samfundets det hele taget. Jeg synes idéen med et forbud mod rygning giver god mening. Vi tog de første gode og grundlæggende skridt med rygeloven for 13 år siden -dengang skabte det vild debat og furore -men jeg tror at alle -selv de fleste af rygerne -synes at det giver god mening i dag. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig at leve i et samfund før rygeloven, hvor min kollega sad og pulsede løs ved skrivebordet ved siden af mit. Og et total forbud er måske bare endnu et logisk og fornuftigt skridt i den retning?
Mange fair og fine pointer, synes jeg.
Jeg synes måske, at du overser, at flere såkaldt hårde stoffer kommer til at lande i din kategori af substanser, som kun er skadelige ved overdreven eller langvarig brug. Skal de så lovliggøres, for så køber jeg sq nok argumentet? Ellers er det vel bare hykleri?
Derudover er jeg sådan set enig i, at det er meget lettere kun at forholde sig til den direkte, fysiske sundhedsskadelige effekt på det enkelte individ af et givent stof, herunder afledte sundhedsudgifter til dette - og ignorere alle andre områder end sundhed.
Synes bare det svarer til kun at ville se på en lille del af virkeligheden - men det er jo også fair nok. Det er dejligt nemt om ikke andet.
Jeg har det selv svært med at stille det så enkelt op.
Når en misbruger bliver misbruger (og her taler jeg ikke om nikotin), har det ofte enorme konsekvenser for alt og alle omkring misbrugeren - herunder de nære familiære relationer, herunder børn. Og hvis jeg var lovgiver, ville jeg have vanskeligt ved at skulle argumentere for at ville forsøge at beskytte rygere mod det første sundhedsskadelige hvæs fra en smøg, men samtidig opretholde lovligheden af et afhængighedsskabende rusmiddel, der i høj grad skader ikke alene de, der indtager det i overdreven grad, men også de, der uforskyldt skal vokse op i en misbrugsfamilie og ikke selv kan vælge fra.
Og lige een gang til: Jeg synes ikke, at alkohol, kage, fedt, solbadning, spil, internettet, religion eller dim-akkorder skal forbydes.
Alt kan i princippet misbruges, og det er ikke samfundets skyld, hvis du spørger mig. Men hvis man som samfund accepterer noget, der potentielt er afhængighedsskabende, accepterer man samtidig, at en vis procentdel af befolkningen bliver afhængige. Det er helt forudsigeligt og uundgåeligt. Men jeg tror ikke på forbud i den henseende - jeg synes ikke, der er noget, der tyder på, at det virker.