6 år gl bærbar er langsom

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Default avatar
DanF
Medlem
Indlæg: 31
Sted: Østjylland

6 år gl bærbar er langsom

Indlæg af DanF »

Lenovo G50, Intel Core i5, 12 gb RAM, 500 gb SSD.

Min gode gamle arbejdsbærbar bliver mere og mere langsom, jeg tror ikke det er pga støv eller spyware. Spiller ikke på den heller, men kører Ableton Live 10 og diverse VST'ere. Hvad kan man gøre? Reformattere hele lortet, købe en ny, køre filrensning (hvad kan I anbefale af programmer)? Jeg tror på ældre hardware og optimering og vil skam gerne beholde den, men er kommet dertil hvor jeg skal surfe på telefonen mens jeg venter på at noget starter op.

Default avatar
Morten Bjørn
Medlem
Indlæg: 148
Sted: Copenhagen

Indlæg af Morten Bjørn »

...
Senest rettet af Morten Bjørn man 13. sep 2021 22:45, rettet i alt 1 gang.

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3800
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

Sikkerheds opdateringer og bloatware er almindeligvis skyld i at sådan noget opstår, og desværre er kimen til det blevet plantet fra indkøbet af "dyret" ... producenter af hardware - har typisk både in interesse i en indbygget forældelse, og i at give falsk indtryk af at man får en masse ekstra funktionalitet med i købet. Så hvis du ikke fra starten selv installerede operativsystemet fra Microsoft, men lod fabrikantens blive liggende - ja så har vi balladen med bloatware. Men så er der det med sikkerheds opdateringer, man har jo for vane at slukke for sin bærbare om natten, hvor man ikke bruger den. Derfor står opdateringerne af operativsystemet nærmest i kø for at blive installeret og vil typisk være en handling der kører i baggrunden - men som desværre tager af selvsamme CPU-kraft som du også ville gøre brug af.

Mit råd er at se at komme af med Windows og så komme over på enten Chrome OS eller en Linux distribution (jeg ville nok tage Zorin eller Mint), og så køre windows programmerne via hypervisorer som:

https://www.codeweavers.com/crossover

Grunden til at i dit tilfælde ville gå over på noget andet end Windows, er at man skal være meget dygtig til at tune en Windows maskine for at hive Max ud af den, den er lavet til at tilfredsstille flest muligt samtidigt, og ikke at være "skræddersyet" til en enkelt type opgave. Men hvis du føler der er for mange løse ender til at kaste sig over i et nyt operativsystem, så må du se at blive bedre til det du allerede har - et sted at starte er her:

http://www.blackviper.com/service-confi ... gurations/

--sd
Senest rettet af Søren Dyhr søn 12. sep 2021 17:48, rettet i alt 1 gang.

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1364
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Windows er ikke som det bliver gjort til. Det fungerer fint. Havde en gang en PC i 8 år som kørte perfekt (kræver pasning).
Jeg byggede kun en ny, da jeg efterhånden havde fået hængt en del op på Pro Tools af div. plug-ins.

Du beskriver at du har SSD, den har muligvis problemer med ledige sektorer + at de er hurtigere idag end for 6 år siden, meget hurtigere.
Jeg ville anskaffe en ny SSD, gerne en Samsung EVO evt. lidt flere RAM. Undersøg om dit motherboard understøtter nogle hurtigere ram.
Install så Win 10 Pro. I pro kan man slå opdateringer fra. De er absolut unødvendige hvis du bruger et godt 3-parts antivirus software, f. eks. Kaspersky, som er det mindst resursekrævende på markedet.
Kører selv med en uopdateret udgave, perfekt på 3. år.
Aldrig har så stor en idiot haft så lidt forstand på så mange plug-ins

https://soundcloud.com/user-469072941

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3800
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

Hugo skrev: søn 12. sep 2021 17:46 Windows er ikke som det bliver gjort til. Det fungerer fint. Havde en gang en PC i 8 år som kørte perfekt (kræver pasning).
Jeg er sådan set enig, bare du lige får det med - at det altså kræver pasning ... og især hvis man køber sit maskineri i dagligvare handlen og ikke i special butikker! (hertil regner jeg ikke Power og Elgiganten ... de sælger også kaffemaskiner og køleskabe)

Men jeg syntes også det er vigtigt at man får lagt sig fast på, hvilken type opgaver man overhoved kaster sit maskineri efter, og så får trimmet "services" ned til det man virkelig har brug for og ikke belaver sig på en slags væbnet neutralitet, for det er på mange maskiner jeg kommer til at kigge på, måske 40% af CPU'en der misbruges på det.

