Royalties for købte beats

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
Nyt svar
Default avatar
Sjuft
Medlem
Indlæg: 15

Royalties for købte beats

Indlæg af Sjuft »

Hej Lydmaskinen
Hvordan er regler (og kotume) når man køber beats?

Hvis man fx køber et beat til en aftalt pris og så efterfølgende indspiller og udgiver tracket. Har producer så stadig krav på royalties fra streaming? (Hvis ja, hvor stor en andel?)

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Det kommer an på om det er købt af en dansker eller fx en amerikaner?

Aftaleret trumfer ikke ophavsretsloven i Danmark, dvs. det amerikanske koncept om work-for-hire for så vidt angår værksandele (KODA/NCB) er ikke muligt i Danmark, da ophavsretsloven er præceptiv, dvs. ufravigelig, på det område.

Med andre ord: har produceren værksandele - hvilket han i udgangspunktet har - så kan disse ikke frikøbes. Der skal således stadig afregnes mechanical (NCB) og performance (KODA) royalties. Reglerne er lavet for at beskytte ophavsmanden.

Et evt. værksplit er op til forhandling og ellers er der såkaldt standardfordeling, hvor værket deles i lige dele baseret på antallet af medvirkende uanset individuel indsats. Det medfører en minimumsandel på 25% til produceren af det samlede værk, hvis der er én anden sangskriver involveret.

Til gengæld kan man godt frikøbe master owner rettigheder, dvs. produktionsandelen. Her er reglerne deklaratoriske, så det kræver i udgangspunktet, at det er klart aftalt på forhånd mellem parterne. Dette kaldes en flat fee aftale.

Uden “flat”-delen er et fee (honorar) i sig selv ikke nok til at udgøre en frikøbsaftale. Bemærk, at et honorar ikke er et forskud. Ej heller kan et honorar ændres til et forskud og senere fratrækkes i sales royalties.

En evt. sales royalty til produceren kan svinge fra fx 3 til 20% af PPD (published price to dealer) eller nettoomsætningen, afhængig af indsats, omfanget af deductions og ikke mindst forhandlingsevne. Der findes også andre modeller med højere satser, som i stedet beregnes som profitshare, dvs. efter break-even.

Hvad angår Gramex eller såkaldte neighboring rights, så er det også noget, der i udgangspunktet skal afregnes til produceren og andre medvirkende i Danmark.

Mange kender ikke reglerne, så kutyme og loven er to forskellige ting.

Man kunne antage, at det vigtigste er, at ingen føler sig snydt lige når aftalen indgås - men problemerne dukker ofte først op efter et halvt til et helt år, når sangen pludselig er blevet et hit.

Derfor er det godt, at du udviser rettidig omhu.

Jeg er ikke advokat, men har årtiers praktisk erfaring i musikbranchen: søg altid juridisk bistand i større, alvorlige sager.

Jeg kan anbefale Lassen & Ricard, hvis det går i hårdknude og det drejer sig om beløb >200k, da et indledende advokatmøde, et par telefonopkald og et eller to breve koster fra 25k og opefter.

Held og lykke.

Default avatar
Sjuft
Medlem
Indlæg: 15

Indlæg af Sjuft »

Holger skrev: tirs 6. jul 2021 05:51 Det kommer an på....

Tak for at godt uddybende svar.

Scenariet er vi har købt et beat af en bekendt for et symbolsk beløb. Der blev aldrig nedfældet en officiel kontrakt eller aftale da det var en bekendt.

Nu hvor nummeret har været ude et par år, har det efterhånden streamet en lille pose penge ind. De få penge nummeret har streamet er mere end brugt på musikvideoen, mix/master, SoMe kampagne osv.

Vi bliver så kontaktet af produceren som mener ikke at ha fået sin bid af kagen (et overskud som efter ovenstående er tæt på 0kr)
Produceren er angivet som komponist på koda så den del er der styr på. Men har han også krav på en bid af streamingindtægterne? I så fald hvor mange (Der er 3 artister på nummeret).

