De færreste kan lide (for) kompleks musik, viser studie

[ALTF4]

...kender udemærket den lettere slidte talemåde, men derfor ville det da alligevel være fint, hvis nogen så kunne fortælle, hvad de rigtige toner er....

Dem, der ikke laver jazz

(Jeg spasser bare )

[bluefonia]

[Hippo]

@mediumaevum ..

.. et citat fra din i toppen linkede artikel:

I det nye studie fandt forskerne ud af, at testpersonerne kunne lide kompleksitet - indtil et vist punkt.

De mindst komplekse - mest kedelige - akkorder kunne kun få af testpersonerne lide. De allermest komplekse var heller ikke i høj kurs.

Det skyldes, at hjernen kan lide genkendelighed, men også gerne vil lære noget nyt, fortæller Peter Vuust.

Så altså, at overlevere den linkede artikel med en overskrift der siger "De færreste kan lide kompleks musik, viser studie" er objektivt forkert, og i bedste fald clickbait ..

[mediumaevum]

@mediumaevum ..

.. et citat fra din i toppen linkede artikel:

I det nye studie fandt forskerne ud af, at testpersonerne kunne lide kompleksitet - indtil et vist punkt.

De mindst komplekse - mest kedelige - akkorder kunne kun få af testpersonerne lide. De allermest komplekse var heller ikke i høj kurs.

Det skyldes, at hjernen kan lide genkendelighed, men også gerne vil lære noget nyt, fortæller Peter Vuust.

Så altså, at overlevere den linkede artikel med en overskrift der siger "De færreste kan lide kompleks musik, viser studie" er objektivt forkert, og i bedste fald clickbait ..

Kompleksitet kan forstås på flere måder. Kompleks indtil et vist punkt forstår jeg som at hvis man krydser den grænse så bliver kompleksiteten for meget. For mig er f.eks. meget klassisk og filmmusik på en lav kompleksitet, og derfor - for mit vedkommende, en kompeksitet der praktisk talt er 0.

Der må altså være nogle bagatelgrænser.

Det jeg prøver at sige er, at det ikke er clickbait, bare fordi det ikke er 100 % stringent korrekt. For det er der - 100 % sikkert ikke noget der er.

(Og ja, det kommer endda fra en der selv er konkretopfattende).

[mediumaevum]

Men nu har jeg ændret lidt i overskriften. Tilføjet "for" i parantes.

[Hippo]

Men nu har jeg ændret lidt i overskriften. Tilføjet "for" i parantes.

.. har du på nogen måde overvejet, at din ændring af den oprindelige overskrift stiller samtlige 29 indlæg i den her tråd i et helt andet lys?

[mediumaevum]

Men nu har jeg ændret lidt i overskriften. Tilføjet "for" i parantes.

.. har du på nogen måde overvejet, at din ændring af den oprindelige overskrift stiller samtlige 29 indlæg i den her tråd i et helt andet lys?

Nej, det har jeg ikke. Og jeg jeg kan heller ikke se at de 29 indlæg står i et helt andet lys efter ændringen af overskriften.

Jeg forstår ikke hvad du vil have mig til at gøre. For når jeg retter overskriften til efter din kritik - får jeg også kritik for det.
Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad du vil have mig til at gøre.

Jeg forventer at når man kritiserer mig for noget, at jeg så kan rette op på det.

Du skriver jo selv her:

Jeg bliver helt klart også en lille smule "provokeret" af overskriften. Men den kunne nemt fikses, hvis der f.eks. stod "De færreste kan lide utilgængelig musik" .. for det er jo nok dét det i virkeligheden handler om.

- Det forstår jeg som at du selv foreslog mig at rette overskriften.

[Hippo]

- Det forstår jeg som at du selv foreslog mig at rette overskriften.

Fair nok! Det var dog ikke det jeg mente med at jeg var "provokeret" - blot at din overskrift fik mig "til tasterne" da jeg var uenig i den inledende statement!

Der er jo det, at når man retter overskriften på indlægget - så ændrer man også konteksten for det alle andre har skrevet -MEN - og her ligger jeg mig fladt ned - jeg har først lige bemærket, at den nye overskrift kun var i dit seneste svar til mig, og ikke for selve tråden! Så det beklager jeg straight up! Min kommentar var baseret på en forkert antagelse!

/Rune/

[Holger]

Den oprindeloge overskift er da ændret.