--sd

Medlemsavatar
Hippo
Synth-hvisker
Indlæg: 1388
Sted: FishCorp

Indlæg af Hippo »

40% er nok i overkanten .. for nu at sige det mildt! Og - i følge min egen erfaring - er det heller ikke dét som er problemet (i forhold til laptops!)

Alle nyere CPU'er bruger "boost-clocks" - altså - de har en nominel rating som (f.eks) siger 3,0ghz, men så længe der er termisk headroom (læs: de ikke bliver for varme) så kører de hurtigere. CPUer har en køler - som igen er "forbundet" med selve cpu'en via noget køle-pasta - og det her køle-pasta-materiale udtørrer med tiden .. og derfor overføres varmen fra CPUen til køleren ikke lige så godt som den dag den var ny. Laptops har meget sjældent kærlighed fra fabrikanten i forhold til hvilken kvalitet det her pasta er lavet af - og derfor kan det meget nemt betale sig at afmontere cpu-køleren, rense cpu + kontakt-fladen på køleren, og bruge et bedre (og i særdeleshed friskt!) kølepasta produkt .. så sker der ting og sager!

Men - en vigtig ting at vide, i forhold til at optimere sin DAW - er hvordan flow'et rent faktisk fungerer.

Hvis man arbejder med lavt latency - lad os sige 128 samples ved en samplerate på 44100 - så betyder det, at der skal samles (44100 / 128 samples) 344 "pakker" i sekundet til lydkortet - eller med andre ord en pakke hver 3,4ms. Dette efterlader ikke meget plads til "slinger i valsen" - og for at gøre alting værre - så ryger der altid noget tid på at "aflevere og afhente" data mellem plugins, lige meget hvor kompliceret det som skal regnes i selve pluginet så måtte være - og det er derfor det "hjælper" at sætte latency op ..

Alt efter hvad OP's problem er; om sessions er blevet for tunge uanset latency - eller lavt latency er begyndt at glitche - skal man fejlsøge forskellige steder. Det vil jeg gerne hjælpe med, hvis det er :). Windows kan måles, tunes, osv osv ..

epilog:

.. og - før een eller anden bruger kommer sprintende ind i den her tråd og siger "Køb en mac!" så er det vigtigt at vide at der er nogle safety-buffers i MacOS som du aldrig kommer uden om (når vi snakker CoreAudio). Windows har *potentiale* til at performe ganske meget hurtigere - og her snakker vi om ganske få milisekunder .. men når vi er nede i 3ms vs. 1,1ms er *forskellen* alligevel til at tage og føle på.

Når det handler om keyboards eller en line-guitar ind i en computer-amp, er en smule latency sikkert uhørbart - men hvis man synger, spiller et blæser-instrument eller andre ting som har et "akustisk output" er der pludselig et regnestykke hvor det man hører i rummet + det som man hører i sin monitor skal ligges sammen .. og her tæller hvert milisekundt :) ..
Rune Borup :: Producer / Tekniker / Synth-hvisker @ FishCorp

Medlemsavatar
raoul
Medlem
Indlæg: 1882

Indlæg af raoul »

Ableton Live 10 (og op) er osse bare en rocker-tung DAW at køre,desværre :-(
-

Medlemsavatar
Heine
Medlem
Indlæg: 320
Sted: Århus

Indlæg af Heine »

Jeg vil gætte på, at der sidder en i5-5200U CPU i din Lenovo.
Den har et relativt hastighedsindeks på 2.514. Det er ikke meget.
En ny notebook ville fx. kunne have en i5-1135G7, som ligger på hele 10.056.
Går man op i en ikke-strømbesparende CPU (blæserstøj) som i7-10875H, så ligger det på 15.681.
Så en ny i5'er ville nok være 4x så hurtig som den, du har nu.
https://www.cpubenchmark.net/cpu_list.php#multi-cpu

Du skriver, at den er blevet langsommere.
Har du faktisk støvsuget alle blæserudgange, så det ikke er støv, der er problemet?

Har du et virusprogram kørende, så slå det fra eller skift til Windows 10's egen virusbeskyttelse.

Hvis PC'ens SSD er mere end 80% fyldt op, kan det også være et problem.

Sæt strømstyringsplanen til "Høj ydelse".

Optimering af Windows: https://support.native-instruments.com/ ... /209571729
Heine Svendsen, Indigo 2
Nodeprogrammer: https://www.indigo2.dk/noder

Default avatar
Scamstar
Medlem
Indlæg: 255
Sted: København

Indlæg af Scamstar »

Hey Dan.

Stort emne! Men nok et de fleste der arbejder seriøst med musik, må nød til at sætte sig lidt ind i.

