Clicks og pops - Kan årsagen være dårlig strøm i bygningen?

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 166
Sted: Kbh V

Clicks og pops - Kan årsagen være dårlig strøm i bygningen?

Indlæg af petal »

Jeg har desværre gennem det sidste års tid kæmpet med clicks og pops i mine DAW's.
Det er ikke mange clicks/pops, nogle gange hører jeg et efter 5 minutter andre dage går der halvanden time, men de er der.
Jeg har prøvet på 3 forskellige maskiner nu. Alle dele har været skiftet ud. Jeg har prøvet både med windows 7 og 10 samt reinstallationer et utal af gange og trimmet efter alle DAW-trimmingkunstens regler. Jeg har også prøvet med 2 forskellige lydkort - no dice.

Jeg har sammenlagt brugt uger på at jagte årsagen, men jeg kan ikke slippe af med problemet.

Jeg har prøvet at køre mine daws på en anden fase i lejligheden, også uden held. Men jeg har ikke prøvet dem af uden for lejligheden. Det er en af de sidste ting på listen.

Er der nogle af jer der har erfaringer og ikke mindst held med at "rense" strømmen i jeres hus/lejlighed til studiebrug?
Hvilke løsninger valgte I og hvad kostede det?

På forhånd tak for hjælpen!

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35590
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Det kunne godt lyde som en maskine i bygningen, der skaber problemet - hvis altså det havde været analogt.

Typisk skyldes et klik at en maskine pludselig tændes og bruger en masse strøm, hvilket du kan høre på en analog kilde.

Måske kan det påvirke dit lydkorts D/A, men det lyder lidt usandsynligt, når du har testet med to lydkort. Det kan ikke påvirke noget inde i selve DAW'en, der er det alene plug-ins/buffer/driver/lydkort o.a.

Selv hvis strømmen forsvinder helt i et splitsekund burde din computer og DAW fortsætte uden problemer og uden klik.

Jeg har fixet de fleste strøm/lydproblemer med to Furman P-1400 AR E, men det fikser ikke alle problemer helt. Fx kan den elektriske carports motor i vores sidebygning, hvor mit studie ligger, godt lave et klik i en analog kilde under visse omstændigheder.

Så når jeg kører noget analogt I/O er der naturligvis ingen carport aktivitet ;-)

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 166
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

OK - Tak for input.

Det er et relativt nyt byggeri (fra 1997) så jeg tænker, at strømmen burde være "ordentlig" i huset, men who knows? Her er to elevatorer, men jeg har ikke kunnet konstatere nogen sammenhæng med hverken dem eller andre større energiforbrugere.

En Furman P-1400 AR E til små 12000 kroner er måske alligevel lidt mere end jeg havde håbet på at skulle bruge på at løse problemet, men det er da en retning at kigge, så tak for det.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35590
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Ja, de er lidt dyre og jeg har endda købt to.

Men som sagt: regn ikke med at de kan fikse kliks nødvendigvis, hvis problemet er slemt nok.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 9681
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Hvis vores gamle køleskab og træpillefyr eller vaskemaskiner belastede samtidig, opstod der nogle gange nogle click når belastningen peakede samtidig, da vi fik nyt køleskab kan jeg ikke mindes at have registreret det efterfølgende.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 12 år med ørene i Lydmaskinen -

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 166
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Også selvom min hjemmetudie og køleskab sidder på hver deres gruppe?

Desuden synes jeg ikke at jeg har kunnet påvise nogen sammenhæng mellem clicks og så tænd og sluk af køleskabet.
Men burde nok lige prøve at pille køleskabet helt ud af ligningen på et tidspunkt, det er jo heldigvis relativt let :)

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35590
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Det kan være hvad som helst der trækker på strømmen i hele bygningen. Om det sidder på en anden tavle eller egen gruppe betyder ikke så meget, hvis det virkelig trækker på spidsbelastningen.

Jeg har separat tavle OG separat gruppe til mit studie, dvs. der er en helt anden tavle til hovedhuset. Men hvis noget virkelig trækker strøm, så kan det måles alle vegne i systemet.

Faktisk kan jeg se på Furman'en når nærliggende landbrug trækker meget strøm (fx til kæmpe gylleomrøringsanlæg), så daler spændingen til fx 218 V.

Lige nu er den 232 V.

Ikke noget man kan høre på normalt udstyr, og det giver ingen støj, men man kan ikke isolere sig ud af alt lokalt.

