Censur i filmbranchen

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
Nyt svar
Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 8937

Censur i filmbranchen

Indlæg af Mike-air »

Dette handler ikke om musik, men om en lignende branche hvor der også eksisterer gatekeepers.

Læs først artiklen:
https://www.dr.dk/nyheder/detektor/dete ... -replikken

Og så kommer spørgsmålene:
Er det OK at smagsdommere beslutter hvilken kunst der skal have støtte, baseret på deres eget politiske ståsted?
Eller er det OK at gøre grin med folk med psykiske lidelser?
Er det OK at man reelt set ikke kan udgive ufiltreret kunst uden at hedde lars von trier?
Eller er det OK at kunst i 2020 fortsat skal bidrage til en kultur som nedgører kvinder?

Og sidst men ikke mindst- i hvilken grad føler du dette sker i musikbranchen i dag?

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1205
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

1. Selvfølgelig ikke
2. Nej, men Bornedal kunne jo kontakte Greta Thunberg, og spørge hende. Hun er om nogen blevet svinemobbet på SoMe.
Hvis hun siger ja til at der laves en ufiltreret film om hende, så skal alle sider med.
3. Den er svær. Jeg er glad for at Palludan ikke er i filmbranchen, og osse vil suge penge ud af samfundet dér. Ellers er det jo op til publikum hvad de vil betale for at se.
4. Det dør ud med den sidste skræmte stenaldermand. Mange mænd kan jo ikke ha´ at kvinder pludseligt begyndte at ha´ en vilje. Læg mærke til hvor mange af de nye stand-upper der snakker om deres pik, som om at de er bange for at glemme deres mandighed, eller at kvinderne skulle glemme den.

5. I overført betydning, betyder det at der ikke sker en skid andet en hjertesmertepop, eller gammel vin i nye flasker.
Ingen forskellighed eller udvikling som da far var ung.
Måske pga. en slags "censur" som hedder: lav en metervare, eller bliv glemt.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35673
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Mike-air skrev:
søn 30. aug 2020 00:26
Og så kommer spørgsmålene:
Er det OK at smagsdommere beslutter hvilken kunst der skal have støtte, baseret på deres eget politiske ståsted?
Nej, men virkeligheden er, at alt statsstyret i praktisk er politisk influeret og typisk ikke fra midten af det politiske spektrum.

Vil man ikke 100% markedsstyret kunst, så er virkeligheden, at defacto politiske organer har indflydelse på hvad der bliver indspillet.
Eller er det OK at gøre grin med folk med psykiske lidelser?
I en fiktionsfilm*, ja naturligvis.

Alt andet ville være censur. Hvad én person synes er sjovt eller tankevækkende satire, synes en anden er fornærmende.

Jesus, Allah eller andre usynlige venner, psykisk sygdom, barnløshed, kræft, skeløjethed, analkløe, vi har alle vores svage punkt vi ikke kan lide at blive konfronteret med på ufølsom vis.

Kan man ikke lide filmen, så lad være med at købe billetten.

At være fornærmet er ikke det samme som at få ret til at bestemme over andres frihed til at udtrykke sig, uanset hvor usmageligt det virker på den fornærmede part.

*Rigtige personer er dog omfattet af injurielovgivningen
Er det OK at man reelt set ikke kan udgive ufiltreret kunst uden at hedde lars von trier?
Med støtte tænker du? Se første spørgsmål.
Eller er det OK at kunst i 2020 fortsat skal bidrage til en kultur som nedgører kvinder?
Absolut, se andet spørgsmål.

Uden denne mulighed fandtes 99% af pornoindustrien heller ikke, og den har alle fra venstre til højre forsøgt at forbyde i århundreder uden held.

De selv samme puritanere, der gladeligt gokker den af til de film, de vil forbyde andre at nyde.
Og sidst men ikke mindst- i hvilken grad føler du dette sker i musikbranchen i dag?
Politisk dikteret udgivelsesret? Næsten ikke.

Musikbranchen er primært markedsstyret og modsat film er adgangsniveauet til udgivelse meget lavt af økonomiske årsager, hvilket i høj grad har demokratiseret mulighederne.

Medlemsavatar
Kimex
Forum Donator
Indlæg: 1188
Sted: Aarhus

Indlæg af Kimex »

Jesus, Allah eller andre usynlige venner, psykisk sygdom, barnløshed, kræft, skeløjethed, analkløe, vi har alle vores svage punkt vi ikke kan lide at blive konfronteret med på ufølsom vis.

Kan man ikke lide filmen, så lad være med at købe billetten.
Det er rigtigt. Man skal ikke føle sig krænket af alt. Men er man ude i den retorik og kamp mod en 17årig teeanager er det fordi man er blevet sat skak mat. Og " Den lille pige" har kørt dem over "

Jeg tror også at mange finder det provokerende at hun ikke er boglig og akademisk mindet. Hun gider jo knapt gå i skole.

Hun er ikke som den typiske information læser. Som nævner at de som barn var tvunget til at side med bøger dagen lang, Dermed underforstået . At de måtte stimulere deres intellegens. Hun er nok snare den , der allerede som ganske lille, bare måtte ud blandt de andre børn og , nysgerrigt at undersøge og forstå verden.
En lille bogorm ville aldrig, i så ung en alder, kunne manøvre rund i verden og have den gennemslagskraft hun har. Hun ser og oplever verdenen og med vores indbyggede matematiske sans, som bare er 1+1+1+1 osv. Altså addition , laver hun en konklusion. Sådan tror jeg hun hovedsageligt tænker.
Hun er et naturmenneske.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35673
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Jeg har set mange bliver provokeret af hende på Facebook,, men jeg synes Gretha til trods for hendes naivitet og milde hykleri stadig gør det ganske udmærket.