Jeg aner ikke hvor meget du ved om computer, eller hvad din baggrund er. Så hvis jeg skriver en masse som du ved i forvejen, eller som du syntes er banalt, så undskylder jeg. Jeg har bare ikke tid til at interviewe dig på forhånd.

Først af alt: Der er intet galt i en windows computer. Du finder intet andet styresystem som mere hardware og software bliver udviklet til. Der er mange fede alternativer, men det kræver tid og nørderri, og du vil altid stå med et specifikt program eller stykke hardware, som bare ikke virker på et ellers superfedt interimistisk setup. Måske kan det løses, men det kræver at du har en ekspert på hånden, eller kan finde andre på nettet der har haft lige præcis det problem du har, og har løst det, med lige præcis det hardware og software du bruger.

Den computer du har er nok også fin nok til meget af det du gerne vil lave. Det lader til at du bare syntes den er blevet langsommere og langsommere. Måske er dine programmer blevet opdateret med nye funktioner og blevet mere krævende, eller du er begyndt at bruge flere programmer samtidig, eller bruge dit musikprogram med flere spor, plugins og lignende.

Ikke desto mindre er det et faktum at en windows maskine, der ikke bliver holdt i meget stram snor, med tiden bliver sløvere og sløvere. Og windows 10 er faktisk ret god til at holde sig på benene, i forhold til tidligere Microsoft styresystemer.

Der hvor du er kommet til nu, er der formodentlig ikke så meget andet at gøre end forfra. Gem dine filer og data, formater disken og installer en frisk windows.

Der findes ikke noget dyrt mirakelprogram, eller en super dygtig computermand, som kan fixe alle computere, så de bliver så gode som nye igen. Der findes masser af programmer der ryder op i din computer, og i registreringsdatabasen, opstartfilerne osv. Og de ville nok også kunne gøre noget gavn, men det bliver aldrig helt godt, og det er en jungle at finde et ordentligt program. Det hele drejer sig om prævention! Du må ikke give din computer lov til at blive fyldt med skidt! Alt unødvendigt skal holdes væk fra maskinen.

SSD diske:

Hvis du fylder en ssd disk op, vil den blive meget langsom og skrive sig selv i smadder voldsomt meget hurtigere end hvis den er halvt fyldt op. Og når jeg siger "i smadder", så betyder det slidt op. Holdbarheden bliver voldsomt reduceret. Om den så fungerer optimalt indtil det er 50 procent fuld, eller 60 eller 65 procent fuld, er ikke super vigtig. Men den er ikke lavet til at være propfyldt. - ikke hvis det er dit eneste drev, eller dit system drev. Undtagelsen er hvis det er et datadrev, som hovedsageligt bliver "læst fra", og ikke "skrevet til".

Tweak af windows:

Windows er lavet til at se flot ud, og til hurtigt at kunne hjælpe dig hvis du har et problem, eller vil søge efter en indstilling, fil eller program. Men det kræver en del af computeren at opretholde sådan et overdådigt smukt udseende og sikkerhedsnet. Rigtig mange indstillinger kan pilles ved, så computeren bliver optimeret til at lave musik på. Strømindstillinger for CPU, USB strømbesparelse, visuelle effekter, opdaterings indstillinger og meget mere, er alt sammen noget som du skal ind og rode i for at få det meste ud af din computer. Det er et stort emne, men der findes rigtig gode artikler omkring det på nettet, med et hav af detaljer. Heines link er meget fint og omfattende, så start der.

Latency (forsinkelse):

Det er rart at have en meget lav latency når man roder med musik programmer. Derfor skal du rode med dit lydkorts buffer værdi. Det være sig specielt når man spiller på et keyboard og computeren leverer lydene, via programmer eller vst instrumenter i et musikprogram. Eller hvis du vil tracke en sanger, og putte lidt rumklang eller andet på som vedkommende der synger kan høre live mens de synger. Men det er en af de mest krævende ting for en computer. Så på en lidt ældre computer kan det være nødvendigt at have to måder at arbejde på. - en med lav buffer og dermed latency, til indspildning og livespil, og en andet med høj buffer og dermed høj latency, til at arbejde med musikken, når den er indspillet. Buffer indstillingerne kan du stille på i dit musikprogram, eller i den app der er til dit lydkort, hvis der følger sådan et med. Muligvis begge steder, alt efter dit udstyr, og program. Mange musikprogrammer kan fortælle dig hvad din latency svarer til i ms. (millisekunder), og her snakker vi to veje. En forsinkelse for den lyd der kommer ind i dit lydkort, og en forsinkelse for den lyd der kommer ud af dit lydkort. Tilsammen kaldes det for roundtrip. Indstillingerne må du selv rode dig lidt frem til. Men en tommelfingerregel jeg bruger er at en erfaren pianist vil kunne mærke en forsinkelse i lyd ved omkring 30 ms og opefter. Med hensyn til at tracke vokal, er det gerne lidt mere tilgivende, med mindre vokalisten er ultra sart. Her er det nok omkring 40-50 ms roundtrip der begynder at føles mækelig. Men når du er færdig med at indspille er der ikke noget galt i at arbejde med musikken i lydprogrammet med en forsinkelse på 70 ms eller mere. Det frigiver enorme ekstra resourcer for dit system, især hvis du er heldig nok til at have en cpu med mange kerner. Hvilke buffer-indstillinger du skal bruge, varierer voldsomt fra lydkort til lydkort, og fra computer til computer. Du er nød til at lege med det.