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 166
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

OK. Jeg kan ikke udelukke at der er op til flere store strømslugere i det område hvor jeg bor (Vesterbro meget tæt på byggepladsen Carlsbergbyen), men jeg oplever de mystiske clicks og pops på alle tider af døgnet og har indtil nu ikke kunnet finde noget system i, hvornår de dukker op.
Jeg føler at jeg har afprøvet alt andet, så nu kigger jeg på strømmen :)

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 9681
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

En dyr løsning kan være en Online UPS, som altid kører AC -> DC -> Batteri -> DC -> AC så man er koblet af nettet direkte, så kommer den type udsving ikke, og skulle lyn og torden ske, ja så brænder den AC til DC delen af.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 12 år med ørene i Lydmaskinen -

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 166
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Ja - Jeg har overvejet en UPS, men jeg tror først at jeg vil kaste mig ud i den slags investeringer, hvis det lykkes mig at konstatere at det faktisk er strømmen der er årsagen til de forbandede clicks!
Men mange tak for forslaget :)

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35590
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Er der kliks i en bouncet fil?

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 166
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Ja - Eller det vil sige, jeg kan høre clicket på en åben ASIO-kanal, der streamer lyd ind i min DAW. Jeg sætter et delay plugin på, for lettere at kunne detekte dem.

Jeg er lidt i tvivl om præcis hvor clicket opstår. Jeg har selvfølgelig undersøgt om dette er et kendt problem med driverne til mine lydkort, men de skulle være gode nok. Jeg er bare en af de få uheldige.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35590
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Men er den i en fil du bouncer realtime ned på disken?

Og kan du sende en sådan fil (også selvom den bare er optaget live), så kan jeg måske se hvad for en slags klik det er i en spectrograf.

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 166
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Ahh - ok. Det har jeg ikke prøvet.

Lige nu er jeg tilbage på min 10 år gamle 875k pc, som jeg kører Windows 7 på. Det er det mest stabile setup jeg har, muligvis click-fri efter de sidste to windows tweaks jeg manglede at få styr på.

Windows 10 derimod har været umuligt at få helt click-fri. En af maskinerne kører stadig Windows 10, så jeg prøver lige at fange et click en af de næste par dage.

Medlemsavatar
marco
Forum Donator
Indlæg: 817
Sted: Aalborg

Indlæg af marco »

Jeg skyder lige ind..

Kan det være noget sync-halløj. Jeg har oplevet clicks og pops for år tilbage, hvor en converter fuckede op..

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 166
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Du er velkommen til at skyde :)

Det tror jeg ikke. Jeg har en converter, men den har ikke været i brug, mens jeg har jagtet dette problem. Jeg har forsøgt at køre med så minimalt et setup og installation som muligt for at undgå for mange variabler/mulige årsager. Så skal der være noget galt internt i begge de lydkort jeg oplever problemerne med, hvilket alligevel ikke virker sandsynligt.

Medlemsavatar
Hugo
Forum Donator
Indlæg: 1155
Sted: UdkantsDanmark

Indlæg af Hugo »

Ved ikke om det kan hjælpe.
Normalt har jeg jeg ikke clicks´ n pops. Men en dag efter at ha´ indspillet en vocal (64 bit buffer) fik jeg cliks.
Jeg rodede meget med det, men opdagede, at jeg havde glemt at sætte buffer tilbage til 512 bits. Så forsvandt cliks.

Jeg fik hevet mig meget i håret, da jeg lige havde købt Msoundfactory, og troede at fejlen lå der :)

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 166
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Tak!

Jeg har rodet med alle mulige buffer settings. Det er desværre heller ikke der problemet ligger.

Medlemsavatar
hammondhands
Medlem
Indlæg: 131

Indlæg af hammondhands »

Kan det være noget med ACPI i windows?

For nogle år tilbage døjede jeg med pops and clicks, hvor jeg tilsidst endte med at reinstallere windows uden ACPI og så kørte alt.

Du kan prøve at disable ACPI. Det kan måske også være noget dvale /powerstyring. Prøv at sætte pc'en til always on.

Lidt mere om ACPI:
https://social.technet.microsoft.com/Fo ... ed-by-acpi

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 166
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Det er stationære maskiner jeg kører med, så jeg har massere af strøm og kører derfor altid alt på "high performance" mode i Windows og har slået al throttling fra (Speedstep, heat throttling o.lign.) og kører aldrig min maskiner i sleep mode. De bliver lukket pænt ned hver gang.

Latency Monitor har heller ikke peget på ACPI.sys som skulle værende et problem. Ifølge Latency Monitor burde jeg ikke have problemer :)

Men jeg vil da lige give det et ekstra kig, man ved jo aldrig.

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 166
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Så lykkedes det at fange et par eksempler på de clicks/pops jeg kæmper med.

