Hvad er næste skridt fra Focusrite? RME?

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Medlemsavatar
cygge
Medlem
Indlæg: 201
Sted: Horsens

Hvad er næste skridt fra Focusrite? RME?

Indlæg af cygge »

Kære Hestenettet,

Jeg har i dag et Focusrite Scarlett 18i20 v3, og udnytter de 18 indgange fuldt ud (med et Focusrite OctoPre via. ADAT, og en ART DPS-II via. S-P/DIF), og det fungerer fremragende. Men i forbindelse med at jeg gerne vil lave mere live-tracking er jeg også blevet opmærksom på, at 18 indgange måske er en smule... blodfattigt. Der skal ikke mange korsangere eller rack-toms til, før jeg aktivt skal fravælge spor og mikrofoner for at få det hele med, og det går mig på, for jeg står i øjeblikket overfor at skulle planlægge næste skridt for mit ydmyge, mobile hjemmestudie.

Jeg er mægtigt glad for Focusrite, men de laver ikke noget med over 18 indgange indtil man når til REDNet, og det er væsentligt over mit budget, så jeg er begyndt at se på hvad jeg ellers kan gøre. Idéen er at have så mange mic-preamps som overhovedet muligt, gerne via. ADAT, en stabil og nogenlunde fremtidssikret platform, og performance jeg ikke skal tænke over... og uanset hvordan jeg vender og drejer den, så er det RME der dukker op. Ret specifikt Fireface-familien, da RMEs produktsupport lader til at være fantastisk, og fordi TotalMix og onboard DSP til comp/reverb/etc. ville være genialt til monitormixes. Lige nu er mit "panik-fallback" at købe en analog mixer, ind i hvilken jeg kan trække de otte vigtigste spor via. kabler fra min OctoPre, men det er sgu' ikke særligt fleksibelt hvis bandet har mere end 8 vigtige "stemmer". Jeg vil ikke investere i noget, jeg alligevel skal skifte om seks måneder fordi jeg tænkte for småt i første omgang.

Så lad os lige nulstille tælleren. Hvis du, kære læser, skulle bygge et mobilt optage-system med 24+ spor, en eller anden form for monitormix, og driversupport for Windows 11, hvad ville du så gå efter hvis du ikke havde uendelige likvide midler? RME? MOTU? Noget andet? En Behringer X32 eller A&H Qu16?

Det var bare det, hej!

Møzz,
/A,
Arm'n, prøliåhør her iggå!

Medlemsavatar
the19thbear
Medlem
Indlæg: 3334
Sted: Roskilde

Indlæg af the19thbear »

Rme rme rme.
Jeg siger altid det samme i de her tråde. Og nu kommer det igen.
Rme understøtter deres produkter i en milliard år. De produkter der var designet til Win xp æraen får stadig driver opdatering til win 11. Det er der ikke mange andre (ingen?) firmaer der gør.

Deres drivere fungerer upåklageligt. Da jeg skiftede til rme var det som at få en ny computer fordi deres drivere var så meget bedre mht latency.

Jeg bruger et digiface usb som har 64 mener jeg, ind og ud via adat. Det koster ikke meget og fungerer perfekt. Så har jeg bare købt behringer ada8200 som konverter.
Den løsning har desværre ikke dsp, så ingen rumklang, comp eller eq. Så skal du op i nogle ar deres større løsninger.

Go jagt.

Medlemsavatar
ptr
Medlem
Indlæg: 112
Sted: København

Indlæg af ptr »

Jeg vil og så anbefale RME, som sagt deres drivere virker bare og bliver altid opdateret.
The music business is a cruel and shallow money trench, a long plastic hallway where thieves and pimps run free, and good men die like dogs. There's also a negative side.
Hunter S. Thompson
[url]https://www.facebook.com/portlanddk[/url]
[url]https://www.facebook.com/bionic22[/url]

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8618
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Siden jeg gik over til RME har jeg aldrig set mig tilbage :-)
/Dub

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2635
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Jeg blev spugt af en ven om noget tilsvarende for nylig, og den er svær.