Internet:

Hvis du vil have en seriøs musik computer, må du nød til at holde den adskilt fra alt andet normal computerbrug. Mange der bruger deres computere professionelt, nægter at tilslutte deres musik computer til internettet, og nogle gør det kun lige et par timer hver anden måned, for lige at få de seneste opdateringer. Men selv dét kan være farligt, hvis dine gamle lydkort drivere ligepludselig ikke vil samarbejde med den nyeste store systemopdatering. Det er en meget lang forklaring, men internettet er et stort virvar af farlige og potentielt skadelige ting, og rigtig mange programmer inklusiv windows selv, er helt pjattet med at sende en mængde oplysninger frem og tilbage hele tiden, når du er på nettet. Det tager resourcer og kræver sikkerhed. - Så skal du bare have et ordentligt virusprogram! Ja hvis din computer er på nettet, er det nærmest et must. Men sådan et står også hele tiden og checker en masse ting i baggrunden, og det er en af de store syndere når vi snakker om at en computer bliver langsom. Det kan du så slå fra... men det er ligesom dens opgave, og det kræver altså nogle resourcer. Så optimalt set, bør din computer ikke være koblet til nettet hele tiden. Det kan være du arbejder over nettet, eller har filer og backup liggende på nettet. Så bliv endelig ved med det. Men surf så lidt som muligt på din musik pc, og lad være med at åbne filer du får tilsendt fra andre eller klikke på mærkelige links. Jeg har selv computere som er på nettet, men jeg har også en meget brutal firewall, som blokerer absolut alt, som jeg ikke siger god for, eller som jeg på forhånd har sat op som en regel i programmet. Men det vil jeg ikke ummidelbart anbefale dig, da det kræver en del kendskab til den slags.

Om mig:

Nej jeg er ikke professionel computermand, eller musiker for den sags skyld. Og det her er bare mine råd og personlige erfaringer, uden tvivl med stavefejl og det hele. Jeg laver selv mine computere, og har brugt computere til at lave musik og andet gøjl lige siden jeg brændte min første 286'er af, dengang der var noget der hed det. I mit lille studie kører jeg et setup med en mixcomputer, en vst/instrument computer, og en server/backup/video computer, som snakker sammen via en p2p opsat mellanox 40Gb/s forbindelse. Alt kører på SSD diske, undtagen backup som er to store diske i Raid1, samt en ekstern disk.

Puha, det var en lang smørre. Men meget kortfattet i virkeligheden, i forhold til emnet. Håber det hjælper. Og spør endelig!
Senest rettet af Scamstar man 13. sep 2021 21:40, rettet i alt 4 gange.

Default avatar
Scamstar
Medlem
Indlæg: 255
Sted: København

Indlæg af Scamstar »

Mht. benchmark, så pas på med at bruge https://www.cpubenchmark.net/ som rettesnor. Især med hensyn til bærbare computere, som ofte sætter hastigheden ned, når de bliver for varme. Så holder tallene endnu mindre ligepludselig. Det er overordnet et udemærket sammenligningsgrundlag, men når det handler om musikprogrammer og særligt når du putter latency ind i ligningen, så er der nogen gange man bliver meget overrasket. Prøv at finde et sted med dawbench test i stedet.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 9887
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Er enig med Scamstar, (rigtig fint)

Dog er roundtrip latency grænserne meget anderledes i min optik, hvis man snakker om sin egen monitor mens man spiller, så har jeg en 10ms grænse, gerne under. Er der tale om sammenspil med andre, er alt under 25ms fint. Til lejerbål-jam-hygge kan jeg gå helt op til 34ms (Jeg har en del erfaring med optimering af latency og mine grænser da jeg under Covid19 har spillet meget online med andre, og derfra kender mine max værdier.)