Men det er sådan, at selv hvis man ændrer den oprindelige overskrift, så er det alligevel altid den sidst citerede “overskrift” for det seneste indlæg der tæller i oversigten.

Altså bruges den gamle overskrift i stedet.

Det er lidt forvirrende. Men det ændrer jo ikke noget - det er lidt forvirrende at ændre nogen som helst overskrift, især hvis det er overskriften man trigges af.

[SIDwave]

Det er noget vrøvl med dette "studie" synes jeg..
Folk kan lide en bred vifte af musik, og nogle kun noget smalt.
De fleste har en bred samling af musik, som kan være en rodet pærevælling, eller et interesse område

Klassisk og film musik kan være meget komplekst, og folk elsker musikken i film, nogle af os

[mediumaevum]

Klassisk og film musik kan være meget komplekst, og folk elsker musikken i film, nogle af os

Noget klassisk er kompleks. Men det meste af den musik man kender som filmmusik, f.eks. det der er skabt af Howard, Newman, Zimmer mfl. er da ret simpelt?

Beethoven, Brahms mfl. lavede også ret simpelt musik.
Selv Palestrina's værker fra 1500-tallet er ikke kompleks (selvom de kan lyde sådan).

De "komplekse regler" for koralharmoniseringen er nemlig et produkt af simple forudsætninger, og derfor betragter jeg Palestrinas musik som ikke-kompleks.

For mig er kompleksitet unødvendigt mange mere eller mindre tilfældige toner.

Jeg kan faktisk kun komme på Jazz som et eksempel på kompleks musik.
Det har alt for mange toner, synes jeg. Ofte går musikerne ud ad en tangent.

Sådan spiller klaveret (keyboardet) ihvertfald ikke hjemme hos mig

Men ja, vi er alle forskellige.

[Pastorius]

Jeg kan faktisk kun komme på Jazz som et eksempel på kompleks musik.
Det har alt for mange toner, synes jeg. Ofte går musikerne ud ad en tangent.

Det er ikke en begrænsning i musikken. Det er en begrænsning hos tilhøreren. Man kan ikke kommunikere på et sprog man ikke forstår.

[Michael Østerz]

Altså - NU blander jeg mig!

For mit eget vedkommende, har jeg altid skullet kravle, før jeg kunne gå.

I børnehaven, hørte vi mest Lille Peter Edderkop og ikke særlig meget 12 tone musik, men jeg var glad for musik til TV børneudsendelser, som var temmeligt spacy i 70'erne kan jeg garantere!

I første klasse blev jeg spammet hjemmefra med både ABBA, Lionel Hampton, Duke Ellington, The Platters og Evert Taube, mens mine skolekammerater sad fast med Oles nye autobil og Karius og Bakterius.
Da jeg var 9, hørte jeg første gang Birdland, Donna Summer og Earth Wind and Fire - dér lå mine skolekammerater og rodede med Vesterbro Ungdomsgård og Shu-Bi-Dua.
Da jeg var 12, hørte jeg Kraftwerk, Jean Michel Jarre og Rappers Delight og købte min første Korg MS20. Jeg tror at mine jævnaldrene nærmest kun hørte musikken i sportssøndag afbrudt af rapport med AGF-KB målscore.
Jeg fyldte 14 og lyttede til Stockhausen og Herbie Hancock mens mine akolekammerater snærvede i vaskekælderen eller lånte deres storebrors knallert til tonerne af Limahl...
Iøvrigt kunne jeg spille alle popsangene på min Juno 106

De synes at jeg var en nørd, en geek og en taber for jeg hørte "avanceret" musik og jeg syntes at de var toppen af pøblen.

Det jeg vil sige, at det er en absolut tilvænningssag og et bevidst valg, at være nysgerrig og "fortabe" sig i fordybelsen. Jo mere at musikken er avanceret og uforudsigeligt, jo mere trigger det mig og jo mere hader min søde og kloge kæreste det, for hun har aldrig været med på 12 tone holdet.
Som sagt, man vælger, eller rettere, det burde være en menneskeret, at kunne vælge den røde eller blå pille, rabbithole/no rabbithole...

I øvrigt, er jeg da blevet glad for dansktop på mine gamle dage og husk, som vi siger på radioen:

Dansktop, er verdensmusik i Tokyo

kh Ø

[Pastorius]

Altså - NU blander jeg mig!