Jeg advarer på forhånd at den underliggende lyd-stream er en 1000hz test-tone!

Jeg har klippet ca. 1. sekund ud, med click-eksemplet ca. i midten af lydfilen.
Vedhæftede filer
Click-eksempel2.wav
(201.81 KiB) Downloadet 5 gange
Click-eksempel1.wav
(633.16 KiB) Downloadet 4 gange

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 35590
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Det virker ikke som noget som helst med strømmen at gøre, men noget i din DAW/computer. Noget buffer eller sync eller lign.

Hvordan er det "optaget" eller bouncet?

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3693
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

Holger skrev:
fre 7. maj 2021 12:41
Det virker ikke som noget som helst med strømmen at gøre, men noget i din DAW/computer. Noget buffer eller sync eller lign.

Hvordan er det "optaget" eller bouncet?
Jeg har sådan noget når jeg kører, med en lige lidt for optimistisk buffersize ... fordi jeg vil have latency'en ned under 10 ms - når jeg mixer i daw skifter jeg om til 4096 samples, så kan selv en relativt beskeden processor godt følge med.

--sd

Default avatar
petal
Forum Donator
Indlæg: 166
Sted: Kbh V

Indlæg af petal »

Jeg kører både med gamle Creamware PCI-kort og et nyere SonicCore Xite1 (PCI-e) som begge kører DSP-systemet Scope. Der blev udviklet nye opdaterede drivere for 3-4 år siden til begge systemer af SonicCore.

I Scope-miljøet genereres testtonen, som så kører direkte ind i ASIO-driveren til Live, hvor den bliver optaget og siden eksporteret fra LIve. Begge systemer kører med en latency på 7ms/44.1khz, hvilket er i midten af de to yderligheder der er mulige. Jeg har selvfølgelig testet med højere latency/buffer også, uden held. Plus - Alle tre systemer burde være mere end gode nok til at klare den buffersize uden problemer på et projekt der intet kræver af computeren.

System 1: 875K CPU + Intel motherboard (windows 7)
System 2: 4790K CPU + Asus motherboard (windows 7 og 10)
System 3: 9700K CPU + Asus motherboard (windows 10)
Alle systemer er indkøbt til at skulle understøtte mine lydkort og motherboards med de tilhørende chipsets er blevet testet og godkendt af andre i bruger-miljøet.

Jeg er sådan set enig i din konklusion og jeg har brugt meget tid på at finde årsagen i Windows og Bios.
Nu er jeg her, et år senere, 3 forskellige PC'ere, 2 forskellige lydkort, hvor alle systemer har været reinstalleret til hvad der minimum skal til for at teste for netop dette problem, men dog trimmet i både Bios og Windows efter lydkortenes medfølgende installationsvejledning.
Alle tre systemer kører uden IRQ-konflikter og alle drivere inklusiv Windows er helt opdateret.
Latency Monitor er tilfreds og fortæller mig at systemet "er egnet til DAW".
Herefter er jeg så vandret laaaaangt ud i yderligere windows tweaks, alt sammen uden at få fat i synderen. Jeg kommer tæt på, men på alle tre systemer på tværs af Windows 7 og 10 er resultatet næsten i mål, bortset fra 1-5 af de vedhæftede clicks i timen.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med Sync? Hvis du tænker på Sync mellem konvertere og flere lydkort, så er systemet sat korrekt op med master og slave, men i de to vedhæftede eksempler burde dette slet ikke være et issue, da al lyd og asio driver udelukkende kører på det førnævnte Scope PCI-kort uden at hverken det andet lydkort eller min konverter er tændt. Måske har jeg misforstået hvad du hentyder til?

Jeg har selvfølgelig mistænkt Scope-driverne, men supporten benægter at der skulle være et generelt problem. I bruger-miljøet er vi et par stykker, der oplever det jeg oplever, men langt flertallet er tilfredse og oplever ingen problemer, med mindre de deler en fællespsykose, som jeg ikke er en del af. Så driverne burde være ok.

Derfor tænker jeg, hvad er der så tilbage af fællesnævnere jeg kan undersøge: strømmen i min lejlighed :)
Senest rettet af petal fre 7. maj 2021 13:54, rettet i alt 2 gange.

Medlemsavatar
Pastorius
Forum Donator
Indlæg: 181

Indlæg af Pastorius »

petal skrev:
fre 7. maj 2021 13:44
Derfor tænker jeg, hvad er der så tilbage af fællesnævnere jeg kan undersøge: strømmen i min lejlighed :)
Det er jo rimelig nemt at eliminere den teori - hvis du kan flytte en del setup og prøve om du kan genskabe det andetsteds.
--
Robert

Nyt svar