Logic: lyden ændrer sig ved bounce

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Default avatar
Knord
Medlem
Indlæg: 109
Sted: Kbh

Logic: lyden ændrer sig ved bounce

Indlæg af Knord »

Hej alle
Jeg håber der er nogle af jer som kan hjælpe/ forklarer hvad jeg evt. ikke gør eller skal gøre.
Pft. Mange tak

Når jeg bouncer et eller flere spor, ændrer lyden sig.
Det er ligemeget om det drejer sig om et spor eller 20.
Jeg har gennemgået plugins og gået dem i gennem med bounce et af gangen. Resultatet er det samme.
Det er også gældende hvis der slet ikke er plugins overhovedet. Utility er nul og der er ikke noget der overstyrer. Buffer str er 256 24 bit.
Den ændrede lyd kan bedst forklares som lidt metallisk, niveauet mellem vokal og musik virker længere fra hinanden og lydbilledet bliver smallere.
Håber det giver mening og I kan hjælpe.

Og lige et tillægsspørgsmål: kan jeg gemme logic projekter på eks. harddisk så det ikke fylder på computeren, for det er begyndt at fylde en del?

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37670
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Uha, der er mange variabler og spørgsmål:
Når jeg bouncer et eller flere spor, ændrer lyden sig.
Det er ligemeget om det drejer sig om et spor eller 20.
Man kan bounce på rigtig mange måder i Logic Pro. Prøv at forklare præcis hvad du gør og hvilken funktion du bruger, samt dine indstillinger.
Den ændrede lyd kan bedst forklares som lidt metallisk, niveauet mellem vokal og musik virker længere fra hinanden og lydbilledet bliver smallere.
Håber det giver mening og I kan hjælpe.
Lyden under afspilning og bounce er i udgangspunktet altid den samme.

Kun hvis du har eksterne, live maskiner insertet i et I/O loop eller lign. kan lyden ændrer sig under hhv. realtime og offline bounce.

Sidst en person på LM havde dette problem , såskyldtes det en insertet effekt i et lydkorts interne mixer, som kørte simultant med Logic Pro.

Derudover kan lyden bliver lidt bedre under offline bounce mht. oftest aliasing, hvis det eller de brugte plug-ins i din session tillader højere kvalitetsrendering under offline bounce. Fx flere af Native Instruments, TDR, Tone Projects, m.v.

At niveau skulle komme længere væk fra hinanden lyder som en psykoakustisk oplevelse, ikke en reel ting, gætter jeg på. Stereobilledet kan heller ikke ændre sig overhovedet uden videre.

Metallisk lyd er typisk noget udfasning, dvs. forskubbet dobbeltlyd, eller en anden fejl under nedmixing eller afspilning, men hvorfor det skulle opstå under/efter bounce er ikke umiddelbart klart eller muligt i det hele taget, da Logic i sig selv ikke kan ændre på lyden under bounce.

Undtagelsen er hvis du bruger normalizing under bounce, hvilket alene ændrer niveauet, men altså godt kan ændre lyden for så vidt angår fjernelse af evt. overstyring.

Check desuden at din offset "Master" fader står i Unity, da den kan ændre niveauet under bounce.

Nu må vi lige afvente hvilken type bounce du mener, for måske er det noget helt andet - bounce in place, m.v.
Og lige et tillægsspørgsmål: kan jeg gemme logic projekter på eks. harddisk så det ikke fylder på computeren, for det er begyndt at fylde en del?
Ja, uden problemer.

Default avatar
Knord
Medlem
Indlæg: 109
Sted: Kbh

Indlæg af Knord »

Hej Holger
Tak for svar det er værdsat.
Jeg bouncer section/ valgt område sporene på solo.
Der er ingen normalizer på, jeg bouncer offline.
Master fader i unity og stereoout 0.0.
Jeg er med på, at stereo billedet ikke kan ændre sig, så det er mig en lytte oplevelse på baggrund af den lidt fasede lyd.
Jeg har et aud lydkort hvor spor 5/6 er routet internt og der er lidt comp på - så skulle det evt. være der sker noget mærkeligt.
Jeg har som sagt prøvet bounce med et og flere plugins af gangen så det er ikke der. Plugins er waves, izotope, fabfilter.

Jeg fjerner den interne routing og prøver igen og vender tilbage med resultat.

Igen tak og som et plus kan jeg jo så også smide projekterne over på hardiscen😀 (sjovt som man først leder efter løsninger, når man er stødt på udfordringer, man ved vil komme).

God weekend

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37670
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Knord skrev: lør 22. maj 2021 11:30 Jeg bouncer section/ valgt område sporene på solo.
Der er ingen normalizer på, jeg bouncer offline.
Prøv lige at forklare lidt mere...

Hvilken bounce funktion bruger du præcis?

Prøv også IKKE at bruge solo, men i stedet bruge mute på alle andre ting, måske glipper nogle busser/solo-safe halløj...

Hvis du får et andet resultat med at mute andre ting i stedet - og HUSK at checke inden du bouncer at lyden er korrekt - så har du forklaringen.

Medlemsavatar
mik_c
Medlem
Indlæg: 974
Sted: Vesterbro

Indlæg af mik_c »

Oh prøv at hive dit bouncet spor ind og null teste hvis muligt

Default avatar
Knord
Medlem
Indlæg: 109
Sted: Kbh

Indlæg af Knord »

Ok så har jeg prøvet lidt af af det hele igen.
Afsøgt et plugin af gangen.
Slået intern routing fra.
Mutet istedet for solo.
Resultatet blev det samme, desværre.
Jeg har vedhæftet billeder af bounce vejen.

Jeg prøvede så, som forslået, at teste sporerne mod hinanden - så blev det mærkeligt - når jeg hiver stereo wave filen ind i logic igen matcher det, det originale track?

Er det så evt. afspilningerne fra computerens iTunes der forvrænger signalet - ka det være bouncet for højt, limiteren er under nul dB.
Vedhæftede filer
F894BF39-07A9-40B4-A8ED-2AB86A890817.jpeg
F894BF39-07A9-40B4-A8ED-2AB86A890817.jpeg (2.48 MiB) Vist 344 gange
D9298D6A-85BD-4E83-B786-3B7D4E4ED189.jpeg
D9298D6A-85BD-4E83-B786-3B7D4E4ED189.jpeg (2.18 MiB) Vist 344 gange

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37670
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

iTunes kan have EQ eller anden loudness pilleri, men slår du det fra, så er iTunes bit transparent.

Nyt svar