Motu lavede engang et genialt kort som hed "24 I/O" som havde 24 analoge inputs og outputs i super god kvalitet, og det kostede cirka 7500 kr. Det ville jeg klare have anbefalet, men de har de taget ud af produktion. Motu er måske stadigvæk en mulighed, men nu kan man kun købe 24 inputs eller 24 outputs som to separate enheder som måske kan daisy-chaines sammen til ét ASIO device vha. et netkabel. Måske. Eller også kan man købe to af deres 16A som har 16 inputs og 16 outputs. Jeg har ét selv, og er virkeligt glad for det. Men igen: Jeg ved ikke om de kan daisy chaines sammen til ét stort device. Og for at gøre det hele mere weird: Motu er kun USB2, og de har ikke skrevet en AVB driver til Windows endnu. Vi venter stadig.

En anden mulighed kunne være Ferrofish A32 Pro MM, men det er en dyrere løsning end Motu.

Der er også Antelope Orion 32+ som er lige så dyrt som Ferrofish.

RME har et godt ry, som man kan se ovenfor. Jeg har desværre aldrig haft et.

Lynx har gode konvertere (jeg havde et i slut 90erne), men jeg ved ikke om de er blevet bedre til at skrive drivere end de var dengang, og deres priser er heftige.

I budget-enden har jeg indtryk af at Presonus og Focusrite giver ganske god bang for the buck, men jeg kan ikke finden nogen kort med nok inputs og outputs fra de to mærker. Og der har du jo været.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
cygge
Medlem
Indlæg: 201
Sted: Horsens

Indlæg af cygge »

Joachip skrev: søn 11. feb 2024 20:22 Jeg blev spugt af en ven om noget tilsvarende for nylig, og den er svær.
Det var ellers et fornemt svar (altså, alt det følgende), tak! Jeg har også haft kig på MOTU, men de er vist bedst hvis man kører Mac... jeg har hørt og læst mange grimme historier om Windows-brugere og MOTU-kort, der bare ikke vil hvad de skal. Hvilket din historie også vidner om. Lynx og UAD har også været forbi min radar, men det er simpelthen for pebret for mig.

Jeg er jo mægtigt glad for mit Focusrite 18i20, men der er nogle designbeslutninger på kortet hvor de bare har skudt sig selv i foden. Freksempel har den to ADAT-indgange, så man kan få 8 indgange ved 96kHz, men kan man så få 16 indgange når man kører 48kHz? Nej, det kan man ikke. Så havde det nok også heddet 26i20, men hvorfor i alverden begrænse det på den måde?

Som de øvrige svar i tråden vidner om, så har RME et utroligt godt ry "derude", og kombinationen af de mange indgange (selv et ældre Fireface giver dig 30 indgange, eller i hvert fald 28, for jeg aner ikke hvordan jeg skal bruge AES/EBU til noget som helst?), klippestabile drivere, og onboard DSP til monitormix er næsten for god til at være sand. Så er prisen selvfølgelig også en anden end mit Focusrite, men jeg må på brugtmarkedet og kigge...
Arm'n, prøliåhør her iggå!

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12753
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Jeg har gennem tiden haft både et Lexicon interface wayyy back, en RME løsning bygget ind i min stationære PC, et TC Impact Twin, et Mackie Onyx blackjack, og er nu tilbage på RME Fireface suppleret med Behringer ADA. Derudover har der været et hav af Focusrite interfaces forbi værkstedet på højskolen, både stedets egne og dem som eleverne slæber med.
Focusrite er både stabilt og billigt, men den vej har du jo gået til ende.
Mackie Onyx er også superstabilt, lyder godt, og er i øvrigt bygget som en lille kampvogn og holder til en masse tæsk. Men det er helt sikkert for lille til dig (2 I/O).
RME er bare røvfedt. Jeg har uden problemer maxet alle 18 indgange på mit FF UC, og det er mig lidt af en gåde hvordan de får den datamængde presset igennem USB2, men den har ikke hikket en eneste gang. Totalmix har en læringskurve, men når først man har lært det, så er det jordens bedste kontrolsoftware. Selve modellen (UC, som nævnt) har været væk fra butikkerne i nogle år efterhånden, men der er ingen tegn i hverken sol eller måne på at supporten skulle stoppe. Driverne opdateres troligt efterhånden som mit OS også gør det. Masser af anbefalinger herfra!
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
cygge
Medlem
Indlæg: 201
Sted: Horsens