For mit eget vedkommende, har jeg altid skullet kravle, før jeg kunne gå.

I børnehaven, hørte vi mest Lille Peter Edderkop og ikke særlig meget 12 tone musik, men jeg var glad for musik til TV børneudsendelser, som var temmeligt spacy i 70'erne kan jeg garantere!

I første klasse blev jeg spammet hjemmefra med både ABBA, Lionel Hampton, Duke Ellington, The Platters og Evert Taube, mens mine skolekammerater sad fast med Oles nye autobil og Karius og Bakterius.
Da jeg var 9, hørte jeg første gang Birdland, Donna Summer og Earth Wind and Fire - dér lå mine skolekammerater og rodede med Vesterbro Ungdomsgård og Shu-Bi-Dua.
Da jeg var 12, hørte jeg Kraftwerk, Jean Michel Jarre og Rappers Delight og købte min første Korg MS20. Jeg tror at mine jævnaldrene nærmest kun hørte musikken i sportssøndag afbrudt af rapport med AGF-KB målscore.
Jeg fyldte 14 og lyttede til Stockhausen og Herbie Hancock mens mine akolekammerater snærvede i vaskekælderen eller lånte deres storebrors knallert til tonerne af Limahl...
Iøvrigt kunne jeg spille alle popsangene på min Juno 106

De synes at jeg var en nørd, en geek og en taber for jeg hørte "avanceret" musik og jeg syntes at de var toppen af pøblen.

Det jeg vil sige, at det er en absolut tilvænningssag og et bevidst valg, at være nysgerrig og "fortabe" sig i fordybelsen. Jo mere at musikken er avanceret og uforudsigeligt, jo mere trigger det mig og jo mere hader min søde og kloge kæreste det, for hun har aldrig været med på 12 tone holdet.
Som sagt, man vælger, eller rettere, det burde være en menneskeret, at kunne vælge den røde eller blå pille, rabbithole/no rabbithole...

I øvrigt, er jeg da blevet glad for dansktop på mine gamle dage og husk, som vi siger på radioen:

Dansktop, er verdensmusik i Tokyo

kh Ø

Det ligner min historie. Min blå bog i gymnasiet sagde: "Musiksmag: Alt det vi andre ikke kan li'"

[bluefonia]

Der findes kun to slags musik - god og dårlig. Om det er det ene eller det andet har intet at gøre med stilart eller antallet af toner, men handler om udførelse. Alt andet er et spørgsmål om personlig smag. I.M.O.

[Mike-air]

6FD48981-4BDB-4AF6-9F16-7F412668DA9F.png (188.59 KiB) Vist 445 gange

Fik ikke lige med om I allerede har diskuteret dette. Men her er et interessant plot fra det omtalte studie, som de omtaler som den omvendte U fordeling.

På den anden side: Er der nogle som er overraskede over det resultat?

Vil man høre de akkorder der er brugt i studiet kan de downloades her:
https://osf.io/r9hcg/

[Pastorius]

6FD48981-4BDB-4AF6-9F16-7F412668DA9F.png


Fik ikke lige med om I allerede har diskuteret dette. Men her er et interessant plot fra det omtalte studie, som de omtaler som den omvendte U fordeling.

På den anden side: Er der nogle som er overraskede over det resultat?

Vil man høre de akkorder der er brugt i studiet kan de downloades her:
https://osf.io/r9hcg/

Jeg er ikke sikker på jeg synes der er sammenhæng mellem studiet og konklusionen, hvis jeg forstå det ret. Man kan da ikke bedømme akkorder ude af den sammenhæng de indgår i. Selvom man godt kan li jazz kan man jo også synes at en F-mol er en fantastisk akkord.

[Mike-air]

6FD48981-4BDB-4AF6-9F16-7F412668DA9F.png


Fik ikke lige med om I allerede har diskuteret dette. Men her er et interessant plot fra det omtalte studie, som de omtaler som den omvendte U fordeling.

På den anden side: Er der nogle som er overraskede over det resultat?

Vil man høre de akkorder der er brugt i studiet kan de downloades her:
https://osf.io/r9hcg/

Jeg er ikke sikker på jeg synes der er sammenhæng mellem studiet og konklusionen, hvis jeg forstå det ret. Man kan da ikke bedømme akkorder ude af den sammenhæng de indgår i. Selvom man godt kan li jazz kan man jo også synes at en F-mol er en fantastisk akkord.

