Hjælp til lydstudie i Odense

Bygning og akustik, lyddæmpning og -isolering, bass traps, monitorplacering, møbler.
Nyt svar
Medlemsavatar
MichaelJørgensen
Forum Donator
Indlæg: 210
Sted: Odense

Hjælp til lydstudie i Odense

Indlæg af MichaelJørgensen »

Hej Lydmaskinister

Jeg har omsider fundet et lokale i Odense, hvor jeg forhåbentligt snart skal igang med at bygge lydstudie. Det er et kælderlokale med ikke så højt til loftet, og derfor en del under de 70m3, som jeg blev rådet til af Holger i en tidligere tråd. Jeg har dog fået det til en favorabel husleje og med en spændende samarbejdsaftale.

Nu er spørgsmålet så, hvordan jeg klogest indretter lydstudiet. Jeg har målt op og lavet en lille tegning.
Stuide.jpg
Stuide.jpg (130.98 KiB) Vist 2262 gange
Jeg har reelt to muligheder. Det blå og gule område på 43,7m3 eller det blå og grønne område på 42,7m3. Tænker umiddelbart ikke, det vil give mening at bruge både det blå, grønne og gule område, da det ikke længe vil være et rektangulært rum.

Dør til studiet Hvor vil det være klogest at placere døren?
Det er kun muligt at have indgang fra det røde gangområde eller det grønne område, hvis jeg vælger løsningen med blåt og gult område.

Kældervinduer ud til trafikeret vej. Det er dejligt med sollys, så kan der laves en løsning, så sollyset stadig kan komme ind, men bilstøjen minimeres?

Radiator og vandrør Jeg kan vælge at skære yderligere 40-80 cm af og dermed undgå radiator og vandrør i studiet, men på den anden sige, vil det nok også være fornuftigt at have varmen i studiet om vinteren.

Akustikregulering Jeg tænker at bygge basfælder i alle fire hjørner, samt bygge bats, der kan hænge i loft og forskellige steder på væggene. Jeg tænker ikke, det vil være en god løsning at isolere alle vægge og loft med 10 cm rockwool eller lignende, for så er der næsten ikke noget studie tilbage.

Jeg håber virkelig I vil hjælpe, så godt I nu kan. Jeg ved som sagt godt, at det ikke er verdens bedste rum at bygge lydstudie i, men selve aftalen med lokalet giver mening for mig. På forhånd tak :)


Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Jeg forstår ikke helt tegningen, har du også nogle fotos?
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
MichaelJørgensen
Forum Donator
Indlæg: 210
Sted: Odense

Indlæg af MichaelJørgensen »

Billeder kommer på søndag. God weekend

Medlemsavatar
Holger  
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Ditto her, det er svært at helt gennemskue tegningen/hvad du vil/kan. Billeder vil nok hjælpe.

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1943
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Jeg ville indrage det grønne gangareal, så det bliver et kvadratisk rum, vende pulten så jeg sidder med ansigtet mod vinduerne.
Det gule område (jeg regner med at det er sammenhængende) kunne være instrumenter, synths, drums, guitare, mm.
Dæmning af lyd i vinduer kan gøres med lyddæmpende termoruder, monteret som fortsats.
Aldrig har så stor en idiot haft så lidt forstand på så mange plug-ins

https://soundcloud.com/user-469072941

Medlemsavatar
Holger  
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Kvadratiske rum er dårlige akustisk set fordi de fremhæver room modes/stående bølger.

Medlemsavatar
jakobole
Forum Donator
Indlæg: 1079
Sted: København / Vanløse

Indlæg af jakobole »

Hugo skrev: fre 24. apr 2020 16:12 Jeg ville indrage det grønne gangareal, så det bliver et kvadratisk rum, vende pulten så jeg sidder med ansigtet mod vinduerne.
Det gule område (jeg regner med at det er sammenhængende) kunne være instrumenter, synths, drums, guitare, mm.
Dæmning af lyd i vinduer kan gøres med lyddæmpende termoruder, monteret som fortsats.
AD Holgers quote, så ville jeg gøre det modsatte : Altid spille på den lange led i et rum, og helst ikke et kvadratisk rum. Derfor : Placer højtalere foroven, liger under "380", pegender sydpå, og gøre rummet så langt som muligt
Microsoft Certified MCSA

