Jingle på YouTube og copyrightkrav

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
Nyt svar
Default avatar
DanF
Medlem
Indlæg: 53
Sted: Østjylland

Jingle på YouTube og copyrightkrav

Indlæg af DanF »

Jeg skal lave en jingle for en vens videoer på YouTube og jeg vil måske gerne bruge noget støtte fra Band-in-a-box eller nogle licensfrie loops. Kan jeg risikere at de berygtede copyright agenter alligevel indgiver klager og generer min vens kanal? De videoer kunne gå hen og blive monetized og jeg tør ikke tænke på hvad nu hvis der kommer en klage om et par år.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37674
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Det er umuligt at afvise.

Jeg kender en som modtog et rødt flag for nogle naturlyde og modparten fastholder kravet.

Sandsynligheden er lav og du kan appelere, så jeg ville ikke være paranoid omkring det dog.

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Indlæg af mediumaevum »

Hvis du bruger lyde fra loops el. lign så husk at du skal kombinere selvsamme lyde med andre lyde fra andre steder - oveni, at de lydeffekter du bruger afspilles (dvs. samtidig). Helst med egenindspilning.

Jeg lavede engang et nummer hvor jeg brugte en sample, og det var den eneste sample jeg brugte, men fordi nogle kom før mig blev der indsat en notits om at det var den og den komponist som havde skrevet det (dvs. ikke mig). Jeg mente naturligvis at det måtte være en fejl, for jeg havde jo selv stykket det sammen, og indsendte derfor en appel.

Senere lyttede jeg dog til nummeret, og kunne notere mig at de var næsten identiske!
Endvidere at vedkommende vitterligt kom før mig. Så jeg sendte en email til virksomheden bag (et større lydbibliotek) og forklarede situationen, hvorefter jeg fik et høfligt svar tilbage noget i stil med "2 hjerner tænker ens", og at de ikke ville gøre mere ud af det.

Jeg slettede derfor mit nummer, og mere er der ikke sket i den sag.

Men med youtube's nye "Tjek"-feature som automatisk går igang ved ethvert nyt upload, håber jeg da at de fanger evt. copyrightproblemer, før man når an indgive appeller, klager osv. For den forrige situation var altså uholdbar da du intet kunne vide om dine uploads brød med copyright, hvis man selv var i god tro.

Default avatar
DanF
Medlem
Indlæg: 53
Sted: Østjylland

Indlæg af DanF »

Aha, takker.
Problemet er lidt at når jinglen er lavet så er musikken ude af min kontrol og jeg kan ikke lige sådan bede vedkommende om at slette videoer, især ikke hvis de bliver monetized. Jeg må vel prøve at kamouflere loopsene lidt.

Nyt svar