Nej altså ud fra den diskussion der har været her i tråden indtil nu, så kunne det godt lyde som om folk er fejl-informeret. Studiet lader kun til at sammenligne ratings af en enkelt akkord uden kontekst.

Here, we tested whether the relationship between liking and harmonic complexity in single chords shows an inverted U shape and whether this U shape is different for musicians and non-musicians.

Participants heard a set of 20 individual piano chords which were generated using Cubase Pro version 9.0.30 (Steinberg Media Technologies). Chords were created according to four levels of harmonic complexity; octave, low, medium and high.

Fuld artikkel kan læses her:
https://journals.plos.org/plosone/artic ... ne.0281057

[lakris]

Så kun ud fra enkeltstående akkorder?

[bryla]

Jeg kan ikke rigtig se noget overraskende i artiklen. Mens jeg læste den tænkte jeg hele tiden på 'Hjem Fra Fabrikken' som et glimrende eksempel på kompleks harmonik i popmusik. Måske for kompleks til at mange selv ville have opsøgt det, men når man bliver taget med på rejsen derhen, skal der meget til, før man forlader biksen uden at smage.

Er det ikke bare som med alt andet? For forudsigelig film og man slukker. For eksperimenterende og bizar og man slukker. Men har man lige set en detektiv film som foregår i San Francisco, som var bidende god, vil man egentlig godt se, hvad Netflix har af lignende film som lige kan udforske området på en lidt anden måde.

Harmonisk historisk har man også set at jo mere moden en genre bliver, des mere kompleks bliver den. Barokmusik var i midten af 1700-tallet så kompleks at folk ikke efterspurgte det. Det bliver kun hyldet af eftertiden. Siden 1720 var den mere spiselige popmusik "Den galante stil" med firetakters fraser og 3 akkorder det mest populære og da Haydn dør 100 år senere har den også udviklet sig til den ikke kunne mere. Ligesom jazzen overtog denne tradition i slutningen af 1800-tallet og 100 år senere var så harmonisk mættet at folk måtte ty til fusioner af genrer og senere en 'nordisk' tradition med 3-akkorders popsange (Keith Jarrett, EST osv.).

Anyway der bliver nævnt 1500-tals musik. Kom ikke og fortæl mig, at dette er harmonisk ukomplekst:


Der bliver også nævnt filmmusik, og man skal ikke have lyttet til meget før man støder ind i kompleks tonesprog:

(Hvis man ikke synes pandiatonik er komplekst begynder 12-toneskalaen efter 1m30s)
Akkorderne når koret synger uh: Eb – D/Bb – Db/Bb – D/Bb
De to første akkorder i A-stykket: Eb – D7/Bb
Randy Newman har et usandsynligt komplekst harmonisk sprog som gemmer sig.
Hvis det var en anden Newman, så tjek dette:


Orker ikke at finde flere eksempler, men hvis man synes klassisk og filmmusik ikke er for komplekst, har man ikke hørt nok, og det er nemt at cherry-picke i artiklen for at få bevist at ens musiksmag er bedre end andres. Hvis man kun tror jazz er harmonisk komplekst har man ikke hørt nok 12-tonemusik

eller ny musik:


Jeg kan godt forstå ikke-musikere ikke opsøger det, men hvis man interesserer sig for at skabe musik, skylder man sig selv at være nysgerrig på det, der ligger lige udenfor ens nydelsestærskel.

[tomcat]

Jeg kan godt forstå ikke-musikere ikke opsøger det, men hvis man interesserer sig for at skabe musik, skylder man sig selv at være nysgerrig på det, der ligger lige udenfor ens nydelsestærskel.

Et godt princip. Værd at afsætte lidt tid til, en gang i mellem.

[Mike-air]

Man sku jo næsten tro Bryla vidste hvad han snakkede om Syntes det var et super indlæg.

Og ja, det er blot enkelte akkorder uden kontekst som studeres på 50 forsøgspersoner. Sjovt at se der faktisk er et mønster, men konklusionerne man kan lave ud fra studiet er nok lidt begrænsede som Pastorius nævner.

[Hald]

8B39325B-5893-4A52-A0C7-B6C3EBE06D0A.jpeg (136.47 KiB) Vist 211 gange

[tomcat]

8B39325B-5893-4A52-A0C7-B6C3EBE06D0A.jpeg