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1943
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

OK, got it
Aldrig har så stor en idiot haft så lidt forstand på så mange plug-ins

https://soundcloud.com/user-469072941

Medlemsavatar
Holger  
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Prøv at smide nogle helt kvadratiske/kube dimensioner ind her:
http://www.acoustic.ua/forms/rr.en.html

Eller her:
http://www.bobgolds.com/Mode/RoomModes.htm

Gode formularer til at lege lidt med.

Større er oftest bedre, men det er nu gørelsen og ikke kun størrelsen ;)

Derfor kan det muligvis betale sig at ændre lidt på dimensionerne, også hvis det betyder lidt færre m3.

Loftshøjden er næsten altid den begrænsende faktor.

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1943
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Mit rum er 3 x 4 H 2,5 formelen siger jeg skal ændre rummet til forholdet 1,5:2,0 ?
Aldrig har så stor en idiot haft så lidt forstand på så mange plug-ins

https://soundcloud.com/user-469072941

Medlemsavatar
Holger  
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Der mangler en dimension?

Uanset hvad, så er der ikke kun 1 korrekt svar eller forslag.

Medlemsavatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Indlæg: 2985
Sted: Fyn

Indlæg af Mr. Soundman »

Jeg ville lade døren til toilettet blive siddende.

Medlemsavatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Indlæg: 2985
Sted: Fyn

Indlæg af Mr. Soundman »

...ej sorry Michael, håber du kan tage lidt gas :) Men den lå altså bare så'n til højrebenet :wink:

Medlemsavatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Indlæg: 2985
Sted: Fyn

Indlæg af Mr. Soundman »

MichaelJørgensen skrev: tirs 21. apr 2020 18:43 Kældervinduer ud til trafikeret vej. Det er dejligt med sollys, så kan der laves en løsning, så sollyset stadig kan komme ind, men bilstøjen minimeres?
Jeg tænker, at enten tykkere glas eller flere lag glas kunne bidrage til at mindske støjen fra trafikken igennem vinduerne.

En nem løsning kunne måske også være at montere nogle gennemsigtige plader udvendig på vinduerne i plexiglas, akryl eller polycarbonat. Sådan noget kan man bestille på mål her:
https://www.plastbutikken.dk/shop/plast ... 253s1.html

Medlemsavatar
MichaelJørgensen
Forum Donator
Indlæg: 210
Sted: Odense

Indlæg af MichaelJørgensen »

Tak for de mange svar. Også de "sjove" svar :P Ang. toiletdøren synes jeg man kommer hinanden mere ved, hvis der er åbent hus ;) Ej, det er naturligvis døren ud til en lille gang, der fører til toilet og et ekstra rum, som jeg vil tage af.

Min plan er også umiddelbart at bruge det blå-gule område på 380 x 518 med monitors placeret på den korte side for oven på billedet.

Vinduerne kunne jeg faktisk godt forestille mig at lukke af med plexiglas. Sender billeder af lokalet i morgen

Nu mener jeg det er beton eller sten hele vejen rundt i lokalet - vil det være nok at bygge bats og placere dem forskellige steder rundt i rummet - eller er jeg nødt til at tænke på anden overflade i hele rummet f.eks. lydgips som er forholdsvist dyr eller akustiske paneler af træ?

Medlemsavatar
jakobole
Forum Donator
Indlæg: 1079
Sted: København / Vanløse

Indlæg af jakobole »

Det tror jeg ikke. Hvis du bygger 8-10 bats til væggenede baseret på terrænbatss, og i det mindste laver bas-traps i hjørnene med 2 terrænbats stablet i ramme sat på skrå, samt en cloud, så bliver du godt kørende. Hvis der ikke er plads til disse bass-traps, skal du ud i at få nogle der er runde og fylder mindre.....worst case må du leve uden. Men med 8-10 bats på væggene og en cloud, så skulle det være mærkeligt om du ikke får rimelig lyd der. Mit lokale er mindre (kortere), men med større loftshøjde, og jeg er glad for lyden her.
Microsoft Certified MCSA