Om man vil være online på sin maskine er også en vurdering, man udsætter online maskiner for en risiko, så er det blot en hobby er det nok nærmere en risici jeg er ville til at satse på er det værd, kontra bøvlet ved at være offline. At ominstallere en maskine og DAW er ret lige til, men det er alle de plugins der trækker det i langdrag.

Personligt bruger jeg selv Mac til lyd, men hvis jeg brugte hvilket som helst andet program end Logic ville jeg nok have en PC i studiet. Pris/kvalitet/brugervenlig/lydsvag osv... det er alt sammen noget man må gøre op med sig selv, der er plusser og minuser på begge platforme. Men man kan lave god lyd på begge systemer.
Senest rettet af Hald man 13. sep 2021 21:44, rettet i alt 1 gang.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 12 år med ørene i Lydmaskinen -

Default avatar
Scamstar
Medlem
Indlæg: 255
Sted: København

Indlæg af Scamstar »

10 ms... Det jo ren luksus :)

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1364
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Scamstar skrev: man 13. sep 2021 21:15 Hey Dan.


Internet:

Hvis du vil have en seriøs musik computer, må du nød til at holde den adskilt fra alt andet normal computerbrug. Mange der bruger deres computere professionelt, nægter at tilslutte deres musik computer til internettet, og nogle gør det kun lige et par timer hver anden måned, for lige at få de seneste opdateringer. Men selv dét kan være farligt, hvis dine gamle lydkort drivere ligepludselig ikke vil samarbejde med den nyeste store systemopdatering. Det er en meget lang forklaring, men internettet er et stort virvar af farlige og potentielt skadelige ting, og rigtig mange programmer inklusiv windows selv, er helt pjattet med at sende en mængde oplysninger frem og tilbage hele tiden, når du er på nettet. Det tager resourcer og kræver sikkerhed. - Så skal du bare have et ordentligt virusprogram! Ja hvis din computer er på nettet, er det nærmest et must. Men sådan et står også hele tiden og checker en masse ting i baggrunden, og det er en af de store syndere når vi snakker om at en computer bliver langsom. Det kan du så slå fra... men det er ligesom dens opgave, og det kræver altså nogle resourcer. Så optimalt set, bør din computer ikke være koblet til nettet hele tiden. Det kan være du arbejder over nettet, eller har filer og backup liggende på nettet. Så bliv endelig ved med det. Men surf så lidt som muligt på din musik pc, og lad være med at åbne filer du får tilsendt fra andre eller klikke på mærkelige links. Jeg har selv computere som er på nettet, men jeg har også en meget brutal firewall, som blokerer absolut alt, som jeg ikke siger god for, eller som jeg på forhånd har sat op som en regel i programmet. Men det vil jeg ikke ummidelbart anbefale dig, da det kræver en del kendskab til den slags.
Jeg skal ikke kunne svare for alle andre DAW´s, men Pro Tools kræver internet adgang for at køre :)
Aldrig har så stor en idiot haft så lidt forstand på så mange plug-ins

https://soundcloud.com/user-469072941

Medlemsavatar
LarsRøv
Medlem
Indlæg: 271
Sted: Dopenhagen

Indlæg af LarsRøv »

Det er ikke specielt smart at køre filrens/ defragmentering på SSD mener jeg.
Selv raket videnskab er ikke raket videnskab!
www.assrecords.dk

Default avatar
Scamstar
Medlem
Indlæg: 255
Sted: København

Indlæg af Scamstar »

"Filrens" er et vidt begreb, og der er ingenting galt i at lade windows eller andre programmer ryde op i downloadede rester af systemopdateringer, cache filer, midlertidige installationsfiler og den slags. Men decideret defragmentering er som Lars skriver nono på en ssd disk. Det er netop en ssd disks force, at den ikke behøver at have data linet op i rækkefølge, for at få bedst ydeevne. Ydermere bliver der i en del optimeringsguides anbefalet at man slår windows filindexering fra på harddiske. Det gav rigtig god mening med gammeldags mekaniske drev, men med ssd diske skulle der ikke være nogen grund til det. Ligeledes skulle der heller ikke være grund til at lege med størrelsen på page-filen, ligemeget hvor meget ram du har i computeren.

Default avatar
DanF
Medlem
Indlæg: 31
Sted: Østjylland

Indlæg af DanF »

Tak for inputs!
Sådan helt umiddelbart kørte jeg CCleaner på den og det hjalp noget. Den var støvsuget i forvejen, vil jeg lige sige.
I sidste ende er det nok bedst med en reformatteret, dedikeret musikcomputer og det må jeg så arbejde henimod.

Nyt svar