Indlæg af cygge »

david mondrup skrev: søn 11. feb 2024 22:05 Jeg har gennem tiden haft både et Lexicon interface wayyy back, en RME løsning bygget ind i min stationære PC, et TC Impact Twin, et Mackie Onyx blackjack, og er nu tilbage på RME Fireface suppleret med Behringer ADA. Derudover har der været et hav af Focusrite interfaces forbi værkstedet på højskolen, både stedets egne og dem som eleverne slæber med. [...] RME er bare røvfedt. [...] Masser af anbefalinger herfra!
Jeg har haft et Echo Gina 24, et Echo Audiofire 4, to Echo Audiofire 12, et Steinberg UR242, et Focusrite Scarlett 18i8 gen2, og nu mit 18i20 gen3. Jeg har aldrig haft så meget hul igennem og så stabile drivere som jeg har med Focusrite i dag, men ud fra hvad jeg kan forstå, så er RME en helt anden boldgade. Og så vil jeg bare have flere indgange end Focusrite kan give mig... :-D
Arm'n, prøliåhør her iggå!

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2635
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

cygge skrev: søn 11. feb 2024 21:53jeg har hørt og læst mange grimme historier om Windows-brugere og MOTU-kort, der bare ikke vil hvad de skal. Hvilket din historie også vidner om.
Altså, det kører faktisk rigtigt godt for mit Motu 16A kort i Windows 10. Men jeg ved ikke om festen slutter, hvis jeg køber et til, og håber at de kan køre samtidigt, for det har jeg aldrig prøvet.

Og mht. ADAT, så undrer jeg mig over hvorfor det gamle knald stadigvæk er en ting. Det virker lidt som lydverdenens svar på fax-maskiner.

PS: Jeg har også haft et Echo kort, og måtte droppe det pga. driveren.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 444
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Adat er bagudkompatibelt med rigtigt mange ting, så med adat, slipper man for at købe nyt hele tiden.

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8618
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

petal skrev: søn 11. feb 2024 22:50 Adat er bagudkompatibelt med rigtigt mange ting, så med adat, slipper man for at købe nyt hele tiden.
Yep

Raydat er f.eks. genialt ,.. de fleste convertere og digitalmixere der er til at betale har ADAT ,.. udvid med 8 I/O af gangen efter behov

Sync flere kort sammen, eller et helt system via clock, f.eks. Alesis synths har også ADAT, eller output extensions til diverse samplere, osv,..

Derudover findes det såvidt jeg husker analog-pulte med ADAT out
/Dub

Medlemsavatar
cygge
Medlem
Indlæg: 201
Sted: Horsens

Indlæg af cygge »

Joachip skrev: søn 11. feb 2024 22:33 Og mht. ADAT, så undrer jeg mig over hvorfor det gamle knald stadigvæk er en ting. Det virker lidt som lydverdenens svar på fax-maskiner.
Jeg kommer ikke over 48kHz, så for mig er det genialt. Et RME Fireface ville med sine to ADAT-indgange give mig 16 inputs med et trylleslag, og så kan jeg smække den preamp foran jeg har lyst til (i dette tilfælde et par Focusrite Octopre, for jeg er ikke lavet af penge). Med en tredje Octopre via. TRS-kabler ville jeg så pludselig have 24 indgange at smide med, og selvom RMEs preamps og converters utvivlsomt er klasser bedre, så synes jeg, at jeg får rigeligt smæk for skillingen med Focusrite. I hvert fald til mit behov; jeg er sikker på, at der er folk herinde på maskinen for hvem alt under Focusrite ISA (eller bedre) er i samme kasse som Behringer ADA8000. :lol:

Men jeg er nødt til at give dig applaus for "lydverdenens svar på fax-maskiner". Det var et grin jeg havde brug for her til morgen!
Arm'n, prøliåhør her iggå!

Nyt svar