Det bør også nævnes at gruppen ikke er aktiv længere ligesom streaming tallet er støt faldende.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Sjuft skrev: tirs 6. jul 2021 11:37 Scenariet er vi har købt et beat af en bekendt for et symbolsk beløb. Der blev aldrig nedfældet en officiel kontrakt eller aftale da det var en bekendt.
Right, det kan jo ske. Men forhåbentlig kun én gang ;-)
Nu hvor nummeret har været ude et par år, har det efterhånden streamet en lille pose penge ind. De få penge nummeret har streamet er mere end brugt på musikvideoen, mix/master, SoMe kampagne osv.

Vi bliver så kontaktet af produceren som mener ikke at ha fået sin bid af kagen (et overskud som efter ovenstående er tæt på 0kr)
Selvom det kunne være et produktionsselskabs eller pladeselskabs grundholdning, så er der ikke partout tale om, at en afregning skal være profitshare, dvs. efter break-even.

I udgangspunktet afregnes der i stedet fra 0 solgte eksemplarer/streams og evt. udgifter til musikvideo, promotion, m.v. er produceren uvedkommen.

Disse udgifter afholder produktionsselskab eller pladeselskab mod jo til gengæld at have en større del af den potentielle kage. Risk/reward.

Man kan sagtens lave en aftale, hvor en producer først modtager royalty efter break-even, men det er noget man skal aftale på forhånd, og så er procentsatsen for de involverede meget større end fra 0 solgte, fx fra 4% netto til 20% share eller fra 10% netto til 50% share (blot et eksempel), rundt regnet en femdobling.
Produceren er angivet som komponist på koda så den del er der styr på. Men har han også krav på en bid af streamingindtægterne? I så fald hvor mange
That's the million dollar question. Uden en skriftlig aftale er det svært at bevise hvad der er aftalt, hvis der overhovedet er aftalt noget. I sådanne tilfælde vil man sandsynligvis kigge på hvad ophavsretsloven siger om ret til rimelig betaling/licens/royalty per solgt/streamet enhed, hvis det skulle ende i retten.

Det gør næsten ingen sager af denne art, da pengene er for små, og udgifterne for store. Der skal hyres advokater, betales retsafgift, osv. Det løber mindst op i et par hundredetusinder kroner i alt for begge parter, hvis sagen ender i retten, også selvom sagen er lille.

Det vil med stor sandsynlighed ende med et forlig, som I selv indgår udenretligt, eller at nogen bliver dødeligt uvenner og "bare" bærer nag resten af livet i en trods alt lille branche.

Mit råd er at sætte dig ned i et rum med produceren og gennemgå samtlige indtægter og udgifter, så han kan se hvordan landet ligger. Hav styr på papirene og tallene i et spreadsheet og husk at få det hele med.

Insisterer han på at få en sats fra bunden (fra 0 streamede) i stedet for fra toppen (overskud), så må I enten indgå en sådan aftale og punge ud, I må indgå et kompromis eller du må bede ham om at sagsøge.

Du kan naturligvis bluffe og stalle og så indgå et forlig alligevel senere, hvis det er nødvendigt, hvilket er en almindelig taktik. Mit råd er at spare dig selv for tid og energi og forsøge at finde en mindelig løsning ved at spille med åbne kort.
Der er 3 artister på nummeret).
Antallet af artister er normalt irrelevant rent royaltymæssigt for produceren og for selskabet. Helt specifikt er producerens cut ikke påvirket af antallet af artister. Artisterne er derimod påvirket af antallet af artister, da de skal dele deres cut.

Hvis producerens cut var påvirket af antallet af artister, så ville det ikke så godt kunne betale sig at producere for fx et boyband eller lign.

Hvis artisterne har fået et uproportionalt stort cut allerede, så ligger det ansvar hos selskabet.
Det bør også nævnes at gruppen ikke er aktiv længere ligesom streaming tallet er støt faldende.
Denne del er irrelevant for produceren i forhold til de penge som allerede er genereret, men det siger selvfølgelig noget om at der måske ikke er så stor en sag at komme efter fremover.

Men man ved aldrig. Jeg har været involveret i flere numre, som er blevet revivet årevis efter og så klinger mønterne pludselig igen.

Nyt svar