Hun gør det i hvert fald flere gange bedre end de (typisk poltikere) hun forsøger at råbe op.

Hendes psykiske problemer er ikke særligt unormale eller voldsomt debiliterende, så jeg kan slet ikke se, at det behøver være et fokuspunkt.

Nu er hun jo ikke en fiktiv person, så injurielovgivningen kan teknisk ses bruges til at beskytte hende, hvis hun ønsker at oprette et privat søgsmål.

Men som frivillig meget offentlig person er der i praksis nogle videre rammer for hvad man må finde sig i af latterliggørende udsagn.

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 8937

Indlæg af Mike-air »

For et par dage siden pralede jeg til kæresten om at "i Danmark er det kun racistiske udsagn man ikke vil tolerere (og som er ulovlige iflg. racisme lovgivnigen), ellers er debatten helt åben, man kan sige hvad man vil, hvis man ka tåle at få igen". Men når jeg så læser den her artikkel jeg har linket til, så falder det "glansbillede" lidt til jorden.

Når jeg siger glansbillede, så er det fordi jeg mener man skal kunne lave sjov (inkl. sort humor) med alt. Eller kritisere og diskutere alt (ligesom det heller ikke er forbudt at være kommunist eller nazist). Men jeg opfatter (det som fortælles i artiklen) som det modsatte - og så alligevel er der en del af mig der ikke mener børn skal være genstand for den slags.

Men så på den anden side, har hun (Gretha) aktivt taget et valg og stillet sig frem for good or worse. Og så igen igen kommer jeg i tvivl; for er det tilfældigt at det er en joke om den her unge pige (med en god portion mod), og ikke en joke om en kordreng der bliver bollet i røven af en præst, eller noget lige så usympatisk rettet mod en person af hankøn.

Jeg er mildest talt lidt usikker på det her^^

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 6748
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

At kunne være usikker er en flot egenskab at have, uanset hvad,...

Det er også ok ikke at have en mening om alt
/Dub

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 2668

Indlæg af mediumaevum »

At kalde en pige med Aspergers Syndrom for "et forsømt barn med downs syndrom", som der stod i det oprindelige manuskript, er ganske enkelt injurier. Det er jo direkte at sige, at pigen er retarderet - hvilket hun bestemt ikke er. Det er selvfølgelig ikke iorden, og er iøvrigt ulovligt jvf. injurielovgivningen.

Der er milevid forskel på en ASD-diagnose (som aspergers er en del af) og på at være retarderet. Iøvrigt kalder man også aspergers for 'nørd-syndromet'. Er nørder retarderede?

Jeg må sige, at efter jeg læste den sætning, bliver jeg også ramt/krænket.

Aspergers og downs syndromer er så to vidt forskellige diagnoser, det giver lige så meget mening at sammenligne de to, som at spørge:

Hvad er højest? Runde tårn eller et tordenskrald?

Men i det hele taget mener jeg ikke at film skal nedgøre/gøre grin med fysiske eller psykiske lidelser, medmindre man holder det på et upersonligt plan.

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1205
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Mike-air skrev:
søn 30. aug 2020 20:18


Når jeg siger glansbillede, så er det fordi jeg mener man skal kunne lave sjov (inkl. sort humor) med alt. Eller kritisere og diskutere alt (ligesom det heller ikke er forbudt at være kommunist eller nazist). Men jeg opfatter (det som fortælles i artiklen) som det modsatte - og så alligevel er der en del af mig der ikke mener børn skal være genstand for den slags.

Men så på den anden side, har hun (Gretha) aktivt taget et valg og stillet sig frem for good or worse. Og så igen igen kommer jeg i tvivl; for er det tilfældigt at det er en joke om den her unge pige (med en god portion mod), og ikke en joke om en kordreng der bliver bollet i røven af en præst, eller noget lige så usympatisk rettet mod en person af hankøn.

Jeg er mildest talt lidt usikker på det her^^
Jeg forstår din usikkerhed. Jeg har heller ingen grænser hvad humor/sort humor angår, Monty Python var rigtig fede i -80´erne.
Deres humor var grov, men drejede sig om fiktive personer

Det er noget andet når det drejer sig om en specifik person, eller en person man kan gætte hvem er.
Og her kommer jeg så i tvivl.
Mange stand-upper gør grin med politikkere, og de fejl de gør, men ikke noget personligt. Det er for mig i orden, men jeg tror ikke Kristian Heegård fra Radikale Venstre ville synes det var fedt at man ville kalde ham for spasser.

Man skal blot huske at afveje, og ikke tro at man kan skamsvine alle til i frihedens og ytring/kunstnerfrihedens navn.
Med frihed er der et ansvar.
Det minder lidt om M-tegninger. Man behøver ikke at såre andre fordi man kan, men man kan godt fortælle en joke, både sort og for min skyld osse racistisk. En racistist joke er ikke nødvendigvis ondt ment.
Bare det ikke er personligt. Der går min grænse.

Nyt svar