Medlemsavatar
jakobole
Forum Donator
Indlæg: 1079
Sted: København / Vanløse

Indlæg af jakobole »

Jeg byggede selv mine, og fulgte denne fine video fra en anden lydmaskinist, Højhus

Microsoft Certified MCSA

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Når man dæmper bliver de resterende refleksioner mere retningsbestemte for os. (det er nemmere at hører hvor de kommer fra)

Det kan løses ved at flytte på dæmpning til det er løst, eller sætte en vinklet plade op så reflektionen ikke rammer lyttepositionen længere.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
MichaelJørgensen
Forum Donator
Indlæg: 210
Sted: Odense

Indlæg af MichaelJørgensen »

Det er nu besluttet, at jeg bygger rummet på det blå-gule areal som nu er: L 518 x B 360 x H 222.

Jeg bygger 4 basfælder på 50x50 cm samt 10 terrænbats med 10 cm Rockwool placeret som i denne video:

Basfælder
Skal der laves flere små basfælder som stables oven på hinanden eller kan man med fordel lave en stor basfælde fra gulv til loft?

Terrænbats
Hvad er den billigste løsning i forhold til stof?

Vægge
Jeg skal have bygget to vægge, som jeg tænker skal laves af 7 cm lægter med 5 cm Rockwool. Men hvad er bedst og billigst at beklæde væggene med? Jeg har tænkt på gipsplader, som er billigt, men vil det fungere?
De øvrige to (oprindelige) vægge er af beton med plader af træ udenpå.

Vinduet
Vil et plexiglas lukke for støjen fra vejen - og findes der løsninger med plexiglas, hvor jeg stadig kan åbne mit vindue til frisk luft, når jeg ikke mixer?
IMG_20200426_184701.jpg
IMG_20200426_184701.jpg (4.44 MiB) Vist 1937 gange
Jeg har flere billeder af lokalet, men vil ikke overbelaste Holgers server unødigt :lol:

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35557
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

MichaelJørgensen skrev: søn 26. apr 2020 23:43 Terrænbats
Hvad er den billigste løsning i forhold til stof?
Det allerbilligste er nok at købe de billigste sengelagner fra Jysk e.l.

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1943
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Med hensyn til vinduet se

viewtopic.php?f=2&t=81735

side 1 næsten nederst
Aldrig har så stor en idiot haft så lidt forstand på så mange plug-ins

https://soundcloud.com/user-469072941

Medlemsavatar
MichaelJørgensen
Forum Donator
Indlæg: 210
Sted: Odense

Indlæg af MichaelJørgensen »

Fedt tak for svarene! Så mangler jeg kun svar på de sidst to spørgsmål

Basfælder
Skal der laves flere små basfælder som stables oven på hinanden eller kan man med fordel lave en stor basfælde fra gulv til loft?

Vægge
Jeg skal have bygget to vægge, som jeg tænker skal laves af 7 cm lægter med 5 cm Rockwool. Men hvad er bedst og billigst at beklæde væggene med? Jeg har tænkt på gipsplader, som er billigt, men vil det fungere?
De øvrige to (oprindelige) vægge er af beton med plader af træ udenpå.

Medlemsavatar
Holger  
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Mht. bass traps i hjørner bør være trekanter du stabler. På side/front/bagvægge kan du bruge paneler.

Du skrive 50 mm Rockwool i stedet for 100 mm er det pga. du ikke vil tage for meget af rummets størrelse?

Medlemsavatar
MichaelJørgensen
Forum Donator
Indlæg: 210
Sted: Odense

Indlæg af MichaelJørgensen »

Ja, jeg tænker, det vil tage for meget af rummets størrelse. Jeg kan også vælge at smide 100mm Rockwool hele vejen rundt. Altså på alle fire vægge. Vil det så betyde, at jeg ikke behøver terrænbats placeret ved early reflection points, på bagvæg og frontvæg?

Hvilken slags paneler vil du anbefale?

Nyt svar